Bøger af Aldous Huxley

Den engelske forfatter Aldous Huxley havde, om nogen, en fod i hver lejr, når det gjaldt splittelsen mellem humanismen og naturvidenskaben. Som efterkommer i en slægt af videnskabsmænd havde han en dyb interesse i videnskabens metoder og resultater. Og som litterat og kritiker gennem mere end 40 år kunne han give konkrete eksempler på litteraturens funktion og opgave.I sin sidste bog "Litteratur og videnskab", der udkom kort før hans død i 1963, viser han, hvordan de to åndsformer i forening kan erobre helt nye verdener.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

I et tilbageblik på sin tid hos den berømte fysiker Henry Maartens, reflekterer John Rivers ikke bare over den videnskabelige uddannelse, men også hvad han lærte om kærlighed og kvinder. Henrys karismatiske kone Katy havde en effekt på den unge John, som har hængt ved lige siden. Samtidig begærede fysikerens 15-årige datter også John, hvis tilværelse kompliceres mere og mere.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

"Djævlene fra Loudun" er den skandaløse beretning om et af historiens mest forbløffende og oprørende tilfælde af massehysteri, hvor fromhedens og klostertugtens dyriske vrangside og onde nat drages frem fra det skånsomme glemslens slør, som i tre århundreder har dækket den store skændsel.Det hele begyndte næsten som en spøg i et lille fransk ursulinerindekloster, hvor djævlebesættelsen fremkaldte hån og spot og betragtedes som et udslag af sygelige nonnefantasier. Men da kardinal Richelieu, der afklædes som mavesyg navlebeskuer, kommer ind i billedet, bliver det til retssag, tortur og justitsmord af stedets katolske præst, Urbain Grandier. Samme herre var særdeles arrogant, hensynsløs, charmerende og med en stor appetit, specielt på livets kvindelige goder. Men efter den tvivlsomme præst er blevet brændt på bålet, fortsætter besættelserne og giver nye anledninger til heksebrænding.Aldous Huxleys bog er et evigt aktuelt studie over afguderiet i alle dets former, ligegyldigt på hvilken side Molok er at finde.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter."Dette er Huxley, når han er bedst, både som digter og tænker." – Manchester Guardian

Aldous Huxleys bog "Den evige filosofi" består af små uddrag fra mindre kendte og svært tilgængelige tekster, der tilsammen og tilsat forfatterens egne kommentarer beviser, at de spørgsmål og begreber, der har optaget menneskene gennem årtusinder, har været bemærkelsesværdigt ens verden over. Tanken om en gud, budskabet om næstekærlighed, overvejelserne om menneskets bestemmelse går igen på tværs af kulturer og århundreder."Den evige filosofi" indeholder tekster af bl.a. William Law, Augustine Baker og Jean Pierre Camus og er en uundværlig håndbog for det moderne tænkende menneske, der interesserer sig for livets store spørgsmål.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

"Jeg tog min pille kl. 11. Halvanden time senere sad jeg i mit arbejdsværelse og så intenst på en lille glasvase. I vasen var der kun tre blomster – en fuldmoden skønhed af en lyserød portugalrose, en stor magenta- og flødefarvet nellike og en svagt purpurfarvet iris. Tilfældig og midlertidig, som den lille buket var, brød den alle regler for traditionel god smag.Ved morgenmåltidet havde dens farvers levende dissonans gjort indtryk på mig. Men det var ikke længere det væsentlige. Nu så jeg ikke længere på et usædvanligt blomsterarrangement, men på det, som Adam havde set straks efter sin skabelse – øjeblik for øjeblik så jeg den nøgne tilværelses mirakel."I Aldous Huxleys kultklassiker "Erkendelsens døre" fortæller han om sine oplevelser med det kraftige hallucinogen mescalin og de erkendelser, han opnåede under indtagelse af stoffet. Aldous Huxley bevæger sig ud i uudforskede områder af sin egen bevidsthed og beriger læseren med sine opdagelser fra landet på den anden side af bevidstheden.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

"Himmel og helvede" er en fortsættelse og videreudvikling af "Erkendelsens døre", hvori Aldous Huxley redegør for resultaterne af sit eksperiment med det narkotiske middel mescalin.I "Himmel og helvede" påviser forfatteren, at også andre stoffer – f.eks. kulsyre eller visse hormoner, der udskilles i organismen under påvirkning af vidtdreven askese, selvpiskning osv. – kan fremkalde anormale sindstilstande og visioner, der ligner dem, mystikerne beskriver.Aldous Huxley hævder, at en erfarings åndelige værdi ikke anfægtes af dens fysiologisk oprindelse. Og han henter sine eksempler bl.a. fra juveler, malerier, fyrværkeri og teatrets verden for at illustrere sine dybt fængslende teorier.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

""Fagre nye verden", Aldous Huxleys roman fra 1932, er en af de få bøger som næsten alle kender, - i hvert fald titlen. "Fagre nye verden" er blevet en normal betegnelse for et teknisk avanceret fremtidssamfund, hvori menneskets frihed umærkeligt er afskaffet. Da handlingen i romanen er henlagt til år "632 efter Ford", dvs. til ca. 2500, gav Huxley verden rigelig tid til at besinde sig og søge en anden kurs. Men da Huxley i 1958 tog sit fremtidsperspektiv op til fornyet overvejelse, måtte han konstatere at fremtiden allerede var begyndt, og at tiden til at forebygge denne fremtid altså var knap." – Introduktion af Villy Sørensen"Gensyn med fagre nye verden" er Aldous Huxleys fremtidssamfund set i lyset af 2. verdenskrigs rædsler og de enorme tekniske fremskridt – værst af alle, atombomben – som krigen havde vist mulige. Pludselig var frygten for den "fagre nye verden" kommet tættere på, da det ikke længere bare var ens fjerne efterkommere, der risikerede at blive udsat for den snigende frihedsberøvelse, men ens egen livsførelse var på spil.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.