-
149,95 kr. Xinxin Ren Gudbjörnsson kom til Danmark i 1991 efter at være opvokset i Kina. Hun er i dag bl.a. foredragsholder og tv-vært. I bogen "Find motivationen – den kommer ikke af sig selv" videregiver hun sin erfaring med at finde motivation i dagligdagen – for kun med motivation og en målrettet arbejdsindsat, vil det lykkes at nå langt!"Find motivationen – den kommer ikke af sig selv" er en spændende og meget lærerig guidebog til at blive et motiveret og nysgerrigt menneske med mod på livet. Bogen er fyldt med skarpe kommentarer og humoristiske pointer, og vigtigst af alt indeholder den idéer til, hvordan du kan blive motiveret.ANMELDERNE SKREV"Xinxin Ren Gudbjörnsson leverer en veludstyret værktøjskasse til at nå de mål, man sætter sig"- Kristeligt Dagblad"Lettilgængelig guide til at øge motivationen i alle livets aspekter. Til læsere, der ønsker selvudvikling, ændring af dårlige vaner og en forståelse for, hvad der motiverer menneskerne omkring dem."- Lektørudtalelse
- Lydbog
- 149,95 kr.
-
Fra 149,00 kr. Dine kære skal dø. Du skal dø. Vi skal alle dø. Vi ved bare ikke hvornår. Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige. Denne bog handler om oplevelsen af dødelighed i dag. Om at blive gammel og dø. Med indsigt og følsomhed fortæller Atul Gawande om sine erfaringer som kirurg, om sine patienter og om sin egen families oplevelser. Han lærer os at acceptere livets grænser. Det endelige mål er, trods alt, ikke en god død, men et godt liv – helt frem til slutningen. "Gawande er en mesterlig fortæller og en gudsbenådet formidler. Det er en bog om livet og døden og derfor en bog for alle." - Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.
-
99,00 kr. Pas på familien er en bog til voksne, som rigtig gerne vil blive ved med at leve sammen i fast parforhold med børn, men som synes, det er svært - måske endda umuligt. Lola har en mission: Skilsmissekurven skal knækkes. For dem, der ikke ser anden udvej end at gå fra hinanden, handler det om at komme så godt som muligt gennem en skilsmisse. Først og sidst drejer det sig om børnene og deres trivsel.Skilsmisse og brud er forbundet med sorg og smerte. Pas på familien gør det lidt lettere og mere tåleligt for alle - voksne som børn. En familie er for livet - også når den går i stykker.Om forfatterenLola Jensen er mangeårig familievejleder, en meget populær foredragsforfatter og ditto forfatter af bøgerne DEN STORE BOG OM FAR, MOR OG BØRN og DEN STORE BOG OM SKOLEBØRN. Hun er desuden kendt som TV´s altid skarpe, men søde børneekspert i Go´Morgen Danmark.
- Lydbog
- 99,00 kr.
-
99,00 kr. Tag med Sisse Fisker på jagt efter opskriften på et langt, lykkeligt liv uden sygdom. I "Livets opskrift" får du en guide til sundere valg og større livskvalitet. Det handler ikke kun om mad og motion, men også om søvn, meditation, passion, gavmildhed, taknemmelighed og dine sociale relationer. Sisse Fisker er rejst i sporene på et forskerteam, som har fundet fem "blue zones", hvor folk lever længere end andre steder i verden og samtidig har en meget høj livskvalitet. Hjemme i Danmark har hun samlet videnskabelige facts fra rejserne og fra danske eksperter som Peter Qvortrup Geisling, Christian Stadil og Sofia Manning. Livets opskrift er personlig bog om sundhed baseret på både forskning og personlige oplevelser. For Sisse Fisker blev spørgsmålet om et godt liv meget aktuelt, da hun pludselig må sygemeldes i flere måneder. Hun har altid arbejdet meget, været superaktiv og har ikke behøvet skænke sit helbred en tanke. Da hun får konstateret en kronisk ryglidelse, som betyder at hun ikke kan leve som før, er der andre ting, der bliver vigtigere.
-
169,00 kr. Psykologien beskæftiger sig med menneskers individuelle handlinger, følelser, tænkning, hensigter, personlighed, udvikling og psykiske lidelser. Men den beskæftiger sig også med mere samfundsrelaterede forhold som læring, socialitet og arbejdsliv. Faget stiller og besvarer således vidt forskellige spørgsmål i samfundet og hverdagslivet:Hvorfor bliver man for eksempel ludoman?Hvad kan vi bruge personlighedstest til?Og hvordan kan psykologi forklare aktiekursers udsving?Med afsæt i aktuelle spørgsmål og fagets gode historier præsenterer bogen en række af psykologiens helt centrale aspekter: fagets historie, personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi.Bogen er skrevet til 1. års studerende på psykologi og andre, der overvejer at studere faget eller bare gerne vil have en let tilgængelig indføring i det.
- E-bog
- 169,00 kr.
-
99,00 kr. Bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Ofte ønsker vi, at vores partner tager sig sammen eller ændrer sig, men hvis vi skal passe på parforholdet og bevare kærligheden over tid, skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for, at min partner kan have det godt?Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.ANMELDERNE SKREV"Pas på parforholdet er et storartet middel til at nedbringe den høje skilsmisseprocent (...) hans tilgang til det svære emne er yderst realistisk og pragmatisk - det er så velgørende!"- Kristeligt Dagblad"Jeg tænker egentlig mig selv om en, der er god til at passe på mit parforhold. Alligevel bidrog denne bog til mange nye tanker og et nyt syn på, hvordan vi kan behandle hinanden bedre og snakke med hinanden på, således at vi kan bevare en god relation til hinanden. Vi har begge lært meget af den, og det er jeg helt sikker på, at du og din partner også vil. Den får min varmeste anbefaling!"- Saxo.comMattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.
- Lydbog
- 99,00 kr.
-
Fra 99,00 kr. Denne reviderede og udvidede udgave af De intelligente børn tager udgangspunkt i intelligente børns forskelligartede liv og virkelighed og beskriver de vanskeligheder, børnene kan opleve med at tilhøre en marginalgruppe, som vi i de nordiske lande har haft tradition for at mene nok skulle klare sig i vores veludviklede og veludbyggede undervisningssystem. Børnene fortæller noget andet.Og netop de personlige fortællinger i bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af de intelligente børns liv og vilkår. I denne nye udgave har forældrene med børnene/de unge menneskers tilladelse bidraget med en opfølgning på, hvordan det er gået børnene i perioden 2007-15. Disse bidrag taler deres eget tydelige sprog i forhold til, at det ikke nødvendigvis er meget nemmere at være højt begavet ung end højt begavet barn. For selvom det de seneste år er blevet legitimt at tale om, at nogle børn er højt begavede, så er den nødvendige viden endnu ikke en naturlig del af den almindelige pædagogiske tænkning eller en del af de pædagogiske tilbud.
-
69,00 kr. Den blå hest er fortællingen om et liv med udiagnosticeret Asperger og ADHD. Om den lange og hårde kamp det er at finde sig til rette i tilværelsen, når omgivelserne ikke forstår, hvad der rører sig i ens sind – og man så heller ikke selv er meget klogere på det.For Susanne Longhi var opvæksten svær og ensom, og voksenlivet blev ligeledes præget af et indre kaos, der tærede på kræfterne. Først da hendes diagnose endelig blev stillet, fik hun fred i sjælen og overskud i hverdagen. Og nu åbner hun op for sin livhistorie. Hun fortæller uden omsvøb om de udfordringer, knæk og successer, hun har oplevet undervejs. Hendes egne copingstrategier inddrages, og hun byder på kritisk velfunderede tanker om ADHD og Asperger.For målet med bogen er at italesætte, hvad det faktisk vil sige at leve med disse lidelser. At vise, at man sagtens kan have en almindelig dagligdag på særlige forudsætninger. At ingen behøver gennemleve de prøvelser, hun har stået over for. At den triste, grå arbejdshest, vi alle somme tider føler os som, faktisk er farvestrålende blå.OM FORFATTERENSusanne Elisabeth Longhi (f. 1967) er fra Himmerland i Nordjylland. Bogen er skrevet som hjælp til det kognitive terapiforløb, hun har undergået igennem 4-5 år.ANMELDERNE SKREV"Jeg har med fornøjelse læst Susanne Elisabeth Longhi’s bog Den blå hest – livet med Aspergers og ADHD (...) Susanne har skrevet bogen som del af et kognitivt terapiforløb og netop hendes refleksioner er meget brugbare (...) Jeg håber, at der kommer flere bøger som denne, hvor den personlige fortælling åbner op for en bredere forståelse af, hvad det vil sige at leve med autisme og ADHD."- Autismetanken.dk
- Lydbog
- 69,00 kr.
-
149,95 kr. Denne bog er skrevet til alle dem, som har flyskræk eller har en flyvefobi, men også til de pårørende med en med flyskræk i deres nærhed. Desuden er bogen tiltænkt dem, som har flyvning som deres job.Mette Kroier har som psykolog selv måtte sande, at der er mere i flyskræk end hendes lange uddannelse, megen egenterapi samt endnu længere erfaringer inden for psykologien kan forklare og gøre kål på. En af og til pinlig konstatering for hende, som har efterladt mange lårklaskende grineanfald hos diverse tilhørere. Men andre har pludselig opdaget, at der er lidelsesfæller på alle faglige planer: Hvis Mette som psykolog tør sige, hvordan hun har det, så er der håb endnu."Flyskræk" fører læseren igennem alle faserne ved flyvningen forklaret af Sanne Røhe, som er pilot. Hun afliver myter og gør op med mange forkerte forestillinger om flyvning. Samtidig afprøver Mette på egen krop det brede udbud af behandlinger for flyskræk.LEKTØRUDTALELSE"Bogen er skrevet til alle dem, som har flyskræk eller flyvefobi, men også til pårørende der har brug for viden om emnet (...) Det er der faktisk kommet en ganske spændende bog ud af (...) En meget grundig og informativ bog, som er skrevet i et let sprog og med en blanding af teori og historier fra det virkelige liv."ANMELDERNE SKREV"Bogen, som er skrevet i et ganske hverdagsagtigt og ligetil sprog med gode eksempler, har som formål at aflive myter og gøre op med mange forkerte forestillinger om flyvning (...) Jeg vil gætte på, at mennesker, der lider af brofobi, tandlægeskræk og andre fobier, også kan have stor glæde af bogen."- Tidsskriftet Epsilon
- Lydbog
- 149,95 kr.
-
199,00 kr. Sårbarhed bliver som regel opfattet som en tilstand, det er farligt at befinde sig i. Som en truende tilstand, hvorfra det er nødvendigt at beskytte sig mod omverdenen, indtil man har genvundet tilstrækkelig hårdførhed. De fleste har oplevet, hvordan en krisesituation har åbnet til sårbarheden, og mærket lettelsen, når der igen var en fornemmelse af at kunne fungere "normalt".Bogen udforsker sårbarheden, mindfulness og transformation i mødet mellem mennesker. Herunder hvorledes sårbarhed kan være vejen til fordybelse, glæde og kreativitet fremfor til angst, skam og smerte. I livet i almindelighed og i mødet mellem sundhedsfaglige og patienter. Bogen kan læses, uanset om man befinder sig i den professionelles stol, sidder i venteværelset, eller blot har lyst til at opnå større indsigt i sårbarhedens væsen. Den inviterer ind i modet til at være sårbar og dermed modet til at møde op som menneske, både i de professionelle og de nære relationer. Den gennemgående case med patienten fra Rigets smerteklinik er en fortælling om et menneske, der transformerer angst, smerte og lidelse. Her udfoldes mindfulness og muligheder, der normalt skjules bag reaktive mønstre, forsvar og overlevelsesmekanismer. Herigennem vises en vej ud af stress og krise, og hvorledes en forståelse af den menneskelige sårbarhed ligger dybt integreret i arbejdet med det evidensbaserede behandlingsprogram MBSR, Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
- E-bog
- 199,00 kr.
-
149,95 kr. Hvordan lever man videre efter katastrofen, der ændrede alt? Kan man overhovedet få en hverdag til at fungere? Hvordan opfatter man sig selv og sin verden, når man overlever det umulige? Og hvordan forholder man sig til dem, der ikke klarede det? Historien er fuld af overlevere, og de fylder meget i medierne hver dag.I De overlevende møder vi 7 mennesker, hvis skæbne tog en drastisk vending, da de overlevede katastrofens øjeblik. Læs om bjergbestigeren, der overlevede lavinen på bjerget, tv-værten, der blev lam efter et helikopterstyrt, flygtningen, der overlevede krigen i det tidligere Jugoslavien. Du kan også læse om en soldat i ilden i Irak og et tsunamioffer, der blev skyllet 3 km ind i landet.Desuden overlevede skuespilleren Bodil Jørgensen en af Danmarkshistoriens værste togulykker, og tv-værten og modellen Ibi Støvring har overlevet ikke mindre end 4 livstruende situationer.Journalisterne Anna Bridgwater og Monica C. Madsen har i De overlevende sat sig for at undersøge den overlevendes psyke og videre liv. De kobler samtidig de meget personlige beretninger sammen med refleksioner over liv og død samt religion, psyke og stress.ANMELDERNE SKREV"Det er en åndeløst spændende og vedkommende bog, hvor vi møder 7 mennesker, hvis skæbne tog en drastisk vending, da de bl. a. overlevede en lavine på bjerget, et helikopterstyrt, krig, tsunamien, en togulykke."- Psykologi"De meget personlige beretninger flettes sammen med refleksioner over livet og døden og religionens betydning."- Information
- Lydbog
- 149,95 kr.
-
99,95 kr. Sexskeletter er alle de tabuer, fordomme og fornægtelser, som mange slæber rundt med sig i den seksuelle bagage. Vores seksuelle bagage samler vi sammen hele livet. Den bliver påvirket af vores opvækst, af vores forældre, bedsteforældre, søskende, venner, læger, pædagoger, dagplejemødre, lærere, kulturen osv.Små ting kan sætte sig som et "sexskelet" og de påvirker os mere, end vi aner. Men bliver vi klar over, hvordan vores bagage påvirker vores seksualitet, kan vi gøre noget ved det!Jordemoder og sexolog Else Iseling fortæller i denne bog om det, der påvirker vores seksualitet og vores forhold til den. Hun giver også gode råd om, hvordan man både kan arbejde med at fjerne de "sexskeletter", man har, og hvordan man undgår at give flere videre.ANMELDERNE SKREV"...spændende læsning for alle, der gerne vil ryste det usynlige kvælertag af sig og bare nyde."- Tidens Kvinder"Denne bog kan varmt anbefales - og har man evt. nogle "sexskeletter" i sin bagage, vil denne bog helt afgjort hjælpe dig videre i livet. Else Iseling har formået at skrive en bog på en let og forstålig måde, som virkelig har manglet på dette område."- Saxo.com"Det er en bog, der på let tilgængelig vis kommer rundt om rigtig mange emner. Det er en bog, jeg vil anbefale. Jeg tror, at de fleste kan lære noget af Else. Hendes professionelle tilgang til emnet, hendes ærlighed, hendes øvelser og spørgsmål. En velskrevet lækker bog."- Karrieremor.dk"Bogen er meget let læselig og henvender sig til personer, der søger redskaber til et bedre og mere velfungerende sexliv. "- Jordemoderforeningen
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
40,99 kr. Schüchtern und unsicher war gestern – jetzt ist es an der Zeit, Ihr volles Potenzial zu entfalten! Stimmexpertin und Coachin Eva Loschky verrät, worauf es bei einem selbstsicheren Auftreten ankommt und wie man Ängste überwindet. Zahlreiche Geheimtipps und Übungen helfen dabei, hinderliche Verhaltensmuster abzulegen und selbstbewusster und offener aufzutreten. Mit Eva Loschkys Hilfe schafft es jede und jeder, Schüchternheit zu überwinden und voller Neugier und Mut an die Herausforderungen des Lebens heranzutreten. Eva Loschky wurde 1953 in Ludwigshafen geboren. Sie ist ausgebildete Sängerin und Logopädin und arbeitete an der Poliklinik für Stimm- und Sprachkranke an der Freien Universität Berlin. Eva Loschky ist die Erfinderin der Loschky-Methode, eines körperorientierten Stimmtrainings. Sie hat bereits mehrere Fachbücher und Ratgeber zum Thema Persönlichkeitsentwicklung geschrieben, in denen der Kraft der eigenen Stimme eine besondere Rolle zukommt.
- Lydbog
- 40,99 kr.
-
Fra 99,00 kr. Tør du stå i dit eget lys? De fleste af os nedbryder os selv hver dag med tanker som fx: "Jeg er ikke god nok, jeg er ikke klog nok, jeg er ikke smuk nok, jeg er for tyk," vi bliver vores egen største kritiker og bruger al for meget tid på at slå os selv oven i hovedet, med alt det vi ikke er og kan. Men tankerne er ikke sande. De kommer fra vores barndom og forfølger os hele livet, hvis vi ikke stopper dem. Hele livet igennem skal du være sammen med dig selv, så hvorfor ikke være din mest trofaste og kærligste ven? Ægte kærlighed kommer nemlig indefra. Når du opbygger et varmt og levende kærlighedsforhold til dig selv, vil du opleve hvor megen kærlighed, der pludselig kommer til dig udefra. Vi er kærlighed!I bogen fortæller Joan Ørting, hvordan du bliver bedre til at vise medfølelse for dig selv. Du lærer, hvordan du omfavner dig selv, så du kommer igennem livets svære udfordringer på en positiv måde. Din indre kritiker bliver manet i jorden, så du kan stå trygt og stærk i dit eget lys. Joan Ørting går nye veje og sætter ord på alt det, der spænder ben for, at vi kan få et kærlighedsfyldt liv baseret på et stærkt og sundt selvværd.Peter Langdal, teaterinstruktør om Joan Ørting:"Joan er en virkelig karismatisk person, som alle bliver tiltrukket af, og hun er sindsyg dygtig med mennesker. ...Hun motiverer og inspirerer altid andre til at gøre deres bedste. Hun er modig som bare fanden og tør få røven på komedie, og hun har altid været en af mine rollemodeller."
-
229,00 kr. Ånden eller livsnerven i Åben Dialog er noget helt grundlæggende menneskeligt, som handler om at blive set, hørt, forstået og anerkendt. Noget, vi som mennesker alle søger og har brug for. Det er herigennem, at man finder sig selv som menneske, og det er i samme bevægelse, at man udvikler sine sociale kompetencer.Åben Dialog er udtryk for en generel tilgang til andre mennesker, som har vist sig effektiv i terapeutisk og anden relationel praksis: Flere kommer fri af medicinering og færre får tilbagefald end med traditionelle behandlingsmetoder.Åben Dialog respekterer og finder udviklingspotentialet hos hver enkelt klient, barn eller patient. Det handler først og fremmest om at lytte – dernæst om at iværksætte umiddelbar hjælp, inddrage det sociale netværk, tilpasse behandlingen til den enkeltes konkrete behov, afklare teamets ansvar, sikre kontinuitet i den psykologiske behandling samt at undgå at ty til for hurtige løsninger.Med konkrete praksiseksempler præsenterer forfatterne grundlag og principper for tilgangen, samt hvordan samtaler kan analyseres i mindre sekvenser, så opmærksomheden på og åbenheden over for det essentielle i dialogen skærpes. Og med afsæt i egne erfaringer beskriver de, hvordan man kan udvikle en dialogorienteret kultur i den professionelle praksis.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for relationsprofessionerne – socialarbejdere, pædagoger, lærere, sygeplejersker, terapeuter, læger og andre behandlere.Jaakko Seikkula er uddannet klinisk psykolog og familieterapeut og ansat som professor ved psykologisk institut ved Jyväskylä Universitet i Finland. Tom Erik Arnkil er uddannet samfundsforsker og lærer og ansat som forskningsprofessor ved Finlands nationale institut for sundhed og velfærd.
- E-bog
- 229,00 kr.
-
Fra 99,00 kr. En meget personlig bog, der vil være til inspiration for mange. Det var Sofia Manning, der udbredte coaching i Danmark. I dag driver hun sammen med Mie Kaae og Chris Manning en førende coaching virksomhed i Danmark, Manning Inspire. Hvad vil du virkelig er en bog til alle, der er mellemtilfredse med deres liv - og en opfordring til at gøre noget ved det. Vi har alle en mulighed for at gøre noget andet og vælge anderledes, så vi får et mere tilfredsstillende liv og mere overskud til at agere i en verden, der har brug for det.
-
129,00 kr. Når du er i battlemind …er du så fuld af energi, at du kan klare en lang nat med et barn med mellemørebetændelse, en hård dag med omstruktureringer på jobbet og en hel aften i selskab med en teenager midt i en hårkrise. Det er en tilstand, der kræver et ekstra gear eller to, ekstra gear som mange af os drømmer om at have, så vi kan klare hverdagens travlhed og stress med mod, motivation og arbejdsglæde. Men det er også i sådanne situationer, at vi i et stille øjeblik kan tænke: "Og hvor længe mon jeg kan holde til det her? "Henrik Krogh har beskæftiget sig med mennesker, der stortrives i verdens mest stressende, hårdeste og farligste job. Han har fundet ud af, at de har tre værktøjskasser til at klare deres udfordringer: En til hverdagens travlhed, en til perioder med stress og en til livet i BATTLEMIND. Med cases, viden om trivselstoffer i hjernen og en god portion humor fortæller Henrik Krogh, hvordan vi skifter til SAFEMIND, samler kræfter og bliver os selv igen. HENRIK KROGH er trivselsekspert, kropsterapeut og foredragsholder. Han formidler et alvorligt stof på en underholdende måde, så vi lærer af det, og er bl.a. kendt for at kunne begejstre vestjyder, der lige har spist. Henrik har 24 års professionel erfaring, har været rådgiver for bl.a. DR, SAS, Novo Nordisk, Hærens Operative Kommando og Coca Cola.
- E-bog
- 129,00 kr.
-
Fra 99,00 kr. Denne bog er en inspiration til alle, der gerne vil have et fællesskab og et samarbejde til at fungere, hvad enten det er en skoleklasse, en familie eller en arbejdsplads. Peter Myginds søn blev overfaldet på åben gade midt om eftermiddagen. Det var en oplevelse, der rystede hele familien og ikke mindst Peter, som ikke kunne forstå, hvorfor ingen af de mange forbipasserende greb ind. Det blev startskuddet til MYGINDS MISSION. En mission, der bl.a. resulterede i tv-programmet af samme navn, hvor Peter forsøgte at komme mobning til livs i en folkeskoleklasse. MYGINDS MISSION handler om meget mere end mobning: Den handler om social ansvarlighed, om de valg vi træffer i livet, når vi møder andre mennesker og står over for en konflikt eller i en svær situation. I bogen fortæller Mygind ærligt om sit eget liv og om at være forælder. PETER MYGIND er en folkekær skuespiller, som vi især kender for hans roller i film, tv-serier og som vært for tv-shows. Men Peter har også et stort socialt engagement og er involveret i initiative mod vold og mobning, holder foredrag for både børn og unge, forældre og lærere. Hans engagement og væsen smitter og har gjort ham til en populær foredragsholder.Peter Mygind er skuespiller og en populær foredragsholder. Han holder over 200 foredrag om året. Både om mobning og arbejdsglæde.
-
Fra 99,00 kr. "Helen er klog og nærværende. Hendes bog er en kærkommen og humoristisk inspiration til, hvordan vi bliver mere bevidste og positive medskabere af vores eget liv. Et liv, hvor vi trives og vokser, mens vi gi’r."- Dorte Glensvig Nymann, chefkonsulent, COWI"At læse denne bog er som at høre Helens sprudlende, reflekterede og skarpe foredrag. Hun har en stor viden og deler ud af sine erfaringer. Helen sender os en besked fra hjernen, hjertet og maven."- Bent Gringer, chefkonsulent, ph.d., Statens Center for KompetenceudviklingFå mere overskud ved at ændre på dine vaner.Helen Eriksen har i mange år arbejdet med at øge trivslen på arbejdspladser.Hun giver både en logisk og menneskelig forklaring på, hvorfor vi reagerer som vi gør i pressede situationer, og fortæller ikke mindst hvad vi kan gøre anderledes. Vi må ikke give alt, hvad vi har i os uden at blive ladt op. Vi skal give, så vi vokser som mennesker og får mere overskud.Psykolog, cand. psych. Helen Eriksen er ikke uden grund en af landets mest aktive kvindelige foredragsholdere. Hun har en fantastisk evne til at formulere sig i klare billeder, som alle kan forstå og blive inspireret af. Helen har mere end 30 års praktisk og teoretisk erfaring med forandringsprocesser, stress og trivsel. Hun er rådgiver for en lang række større og mindre private og offentlige virksomheder i Danmark, Schweiz og Tyskland.
-
99,00 kr. Lettilgængelig og humoristisk bog om kunsten at udsætte tingene.Det lyder måske selvmodsigende, men det virker: Du kan få gjort en masse ting ved at udsætte dem. Dét kalder John Perry for strukturerede overspringshandlinger, og hvis du er en person, som har oplevet at kæmpe med deadlines, som foretrækker distraktion frem for aktion, surfer på nettet i stedet for at betale regninger eller køber ind til en helt særlig fødselsdag på vej til festen, så vil denne bog ændre dit liv.Du kan nu holde opm ed at føle skyld over at udsætte ting og istedet glæde dig over alle de mange andre ting, du får udrettet.John Perry, internationalt anerkendt filosofiprofessor fra Stanford Universitetet, skrev denne bog som en overspringshandling i stedet for at rette en stor stak filosofiopgaver.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
99,95 kr. Hvorfor gør man sig umage? Hvordan forholder lyst, tilgivelse, beruselse og beskedenhed sig til samvittigheden? Hvorfor giver børn dårlig samvittighed?
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
99,95 kr. Naturligvis ønsker de fleste at få et langt liv. Men frygten for at blive gammel ligger og lurer. I sin nye essaysamling beskriver Asger Baunsbak-Jensen, der i foråret rundede de 70, såvel de muligheder som de begrænsninger, man må se i øjnene, når man står i porten til sin alderdom. I Mod til at blive gammel. Den dyrebare alderdom har Asger Baunsbak-Jensen hentet stoffet fra sine personlige erfaringer, og deres fundament er i væsentlig grad forfatterens iagttagelser fra mødet med mennesker gennem et langt liv - som skolemand, som præst og som samfundsdebattør. Bogen er ikke en opskrift på, hvordan man får en lykkelig og ubesværet alderdom, men den forholder sig til de problemer, man må affinde sig med, og de skuffelsens og fortrædelighedens skær, man må prøve at styre udenom, for at bevare omgivelsernes accept - og respekt. Man har fået en snævrere ramme for sine udfoldelser, men endnu har man tid, og det er et privilegium at få lov til selv at bestemme over den og fylde den med de opgaver, kræfterne rækker til, og de glæder, der endnu er til at få øje på.
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
99,95 kr. Gennem ni kendte og ukendte kvinders fortællinger tegnes et billede af de negative mønstre, der dagligt forhindrer kvinder i at leve det liv, de i virkeligheden ønsker. Med spørgsmål der kan inspirere til at tjekke sit eget livsmønster.
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
129,00 kr. Hjernen bag erfaring er noget så sjældent som en bog, der fremhæver erfaringens kvaliteter og forklarer, hvordan vi med alderen har mulighed for at opn visdom. Den forklarer, hvordan man vedligeholder og fortsat udvikler sin hjerne, hvad enten man er 50, 60 - eller 100 Âr."Use it - or lose it!" er det altafgørende princip. Med den seneste hjerneforskning viser Henning Kirk, hvordan vores hjerne fungerer, og hvordan vi gennem alsidige aktiviteter kan holde den spændstig og levende - også når vi bliver ældre.Hjernen fungerer som resten af kroppen - den har det bedst hvis den bliver brugt. Men i modsætning til kroppen, kan hjernens nerveceller selv i høj alder danne nye netværk, som gør det muligt at udbygge og vedligeholde erfaring.Bogen gennemgår også, hvordan erindringens landskab udfolder sig. Diagnoser som demens forklares, og et af bogens synspunkter er, at depression ofte forveksles med demens hos ældre mennesker. I et særskilt kapitel behandles blodprop i hjernen, hvor genoptræning er et af behandlingens grundpiller.
- E-bog
- 129,00 kr.
-
129,00 kr. Denne bog henvender sig til modne mennesker som er interesseret i at bevare en god hukommelse resten af livet. Og her er godt nyt fra forskningsverdenen. For det viser sig at evnen til at lære nyt, og til at huske det man har lært, sagtens kan vedligeholdes med årene – på nogle områder ligefrem styrkes.Henning Kirk forklarer dette ved at lancere et nyt begreb, "hjerneøkonomi". Et udtryk for at hjernens netværk af nerveceller arbejder mere og mere effektivt, jo mere de bruges. Derfor betyder det ikke så meget at vi med årene mister nogle nerveceller. Og der er ingen grund til at irriteres over at den erfarne hjerne samtidig kan have problemer med at huske navne. Også dette er der råd for.Hvilken hjernegymnastik kan så anbefales? Svaret er enkelt: hjernens netværk har godt af at blive stimuleret med mange forskellige slags aktiviteter. I det daglige arbejde og i fritiden. Hjernen holder både af krydsord, bridge, læsning og diskussioner – gerne lidt provokerende udfordringer. Noget der er overraskende, anderledes. Og så er det vigtigt at få hele kroppen med: at bruge sine hænder og være i fysisk form. Det hele styrker de netværk som rummer hukommelsen.I det hele taget er der meget nyttig viden at hente i denne bog – som forhåbentlig også kan bidrage til at fjerne de mange fordomme om alderens betydning for hjernen.
- E-bog
- 129,00 kr.
-
129,00 kr. Hvordan kan forstanden fortsat vokse – i en hjerne der skrumper med årene? Dette paradoks er hovedtemaet i denne bog. Den beskriver de nyeste resultater fra den kombinerede biologiske og psykologiske udforskning af hjernen: den kognitive neurovidenskab. Vi bliver nok lidt langsommere med alderen, men til gengæld kan hjernen fortsat blive bedre til at udvide den viden, erfaring og ekspertise som vi har opbygget i løbet af årene. Det skyldes bl.a. at den erfarne hjerne kan arbejde økonomisk – vi kan "få mere ud af mindre".Det hedder ikke længere "hvad der sker med alderen", men hvad man hver især kan gøre for at udnytte hjernens ressourcer hele livet. Hjernen er et livslangt byggeprojekt – den formes og udvikles efter hvordan den bruges.Henning Kirk behandler stoffet ud fra sin baggrund som læge og aldringsforsker, og fagpersoner vil kunne hente meget ny viden om aldring, hjerne og kognition i denne bog. Ikke kun de fagpersoner der beskæftiger sig med sygdom og sundhed, men også dem der beskæftiger sig med fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Og alle læsere vil kunne få gode ideer til hvordan de hver især kan styrke og vedligeholde deres hjerne.
- E-bog
- 129,00 kr.
-
Fra 69,95 kr. Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. Kunsten at sige nej er at lære at afgrænse og definere sig slev uden at krænke eller såre andre.I det lange løb er det kun muligt at sige et helhjertet ja til sig selv og hinanden, hvis vi også føler os frie til at sige nej, når det er det mest autentiske svar. Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. Kunsten at sige nej er skrevet i dyb respekt for en forældregeneration, der som den måske første i verdenshistorien skal skabe deres forældrerolle indefra - fra deres egne tanker, følelser og værdier, fordi de hverken har en kulturel eller en saglig konsensus uden for sig selv, som de kan støtte sig til eller kopiere. Samtidig skal de forsøge at skabe parforhold som er ligeværdige og på en og samme tid båret af respekten for det enkelte menneske og fællesskabets krav om forpligtelse og samarbejde. Hvis det skal lykkes, må man lære sig Kunsten at sige nej
-
99,00 kr. De fleste par oplever, at parforholdet på et eller andet tidspunkt går i sejtræk, at man pludselig ikke kan huske, hvorfor man en gang var så fascineret af sin partner. Irritationen indfinder sig, man begynder at hakke på hinanden og nærværet, intimiteten og lysten til at forstå hinanden forsvinder langsomt.Psykologerne Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby er her kommet med en banebrydende bog, som har skabt fantastiske resultater for tusindvis af danske par - både dem, der allerede var i krise og dem, der bare trængte til at støve parforholdet lidt af.Bogen er en brugsbog fyldt med praktiske anvsininger og øvelser, men alt er selvfølgelig bakket op af grundig baggrundsinformation.Det handler grundlæggende om at lære at kommunikere, så begge parter føler sig forstået og trygge - lykkes det, så vil ethvert parforhold kunne blive den legeplads og det eksperimentarium for nye, sjove og spændende fælles oplevelser, som alle par drømmer om.
-
99,95 kr. Stress kan ramme enhver, også dig, selvom du synes, du passer godt på dig selv. Langtfra alle er klar over, at de er ved at blive ramt af stress, før der ikke er nogen vej udenom. Ofte fører stress også en depression med sig. Men der er grund til at bevare håbet om helbredelse. Da håbet vendte tilbage er en personlig beretning om stress og depression med alt hvad den indebærer af afgrundsdybe nedture, fejltagelser og et pludseligt lys for enden af tunnelen. Har du også været stresset – og måske deprimeret? Savner du at vide, at du ikke er alene? Så bør du læse denne bog. Forfatteren Helle Eriksen giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan komme videre, for hun har selv prøvet at få "en tur i helvede" og tilbage igen. Du kan læse, hvordan du bliver bedre til at prioritere det gode liv, hvordan du tackler chefen ved sygemelding, og hvorfor det er vigtigt at finde og leve efter dine egne værdier. Det er en ærlig historie, der gerne skulle give håbet tilbage til dig, der er stresset eller deprimeret. Da håbet vendte tilbage kan også give pårørende tro på positive ændringer. ...nærværende titel vil absolut også få læsere. Den er velskrevet og helt igennem relevant i sine beskrivelser, råd og sine oplæg til refleksion over egen situation. Alma Lind Jensen, lektør
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
49,95 kr. Når du bruger spænd ahhh! opnår du muskelafspænding, bedre blodcirkulation, bedre fordøjelse, aflastning af hjertet, sænket stofskifte og langsommere åndedræt.SPÆND AHHH ! indeholder to instruktioner i afspænding. Hver instruktion slutter med et musikstykke og strækøvelser til at vække kroppen efter afspænding. Afspændingspædagogik bygger på et holistisk menneskesyn hvor krop, følelser og intellekt er en helhed. Afspændingspædagoger arbejder med krop og personlighed i et udviklingsperspektiv.En velfungerende krop og en velafbalanceret psyke har brug for både bevægelse og afspænding. Afspænding er en aktiv proces, som får dig til at opleve og mærke kroppen i både hvile og bevægelse.Afspænding og bevægelse forebygger de mest almindelige livstilssygdomme og forebygger muskelsmerter og stress.Musik, tekst og indtaling: Ea Suzanne Akasha, Ole Henning Sørensen og Birgit Dines Johansen, afspændingspædagoger, dap.Autoriseret udgave af Danske Psykomotoriske Terapeuters Forlag.
- Lydbog
- 49,95 kr.