Astronomi og verdensrummet: for alment interesserede læsere

Han gik på universitetet som 12-årig. Han fik en ø af kongen. Og han beviste, at verdensrummet forandrer sig. Tycho Brahe var en stor astronom, der blev kendt i hele verden. Her kan du læse om hans vilde opdagelser af stjerner og planeter. Og om hans tamme elg og en duel med sværd, der kostede en næse … Og du kan se, hvor der stadig er spor efter Tycho Brahe i dag.Sebastian Klein (f. 1972) er en dansk tv-vært, skuespiller og forfatter. Han er særligt kendt for sine børneprogrammer om dyr og natur. Sebastian Klein har blandt andet medvirket i ”Naturpatruljen”, ”Sebastian på dybt vand” og ”Sebastian indefra”. Han står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, bl.a. "Verdens 100 farligste dyr", "Verdens 100 mærkeligste dyr" og "Verdens 100 vildeste dyr".

Gennem mere end 500 år sidder der hver nat en præst på taget af et tempel i Babylon og skriver ned, hvad der foregår på nattehimlen. Det bliver til de babylonske natbøger, et enormt dataindsamlingsprojekt i årene op til år 0 i vores tidsregning. Merete Pryds Helle taler med sin søn, assyriolog Sophus Helle, om de varsler, som babylonerne trak ud af deres observationer på himlen, en slags kommunikation med guderne.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Et frodigt landskab med store skovområder, indsøer og langstrakte enge. Kæmpe bævere, der bor i hytter. Flagermus-mennesker, der fører samtaler og har sex med hinanden. Alt det sker på månen, påstår en avis i New York i 1835 – det har en astronom nemlig set gennem sit teleskop. Historien vækker stor opsigt, og der bliver solgt mange aviser i de dage. Sammen med astrofysiker og videnskabsformidler Tina Ibsen ser vi nærmere på den vilde historie om "Det store månebedrag".Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Tina IbsenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

”Hvis det stod til mig, så var det bare POW derudad.”Adrian smækkede en hånd i vejret, som om han greb efter noget. Han pegede op mod himlen og skreg så højt, han overhovedet kunne.”FOR SATAN, MAND. EN MILLION KILOMETER DERUDAD.”Eva så forbavset over på ham. Sikke en hidsig én.Det var ved at blive halvkoldt udenfor, men de lå alligevel lidt og drømte hver for sig.Men ingen af dem drømte om, hvor tæt Adrian var på at få sit vilde ønske opfyldt.”Eva er lige begyndt på et nyt børnehjem, og Adrian er den første, hun bliver venner med. Allerede første dag bliver de to unge udvalgt til at være med i et hemmeligt eksperiment. Sammen med to andre fra børnehjemmet bliver de sendt til planeten Droj, som er blevet næsten totalt ødelagt af atomsprængninger. Det viser sig, at planetens overlevende beboere har brug for deres hjælp til at kæmpe en farlig frihedskamp mod magthaverne.”Rejsen til planeten Droj” er en spændende science fiction-roman for børn fra 11 år og opefter. Den udkom første gang i 1977.Thorstein Thomsen (1950-2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.

”Rumfart er meget mere end raketter og satellitter. Det amerikanske rumprogram er udsprunget af et politisk og kulturelt miljø, som har præget udviklingen afgørende, og som igen har virket tilbage på NASA. Derfor handler en væsentlig del af denne bog ikke blot om den amerikanske rumfartsorganisation men også om USA i årene mellem Sputnik og Challengers fald.”Hele USA var i sorg, da rumfærgen Challenger i 1984 eksploderede i luften, kort efter den var blevet opsendt på sin store mission. Det var ikke blot tabet af de syv astronauter, der var ombord under ulykken, men også forestillingen om den amerikanske rumfartsindustris ufejlbarlige storhed, der bristede. Efterfølgende kom det frem, at konstrueringen af rumfærgen bar præg af så meget sjusk og lappeløsninger, at det ikke var underligt, at det gik galt.”Challenger. Et teknisk uheld” afdækker som den første danske bog både konstruktionen af rumfærgen og den frygtelige ulykke, men undersøger også, hvilke politiske og økonomiske interesser, der gjorde projektet så farligt. Rumkapløbet med Sovjetunionen var langt fra forbi, og rivaliseringen mellem de forskellige private underleverandører gjorde også, at folk, der burde have arbejdet sammen, kom til at modarbejde hinanden.”Challenger. Et teknisk uheld” er en medrivende fortælling, der hviler på grundigt og solidt journalistisk arbejde. Bogen udkom første gang i 1994 og var blandt de nominerede til Weekendavisens Litteraturpris.Claus Jensen (f. 1949) er en dansk forfatter, der i en lang årrække var rektor på Fåborg Gymnasium. Som forfatter er han kendt for den dokumentariske bog ”Challenger. Et teknik uheld”, som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

I bogen Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn får du en vildt spændende førstehåndsberetning fra den første dansker i rummet.Her kan du høre om, hvordan det føles at blive udvalgt som astronaut blandt 10.000 andre. Hvordan det er at være helt vægtløs og pludselig stå i loftet. Hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange ens forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se ned på jorden fra rummet og forstå, hvor vigtig og værdifuld den planet er, og hvor dumt det er, at vi ikke passer på den.Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Andreas Mogensen er astronaut og blev i 2015 den første dansker i rummet. Han blogger også om livet som astronaut på Videnskab.dk.

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Danmark har været langt fremme inden for astronomi, siden Tycho Brahe etablerede sit forskningscenter på Hven i 1500-tallet. Og vi har leveret både teknologi og forskning til en lang række videnskabelige missioner.DTU Space har udviklet og leveret teknologi til James Webb-teleskopet, der blev opsendt i december 2021, og som leverer billeder af universet for 13 milliarder år siden.Forskere på Niels Bohr Institutet har bygget instrumenter, som kører rundt på Mars, installeret på NASA’s rovere. En række danske virksomheder har formået at udnytte den forskningsmæssige knowhow. Det gælder fx Terma, Weibel, Space Inventor og Gom-Space er producenter og eksportører af avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked.

Tycho Brahe var en af grundlæggerne af den moderne videnskab om rummet, og i dag får danske forskere international opmærksomhed inden for centrale områder som Big Bang-teorien, stjerne- og planetdannelse, exoplaneter og astrobiologi.Der er dansk teknologi med på Marsmissioner og på rumteleskoper. Et dansk firma har udviklet en motionscykel til Den Internationale Rumstation, ISS, og danske arkitekter arbejder med Marsbaser, der skal bygges med 3D-print.Podcast-værterne Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Tina Ibsen (f. 1986) er uddannet astrofysiker. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.Anders Høeg Nissen (f. 1971) er journalist, radioproducent, podcaster og forfatter. Fra 2000-2017 var han ansat i Danmarks Radio, hvor han blandt andet var vært på P1-programmet Harddisken.

"’Hele denne synlige verden,’ – sagde Lukretius for omtrent to tusind år siden, – ’er ikke den eneste i naturen; vi må tro, at der i andre egne af rummet gives andre jordkloder, andre væsener og andre mennesker.’"Mennesket har altid kigget op på stjernerne og spurgt sig selv, om der mon findes andre levende væsner et sted deroppe. I "Beboede verdener" fortæller astronom Camille Flammarion om de forskellige filosoffer, religioner og kulturers syn på muligheden for liv i det ydre rum. Han beskriver også de fysiske forudsætninger, der skal være til stede på en planet for, at livet kan opstå der, og kommer med bud på, på hvilke planeter dette kunne være muligt."Beboede verdener" udkom første gang i 1894 og blev læst over hele Europa med stor interesse. Bogen er oversat til en lang række sprog og er blevet en ægte klassiker inden for populærastronomi.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Sara Seager : la femme qui pourrait découvrir une autre Terre.Le récit d'une quête spirituelle et intime, à la fois dans ce monde et bien au-delà...En tant qu'astrophysicienne spécialiste des exoplanètes – ces planètes qui orbitent autour d'une étoile autre que le Soleil –, Sara Seager a passé une grande partie de sa vie la tête dans les étoiles. Pas facile dans ces circonstances de garder les pieds sur terre. Mais l'amour de son mari, Mike, et de ses deux fils lui permet de naviguer entre les mondes avec une relative aisance, malgré son trouble du spectre autistique. Lorsque Mike succombe à un cancer, cet équilibre précaire s'effondre et la vie de Sara menace d'être engloutie par une douleur autrement plus profonde que les mystères du cosmos. Pour celle qui a consacré sa carrière à rechercher des preuves de vie dans l'univers, accepter les mains tendues sur Terre va se révéler salutaire.© Sara Seager, 2020. Tous droits réservés.© Presses de la Cité, 2021, pour la traduction françaiseSara Seager est une astrophysicienne canado-américaine qui enseigne au prestigieux MIT. Son travail lui a valu en 2013 une bourse « au génie ». Désignée par le magazine Time comme l'une des 25 personnalités les plus importantes dans le domaine spatial, elle se consacre aujourd'hui essentiellement à la recherche d'exoplanètes semblables à la Terre dans l'espoir d'y trouver des signes de vie.

En este libro, Luis Ruiz de Gopegui nos ofrece una gran variedad de contenidos sobre asuntos científicos generales y de actualidad, como por ejemplo la explicación del funcionamiento del bosón de Higgs, del segundo principio de la termodinámica o la teoría de la relatividad de Einstein, todo de un modo cercano y amable para el disfrute del lector que tenga curiosidad e interés por ampliar sus conocimientos científicos.Este audiolibro está narrado en castellano.

Astrofysiker Tina Ibsen fortæller underholdende om vores naboplanet, som gennem mange tusind år har spillet en vigtig rolle i menneskets myter og fortællinger. Der er gennemført en lang række Marsmissioner, og der er planlagt missioner mange år frem. Mars er den planet, vi har udforsket mest – bortset fra Jorden – og danske videnskabsfolk har leveret vigtige bidrag til forskningen.Tina Ibsen interviewer Jens Frydenvang, der har deltaget i styringen af Marsrobotterne, Morten Bo Madsen, der har udviklet eksperimenter til undersøgelse af Marsstøvets sammensætning, og Line Drube, der har deltaget i projektet Mars Desert Research Station i Utah, hvor man undersøger, hvordan man kan bo og arbejde sammen under fremtidens Marsmissioner.Tina Ibsen er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.

Hvad er mørke for en størrelse? Det undersøger vi i denne udsendelse. For det første er mørket en forudsætning for at have et observatorium, der kan undersøge stjernehimlen. Men det bliver også et vilkår for det levede liv for dem, der bor på Observatoriet.Hør om barndommen på den mørke bakke. Om hvordan vi ser mørket. Og hvad der kan komme ud af et langt liv med forskning i mørket.Medvirkende:Naturvejleder Thomas J. J. JohansenLektor emerita i astrofysik Birgitta NordströmEntreprenør Thomas GyldenkerneSigne TrojaborgKamille Nielsen, Gro Nielsen, Bjørn Nielsen, Ditte Nielsen og Rune NielsenVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

At stå ved en strand eller ved en åben mark en aften i september, mens solen går ned, og fuglene langsomt går til ro, er et magisk øjeblik. Vinden lægger sig, himlen får først et orange og senere et rødt skær, skygger og konturer udviskes. Og efterhånden toner de første, klare stjerner op på himlen. Langsomt dukker de op - en efter en - og pludselig myldrer det frem med stjerner.En observationsaften kan begynde - med genbesøg hos gamle himmelske bekendtskaber og måske nogle nye, som man ikke har hilst på før.Bogen giver praktiske råd til, hvordan man bedst studerer stjernehimlen, hvor de bedste dark sky-områder er, og om hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.Hovedafsnittet er inddelt i årstider: sommer, efterår, vinter, sommer, og det beskrives grundigt, hvordan man bedst pejler sig frem til de enkelte stjernebilleder og galakser.

Pourquoi la vie serait-elle limitee a notre seule terre ? Et si l'univers tel que nous le connaissons pouvait etre habite par d'autres formes de vie, des plantes, des insectes, des animaux, ou meme des hommes ? Feru d'astronomie, scientifique invetere, Camille Flammarion cherche a demontrer que les galaxies regorgent de planetes ou la vie est possible. Ainsi, il devient le precurseur d'une nouvelle facon de voir la science : l'astronomie ne doit pas s'arreter a la mesure des positions des astres : elle doit s'elever jusqu'a l'etude de leur nature .Si a sa sortie, l'ouvrage fait scandale car il envisage un monde extraterrestre, il est aujourd'hui passe a la posterite pour avoir pu, par l'astronomie, la physiologie, et la philosophie naturelle, expose les conditions d'habitabilite des planetes qui nous entourent.-

Velkommen til 14. afsnit af julekalenderen, hvor Ann-Sofie sidder sammen med Amanda Schou og taler om self care.Det handler om, hvordan du kan passe på dig selv og din energi, så du virkelig kan kæmpe de kampe, der for alvor kalder på dig.Det spirituelle hjørne er podcasten for dig, som er nysgerrig på alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. I hvert afsnit taler Annasohia Petri med en ekspert inden for et spirituelt område og bliver klogere på, hvad det drejer sig om.Annasophia Petri er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Annasophia er er også uddannet yogalærer - hun underviser både firmaer og private – og astrolog.

Este libro analiza las probabilidades existentes de vida sin consciencia alguna y el desarrollo de civilizaciones a partir de seres racionales. Para que existan vidas similares a la humana más allá de la Tierra es necesario que estos dos saltos cualitativos que se produjeron en la Tierra tengan lugar también en otro lugar del Universo. Según los conocimientos científicos actuales, lo primero es relativamente probable, no así lo segundo, lo cual no significa que sea imposible.Este audiolibro está narrado en castellano.Luis Ruiz de Gopegui fue un escritor y físico español, responsable de las actividades de la NASA en España. Se licenció en Ciencias Físicas por la Universidad Autónoma de Madrid y realizó sus estudios de doctorado en la Universidad de Barcelona. Posteriormente realizó un máster en Ingeniería Electrónica en la Universidad de Stanford. Además de ser célebre por su trabajo con la NASA, también formó parte del Consejo Superior de Investigaciones Científicas y del Instituto Nacional de Técnica Aeroespacial. A lo largo de su vida publicó más de medio centenar de trabajos de divulgación científica así como de comunicaciones y electrónica.

Stephen Hawking legt in Zusammenarbeit mit Leonard Mlodinow sein Werk "Der große Entwurf" vor. Der britische Physiker stellt darin eine neue Theorie auf, mit deren Hilfe der Ursprung und die Entwicklung des Universums geklärt werden sollen. Eine alles umfassende "Weltformel" scheint in greifbarer Nähe...

"Few persons except astronomers fully realise that of all the planets of the Solar system the only one whose solid surface has been seen with certainty is Mars."In 1907, Alfred Russel Wallace wrote the short book "Is Mars Habitable?" in response to Professor Percival Lowell's book "Mars and its Canals." The latter seemed to invalidated the claims Wallace made in his 1902 book "Man's Place in the Universe," in which he came to the conclusion that Mars was not habitable.In order to write this new volume, he embarked on months of research, interviewed experts, and scrupulously studied the martian climate and atmospheric conditions. Wallace points out that there are no signs of water vapour in Mars’ atmosphere, and that Lowell’s analysis of its climate was seriously flawed in several other aspects, which he discusses in detail here. Alfred Russel Wallace (1823-1913) was British naturalist, biologist, anthropologist, geographer and explorer. He was the first researcher to seriously try to gauge the likelihood of life on other planets, which he discussed in his 1902 "Man's Place in the Universe."

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

Den 20. juli 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen. I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta. Frem til 1972 gennemførte NASA yderligere 5 bemandede månelandinger, og i alt 12 astronauter har betrådt Månen. Derudover har der været et utal af ubemandede månelandinger - senest den 3. januar 2019, da et kinesisk rumfartøj landede på Månens bagside. Men der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har den kun vand på den side, der vender mod Jorden? Hvordan påvirker Månen os mennesker?

Sophia Brahe (ca. 1556-1643) var en af de første kvindelige astronomer, og hun lavede allerede som fjortenårig sine første astronomiske observationer. Hendes berømte bror, astronomen Tycho Brahe, var stolt af sin begavede lillesøster og lukkede hende ind i sin kreds af videnskabsmænd.Sophia Brahes liv var ikke kun usædvanligt i kraft af hendes astronomiske forskning. Hun havde også et dramatisk kærlighedsliv, hvor særligt forholdet til alkymisten Erik Lange skabte problemer for hende. Brita Hartz‘ roman fortæller om Sophia Brahes spændende liv og giver samtidig et indblik i kredsen omkring Tycho Brahe i slutningen af 1500-tallet.Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Mars lokker, pirrer og driller. Over 5000 års himmelstudier skulle der til, før mennesket nu er på nippet til at fravriste Den Røde Planet svaret på en af Solsystemets største gåder: Er der – eller har der været – liv på Mars? Når planetprofessor Jens Martin Knudsen tager os med på en medrivende rejse til vor naboklode, er han på hjemmebane. Hver en sten bliver vendt om vor viden, forskning og fantasier om Mars før og nu. Detaljeret, levende og fængende fører Jens Martin Knudsen og forfatteren Jens Kerte læseren à jour om det internationale boom i ubemandede missioner til vor naboklode i begyndelsen af det 21. århundrede. Nedtællingen til menneskets første skridt på Mars er begyndt.Jens Kerte er forfatter og kulturjournalist. Han har skrevet flere interviewbøger, blandt andet om astrofysik og andre videnskabelige emner, og har gennem en årrække arbejdet for Politiken."På grund af interviewformen får læseren glæde af rumforskerens formidlingstalent, og bogen er da også meget let at læse og forstå … Til allersidst er der en ordliste med forklaringer på alt fra ’asteroide’ til ’universet’. Hvis man slår op under ’Mars’, står der bare: "Læs denne bog" – og det er hermed en opfordring." – Sidsel Larsen, Politiken

"Mennesker og verdensrummet" er en spændende historisk gennemgang af de første eksperimenter flyvning, rumfart og hvorfor rumforskning i modsætning til meget andet indbyder nationer, hvis forhold er fuld af politiske spændinger, at arbejde sammen til glæde for menneskeheden og dens rejse ud i det store, mørke himmelrum.Bogen henvender sig til voksen såvel som nysgerrige børn og unge.Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Teorien om Big Bang er den bedste model, vi i øjeblikket har om universets skabelse; men det betyder ikke, at det er den endelige sandhed. Men hvorfor er der stort set enighed om, at universet for 13,7 milliarder år siden blev skabt af en tætpakket klump, der rummede al energi og alt stof? Og eksisterede der noget inden Big Bang? Astrofysikeren Anja C. Andersen formidler teorier og forskningsresultater udogmatisk og letforståeligt.