Lokalhistorie og slægtshistorie

Villy Damstrup har indsamlet erindringer fra en lang række af Skovbos ældste borgere. I "Husker du?" kommer de til orde og fortæller om livet i den lille by i starten af det tyvende århundrede. Villy Damstrup har samarbejdet med Skovbo Lokalhistoriske Forening og Lokalarkivet og tegner her et smukt og levende billede af den dejlige lille by og dens historie.Villy Damstrup (1933-2008) var en dansk forfatter, foredragsholder og sømand. Gennem sit liv rejste Villy Damstrup verden tynd, både i professionelt øjemed, men særligt på sit træskib KYRI.

I Tusen år i Småland skriver Elin Wägner om sin adopterade hembygd i en blandning av skönlitterärt och facklitterärt berättande. Boken är såväl en kärleksförklaring och en kritik mot oansvarig jordexploatering som en historiebeskrivning över smålänningarnas slitsamma liv i fattigdom och arbete. Liksom hon brukar skriver Wägner med kvinnornas lott i fokus, och genom Tusen år i Småland förmedlar en tro på deras förändringskraft och på människans förmåga att ta sitt förnuft till fånga.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

"København er Danmarks hovedstad, kongens residens, rigsdagens og højesterets sæde, landets eneste fæstning og flådestation samt vigtigste våbenplads, ligesom den er landets betydeligste handelsplads og industriby og på grund af universitetet, de andre højere læreanstalter og de rige samlinger det åndelige midtpunkt, hvorom videnskab, litteratur og kunst samler sig."Hvilke seværdigheder blev turister opfordret til at se i København i starten af det tyvende århundrede? Hvilke hoteller var de mest populære? Hvad kostede et måltid mad, og hvor tit gik sporvognen? Der er mange sjove og spændende oplysninger at hente i denne lille rejseguide fra 1913. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Helsingørs naturskønne beliggenhed ved sundet og den henrivende omegn har gjort den til et almindeligt valfartssted for turister og landliggere; såvel syd som nord for byen ligger nu det ene badepensionat ved siden af det andet, og den for kort tid siden anlagte Hornbækbane, der vel nok er Danmarks smukkeste jernbanelinje, vil sikkert årligt forøge antallet."Hvilke seværdigheder skulle man se som turist i Helsingør og omegn i slutningen af det nittende århundrede? Hvor var de skønneste naturoplevelser, og hvad er historien bag Kronborg Slot, som danner bagtæppe for William Shakespeares "Hamlet"?Den lille rejseguide fra 1897 beskriver Helsingørs mest besøgte museer og bygningsværker og de smukkeste naturområder. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Vejles omegn er i henseende til naturskønhed et af de rigest udstyrede steder i vort fædreland, og da den også er rig på fremragende historiske minder, gæstes byen hvert år for kortere eller længere tid af mange rejsende."Hvilke seværdigheder skulle man som turist se på Vejleegnen i starten af det tyvende århundrede? Hvor kunne en turist slå sig ned for en kort bemærkning, og hvor kunne man bo i lang tid ad gangen?Den lille rejseguide fra 1902 beskriver de mest besøgte museer og bygningsværker og de smukkeste naturområder. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Men her skete jo intet...Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

"For enden af statsbanestationens perron i Frederikshavn holder et lille, dukketøjagtigt tog; en lille maskine og nogle små vogne, dette er Skagenstoget, der siden sommeren 1890 har bragt Danmarks ultima Thule i livligere samkvem med omverdenen, måske noget på bekostning af idyllen, men absolut til fordel for den egn, banen gennemløber."Hvilke seværdigheder trak turisterne til Jyllands nordspids i slutningen af 1800-tallet? Skagen har med sin skønne natur og hyggelige små huse længe fascineret danskere og udlændinge, og meget af byens charme er bibeholdt fra dengang, denne lille rejseguide udkom i 1896 og helt op i vores årtusinde. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til Skagen og omegn.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Fredensborgs historie går tilbage til Christian IV’s tid, da Ladegården Østrup lå omtrent der, hvor nu ’Store Kro’ ligger. Her kom Frederik IV ofte og holdt hof i de små landlige stuer, der dog naturligvis ikke i længden kunne tilfredsstille, hvorfor kongen efter hjemkomsten fra en italiensrejse for alvor besluttede at opføre et lystslot herude."Hvilke seværdigheder skulle man som turist i Fredensborg og omegn i slutningen af det nittende århundrede? Hvor var de skønneste naturoplevelser, og hvad er historien bag byens berømte og imponerende slot?Den lille rejseguide fra 1897 beskriver Fredensborgs mest besøgte museer og bygningsværker og de smukkeste naturområder. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Skipper Mogens Frohn Nielsen fortæller med varme og humor om sin kære mor – også kaldet farmor – og hendes opløftende syn på livet og alderdommen. Hendes store livsglæde og kærlighed til andre mennesker har inspireret og smittet af på folk omkring hende, og her mindes sønnen de af hendes kvaliteter, han holdt allermest af.Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.

Forfatteren Dagmar Nielsen fra Sigerslev gik også under navnet "Danmarks Dagmar". Hendes umiddelbare hjertevarme og smittende fortællerglæde har glædet læsere og radiolyttere igennem mange år. Her har hun samlet de bedste af sine små fortællinger i en bog, der følger årets gang. Med udgangspunkt i sin lille landsby beretter hun om tilværelsens store og små ting – om at erobre en ny egn som tilflytter, om vintermorgener i selskab med slægtens gamle, om at hente brænde i skoven og om fastelavnsskikke før og nu. Hun har øje for forårets mirakler, hun ved besked om høstens strenge slid og stille glæder, og hun fortæller bevægende om dengang hun og tvillingesøsteren som 12-årige kom ud at tjene hos fremmede hver sit sted.Men hun kaster også lys over samfundsproblemer: de ældre og sindslidendes dårlige forhold og de katastrofer, der truer økologien. Hun finder ord for julens fællesskab og nytårets eftertanke, og midt i det hele slår selve eventyret ud: en flyrejse til venner i Rom dumper ned fra himlen (og "man skal ikke altid gå ud om en fristelse – tænk, hvis den aldrig kom igen!").Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbyliv og nærmiljø samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

Sønderjylland har natur og landskaber som ingen andre steder i Danmark. Tidevandslandet i Vadehavet med de endeløse diger. Fugletrækkene i marsken under den højeste himmel. Nøgne, flade arealer gennemskåret af snorlige landeveje. Billedskønne bølgende bakker langs de dybe fjorde i øst. Den sønderjyske mentalitet er også helt sin egen efter en omflakkende tilværelse gennem århundreder. Skiftende nationalt tilhørsforhold har givet de sønderjyske familier hver sin unikke historie, fra slægtsled til slægtsled.I bogen tager lokale fotografer læseren med gennem grænselandet, og sammen med portrætter af lokale tegnes i ord og billeder et portræt af det særligt sønderjyske. De portrætterede er fx stjernekokken Jesper Koch på Alsik i Sønderborg. Dronning Ingrids tidligere chefgartner fra Gråsten Slot. Lederen af Dansk Alderdomshjem i Flensborg. Og mange flere.Blandt bogens kendte skribenter med sønderjyske rødder er Hans Jørgen Bonnichsen (tidligere PET-chef), Dorte Callesen (radio- og tv-vært), Bertel Haarder (politiker), Gretelise Holm (forfatter), Anna Elisabeth Jessen (forfatter), Sigfried Matlok (journalist og kendt i det tyske mindretal), Søren Ryge Petersen (tv-havemand), Ole Sønnichsen (forfatter og forlægger)Bogen trykkes i samme smukke udstyr som forlagets udgivelser om VESTERHAVET, BORNHOLM og LIMFJORDEN.

Allerede efter sin første bog fik "Danmarks Dagmar" mange venner og fans overalt i landet. Hendes fortællinger – eller stykker, som hun selv kaldte dem – handler om det almindelige liv med alle dets svingninger og nuancer.I "Dage under et stråtag" beskriver Dagmar Nielsen årets gang. Vi er med på vintervandringer ved Stevns Klint, ved selskaber i maj måneds lyse nætter, og når blikket retter sig mod efterårets røde rønnebær. Vi er også med i juletiden, som giver stund til eftertanke. Et af stykkerne hedder "Den gode hverdag", og det indkapsler et livssyn, som er typisk for Dagmar Nielsen. Hverdagene rummer både smil og tårer og et lille landsbysamfund er forbundet til den uendelige stjernehimmel og al naturens storhed og rytme.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

"Så er den halve vinter gået, og halvdelen af brændslet til denne vinter er brugt.Lige fra de ældste tider har man sat den 25. januar, Paulusdagen, som vinterens midtpunkt. Da vender bjørnen sig i sit hi, og da skal der endnu falde lige så meget sne som før denne dag.Ganske naturligt har bonden også skævet til foderbeholdningerne på dette tidspunkt: ville de række til? Eller skulle man til at strække dem? Eller måske skille sig af med noget kreatur for at kunne fodre igennem?"Dagmar Nielsen maler en række stemningsbilleder af det traditionelle liv på landet, som hun selv har oplevet det igennem sit liv. Skildringerne af årets gang og skitserne af de mennesker, Dagmar møder, vidner om Dagmars store interesse for og kendskab til mennesker og naturen.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

Gennem århundreder har digtere og kunstnere afbilledet det danske landskab på tusind forskellige måder, ligesom utallige videnskabsmænd inden for mange forskellige felter har undersøgt og beskrevet det. H.V. Clausen har rejst Danmark tyndt for bedst muligt at kunne beskrive de forskellige landskaber, vi finder rundt om i landet. Hans bog er både en personlig beskrivelse af hans egne indtryk og en opfordring til, at andre foretager samme rejser i vores skønne land. Bogen, der er skrevet i 1926, giver endvidere et spændende indblik i, hvordan vores land dengang så ud.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling "Nordslesvig 1863-93" samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter.På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

"Under min research slog det mig, at der var så mange – af begge køn og fra alle erhverv, uddannelser og aldersgrupper – der kom på den forkerte side af den berømte krigsstreg – fra ulovlig handel med flødekager til stikkeri, tysk krigstjeneste og hipoarbejde. En sammenligning med naboområderne Møn og Næstvedegnen bekræftede, at det så værre ud på Vordingborgegnen."I bogen "Mange skurke få helte - og alle de andre" belyser Allan Huglstad, hvorledes anden verdenskrig og årene umiddelbart efter udspillede sig på Vordingborgegnen. Gennem bogen forsøger han at finde ud af, hvorfor der på lige netop denne egn var så mange skurke og så få helte under besættelsen.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

I "Livet begynder" tænker Vilhelm la Cour tilbage på sin opvækst på Lyngbyegnen i slutningen af 1800-tallet. Bogen er fyldt med stemningsfuld nostalgi og en længsel efter barndommens land, der er forsvundet for evigt. Samtidig tegner bogen et spændende billede af Danmark i slutningen af det nittende århundrede set gennem et barns øjne med den ældre herres kommentarer og overvejelser.I de fire bøger \"Livet begynder\", \"To livslinjer\", \"Lukkede døre\" og \"Vejs ende\" deler den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour ud af sine erindringer fra barndommen på Lyngbyegnen i 1880’erne til hans oplevelser under og imellem verdenskrigene og efterkrigstidens Danmark. Med sit stærke og medrivende sprog beskriver han ikke blot sit eget liv, men også landets udvikling og det kulturelle og politiske klima i slutningen af 1800-tallet og langt op på den anden side af verdenskrigene.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

”Ikke blot kender man ikke hinanden, således at forstå, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er også fremmed for hinanden i den forstand, at langtfra alle københavnere står i det samme forhold til den by, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom vittighed men en kendsgerning, at der findes de beboere af byen, folk, som har levet år af deres liv der, der, når de ved et eller andet tilfælde får ærinde på rådhuset, må spørge sig frem…”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Andet bind fortæller blandt andet om de store klasseforskelle, der herskede i byen, om de forskellige bygninger og kvarterers historie, samt den fattigdom, der var det altoverskyggende problem i utallige familiers liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

”Ville man give den, der fremmed kom til København, et første indtryk af byen, skulle man en sensommerdags formiddag føre ham til Højbroplads. Han skulle komme fra en af de små sidegader, hvor solen bager ned mellem smudsig-grå husfacader, hvor luften er stille, tung af støv og fedtet af mad- og menneskedunst, og hvor hver anden kælderhals udånder sin parfume af ost og pølser, af ram sildelage og brændt kaffe.”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Første bind tager os blandt andet med i Det kgl. Teater, hvor en ung skuespillerinde gør sin debut, ud i de skønne parker til smørrebrød på græsset og til Københavns Whitechapel en sen nattetime.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

Ridder Thorvald, som den nyuddannede jurist kaldes blandt venner, er langt mere interesseret i smukke damer end i jura og arbejde. Da han en sneblæst nat støder ind i en ung, tilsløret kvinde, kan han ikke dy sig for at følge efter hende for at få hendes navn og eventuelt et møde med hende. Han følger hende til hendes dør, hvor han ikke opnår andet en et flygtigt smil, inden hun lukker døren. Han indprenter straks hendes husnummer i sin hukommelse, for hendes smil sidder fast i ham, længe efter døren er blevet lukket bag hende, og pludselig er hun det eneste, han kan tænke på.Albert Gnudtzmanns roman tager os med tilbage til København ved århundredeskiftet. Det er en fornøjelse at blive ført ned ad de snørklede gader og de store torve, som vi endnu færdes på i dag, mens vi følger Ridder Thorvalds fortælling.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.

Med udgangspunkt i sin egen familie, fortæller historiker Tage Kaarsted en række historier om den danske almue fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Man kan blandt andet læse om den uheldige tømrer, degnen fra Vendsyssel, en tøffeltyv og aftægtskonen Ane.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Steget i land ved Toldboden er den rejsende – antager vi – ikke så træt, at han just tyer til en drosche, hvilken for resten straks tilbyder sig; thi de er rigtig nok vor vejledning overflødig. Vi fører ham altså ned ad Toldbodvejen, da vi ikke agter at bestige Volden, for at føre ham rundt om byen, men ville tage den i gennemsnit. Her, straks uden for Toldbodporten eller vagten, var for ikke mange tider siden et gammelt udsalgssted, "Brokkensbod" kaldet, hvilket især var bekendt i blandt den søfarende almue og havde erhvervet sig en slags nautisk navnkundighed."Claudius Rosenhoff tager os med på rundtur i det gamle København og fortæller undervejs, hvordan det så ud i gamle dage. Bogen er fra 1857, men beskriver et København, der lå længere tilbage i tiden, og som også for Claudius Rosenhoffs egen generation føltes som en svunden tid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

Året er 1862 og Carl Steen Andersen Bille er rejst til London for at opleve og reportere fra Verdensudstillingen. En begivenhed, der knytter sig til datidens spirende industrialisering, teknologiske nybrud og arkitektoniske underværker. Sammen med Carl Steen Andersen Bille rejser vi ad søvejen til England for at deltage i en begivenheden, der endte med at blive besøgt af 6.1 millioner mennesker.Hjemme i Danmark blev breve fra London taget så godt imod af læserne, at de blev samlet og udgivet i dette historiske dokument.Carl Steen Andersen Bille (1828-1898) var en dansk politiker, journalist og embedsmand.

I første halvdel af 1800-tallet rystede de europæiske magthavere stadig i bukserne efter den franske revolution i 1789. Derfor skabte det enormt postyr, da degnen Martin Dietz begyndte at hjælpe almuen med at skaffe sig flere rettigheder og sagsøge de rigere klasser, der var så vant til at udnytte de fattige bønder og arbejdere til det yderste. Jørgen Mührmann-Lund fortæller om oprøret i Sæby i starten af 1800-tallet og magthavernes voldsomme reaktion derpå.Jørgen Mührmann-Lund (f. 1964) er dansk forfatter og lektor ved Aarhus Universitet. Han har forsket i politihistorie i den tidlige moderne historie og står blandt andet bag bogen "Borgerligt regimente" om politiforvaltningen i købstæderne og på landet under den danske enevælde.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Hans Himmerich (1681-1735) er en af dansk politihistories mest kontroversielle skikkelser. Han nåede at være i både polsk og russisk krigstjeneste, før han vendte hjem til Danmark, hvor han først blev politimester og kort derefter borgmester. Allan Mylius Thomsen fortæller historien om den handlekraftige, men grusomme politimester, der nød stor støtte fra kong Frederik IV på trods af sine usædvanligt hårdhændede metoder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Ottende og sidste bind fortæller om øerne langs Jyllands vestkyst. Her har livet i tidligere tider været særdeles hårdt, for vinden og havet er barskt ved øer som Fanø, Mandø og Rømø. Ikke desto mindre byder øerne på en uovertruffen natur og en spændende historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.