Havearbejde: Planter og dyrkningsvejledninger

”Indhøstningen af træfrugt er et arbejde, ved udførelsen af hvilket der ofte begås så mange fejl, at et godt udbytte derved betydeligt forringes i værdi, og til forebyggelse heraf ville disse blade stræbe at give en brugbar vejledning ved fremsættelse af nogle fingerpeg, hvis rigtighed har bestået deres prøve.”Gartner og underviser ved Landbohøjskolens Haver, Tyge Rothe, fører os igennem den korrekte måde af høste og opbevare frugt fra havens frugttræer. Artiklen fortæller også om de typiske fejl, der kan føre til, at man får mindre ud af sin frugthave, end man i virkeligheden kan. Artiklen udkom første gang i 1880.Tyge Rothe (1834-1887) var en dansk gartner, underviser og forfatter. Han var blandt andet ansat ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskolen Haver, hvor han underviste i botanik. I 1867 blev han udnævnt som slotsgartner på Rosenborg, hvor han forblev indtil sin død i 1887. Tyge Rothe nåede at udgive flere bøger om havebrug og plantedyrkning i Danmark.

"Svampene vokser overalt i skove og marker, især om efteråret. Under jorden ligger svampens mycelium, et væv af fine hvide tråde, hvorfra udskyder frugtlegemerne, hvad vi i daglig tale kalder svampene. På frugtlegemet udvikles sporerne, svampenes formeringsorganer (omtrent svarende til frøet hos højere planter)."Til alle tider har folk nydt at samle svampe i skovene til brug i madlavning. Men hvor nogle svampe er velsmagende og lækre, er andre dødeligt giftige. Læge og svampekender Christopher Mundt beskriver, hvordan man kan skelne de spiselige fra de giftige svampe. Bogen udkom i 1907, og nogle af dens oplysninger kan sidenhen være blevet modbevist. Bogen er ikke desto mindre interessant læsning for enhver, der interesserer sig for svampe og botanik.Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.

Hvordan syltede man frugt i slutningen af 1800-tallet i de mindre danske husstande? Hvad kunne man bruge svinefedt til i madlavning? Hvordan så man på næringsmidler generelt?Lægefrue Elfride Fibigers håndbog for husmødre fra 1892 besvarer en lang række spørgsmål om, hvordan man bedst holder hus i de mindre velstillede hjem rundt omkring i Danmark. Bogen handler om alt fra madlavning, frugtavl og svinehold til opbevaring af hjemmedyrkede kartofler. Den giver et spændende indblik i livet i den danske underklasse i slutningen af det 19. århundrede.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

Brændevinens historie strækker sig flere tusind år tilbage i tiden, og vi finder den beskrevet i kilder fra store dele af verden. I "Globs brændevinsbog" fra 1972 fortæller arkæolog P.V. Glob både om brændevinens historie og om sin egen historie med den legendariske drik. Han var selv flittig til at fremstille brændevin og deler her ud af både opskrifter og erfaringer.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Auf dem Balkon, im Schrebergarten oder im Gemüsebeet gedeiht längst nicht alles so, wie wir es uns erhoffen. Was tun, wenn der Mehltau die geliebte Rose verkümmern lässt und Spinnmilben den Fleißigen Lieschen zu Leibe rücken? Pflanzenarzt René Wadas schwört auf rein biologische Bekämpfungsmittel: Tinkturen aus Brennnessel, Rainfarn und Ackerschachtelhalm reichen meist aus, um die Pflanzen zu stärken. Und so manches Mal kann man sich vermeintliche Schädlinge auch zunutzen machen: An der richtigen Stelle und im richtigen Maß können sie durchaus Gutes bewirken. In seinem neuen Buch vermittelt der Pflanzenarzt all sein Wissen rund um Schädling, Ungeziefer und Co. – wie immer ganz natürlich.René Wadas ist als "Pflanzenarzt" bekannt geworden. Der Gärtnermeister weiß, wie man die "Sorgenkinder" in den Gärten behandelt. Mittlerweile gibt er deutschlandweit Schulungen für Gärtnereien, Baumärkte, Landwirte und Biologen.

Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.

Tyge Rothes "Grundlag for vejledning i plantedrivning" er en af de første lærebøger inden for gartneri og plantedrivning i Danmark. Bogen blev oprindeligt brugt til undervisning, men dens mange udførlige beskrivelser og vejledninger af havebrug og plantedrivning gør den spændende læsning for alle, der interesserer sig for naturen og dyrkningen af den. Selvom meget har ændret sig inden for emnet siden denne udgave udkom i 1885, er der stadig meget interessant viden at hente.Tyge Rothe (1834-1887) var en dansk gartner, underviser og forfatter. Han var blandt andet ansat ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskolen Haver, hvor han underviste i botanik. I 1867 blev han udnævnt som slotsgartner på Rosenborg, hvor han forblev indtil sin død i 1887. Tyge Rothe nåede at udgive flere bøger om havebrug og plantedyrkning i Danmark.

Artiskokken hører til tidselgruppen af de kurvblomstredes familie, og det er ikke en plante, der naturligt forekommer i Danmark. Frosten er ikke god for artiskokken, der ellers vokser i de sydligste middelhavslande, og derfor må man tage visse forholdsregler for at beskytte den mod den danske frost. Tyge Rothes lille bog "Dyrkning af artiskok i Danmark" guider dig til at give artiskokken de bedste betingelser i den danske have.Tyge Rothe (1834-1887) var en dansk gartner, underviser og forfatter. Han var blandt andet ansat ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskolen Haver, hvor han underviste i botanik. I 1867 blev han udnævnt som slotsgartner på Rosenborg, hvor han forblev indtil sin død i 1887. Tyge Rothe nåede at udgive flere bøger om havebrug og plantedyrkning i Danmark.

Frugttræer er en dejlig del af mange danske haver, og hvis man beskærer dem på den helt rigtige måde, kan man høste deres frugter i årtier. Bogen gennemgår de forskellige arter frugttræer, der findes i Danmark, og beskriver, hvordan de bedst beskæres for at opnå det ønskede resultat.Nærværende udgave er opdateret i 1895 af Johannes Rafn, og andre tilgange til dyrkning og beskæring af frugttræer er muligvis kommet til sidenhen.Tyge Rothe (1834-1887) var en dansk gartner, underviser og forfatter. Han var blandt andet ansat ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskolen Haver, hvor han underviste i botanik. I 1867 blev han udnævnt som slotsgartner på Rosenborg, hvor han forblev indtil sin død i 1887. Tyge Rothe nåede at udgive flere bøger om havebrug og plantedyrkning i Danmark.

Frugt kan bruges til alverdens lækkerier, men det kræver, at den både plukkes og opbevares korrekt. Den danske pomolog C. Matthiesen fortæller, hvordan man kan tørre frugt, lave den til most og saft, likør og vin samt frugtgrød og –mos.Claus Petersen Matthiesen (1841-1929) var en dansk pomolog (frugtkender), der skrev en lang række bøger om havebrug og frugt. Han rejste Danmark rundt for at finde de fineste frugtsorter, der trivedes bedst i de forskellige typer af den danske jord. Dette udgav han flere bøger om, hvoraf hovedværket, "Dansk frugt", blev udgivet med statsstøtte. C. Matthiesen står endnu i dag som en af de største skikkelser inden for dansk havebrugs historie.

En af Danmarks største gartnere og frugtkendere fortæller om sine egne erfaring med og råd om havebrug i Danmark. Bogen kommer både ind på dyrkning af grøntsager i urtehaven, hvordan man får mest muligt ud af sine frugttræer samt dyrkning af blomster både i haven og indenfor i stuen.Claus Petersen Matthiesen (1841-1929) var en dansk pomolog (frugtkender), der skrev en lang række bøger om havebrug og frugt. Han rejste Danmark rundt for at finde de fineste frugtsorter, der trivedes bedst i de forskellige typer af den danske jord. Dette udgav han flere bøger om, hvoraf hovedværket, "Dansk frugt", blev udgivet med statsstøtte. C. Matthiesen står endnu i dag som en af de største skikkelser inden for dansk havebrugs historie.

En havevandring, der strækker sig over et helt år, hvor vi oplever Helle Troelsens enestående have døgnet rundt. Illustreret med over 200 af Stuart McIntyres fantastiske fotografier. Bogen er på den ene side fyldt med konkrete og praktiske råd om gøremål måned for måned, fra frø og til høst, og om alt fra plantevalg over insekthoteller til behandlingen af jorden. Og på den anden side udfoldes en hel filosofi om naturen - konkret, praktisk og sanseligt. Bevidstheden om vores egen natur og samhørigheden med al anden natur gennemsyrer hele fortællingen. Helle Troelsen fortæller om sine overvejelser, om farvesammensætninger, plantebehandling, erindringer om mormor og om meditationshaven, hvor sindet kan falde til ro. Karen Syberg er kulturjournalist på Information. Hendes haveklummer er udgivet "Mellem paradisæbler og skvalderkål" ?

Stauder for alle! Birgit og Maria er vilde med stauder. De viser i denne bog, hvor nemt det er at arbejde med stauder, og hvilke muligheder det kan give dig i din have. I bogens første del ´Bedopskrifter´ finder du 32 forskellige bede, du kan vælge imellem, f.eks.: – Apotekerbed – Barbies bed – Bed i kenzofarver – Miniprærie – Måneskinsbed – Det helt sikre bed Lad dig inspirere af forfatternes bedopskrifter til at skabe dine egne smukke staudebede. Begynd med et lille staudebed på 1 x 1 meter – du kan altid planlægge at udvide til et eller flere staudebede i større målestok. I bogens anden del ´Staudeskole´ får du bl.a. nyttig viden om, hvordan du planlægger et staudebed, hvordan du køber stauder, hvordan du planter dine stauder og passer dem. Og du får samtidig gode råd og grundig vejledning, så du undgår at begå dyre fejl. Birgit Reimer, der er tidligere folkeskolelærer, ejer Caroline Mathildestiens Staudeplanteskole. Maria Juhl Jakobsen er uddannet landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen og har arbejdet på staudeplanteskolen i flere år.