Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Jules Verne
    Fra 69,00 kr.

    England 1862: Dr. Fergusson og to venner starter på en dristig og farefuld færd for at krydse det afrikanske kontinent i luftballon for at finde Nilens kilder.Fem uger i ballon, Jules Vernes’ klassiker fra 1874, er i denne udgave oversat og bearbejdet af Arne Herløv Petersen."Fortællingen er frisk, underfundig, fuld af herlige hændelser og kendetegnet ved mange af de træk, som i øvrigt karakteriserer forfatterskabet: en solid, alvidende fortæller, en farlig natur, en ide- og evnerig hovedperson, en loyal og kæk ven og en trofast tjener. Hertil kommer primitive vilde uden sans for videnskabens skønhed, men heldigvis har Fergusson ballast om bord, så han kan lette gondolen og stige op over spydenes og pilenes rækkevidde."- Niels Vestergaard, Forfatterweb/iBureauet

  • af Leif Davidsen
    Fra 149,00 kr.

    "Steinbecks spøgelse - jagten på en forfatter" er en underholdende og underfundig rejse- og erindringsbog i samme form og tone som Leif Davidsens meget populære "Dostojevskijs sidste rejse". "Steinbecks spøgelse" bygger på en 13.000 kilometer lang rejse i USA i en camper, som Leif Davidsen foretog sammen med sin kone Ulla i 2012, hvor Barack Obama kæmpede for at blive genvalgt. Med Bruce Springsteen på afspilleren kører ægteparret i hjulsporene på den amerikanske nobelpristager John Steinbeck. I 1960 kørte Steinbeck med sin hund Charley rundt i USA og skildrede sin rejse i bogen "På rejse med Charley".Leif Davidsen er mest kendt som manden fra Rusland, mens det nok er mere ukendt, at USA har betydet meget for hans liv og forfatterskab. Som 17-årig rejste Leif Davidsen fra Fyn til USA som udvekslingsstudent. Det var første gang, han kom til udlandet, og rejsen blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Den personlige rejsebog rummer også erindringer om barndom og ungdom samt beskrivelser af de amerikanske bøger, film og musik, der har inspireret ham."Steinbecks spøgelse" føjer nye og overraskende aspekter til Leif Davidsens forfatterskab. Som han selv siger: "Det er ikke kun en bog om USA, men også en bog om mig.""Med Steinbeck som rejseguide stiller Leif Davidsen skarpt på det USA, der er svært at forstå, og den kultur, der formede ham som forfatter … indsigtsfuld og underholdende bog"- Information"Litterær ’slow food’ af høj kvalitet … Der er meget at hente i Davidsens rejseerindringer, både for USA-kenderen og novicen."- Jyllands-Posten"En meget velskrevet og personlig rejsebog."- Familie Journalen"Leif Davidsens beretninger fra en tur tværs over USA og tilbage igen i hælene på John Steinbeck har både vid og overskud"- Politiken"Rent guf … Underholdende og interessant fortælling om en 13.000 km lang rundtur i USA i 2012, hvor Obama kæmper for at blive genvalgt, og en personlig fortælling om at blive, være og udvikle sig som forfatter … Fremragende rejsebog helt på højde med det bedste i forfatterskabet"- Bibliotekernes lektørudtalelse

  • af Nils Aage Jensen
    99,00 kr.

    Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste."Hurra for en rigtig fin biografi" *****– Politiken"400 spændingsmættede sider" *****– Fyens Stiftstidende"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."– Kristeligt Dagblad

  • - World Run 2: Fra Nordkapp til Cape Town, fra Sydchile til Newfoundland
    af Jesper Kenn Olsen
    Fra 99,00 kr.

    Jesper Kenn Olsen er det eneste menneske, der har løbet Jorden rundt på tværs og på langs, kaldet hhv. World Run 1 og World 2. Sammenlagt over 63.000 kilometer.I denne bog fortæller Jesper hele historien om sit opsigtsvækkende World Run 2 fra Nordkapp i Norge, gennem Europa, Mellemøsten og Afrika til Cape Town og videre fra det sydligste Chile gennem Sydamerika og Nordamerika til målet i Newfoundland 28 lande og 36.917 kilometer senere. Han fortæller om at løbe alene og sammen med andre, om ikke at give op, når vinden hyler og man er faret vild i bjergene, når forsyningsbilen bryder sammen i en brandvarm ørken, når løvebrøl advarer om en lidt for spændende nat i teltet, når man løber i et land, hvor folk hver dag kaster sten efter en, eller når sygdom sætter kroppen ude af spil. Og han fortæller om de mange mennesker han møder, de fantastiske landskaber og om, hvordan man helt bogstaveligt klarer et parforhold i løb.Ifølge Jesper Olsen er det først og fremmest et spørgsmål om at ville kunne. Men også om benhårdt arbejde, disciplin og lysten til at udforske verden uden fordomme. Historien om World Run 2 er meget mere end en historie om et løb. Den vil kunne inspirere enhver til at turde og ville lidt mere. For alle Danmarks løbere må "Kunsten at ville" være den store inspiration." – Hjalte Tin, Politiken"Jesper Olsen fortæller, at han er inspireret af de store nordiske opdagelsesrejsende som Knud Rasmussen og Roald Amundsen ... Med sine World Run og beretningerne nærmer han sig samme liga som sine forbilleder." – Morten Albjerg Nielsen, idrætskonsulent og løbetræner"Dette er den bedste løbebog skrevet på dansk til dato ... er ubetinget gaven, der bare skal ligge under juletræet i år. Hvis det ikke var fordi jeg selv havde læst den, ville jeg nok købe den og pakke den ind til mig selv – bare så jeg var sikker på at få den." – Løbemagasinet

  • af Rie Boberg
    99,95 kr.

    Historier, anekdoter, opskrifter og madtraditioner fra et liv i Toscanas gyldne sol.En tour de force i ord gennem det vidunderlige Toscana, specielt for dem der vil gå lidt andre veje end de mest betrådte. MIT TOSCANA er en beskrivelse af landet, befolkningen og maden, krydret med sjove historier og pudsige oplevelser fra Firenze, Lucca, Pisa, Siena og regionens afkroge.Forfatteren har boet 26 år i Italiens mest elskede region. Hun fortæller om sit hus og sit liv med maleren Jørgen Boberg, om sine venner og sine rejser rundt i Toscana.Rie Boberg beretter om nogle af verdens bedste råvarer og fortæller, hvordan man tilbereder dem. Hun tager ud i det toscanske øhav, på dyk ned i historien, ind på lækre restauranter, kommer tæt på toscanerne og er med til deres fester.MIT TOSCANA er underholdende lytning, hvad enten rejsen foregår fra lænestolen eller på vej til støvlelandet.

  • af Bent Hardervig
    99,00 kr.

    SOMMERGLÆDER er en munter og underholdende fortælling i ord og billeder om danskernes allerførste ferieoplevelser. Om badehoteller, kurbade, udflugter og svagbørnskolonier. Om badegæster, landliggere og gullaschbaroner. Om kærlighedslivet, kvindefrigørelsen, sommerrevyerne og badedragterne. Om transport i hestevogn, med damplokomotiv, færge over Storebælt og meget, meget mere.At holde ferie var i årene omkring år 1900 en sjælden foreteelse og især forbeholdt det bedre borgerskab, som ankom til de nyetablerede badehoteller i hestevogn og med det meste af garderoben i kolossale kurvekufferter. Først i 1938 blev ferieloven vedtaget, hvorved også den brede befolkning fik del i sommerlivets glæder.Bent Hardervig er tidligere turistchef i Skagen og forfatter til flere bøger om lokalhistoriske emner. Igennem flere år har han på utallige loppemarkeder og hos marskandisere indsamlet nostalgiske og kuriøse fotografier fra forrige århundrede, der har resulteret i et omfattende billedarkiv, antiquephotos.dkOBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Henry M. Stanley
    99,00 kr.

    Den 10. november 1871 stod den engelske journalist Henry M. Stanley endelig over for den verdensberømte opdagelsesrejsende dr. David Livingstone ved Tanganyikasøen dybt inde i hjertet af Afrika.Dette historiske møde var højdepunktet på Stanleys lange og farefulde rejse ind på det afrikanske kontinent, der for europæere i slutningen af det 19. århundrede mest af alt var hvide pletter på et landkort. På hans færd afslørede det sig som et fantastisk, tropisk vildnis fuldt af dødbringende sygdomme, fjendtlige indfødte og fremmedhed.Otte måneder tidligere var Stanley blevet sendt af sted af den amerikanske avis the New York Herald for at finde frem til den forsvundne opdagelsesrejsende og forhåbentlig en god historie. Det gik bedre end hans redaktør kunne have håbet på, for i dag er Stanleys rejseberetning en udødelig klassiker inden for genren og har sikret ham en plads som en af de mest talentfulde historiefortællere om rejser og opdagelser på det afrikanske kontinent."Hvordan jeg fandt Livingstone" udkom første gang på dansk i 1873 og foreligger nu i en nyoversat og udvidet udgave.

  • - Scott's rejse til Sydpolen
    af Robert Falcon Scott
    99,00 kr.

    Året er 1910. Robert F. Scott sejler fra New Zealand på skibet Terra Nova med kursen stik syd – målet er Sydpolen.To år senere må Scott og de sidste overlevende fra hans hold opgive kampen mod isen. De har nået Sydpolen, en måned efter Roald Amundsen, men når aldrig hjem. Fanget i en voldsom snestorm må de slå deres telt op for sidste gang – og Scott ved det er slut. De er kun 18 km fra næste depot.Dette er de fulde dagbogsoptegnelser fra Robert F. Scotts højdramatiske og i sidste ende tragiske ekspedition til Sydpolen. Dagbøgerne blev fundet på Robert F. Scotts lig 8 måneder efter hans død. Bogen er rigt illustreret med billeder af ekspeditionens fotograf Herbert Ponting.Fra dagbogen:“Jeg tror ikke, der er nogen form for tilværelse, der giver så godt et indblik i folks karakter som livet på ekspeditioner, og man bliver vidne til en ejendommelig forskydning af værdier. Under almindelige forhold er det med en lille smule frækhed let at sætte sin vilje igennem, og selvsikkerhed er en maske, som dækker over mange svagheder. Som regel har vi hverken tid eller lyst til at se bag masken, og på den måde kommer vi let til at værdsætte folk efter deres egen målestok. Men her betyder alt det udvendige ingenting, det er det, som bor i en, der tæller. “Guderne” styrter ned fra deres piedestal, og de ydmyge tager deres plads. Ethvert forsøg på at spille komedie er håbløst.”

  • af Elsebeth Egholm
    99,99 kr.

    "Mig og min ø" er historier fra Elsebeth Egholms kaotiske, men festlige liv på den lille ø Gozo i den maltesiske skærgård. Læs om øens ihærdige Don Juan eller om, hvad man kan opleve på øens mødested, Gleneagles Bar. Tag med til et typisk gozitansk forlovelsesslagsmål og se, hvad der sker, når man indfører en pizzaovn fra Sicilien - forklædt som blomsterkumme."Mig og min ø" er en anderledes fortælling fra Elsebeth Egholms side og viser hendes talent som forfatter - munter, festlig og underholdende.Lydbogen er indlæst af Karin Rørbech.Elsebeth Egholm kan kunsten at fortælle en god historie. Altid elegant balanceret og præcis i afleveringen. Og det ser man tydeligt i disse små historier fra livet på Gozo befolket med kulrede ø-boere og ikke mindre vanvittige tilrejsende." - Jan Hedegaard, Berlingske Tidende.Elsebeth Egholm (f. 1960) er én af Danmarks mest læste forfattere. Elsebeth Egholm debuterede i 1999. I 2000 udkom den hvirvlende roman "Scirocco".

  • af Thomas Boberg
    129,00 kr.

    Americas tager læseren med på en ydre rejse i tid og rum fra 1980 til 1999, fra USA i nord til Peru i syd; og en indre rejse i det menneskelige sind fra sort melankoli til flyvende eufori, fra tragik til forløsende galgenhumor.Americas består af en række rejseminder fra Nord- og Sydamerika: USA, Canada, Ecuador, Chile, Peru, Mexico og Guatemala. Men den er langt fra nogen almindelig rejsebeskrivelse. Thomas Boberg fører os ud i junglen og tager shamanernes bevidsthedsudvidende stoffer, som han bruger i sin søgen efter meningen med tilværelsen.Indianernes indsigt i naturen er fortællingernes omdrejningspunkt, og forfatteren opnår gennem sine rejser større og større respekt for deres viden. Der er ingen sentimentalitet eller romantiserende slør over fremstillingen. Der er fattigdom, stofmisbrug, prostitution, kriminalitet, korruption og politisk kaos i de sydamerikanske lande. Men der er heller ingen fordømmelse eller afstandstagen. For Boberg drejer sig om at indfange sanseindtryk, melankolske som muntre. Det vigtigste er at være til stede i nuet.Hele vejen balancerer Boberg knivskarpt mellem det episke fortællende og det lyrisk beskrivende, mellem sansning og refleksion, mellem privat og politisk, mellem komik og tragik.Det skrev anmelderne:"Thomas Boberg har skrevet en magisk bog ... en litterær bedrift, der løfter den danske rejselitteratur op i et nivau, hvor den sjældent har befundet sig." - Politiken"Americas viser at livet er til, det kan opsøges, og melankolien ophæves. Men det betyder ikke at livet bliver mindre smertefuldt. Den kloge - og jeg havde nær sagt livsbekræftende - historie kan man ikke nydende men ubehageligt bevæget læse i Thomas Bobergs must af en bog ... Americas er rasende godt skrevet ..." - Jyllands-Posten"Jeg vil meget gerne anbefale Thomas Bobergs kaotiske rejsebog ... Det kunne være interessant at hævde ... at Americas er den store, danske samtidsroman. Ikke fordi der står særlig mange ord om Danmark i bogen, men dem der står: Herre Jemini. - Lars Bukdahl, Weekend AvisenForfatterens (f. 1960) personlige og kritisk reflekterende odyssé af rejsefragmenter fra det amerikanske kontinent med hovedvægten på de ofte strabadserende rejser i den sydamerikanske provins: lange rejser i bil, bus eller flodpram frem til afsidesliggende landsbyer eller videre til små indianske samfund herunder mødet med andre kulturer, indiansk mysticisme, shamanisme og det bevidsthedsudvidende stof ayahuasca....

  • - Den store Peter
    af Kurt L. Frederiksen
    99,00 kr.

    Kort om bogen:”I og for sig er der ingen, der holder av at se sit eget skelet,” skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af hans egen lort. Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig? Sammen med Knud Rasmussen havde han grundlagt handelsstationen i Thule, rejst på ekspeditioner i det koldeste Nordgrønland, eftersøgt Mikkelsen og Iversen ovre på østkysten, indsamlet ætnografika, tegnet kort, passet forretningen og handlet med skind og fornødenheder. Han var altid den sejeste, altid den stærkeste. Dygtig og dumdristig – som da han endte med koldbrand i foden og fik træben – fordi han fik sine kammerater sikkert i lejr og alene vendte tilbage efter oppakningen. Benstumpen afsluttede hans karriere som polarfarer, og han forlod Grønland med sine børn ved hånden og med sin elskede Navarana begravet i Upernivik. Men pengene skulle tjenes, og med sin nye kone installeret på den lille ø Enehøje i Nakskov Fjord rejste han land og rige rundt og blev elsket for sine historier, sin ildhu og sit forfatterskab. Det er ham, denne bog handler om – Petersuaq – Store Peter.

  • af Hannelore Dörner
    99,95 kr.

    "Drama og eventyr. Smukke øjeblikke, storslåede naturoplevelser og hårdt slid med at få en almimdelig hverdag til at fungere i en lille sejlbåd på omkring 10 meter." - Peter Ernstved Rasmussen, Jyllands-Posten  En stresset hverdag – to voksne med fuldtidsjob og to børn med skolegang og fritidsaktiviteter – gjorde, at familien Dörner/Carlsen så for lidt til hinanden og ikke havde overskud til at nyde tiden sammen, når den endelig var der.Selvom kun en af de fire havde egentlig sejlererfaring, stod de til søs i sejlbåden Jonna og kom først hjem efter to år på verdenshavene."I samme båd" fortæller om det fantastiske i at se hele verden på en ny og spændende måde, at sejle om kap med delfiner, møde voksne og børn fra andre lande og kulturer, opleve Stillehavets og dets øers skønhed, at gå i skole midt på Atlanterhavet og meget mere. Men bogen fortæller også om søsyge, fire mennesker på uendelig lidt plads og pludselig med alt for megen tid til rådighed, uvejr på åbent hav, skrækken for at møde pirater og om at være ved at forlise.Bogen handler om at gribe livet og udnytte tiden, inden hverdagen igen kalder derhjemme. Hannelore Dörner fortæller med humor og indlevelse om alle oplevelser på turen – små som store – og bogen er oplagt læsning for alle, der drømmer om eventyr og om at komme væk fra en ofte stresset hverdag. Her er inspiration til at gøre noget ved drømmene.

  • - Rejser i Bosnien og Serbien
    af Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt
    78,99 kr.

    I "Hadets anatomi" følger vi Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt rejse igennem dele af det krigshærgede Bosnien og Serbien, imens de igen og igen forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Og er der overhovedet noget at lære af denne tragedie?Bogen er tilføjet nyt forord af Sonja Biserko, leder af Helsinki-komiteen i Serbien"De skal siges med det samme og uden omsvøb: Det er en fremragende bog ... man fornemmer gennem hele bogen de to forfatteres anfægtelse og deres stædige vilje til at forsøge at forstå og ind i, hvad der skete..." -Bent Jensen, Jyllands PostenJens-Martin Eriksen (f.1955) dansk skønlitterær forfatter. Han debuterede i 1985 med den erotiske roman ”Nani” og har siden udgivet en lang række romaner, dramaer, manuskripter, noveller og rejseberetninger.Jens-Martin Eriksen er desuden modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschlsäger prisen for litteratur samt Janne og Henri Nathansens Mindelegat.Frederik Stjernfelt (f. 1957) professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, forfatter, skribent og litteraturanmelder. Frederik Stjernfelt har igennem årerne sat sit aftryk i den offentlige debat.Sammen har Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt udgivet flere rejseberetninger fra blandt andet Bosnien og Serbien.

  • af Henrik Andersen
    99,95 kr.

    Én mand, én bike, én eventyrlig verden. Følg forfatterens spændende vej på motorcykel: Danmark; Sankt Petersborg; Moskva; Vladivostok; Japan; Seattle; Yukon; Alaska; Mexico; Peru; Australien; Sydafrika; Egypten; Balkan; Danmark. Dette er en bog om vilje - om at komme igennem med til tider meget små midler og meget små forudsætninger; uden brug af GPS-navigator, guidebøger eller lignende, der øger den personlige sikkerhed, men begrænser friheden og oplevelsen.

  • af Søren Koustrup
    99,00 kr.

    En dokumentarisk roman om 1800-tallets store nordpolare ekspeditioner og de mennesker, der ofrede penge, kræfter og liv for at udforske Arktis.Det unge ægtepar, telegrafist August Thornam og hans norske kone Anna, søger i 1878 lykken i det fjerne, ukendte Østsibirien. Herfra bliver de sammen med andre skandinaver involveret i samtidens farefulde, polare forskningsekspeditioner: Nordenskiölds svensk-russiske Vega-ekspedition, der vil gennemsejle Nordøstpassagen, men som forsvinder, den amerikanske Jeannette-ekspedition, der stævner ud for at lede efter Vega og Nordpolen, men som heller ikke vender tilbage og den danske Dijmphna-ekspedition, der forsøger at komme Jeannette til undsætning og samtidig håber at finde det nordpolare kontinent.Bogen beretter også om ekspeditionernes finansielle bagmænd: den russiske ingeniør Alexander Sibiriakoff, Göteborg-købmanden Oscar Dickson, mediekongen James Gordon Bennett fra The New York Herald og den københavnske kaffegrosserer Augustin Gamél.Mammutmanden er en fortælling om vovemod og umættelig eventyrlyst baseret på oplysninger fra samtidige breve, dagbøger, aviser, logbøger og telegrammer. Det er faktuel historiefortælling om opdagelsesrejser, handelsruter og dramaet omkring den første gennemsejling af Nordøstpassagen.

  • af Michael Knakkergaard Jørgensen
    99,95 kr.

    Som den første dansker nogensinde stod Michael Knakkergaard Jørgensen (1967-1999) i maj 1995 på toppen af Mount Everest. Derefter besluttede han sig for at bestige det højeste bjerg på hvert af de syv kontinenter."Vejen er målet" er en sand beretning, og et powerboost fra Michael Knakkergaard, om at nå sine mål, og den hårde vej dertil.Det handler om at drømme om at tage den ultimative udfordring. Bjergbestigeren Michael Knakkergaard Jørgensen fortæller om drømmen om at bestige det højeste bjerg på hvert af de syv kontinenter.Michael Knakkergaard Jørgensen nåede de fire, inden han omkom på Makali i 99.