Bøger af Diverse

Det hele begyndte med, at politiet fik oplysninger om, at en af byens narkomaner havde betalt en flybillet Amsterdam tur-retur for en pige fra Tromsø. Dette udviklede sig til en af datidens største narkotikasager i Nordnorge med ulovlig indførsel af i alt tyve kilo hash og 4,8 kilo amfetamin. Hovedmændene blev idømt ti og elleve års fængsel, den længste straf der på det tidspunkt var dømt for narkotikaforbrydelser i Norge.Den mest centrale person i denne sag var Frode Neeb. Han skulle have afsonet en narkotikadom i Norge, men stak af og var efterlyst via Interpol. Han levede på falske pas forskellige steder i verden, finansieret af penge han fik for salg af narkotika. Han opholdt sig mest på Bali og i Amsterdam, hvor han havde en lejlighed.Fra Amsterdam sendte han med forskellige kurerer narkotika til Arve Guttormsen i Harstad, som solgte stofferne såvel i hjembyen og i Tromsø.

I begyndelsen af marts 1989 forsvandt to otteårige piger fra deres hjem i en bydel i Helsingfors, der bliver kaldt for Myllypuro. Der blev straks iværksat en eftersøgning, men den forblev resultatløs.Det viste sig dog snart, at der lå en forbrydelse bag pigernes forsvinden. Politiets intensive efterforskning og de mange værdifulde oplysninger, som offentligheden kom med, rettede i løbet af et par dage mistankerne i en bestemt retning. Pigerne blev også fundet, men da var de døde – myrdede. De navne, der optræder i denne artikel, er fingerede.

I sommeren 1988 lanceredes en historie, der i første omgang virkede så absurd, at det meget vel kunne have været en agurketids-skrøne eller fri fantasi om at leve perverse seksuelle lyster helt ud. Men det var både virkelighed og alvor. Den handlede om overgreb mod børn, begået af en gruppe mennesker, der under en religiøs etikette drev et kollektiv, hvor de modtog børn på ridelejr: Gruppen fik hurtigt tilnavnet "sexsekten".

Tidligt om morgenen, ved 03.00-tiden, den 31. oktober 1990 skete der en eksplosion i restaurant Buffalo Beef i Niitykumpu i Esbo. Restaurantens indre blev fuldstændig ødelagt, og eksplosionen ødelagde også en bilforretning, der lå i den samme bygning. Ødelæggelserne blev beregnet til flere hundredtusinder mark.En mørkegrøn Range Rover, som restaurantens ejer havde anmeldt som stjålet, var blevet set på stedet, og efter eksplosionen blev bilen fundet brændende et helt andet sted.For forsikringsselskaberne medførte eksplosionen store udgifter, og de udsatte derfor en dusør til den, der kunne give oplysninger, der førte til, at gerningsmanden eller gerningsmændene blev pågrebet.Hvorfor og hvem? De spørgsmål fik man svarene på senere.

En lun augustaften i 1995 mødte John Hron, en 14-årig dreng, døden ved Ingetorpssjön i Kode uden for Kungälv, hvor han camperede sammen med en jævnaldrende kammerat.John blev udsat for en frygtelig mishandling af fire unge skinheads og måtte tage mod både knytnæveslag og spark. Efter henved en times tortur blev han til sidst smidt – bevidstløs – i vandet og druknede."Mordet på vores søn kan ikke betegnes som andet end en henrettelse. Skal vi tolerere, at vores børn bliver slagtet på denne måde?"Sådan udtalte John Hrons forældre ved en demonstration mod vold, der fandt sted i Kungalv, da sagen blev kendt.

Den 9. september 1976, en torsdag, ville Gerd Myklebust fra Romedal være fyldt 21 år. Dagen ville blive fejret i Trondheim. Hun ville måske være gået en tur i byen sammen med sine studiekammerater og fejret den store dag.Men denne dag blev aldrig fejret. 1 stedet begyndte efterforskningen af en af de mest omfattende drabssager, som Trondheim politikammer nogensinde har haft.I aviserne blev sagen kaldt Gerd-sagen, og den blev ikke opklaret før end fire år senere.

Om aftenen pakkede de to politimænd deres tasker, mens de grundigt overvejede, hvad de skulle tage med. Turen skulle kun vare et døgn, så det var ikke nødvendigt med så meget. De pakkede derfor kun et par sommerskjorter og personlige ting ned. Dokumenter og billetter lå på deres arbejdsplads.

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Flygtninge smugles til Sverige om kvæg""18-årig begik to mord på to måneder"""Vejen til scenen går gennem sengen"""Tasketyvene""Fem millioner i løsepenge for ung millionøse!""Lasermanden - en menneskelig gåde""International narkokriminalitet""En røver på cykel""Frække røvere""Charmerende bedrager""Urent trav""Ung drabsmand""Kondiløberen""Ambassade og gidsler i farezonen""Tillykke med fødselsdagen, Sami""Det sundhedsfarlige sanatorium""Dobbeltmord med "guld" som påskud""Bedrog sig til 28 millioner mark""Forbryderorganisation i asylcenteret""Brandstiftelse eller ulykke?""Pigtrådsmordet - en vanskelig indiciesag"

Lykkes flugten? Kan noget sådant virkelig ske? Er jeg i livsfare? Hvordan kan nogen flygte fra et fængsel? Kan man ikke bygge fængsler, som man ikke kan flygte fra?Disse spørgsmål er begrundede, men der findes desværre ikke noget godt svar på dem. Der er i det mindste ingen, der er helt sikre, og som man ikke kan have indvendinger imod.

Den 4. marts 1992 sendte Interpol Ankara et telegram til Interpol Stockholm og henstillede, at man tog imod tre politimænd og hjalp dem til rette under deres besøg i Stockholm. Politifolkene skulle ankomme til Arlanda den 12. marts klokken 12.35 og rejse igen den 17. marts. Det drejede sig altså om fem dage, hvor man skulle "tage sig af" politimændene.

Når der er begået et mord, og gerningsmanden er helt ukendt, kalder politiet det for et "efterforskningsmord". Det betyder at politiet må bruge tid og kræfter på at finde frem til morderen. Hvis der er tekniske beviser f.eks. spor, der kan knyttes til gerningsmanden, kan slutfasen af opklaringen være ret enkel. Hvis der mangler sådanne beviser, må gerningsmanden "skrives fast". Det indebærer, at begivenhedsforløbet skal beskrives og bevises meget omhyggeligt med hensyn til fund, motiv osv. men ikke mindst med hensyn til vidnes forhør.Mange vidner og deres iagttagelser førte til sidst til, at gerningsmanden i dette drama blev dømt i alle retsinstanser.

Der er mennesker, som til stadighed giver politiet noget at lave. Paavo Laine var præcis et sådant – når han var ude i friheden og ikke befandt sig bag fængselsmurene, hvilket han ofte gjorde.I denne artikel bliver der skildret nogle af de forbrydelser, som Laine stod bag. (Alle navne i denne artikel er fingerede.) Her bliver også aktualiseret indtil videre uopklarede forbrydelser - indtil nu har domstolene ikke ment, at politiet har tilstrækkelig med beviser til at dømme ham. Læseren kan tage stilling til efterforskningsresultaterne og måske fungere som "detektiv".

Torsdag den 11. marts 1932 trådte rengøringshjælpen ind i elevatoren i ejendommen Mechelinsgatan 23 og kørte op til fjerde sal. Et lag af støv på opgangens vinduer kom til syne i forårssolens stråler. Nøjagtig kl. 09.00 ringede kvinden på dørklokken. Lidt efter prøvede hun endnu en gang, lidt kraftigere. Eftersom ingen lukkede op, stillede hun kost og spand fra sig og fandt en nøgle frem.Dette blev indledningen på en af vor tids mest berømte sager i finsk kriminalhistorie.

I efteråret 1992 fik kriminalpolitiet i Kuopio til opgave at forsøge at opklare en række bedragerier, der først og fremmest havde ramt benzinselskaberne i løbet af sommeren 1992. Bedragerierne virkede temmelig enkle – en eller anden havde bestilt kreditkort i eksisterende personers navne og havde derefter benyttet disse kort rundt om i landet. Benzinselskaberne havde lidt et tab på nogle hundrede tusinde mark på grund af de forfalskede kreditkort.

Onsdag den 13. maj 1992 blev en værditransport fra Securitas plyndret uden for Sørlandssenteret ved Kristiansand. De tre mænd gennemførte røveriet efter en nøje gennemarbejdet plan.Der gik næsten et år, fra ideen blev undfanget, til den blev gennemført. Røverne investerede omkring 40.000 kroner i forberedelserne. Sammenlagt kørte de skønsmæssigt 10.000 kilometer i forbindelse med rekognosceringer og prøvekørsler af de mulige flugtruter.

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Uppsala-mafia spreder skræk og rædsel""Massakren uden for Sturecompagniet""Mordet i Kode kalder til kamp mod volden""MC-klubber og kriminalitet""Gidseldrama og nedskydning for åben skærm""Desperate forbrydere skød mod politi""City-røveren 1989-1990 i Göteborg""Uhelbredelig forbryder trods støtteapparat""Terrorbombe på Oslo Sentralstasjon""Satanistens hævn""Krykkemanden narrede kvinderne""Livets skole kan være hård""5.000 fodbolde og 6,2 tons hash""En farlig kvinde"""Altan-drabet" i Pori"""Belejringen" af undvegne i Lahti""Djævlens discipel""Portræt af en kvæler""Nødråb af ekstrem karakter""Postrøveri om eftermiddagen""Politimand dræbt i tjenesten - endnu en gang""Dramatisk opgave"

Mange vil have erfaret, at kvinder føler mere omsorg for deres medmennesker, end mænd gør. De er hurtigere til at få ondt af syge og handicappede, og de hjælper dem gerne, hvis de kan.Denne kvindelige omsorg er ofte blevet udnyttet, men få har gjort det så bevidst og systematisk som "krykkemanden", der opererede i Oslo. Gang på gang stjal han penge fra kvinder, der ville hjælpe ham, og gang på gang kom han i fængsel. Efter et kort ophold blev han prøveløsladt, og så kørte karrusellen igen.

Natten til den 27. november 1987 blev en ung mand og kvinde dræbt i byen Kuopio. I første omgang blev mistanken rettet mod kvindens tidligere kæreste, og han blev genstand for efterforskning. I den forbindelse lykkedes det politiet at afsløre en ret omfattende hælerivirksomhed og at finde skjulte tyvekoster, hvilket vil blive beskrevet længere fremme i denne artikel.Det viste sig imidlertid, at den skyldige var et medlem fra en ungdomsbande, der bestod af tre unge mænd.

"Lev over evne og lad andre betale regningen" må have været kondiløberens motto. Skræmmende hurtig og fræk var ofrenes indtryk. Atletisk, adræt og hensynsløs mente pressen. Godt planlagt og professionelt udført var politiets første kommentar om et røveri, der efterhånden udviklede sig til en meget vanskelig sag. Den blev mere og mere kompliceret, da mistankerne faldt på en af deres egne. Alle personnavne er fingerede.

Klokken 15.32 den 7. juli 1995 indløb der en samtale til Länsalarmeringscentralen i Malmö. En ung kvinde meddelte, at der lå en sandsynligvis død person i en lejlighed på Zenithgatan.Nogle sekunder senere nåede beskeden politi og ambulancepersonale, der straks kørte til stedet, hvor et forfærdeligt syn ventede dem. I lejligheden blev der fundet en død kvinde og en død mand. De var brutalt myrdet og havde begge fået halsen skåret over og var blevet mishandlet, sandsynligvis torteret.

"På Kakolas skråninger vil tulipanerne blomstre og visne mange gange, før fængselsportene igen vil åbne sig for Sommar".Sådan blev der blandt andet skrevet i artiklen om Sexy Sisters, der blev publiceret i Nordisk Kriminalreportage 1989. Hovedpersonen i den artikel var Veijo Sommar. Han blev blandt andet dømt for mord og livsvarigt fængslet. I denne her artikel fortælles om tre flugtmænd fra Kakola og om deres springtur. Fra sommeren 1988 og langt ind i 1989 var denne flugt et fast indslag i massemedierne. En af flugtpersonerne var Veijo Sommar. Til sidst blev flugtmændene returneret til Kakola, men af de tre undvegne var der kun to, der kom tilbage ...

Alle har hørt om den italienske mafia med forgreninger til USA. Den har gennem mange årtier efterladt et blodigt spor af organiseret kriminalitet, infiltration, kidnapning, røverier, likvideringer og mord. Mafiaen opererer på hjemmebane, så det har ikke forstyrret vores fredelige Norden. Vi har kun læst om den slags.Kan vi fortsat føle os trygge? For nogen tid siden blev der holdt en konference i Prag med omkring 50 ledere fra verdens mægtigste forbrydersyndikater. Mødets hensigt var klar: Samarbejde om organiseret kriminalitet.Tornerosesøvnen i det fredelige Norden er slut. Torsdag den 29. september 1994 udspandt der sig et gidseldrama i Torp lufthavn i Vestfold. To hårdkogte forbrydere tog fire gidsler og truede med at skyde dem en efter en, hvis de ikke fik penge, faldskærme og fly, der kunne krydse Atlanterhavet. Var dette en forsmag på, hvad vi kan vente os i fremtiden?

Fredag den 26. december 1997 klokken 09.00 om morgenen bliver den 41-årige Kjell Persson fundet døende i sin hvide Volvo 945. Bilen holder parkeret uden for en beboelsesejendom på Eggegrundsvägen 16 i det sydlige Stockholm. Han er selvstændig i isoleringsbranchen og bor i Djursholm. Persson er skudt med fem skud - kaliber 22 - i hovedet. Han bevæger sig lidt og raller svagt. Der bliver tilkaldt en ambulance, og der bliver straks påbegyndt førstehjælp. Kort efter bliver Persson kørt på hospitalet, bliver indlagt på intensivafdeling og blandt andet lagt i respirator. Den 28. december beslutter Kjell Perssans pårørende i samråd med lægerne på intensivafdelingen på Danderyds sygehus at slukke for respiratoren, hvilket sker, hvorefter Kjell Persson bliver erklæret for død.

Da paradiset forsvandt, og dørene til Edens have blev lukket, var der mange, der spurgte sig selv: hvor tog Adam og Eva hen? Der var sikkert næppe nogen, der spekulerede over, hvad der skete med slangen.

Da lenskriminalpolitiet i Södermanlands len blev tilkaldt angående et formodet mord i Katrineholm, gik rygterne allerede. Disse rygter kunne fortælle, at der var blevet fundet et lig. Et lig uden hoved. Liget havde været rullet ind i et gulvtæppe, der var blevet brændt. Sagen blev derfor hurtigt døbt tæppemordet.Det hele begynder klokken 08.47 den 20. april 1998. Da bliver der slået alarm angående en kælderbrand på Fredsgatan i Katrineholm. Brandfolkene kan hurtigt konstatere, at der er ild i et gulvtæppe i et kælderrum i tilslutning til en viktualiekælder. Branden i kælderen bliver hurtigt slukket. For at komme ind til ildens centrum trækker brandfolkene et gulvtæppe ud.De gør da et makabert fund!

"På det foreliggende grundlag kan det ikke anses som bevist, at gerningsmanden er identisk med Christer Pettersson. Anklagen skal derfor frafaldes".Disse lakoniske ord fra rettens side satte det officielle punktum for de seneste års – ja måske årtiets eller endda århundredets – mest opsigtsvækkende retssag i Sverige. På den måde endte nemlig Svea Hovratts dom i Palmeretssagen den 2. november 1989.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder et gammelt ordsprog. Om det var nøden, spændingen, forkert opvækst eller en svigtende dømmekraft, der førte Turid Asen ud på skråplanet, er ikke til at sige. Et fejlslagent ægteskab med en brutal ægtemand og alkoholmisbrug havde vel sin del af skylden for hendes udskejelser.

I Sundbarn udenfor Falun ligger Carl Larsson-­gården. Natten til 15. januar 1988 blev der begået et indbrud på den verdensberømte svenske kunstnergård. Tyvene stjal 47 uerstattelige kunstværker. Nyheden om tyveriet rystede kunstkendere og kunstin­teresserede. Mange græd åbenlyst, da de fik bekræftet forbrydelsen af politiet i Falun.

Den 30. juni 1997 blev der fundet en mand, der var nedsænket i Mälarens vande. Liget var bundet fast til en rist med et cementlåg som dødvægt. Det makabre fund bliver gjort af en niårig dreng og hans far, på fisketur. Liget er kraftig forrådnet, og først efter en retsodontologisk undersøgelse, en tandsammenligning, kan offeret identificeres. Det viser sig at være Karim, en mand der cirka to måneder tidligere er blevet anmeldt som forsvun­det. Dette er optakten til en efterforskning, hvor underretten dømte fire personer for mord eller meddelagtighed i mord. Men landsretten ræsonnerer anderledes, og dermed har man endnu en sag, hvor nogle gerningsmænd undgår mordanklager - selv om de bevisligt har haft noget at gøre med forbrydelsen. ..

En politimand, der rykker ud med rener og slæder i 40 minusgrader selve juleaften for at anholde nogle rentyve, må være gift med sit arbejde. At gøre noget sådant kræver ikke alene offervilje men også årelang erfaring med naturkræfterne i fjeldet, når de vi ser sig fra deres ublide side. Der var ikke tale om at vente til næste dag. Hvert minut og hver time ville bare øge rentyvenes forspring og give dem en chance til at slette alle spor efter sig.