Bøger af Bergljot Hobæk Haff

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Bergljot Hobæk Haff
    Fra 98,99 kr.

    ”Sidst på sommeren var der begyndt at gå rygter om mærkelige tildragelser i et nonnekloster midtvejs mellem Pamplona og bispesædet Bayonne. En nonne skulle være død og genopstået, og den magt, der havde bragt hende tilbage til livet, var ikke Guds miskundelige hånd, men selve modstanderens lodne og modbydelige klo. Siden sin genopstandelse havde den unge kvinde været besat af den onde og teet sig så usømmeligt, at priorinden måtte holde hende indespærret i klostrets kælder.”I 1519 ankommer en ung og hovmodig prælat til et afsidesliggende nonnekloster i Nordspanien, som inkvisitionen ellers næsten har glemt. Her skal han undersøge sagen om en ung nonne, der er genopstået fra de døde. Er historien sand, må den unge kvinde sandsynligvis ende sit korte liv på bålet. Hvis den er usand, hvad ligger der så til grund for den utrolige historie – og kan det bevises?”Renhedens pris” er en spændende historisk roman, som foregår under den frygtede spanske inkvisition. Bogen udkom første gang i 1993.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen ”Raset”, som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

  • af Bergljot Hobæk Haff
    Fra 99,00 kr.

    "Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.