Bøger af Antonio Hill
-
Fra 99,00 kr. Det er januar, Barcelona er kold og regnfuld, og politiinspektør Héctor Salgados teenagesøn er flyttet hjem til ham, efter Ruth, ekskonen, sporløst forsvandt et halvt år tidligere. Salgados makker, Leire Castro, som egentlig er på barselsorlov, får af sin overordnede lov til i al diskretion at efterforske sagen om den forsvundne Ruth.Héctor Salgado bliver sat til at undersøge nogle mystiske selvmord begået af ansatte i et stort og succesfuldt kosmetikfirma. Gaspar, økonomidirektør, dræber sin kone og sit lille barn og begår derpå selvmord. Det, der udefra ligner hustruvold, kan vise sig at være noget helt andet.Sara, direktionssekretær i det samme firma, falder ud foran metroen en sen aftentime. Det ligner selvmord, men en mms-besked på hendes mobiltelefon skaber tvivl: GLEM DET IKKE og et foto af tre døde hunde ophængt i et træ.Det viser sig, at Sara og Gaspar sammen med seks kolleger har deltaget i et team building-kursus. Der er foregået noget mystisk på dette kursus, og Salgado begynder at overveje om de seks overlevende har indgået en tavshedspagt. En pagt, som Salgado må bryde…
-
Fra 99,00 kr. Héctor Salgado er af argentinsk afstamning og politikommisær i Barcelona. Han har været suspenderet fra tjeneste i et stykke tid efter sin voldelige håndtering af en tidligere sag og skal nu genoptage arbejdet, men kun bag skrivebordet.Da hans chef beder ham efterforske – ganske vist helt uofficielt – en tilsyneladende enkel sag, går Héctor straks i gang: En ung mand fra en overklassefamilie har begået selvmord ved at kaste sig ud fra et tagvindue. Det viser sig, at dødsfaldet har med en ældre, uopklaret sag at gøre, og snart er Héctor og hans handlekraftige makker, Leire Castro, kastet ud i en kompliceret sag, der bringer dem vidt omkring i Barcelonas gader og kvarterer, fra det benhårde narkomiljø, over trafficking til afrikansk sort magi. Og sideløbende med dette skal Héctor Salgado forholde sig til sin egen situation: En smertefuld skilsmisse og en teenagesøn, han ikke kan nå.Det hele udspiller sig i løbet af fem intense og stegende hede sommerdage i Barcelonas gader."[Antonio Hill] skriver bedre end de fleste andre krimiforfattere" - Berlingske"... højoktan-spænding så sveden springer" - politiken"... en krimi af den bedste skole - godt drive, godt plot, troværdige karakterer." - ALT for damerne