Fagbøger for børn og unge: historie

"Mandag skal Carly og hendes søskende i skole. Det er en grundskole, hvor der går børn fra første til sjette klasse. Alle børnene er i skole fra klokken ni til kvart over tre. Sandra arbejder som støttepædagog på skolen og følges med børnene. Alle elever går til skole eller bliver kørt i bil af deres forældre. Der er ingen, som cykler til skole."I England er der mange ting, der er anderledes end i Danmark. Også skolebørnene har en anderledes hverdag end de danske skolebørn. Bogen følger Carly på 11 år, som bor i en by nord for London. Hendes skoledag er længere end hendes danske jævnaldrende, og der bliver stillet højere krav til hende både i skolen og i fritiden. Gennem billeder og tekst lærer vi Carly og hendes familie at kende og opdager, hvor stor forskel der er på hendes liv og en dansk skolepiges liv, men også hvor mange ting, der minder om hinanden.Bogen er skrevet til børn fra 11 år og udkom første gang i 1999.Ole Steen Hansen (f. 1957) har siden 1986 udgivet mere end 100 bøger, og i sit forfatterskab beskæftiger han sig især med militærhistorie, fly og asiatisk kultur. I 2019 blev han tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris med begrundelsen: "Ole Steen Hansen leverer fortællinger på et solidt, fagligt grundlag, der kobler det store overblik med myriader af detaljer".Udover at være fagbogsforfatter står Ole Steen Hansen også bag adskillige oversættelser.

Engang var byen Pripjat fuld af mennesker med legende børn på byens legepladser. Men i dag er legepladserne tomme for glade stemmer. I dag er Pripjat fuld af ukrudt og vilde dyr. Man hvad gik galt? Hvorfor blev Pripjat en forladt by? Hør fortællingen om pigen Yelena, der sammen med sin mor og kat lige er flyttet til byen Pripjat med det store atomkraftværk i nærheden. Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: Alma Elsborg Fauerby Ekspertviden: Mikhail Suslov, adjunkt ved Københavns universitet og Hans Otto Uldall Fynbo, professor ved Århus Universitet Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast for børn: Denne serie handler om virkelige byer rundt om i verden, der engang har været fulde af liv, men som på kort tid blev forandret og forladt. Serien fortæller byernes historie fra storhed til fald – om hvordan vulkaner, sygdom, guld, krig og katastrofer kan ødelægge en by – måske for altid. Serien er bygget på fakta med hjælp fra historie-eksperter, men med en fiktiv personfortælling.Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: SkiftendeTak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontSofie Fauerby er instruktør og TV-tilrettelægger indenfor børne- og ungdomstv og har produceret podcastene 'Byerne, der blev forladt' og 'Feriemor - en podcast om at rejse med børn'.

I det vilde vesten, hvor mænd bar cowboyhat og havde revolvere i bæltet, ligger byen Bodie. Engang var Bodie en by, som folk strømmede til. Man sagde, at man kunne blive rig af at bo her. Men i dag er byen helt øde. Hvis byen var så fuld af rigdom, hvorfor er der så ingen, der bor her i dag?  Hør fortællingen om drengen Svend, der rejser helt fra Sverige til Amerika for at finde guld.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyMedvirkende: Ferdinand Tobias Crone Linding Ekspertviden: Niels Bjerre-Poulsen, ekspert i Amerikas historie. Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast for børn: Denne serie handler om virkelige byer rundt om i verden, der engang har været fulde af liv, men som på kort tid blev forandret og forladt. Serien fortæller byernes historie fra storhed til fald – om hvordan vulkaner, sygdom, guld, krig og katastrofer kan ødelægge en by – måske for altid. Serien er bygget på fakta med hjælp fra historie-eksperter, men med en fiktiv personfortælling.Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: SkiftendeTak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontSofie Fauerby er instruktør og TV-tilrettelægger indenfor børne- og ungdomstv og har produceret podcastene 'Byerne, der blev forladt' og 'Feriemor - en podcast om at rejse med børn'.

I Frankrig lå der engang en lille landsby med fine duftende blomster i altankasserne og hvor byens bager solgte sprøde croissanter. Men sådan er det ikke i dag. I dag er byen Oradour-sur-Glane en forladt ruinby. Her gror der ingen fine blomster i altankasserne længere. Men hvorfor? Hvorfor blev Oradour-sur-Glane en forladt by? Hør fortællingen om pigen Desirée, der under Anden Verdenskrig reder sine søstre og sig selv under et voldsomt angreb i byen.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyMedvirkende: Klara Vig Thomasen Ekspertviden: Jørn Boisen, lektor ved Københavns universitet Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast for børn: Denne serie handler om virkelige byer rundt om i verden, der engang har været fulde af liv, men som på kort tid blev forandret og forladt. Serien fortæller byernes historie fra storhed til fald – om hvordan vulkaner, sygdom, guld, krig og katastrofer kan ødelægge en by – måske for altid. Serien er bygget på fakta med hjælp fra historie-eksperter, men med en fiktiv personfortælling.Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: SkiftendeTak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontSofie Fauerby er instruktør og TV-tilrettelægger indenfor børne- og ungdomstv og har produceret podcastene 'Byerne, der blev forladt' og 'Feriemor - en podcast om at rejse med børn'.

På toppen af et stort bjerg ligger Craco. En tyk og solid bymur beskytter byen, mens der fra byens tårne er udsigt til dybe dale og olivenlunde. Fra foden af det store bjerg ligner Craco en by, der kan overvinde alt. Lyt med og hør, hvordan et voldsomt pestudbrud i 1300-tallet lægger gaderne øde i den gamle italienske middelalderby. Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: Harald Byrfelt Grønlykke Tak for historisk sparring og faktatjek til: Pia Schwarz Lausten, lektor i italiensk litteratur ved Københavns Universitet. Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast for børn: Denne serie handler om virkelige byer rundt om i verden, der engang har været fulde af liv, men som på kort tid blev forandret og forladt. Serien fortæller byernes historie fra storhed til fald – om hvordan vulkaner, sygdom, guld, krig og katastrofer kan ødelægge en by – måske for altid. Serien er bygget på fakta med hjælp fra historie-eksperter, men med en fiktiv personfortælling.Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: SkiftendeTak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontSofie Fauerby er instruktør og TV-tilrettelægger indenfor børne- og ungdomstv og har produceret podcastene 'Byerne, der blev forladt' og 'Feriemor - en podcast om at rejse med børn'.

For mange år siden - i år 79 - var Pompeji en flot by i det sydlige Italien. Den lå i et område, hvor mange rige romere holdt ferie. Selv de romerske kejsere elskede at holde ferie her. Men pludselig buldrer og brager det fra den store vulkan, der ligger op ad byen. Under et døgn efter er Pompeji ødelagt og begravet i aske fra vulkanen Vesuv.  Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: Liva Elsborg Fauerby  Tak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet. Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast for børn: Denne serie handler om virkelige byer rundt om i verden, der engang har været fulde af liv, men som på kort tid blev forandret og forladt. Serien fortæller byernes historie fra storhed til fald – om hvordan vulkaner, sygdom, guld, krig og katastrofer kan ødelægge en by – måske for altid. Serien er bygget på fakta med hjælp fra historie-eksperter, men med en fiktiv personfortælling.Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: SkiftendeTak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontSofie Fauerby er instruktør og TV-tilrettelægger indenfor børne- og ungdomstv og har produceret podcastene 'Byerne, der blev forladt' og 'Feriemor - en podcast om at rejse med børn'.

Midt inde i den store Gobi-ørken ligger byen Khara-Khoto. Engang var Khara-Khoto en vigtig ørkenby. Men når man kommer til byen i dag, kan man kun se en del af byen. Resten af byen ligger nemlig begravet i det støvede ørkensand. Men hvorfor? Hør fortællingen om drengen Temur, der drømmer om at blive handelsrejsende på Silkevejen og hør legenden om Khara-Khotos forfald. Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyMedvirkende: Vilhelm Byrfelt Grønlykke Ekspertviden: Lars Højer, vicedirektør ved Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast for børn: Denne serie handler om virkelige byer rundt om i verden, der engang har været fulde af liv, men som på kort tid blev forandret og forladt. Serien fortæller byernes historie fra storhed til fald – om hvordan vulkaner, sygdom, guld, krig og katastrofer kan ødelægge en by – måske for altid. Serien er bygget på fakta med hjælp fra historie-eksperter, men med en fiktiv personfortælling.Fortællingerne er dramatiske og kan være uhyggelige, så det er en god ide at lytte sammen med en voksen. Bedst for børn fra 7 år.Vært og tilrettelægger: Sofie FauerbyBarnestemme: SkiftendeTak for historisk sparring og faktatjek til: John Lund, seniorforsker på Nationalmuseet.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Mattias BregnballeProduceret af Talk Town, Story House EgmontSofie Fauerby er instruktør og TV-tilrettelægger indenfor børne- og ungdomstv og har produceret podcastene 'Byerne, der blev forladt' og 'Feriemor - en podcast om at rejse med børn'.

"Forældrene ville tage kisteklæderne på, der hang i skabet oppe i ’Øverstestuen’ og duftede af havens hengemte lavendler. Og børnene ville blive vasket med sæbevand – både i ansigtet og på hænderne, – de ville blive vandkæmmet – for det rigtig skulle forslå, – og pigernes lange hår flettet i små, hårde fletninger med røde og blå bånd, drengenes omhyggeligt skilt i en fuldkommen lige juleskilning! Herregud, – det var jo kun éngang jul, – de måtte jo alle være så pæne som vel muligt!"Ellen Reumerts hyggelige julehistorier tager os med tilbage i tiden og viser os, hvordan man fejrede jul i gamle dage. Frosten var så hård, at man kunne skøjte på åen og kælke dagen lang. På høloftet i laden boede julenissen, og selvom far insisterede på, at det var rotterne, der spiste risengrøden, var børnene sikre på, at det var nissen, der tog den om natten. Historierne er perfekte til højtlæsning ved juletid. Bogen udkom første gang i 1918 og henvender sig til børn og barnlige sjæle fra syv år.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Ebba er en forkælet lille pige, der er vant til at gøre, hvad der passer hende og aldrig skulle opfylde nogen som helst pligter. En dag, da Ebba leger i sin lille have, beder mor hende hente en recept på apoteket for far. Hverken mor eller tjenestepigen har tid til det. Ebba bliver rasende over at blive forstyrret midt i sin leg, men mor giver sig ikke. Måske er det tid til, at Ebba lærer, hvor godt det kan føles at hjælpe andre mennesker?Fanny Tuxens fortællinger i "Når lampen er tændt" udkom første gang i 1889 og henvender sig til børn fra 11 år.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Lotte og Peter kender ikke hinanden ret godt, da de har sex. Da Lotte går 14 dage over den tid, hun normalt får sin menstruation, bliver de begge to bange. Ingen af dem ved rigtig noget om prævention, graviditet eller abort, som jo egentlig også er forbudt. Hvad stiller de op, hvis Lotte virkelig er gravid?"Fjorten dage over tiden" udkom første gang i starten af 1973, det år, hvor der blev indført fri abort i Danmark. Den henvender sig til unge fra 12 år og opefter.Inge Krog (1932-2009) var en dansk forfatter og oversætter. Hun skrev digte, noveller, romaner og avisartikler, der blandt andet blev udgivet i Familie Journalen og Hjemmet. Hendes bøger henvender sig både til børn, unge og voksne, og de beskæftiger sig ofte med alment gyldige og vægtige emner som ligestilling, venskab, skilsmisse og misbrug. I 1975 modtog hun Kulturministeriets årlige børnebogspris for bogen "Hjemmefra".

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Lille Gerda er enebarn og vant til at blive forkælet af både sin mor og far. Da far er på rejse til England lige op til jul, bliver mor imidlertid trist over ikke at få breve fra ham så tit, som hun havde ventet. Gerda har en god idé til, hvordan hun kan muntre mor op. De kan forberede en ekstra julefest for far den 23. december, når han kommer hjem. Måske kan det få mor til at tænke på noget andet og gøre det til en rigtig god jul alligevel.Fanny Tuxens julehistorier tager os med tilbage til slutningen af 1800-tallet og viser, hvordan man holdt jul i Danmark dengang. Bogen udkom første gang i 1894 og henvender sig til børn og barnlige sjæle over 8 år.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Erik er en god lille dreng, og han og hans søster er sine forældres store lykke. Lidt efter lidt mærker Erik imidlertid sin mor og far blive mere og mere kede af det. Når han taler til dem, er det nogle gange, som om de slet ikke hører ham, og indimellem ser han sin mor græde, når hun tror, hun er alene. Hverken mor eller far vil fortælle Erik, hvad der er galt, men den kvikke lille dreng er fast besluttet på at finde frem til grunden. Hvem ved, om han ikke kan gøre noget for at gøre dem glade igen?Fortællingen om Erik er blot én blandt en lang række små historier om børn og deres liv i slutningen af 1800-tallets Danmark. "Fra barnets verden" udkom oprindeligt i 1883 og henvender sig til børn fra 10 år og opefter.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Andreas, innan du packar ihop bör du veta en sak: I vår familj betyder det faktiskt något att ansluta sig till de vuxna. Det som händer nu har hänt med alla pojkar i min familj på deras konfirmationsdag. Jag hoppas verkligen att du kommer att följa traditionen och göra mig stolt", sa pappa och tittade på mig som han aldrig tidigare hade gjort. Med en blandning av respekt och nervös förväntan. Andreas står inför sitt livs största dilemma när han får en något annorlunda konfirmationsgåva av sina föräldrar. Oavsett vad han gör verkar hans liv bara ha en enda riktning: rakt mot avgrunden.HITMAN är hisnande och fartfylld serie späckad med hämndtörst och moraliska dilemman som ständigt utmanar läsaren med frågor om vad som är rätt och fel. Peter Krogholm, född 1976, är en dansk journalist och författare till mer än tio ungdomsromaner. Hans böcker läses ofta i skolor och hans trilogi "Hitman", för vilken han fick ett Orla Award 2018, förväntas bidra till diskussioner om moraliska dilemman, gott och ont och allt däremellan.

Originally written for the author’s children, the book explores the history of civilization beginning with early man and taking the reader through the creation of art, writing, religion, and more. All in short, simple to understand chapters.To qualify for inclusion in the book, Van Loon asked a simple question: ‘Did the person or event in question perform an act without which the entire history of civilization would have been different?’‘The Story of Mankind’ (1921) was awarded the Newbery Medal for its outstanding contribution to children's literature.The result is an informative, insightful, and entertaining story of mankind that is suitable for readers of all ages.Hendrik Willem van Loon (1882 – 1944) was a Dutch-American historian, journalist, and author, best known for his young adult novels that famously brought historical events vividly to life.Some of his other notable works include: ‘The Fall of the Dutch Republic’, ‘The Rise of the Dutch Kingdom’, ‘The Golden Book of the Dutch Navigators’ and his 1947 autobiography, ‘Report to Saint Peter’.Loon also famously illustrated his own work and was knighted by Queen Wilhelmina of the Netherlands in 1942.

Så længe facaden opretholdes, er det ligegyldigt, hvor ondt det gør at leve bag den.Åsa vokser op i en fin familie i 1930’ernes Sverige. Familien er ludfattig, men det må man endelig ikke lade omverdenen se. Åsa er langt fattigere end de andre piger på hendes privatskole, og børnene fra nabolaget må hun ikke lege med, fordi de ikke er fine nok. Kun de unge pige i huset viser Åsa venlighed og hjælper hende med at forstå den mærkelige situation, hvor det er vigtigere, at familien tage sig godt ud, end hvordan det føles at leve bag den perfekte facade."De unge piger i huset" tegner et interessant billede af de fattige år under depressionen i Sverige i 1930’erne. Den udkom første gang i 1980 og henvender sig til børn fra 14 år og opefter.Inger Brattström (1920-2018) var en svensk børne- og ungdomsbogforfatter. Hun debuterede som forfatter, da hun kun var 19 år, og udgav over 80 bøger i løbet af sin lange karriere. Hendes bøger er blevet oversat til en lang række fremmedsprog, og hun har vundet flere priser, heriblandt Nils Holgersson-plaketten 1967 og Astrid Lindgren-prisen 1982.

Attraverso i due protagonisti di questa fantastica storia ci si potrà tuffare nel mondo dei dinosauri! Anzi, saranno proprio i dinosauri a essere catapultati nella nostra vita di tutti i giorni. In questo volume, perfetto per i più piccoli, si potranno scoprire tantissime curiosità sui rettili più grandi e famosi di sempre. T-Rex, brontosauri e pterodattili e molto altro. Imparare la storia e la scienza non potrà mai essere più divertente di così!Anjali Alappat è una scrittrice indiana. Gina James è un’illustratrice per bambini. "Alla scoperta dei Dinosauri" è un libro scientifico per l’infanzia firmato a quattro mani.

"Så er du nu konfirmeret, har bekræftet din dåbspagt og står som bevidst medlem af den kristne menighed indenfor den protestantiske kirke. Det er et stort vendepunkt i dit liv, du ophører nu at være barn og træder ud i samfundet, som voksent kristent menneske. Mon det nu også står klart for dig, hvilket ansvar herved lægges på dine skuldre? Mon du har opfattet, hvad der vil blive fordret af dig, og hvad du bør fordre af dig selv?"Fanny Tuxens bog fra 1883 henvender sig til de unge mennesker, der efter konfirmationen træder ind i de voksnes rækker. Bogen giver et spændende indblik i, hvad man i slutningen af 1800-tallet tillagde konfirmationen af betydning, og hvad man forventede af unge mennesker, når de officielt var blevet voksne og selvstændige medlemmer af den protestantiske kirke.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Den svenske forfatter og præst Axel Hambræus fortæller historier fra Sveriges skønneste egne. Mange af fortællingerne finder sted ved juletid og byder os med inden for til en traditionel svensk jul, som man holdt den i gamle dage. Alle fortællingerne bærer præg af Axel Hambræus’ kristne og menneskekærlige livssyn, som han var så elsket for i sit hjemland såvel som i udlandet.Bogen udkom oprindeligt i 1964.Axel Hambræus (1890-1983) var en svensk forfatter, præst og komponist. Han skrev en lang række bøger og noveller til både voksne og børn og stod desuden bag flere musikstykker. I mange af Axel Hambræus’ fortællinger optræder præsten Hans Vasenius, som er baseret på ham selv.

Een eeuwenoud kasteel met allerlei geheimen.De nichtjes Kaat en Eva brengen de kerstdagen door in Windsor en logeren vlak bij het beroemde kasteel. Als er een diefstal wordt gepleegd zijn de meisjes er als de kippen bij om op onderzoek uit te gaan. Maar daar denkt de dief anders over. Ze krijgen de hulp van Aiden, maar ook hij kan niet voorkomen dat ze in de problemen komen, want zo’n eeuwenoud kasteel kent veel geheimen. En een daarvan zou de koningin wel eens de troon kunnen kosten. ‘Drakenbloed’ is het derde boek over Kaat en Eva, nichtjes met een talent om in Dan Brown-achtige verhalen vol spanning en geschiedenis terecht te komen. ‘Ravenburcht’, ‘Wolvenhart’ en ‘Drakenbloed’ zijn alle drie afzonderlijk te lezen.‘Drakenbloed’ is het derde boek over Kaat en Eva, nichtjes met een talent om in Dan Brown-achtige verhalen vol spanning en geschiedenis terecht te komen. ‘Ravenburcht’, ‘Wolvenhart’ en ‘Drakenbloed’ zijn alle drie afzonderlijk te lezen.De nichtjes Kaat en Eva brengen de kerstdagen door in Windsor en logeren vlak bij het beroemde kasteel. Als er een diefstal wordt gepleegd zijn de meisjes er als de kippen bij om op onderzoek te trekken. Maar daar denkt de dief anders over. Ze krijgen de hulp van Aiden, maar ook hij kan niet voorkomen dat ze in de problemen komen, want zo’n eeuwenoud kasteel kent veel geheimen. En een daarvan zou de koningin wel eens de troon kunnen kosten. ‘Drakenbloed’ is het derde boek over Kaat en Eva, nichtjes met een talent om in Dan Brown-achtige verhalen vol spanning en geschiedenis terecht te komen. ‘Ravenburcht’, ‘Wolvenhart’ en ‘Drakenbloed’ zijn alle drie afzonderlijk te lezen.

Findes der skatte-jægere i virkeligheden? Ja! Du kan endda selv blive en af dem. Her i bogen kan du læse om gamle skibs-vrag, arkæologer, geo-caching og en skat til 120 milliarder – som stadig ligger på havets bund. Du kan også læse om en skatte-jæger, der ledte efter en skat i 16 år. Mon han fandt den? Og du kan lære at bruge en metal-detektor og at finde rav både om dagen og om natten.