Vilde dyr: reptiler og amfibier: for alment interesserede læsere

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Maja Juul Paustian
    38,99 kr.

    Kan en krokodille løbe? Får den 1.000 tænder? Og hvorfor dør dens unger? Det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, hvordan krokodillen får fat på et bytte. Og hvorfor den knuser sine æg med munden.Maja Juul Paustian er forlagsredaktør og forfatter. Hun har skrevet letlæsningsbøgerne ”Krokodille” og ”Kænguru”, der begge er en del af serien Grøn Fagklub.

  • af Poul Thomsen
    49,00 kr.

    Alle dyr har deres små særheder, som indimellem får os mennesker til at spørge, hvorfor dyrene egentlig gør, som de gør. Den elskede tv-vært Poul Thomsen har sat sig for at undersøge de dele af dyrenes vaner, liv og opførsel, som han altid selv har undret sig over. I "Padder, krybdyr og fisk" fortæller han blandt andet, hvorfor hanskrubtudsens arme svulmer op inden parringen, hvorfor firbenet kan tabe sin hale, og hvorfor nogle fisk svømmer hundredvis af kilometer imod strømmen for at gyde.Bogen kan læses af både voksne og børn og indeholder et væld af hyggelige anekdoter om oplevelser med dyr fra Poul Thomsens egen barndom og fra hans lange karriere, der til enhver tid har drejet sig om dyr.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

  • af Bent Jørgensen
    79,00 kr.

    I "Opfindsomhed i dyreverdenen" kommer forfatter og zoolog Bent Jørgensen blandt andet omkring fiskere, landmænd, tandlæger, tyveknægte samt svævefly og konserves.Men intet af det har noget med mennesker at gøre. Derimod findes det hele hos dyrene, hvis opfindsomhed til tider minder umiskendeligt om menneskets.Bent Jørgensen, født 1933, dansk zoolog. Allerede som 17-årig udviste han interesse for zoologiske haver og stod egenhændigt bag udgivelsen af bladet "International Zoo News", der nu udgives i England. I 1965 blev han cand.mag. i zoologi og fik samme år ansættelse ved Zoologisk Museum. Her ledede han opbygningen af udstillingerne – efter økologiske principper og med moderne teknik. Senere blev han direktør for Zoologisk Have, og også her forestod han med stor kompetence og opfindsomhed en gennemgribende fornyelse af bl.a. børnezoo, abejungle og tropehus samt en præsentation af dyrene i henhold til geografisk forekomst. Bent Jørgensen har udgivet talrige artikler og en række bøger for både børn og voksne med dyre- og zooformidling på højt niveau. Særligt kan fremhæves "Opfindsomhed i dyreverdenen", "Efterskrift på væggen" og "Dyret i dit spejl".