Bøger af Diverse

"Det er tilfældet, der afgør på hvilken side af tremmerne, man havner. "– Vaino Linna: Ukendt soldat

I storbyernes betonjungle interesserer man sig ikke for sine medmennesker eller naboer; ikke engang ved dødsfald åbner man sig for hinanden. I menneskevrimlen ser man dårligt nok hinanden – lige så lidt som man ser ringe i vandet efter en sten, der er smidt i et oprørt hav.Det er anderledes i de øde skovegne. Der oplever man hverdagens begivenheder mere enkelt, der kan man ikke overse noget, der tager man hensyn. Men alligevel kan en begivenhed, der straks ville have vagt opsigt i tættere beboede egne, passere helt ubemærket, i det mindste i lang tid. Dette skete i denne sag, der foregik i Bygden i Kaivaara kommune i begyndelsen af 1930-erne – et mord der var omgivet af mystikkens tågeslør.

Hvad var det, der gjorde, at Tom-Erik blev kriminel? Var det hjemmet, skolen eller det miljø, han voksede op i, der hver på sin måde bidrog til, at han gled ind i de kriminelles rækker?

I slutningen af 1983 blev der i Finland afsløret et omfattende kunstbedrageri. En maler, der var mistænkt for at have solgt forfalskede værker/malerier der var signerede med kendte maleres navne. Manden der titulerede sig som maler havde også solgt malerier i sit eget navn. Men disse malerier var også malet af en anden maler, en maler der hørte hjemme i Thailand.

I slutningen af 1984 skete der en rystende tragedie i Björneborg. En far dræbte sine to sønner og deres to hunde. Til sidst forsøgte han at brænde ligene ved at sætte ild på sin bil. Faderen kommer nu til at fundere over sin handling i fængslet, og moderen har fået dybe og smertelige sår. Spørgsmålet er, om de nogensinde kan læges. Familiens pårørende sørger og spørger undrende: Hvorfor skete det?

Väinö Ilmari Peltonen boede sammen med Johanna Virolainen på Kalevagade i Viborg. En gang havde de været forlovet med hinanden, men med tiden var Johanna Virolainen blevet skubbet til side. Og pludselig forsvandt Johanna Virolainen. Väinö Ilmari Peltonen vidste ikke noget. Måske var hun blevet myrdet?

"Hvis du ikke er flink, så kommer Rottenikken og tager dig!"Mon ikke der er mange børn fra krigsårene, der kan huske denne trussel fra deres forældre, hvis de havde været ulydige? Rottenikken – Rolf Erling Knutsen – er en af de mærkeligste personer i norsk retshistorie. En underlig – ja, ligefrem mystisk og gådefuld – mand, der gav næring til den folkelige fantasi. En truende mand, der ikke alene opskræmte sindene i Telemark og Valdres, hvor han hærgede mest, men som på grund af sin vilde fremfærd spredte skræk og rædsel i hele landet.Der har været mange myter omkring Rottenikken, og en del af dem har han selv bidraget til med sine skriftlige efterladenskaber.

I slutningen af november måned 1986 blev et af mili­tærets ammunitionslagre i nærheden af Järna i Södertälje politidistrikt sprængt i luften. En hel bygning af beton blev fuldstændig jævnet med jorden. Rester af jerndøre m.m. blev fundet langt væk fra sprængningsstedet. Heldigvis blev ingen mennesker kvæstede ved sprængningen, men nogle af gerningsmændene dræbte en belgisk politimand og sårede en anden hårdt. Militæret gennemførte et farligt og omfattende oprydningsarbejde efter sprængningen, og politiets efterforskning fik også en omfattende karakter.

"Mindst muligt arbejde og størst muligfortjeneste" lød hans motto. Og da han desuden var fuldstændig uden moral er det let at forstå, hvorfor han allerede som ung havnede i politiets registre. Harry Dammen var udstyret med to farlige egenskaber for en mand med hans indstilling. Han havde ordet i sin magt, og han var charmerende. Og dette udnyttede han dels overfor det modsatte køn, og dels når han var ude "for at lave forretninger".

Bevæbnede unge mænd begik indbrud og biltyverier, var indblandet i skudepisoder og optrådte aggressivt og desperat. Politiet jagtede dem uafbrudt i 32 timer. Med stor psykologisk dygtighed og forsigtig taktik lykkedes det til sidst politiet at pågribe de desperate unge mænd uden tab af menneskeliv, og uden at nogen blev skadet. Men der udspillede sig mange dramatiske situationer, inden det hele var overstået.

Den I. april 1985 modtog postgirokontoret tolv indbetalingsordrer fra tolv større virksomheder. Af indbetalingsordrerne, hvis størrelse varierede mellem 90.000-675.000 kroner, fremgik det, at pengene skulle overføres til en postgirokonto, der tilhørte B. Skold AB. Det samlede beløb, der skulle overføres, var på 3.709.000 kroner.Om formiddagen den 2. april blev der foretaget fi­re udtræk på i alt 2.900.000 kroner fra Skolds postgirokonto. Pengene blev hævet på fire forskellige postkontorer i Stockholm. Der var ingen problemer med at få pengene ud, jord i kontobeholdningen var på 3,7 millioner kroner. Pengene blev udbetalt til en mand, der legitimerede sig med et IK-kort lydende på B. Skold, og således var fuld berettiget til at hæve firmaets penge.

I et år duperede Kari Korpela sine bekendte i Lahtis. Han var en ung mand, der med hensyn til udseende og opførsel var som klippet ud af en romantisk amerikansk film. Han var ikke tilfreds med at være "hr. hvem som helst" men ville være noget stort, have indflydelse og venner. Derfor præsenterede han sig selv som medicinsk kandidat og på et tidspunkt endda som licentiat. Med hensyn til den militære grad var det ikke nok at være undersergent - nej, han skulle være løjtnant.

Per Helge Salli var 12 år gammel den sommer, da han og hans forældre holdt sommerferie på en gård langt inde i en af fjordene i Vestlandet. Der fik han gode venner og en nær kontakt med naturen. Drengen trivedes så godt, at han kom igen sommeren efter og blev der hele ferien. 12 år senere vendte han tilbage til den samme gård, men nu med et helt andet formål end at holde ferie.

Torsdag den 21. oktober 1976 blev der begået et usædvanligt blodigt og brutalt mord i en lejlighed i bydelen Kuoholahti i Helsingfors.Offeret var en kvinde, som boede alene i lejligheden.

En gruppe voldsmænd af den værste slags, der nogensinde har været i Sverige, hærgede i løbet af 1980 i området omkring Stockholm. Ved hjælp af en umenneskelig tortur tvang bandelederen sine håndlangere efter at de var kommet til kræfter igen – at begå bankrøverier på samlebånd. Ved det epåvirkede røvere over 82.000 kroner i udbytte. De fik selv lov til at beholde i alt 10.000 kroner. Bandelederen tog sig af resten af udbyttet.

Her møder vi en aktiv politimand, som ser tilbage på sin tjenestetid. Han beretter om sin værste nat som vagthavende på en politistation i en mindre politikreds. Med et par timers mellemrum modtog han anmeldelser dels om et mord og dels om et taxarøveri. Han beretter også om andre perioder fra sin tjeneste, en del alvorlige, andre banale, men ikke uden humor.

Den følgende artikel beskriver en række begivenheder, der førte til et menneskes død. Et begivenhedsforløb, hvor det var næsten umuligt at klarlægge, hvordan det hele egentlig var foregået.

Det var ikke let at være en forældreløs børnehjemsdreng i 1930'erne. Den behandling, han var udsat for, var en god grobund for had og bitterhed. Da han blev voksen, veg han ikke tilbage for noget for at komme så højt op på den sociale rangstige som muligt. Det var ved at lykkes for ham, men så gik det skævt.

Fredag den 7. marts 1980 sker der en kidnapning på en måde, der aldrig tidligere er sket i Sverige. De, der rammes, er en finansfamilie i bilbranchen, og den, der direkte bliver udsat for selve voldshandlingen, er den yngste søn, Tomas.

Denne artikel er et eksempel på, at verden vil bedrages, og at man mere eller mindre kan styres af sine følelser og egne økonomiske forventninger end af sund fornuft. Den viser også, hvordan en smuk og kærlig kvinde kan dupere sine omgivelser med påstande om sin familie, formue og indflydelse. Historien fik sin afslutning en dag i februar 1981, da en velsitueret mand i 45-års alderen henvendte sig til bedrageriafdelingen i Malmö og bad om hjælp.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

I begyndelsen af 1978 blev en efter svenske forhold helt enestående retssag behandlet i tingretten i Göteborg. Sagen var især speciel med hensyn til strafudmålingen og bevisførelsen. En 50-årig mand stod tiltalt for på en og samme dag - den 15. oktober 1977 - at have begået to mord, et i Borås og et i Göteborg. Han benægtede sin skyld, men den mængde af indicier der pegede på ham, var af en sådan vægt, at han blev dømt for begge forbrydelser.

Videoens fremmarch er sket hastigt i de seneste år­ i Finland præcis som i den øvrige verden. Takket være videoens øgede popularitet er voldsunderholdning samtidig blevet hverdagskost. Denne udvikling har medført en voldsom debat om den visuelle voldsunderholdnings negative indvirkning på menneskers opførsel i almindelighed og på unge menneskers opførsel i særdeleshed.

I sidste års udgave af Nordisk Kriminalreportage var der en artikel om en mordbrand, der ramte motorgården Granbacken i Malmö. Vi kaldte artiklen "Grillfesten på Granbacken". Under efterforskningen viste det sig, at gerningsmændene som et efterspil til mordbranden havde begået en endnu mere kynisk handling - et vidne blev gjort tavs for evigt. Denne artikel handler om den sidstnævnte forbrydelse. Men første et tilbageblik på begivenhederne omkring mordbranden.

Det blev en dyster afslutning på den løsslupne fest på gården Granbacken, der ligger lidt udenfor Malmö. Pludselig udbrød der en ødelæggende brand, der lynhurtigt bredte sig til hele hovedbygningen. Heldigvis kunne de mange unge mennesker - over hundrede - slippe ud af ildhavet med livet i behold. Det blev hurtigt konstateret, at ilden var påsat. Branden udbrød natten til den 25. november 1979. Men først omkring et år senere kunne politiet anholde mordbrænderne og drage dem til ansvar for branden.

Ser man tilbage på forgangne tider, vil man hurtigt kunne læse i historiebøgerne, at det langt fra var risikofrit at færdes på de såkaldte "rigsveje". Skovegnene var et kært tilholdssted for alskens slags mennesker. Det var derfor forbundet med stor risiko at færdes alene gennem disse egne om natten.En kategori vejfarende, der var specielt udsatte for overfald, var postillonerne. For at mindske risikoen til en vis grad blev de ledsaget af en såkaldt "postbonde" mellem de forskellige postgårde. Postillonerne var altid bevæbnet med både pistoler og sabel.

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Giftmordet""Skabsmorderen""Kvindelig politibetjent i skudlinien""Professionelle røvere på turné""Den falske læges svindlerier""Dræbende skud mod vagtmand""Norges Arséne Lupin""Tagdækkeren""Familiens sorte får""Røveri mod ældre""Brillerne afslørede ham""Mordbrand skjulte narkoforbrydelse""Den bedrageriske Don Juan""Taxarøveri - et blandt mange""Drømmen om at blive brandmand""Forkert valg af vej - dødens vej""Djævlens eng""Døden i sivebrønden""Hævner uden grund""Smuglerbaronen""Livsfarlig drift"

En forsommer forsvandt en kvinde sporløst, og kort tid efter blev en person pågrebet som mistænkt for at stå bag kvindens død. Men man fandt ikke liget, og snart fik politiet forklaringen. Den mistænkte oplyste, at han ikke havde troet, at han kunne blive dømt, når liget ikke kunne findes.

"Forbrydelse betaler sig ikke" er et gammelt udtryk. Men det er et udtryk, der næppe passer i dag. Selvfølgelig betaler forbrydelse sig - hvis man bare er tilstrækkelig dygtig og går metodisk til værks. Bag de store, udbytterige forbrydelser ligger der ofte såvel dygtighed, som opfindsomhed og tålmodighed. Selv om man som politimand og almindelig borger tager klart afstand fra forbrydelse som erhverv, undrer man sig nogle gange over- og måske beundrer til en vis grad - den sagkyndighed, som en del kriminelle er i besiddelse af. Man reflekterer samtidig over, at den sagkyndighed burde kunne anvendes på en bedre måde til et legalt formål. Men drømmen om "store, hurtige penge" ligger en hindring i vejen. Peter og Erik var ikke ligefrem ligestillede, da de mere eller mindre tilfældigt gik sammen og begik en serie indbrud, der gav et millionbeløb i udbytte.

"Det var hårde tider, mange havde det svært, man måtte prøve at klare sig med, hvad der lå for hånden."Sådan siger Ragnar Stendahl, legendarisk spritsmugler fra 1920-ernes forbudstider i Norge. Nu er han 85 år, men virker stadig uforskammet ungdommelig. Han ler, da han bliver bedt om at fortælle om sine oplevelser som smugler.