Håndtering af handikap

Er du forælder til et barn med fysisk eller psykisk handicap? Har du svært ved at danne dig et overblik over, hvordan “systemet” hænger sammen? Og oplever du, at systemet ikke bevilger den nødvendige hjælp, som du og dit barn har brug for og ret til?SYGT BARN SYGT SYSTEM er en juridisk håndbog til forældre til børn med handicap. Den giver dig et overblik over systemet, samt de vigtigste regler og rettigheder samlet på ét sted.Med bogen lærer du at:Forstå og navigere i systemetForstå og anvende paragrafferStyrke din argumentation med juridiske retskilderAlt sammen med det formål at du får den hjælp, som du og dit barn har brug for og ret til. Bogen er målrettet ikke-jurister og derfor skrevet i et letlæseligt sprog.SYGT BARN SYGT SYSTEM er udkommet i en 2. udgave i 2024 på baggrund af Barnets Lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024.Oskar Rubin (f. 1991) er far til et barn med handicap og uddannet jurist. Derfor har han fået stor indsigt i de regler, der regulerer området for forældre til børn med handicap. Med baggrund i sin personlige erfaring og uddannelse, har han skrevet bogen SYGT BARN SYGT SYSTEM.

Aspergerin oireyhtymä on häiriö, sairaus ja vamma – näin sen määrittelevät tutkijat, lääkärit ja kasvattajat. Mutta kokevatko Asperger-ihmiset itse olevansa vammaisia ja kärsivänsä?Millaista on, kun puheensorina sekoittaa ajatukset, ja valo tuntuu räjäyttävän aivot pellolle? Kun tarkoituksettomat lausahdukset ja valkoiset valheet eivät käy järkeen? Kun tiedonjano on loppumaton, mutta koulunkäynti mahdotonta? Millaista on, kun ajatukset purkautuvat tarinoiksi ja runoiksi, kuviksi, sävellyksiksi, elokuviksi, peleiksi? Millaista on elää maailmassa, jossa monimutkaisten matemaattisten yhtälöiden ymmärtämiseen menee sekunnin sadasosa, mutta kanssaihmisten käytöstä ei tajua koskaan?"Liian ihmeellinen maailma – Asperger-ihmiset kertovat" päästää ääneen ihmisiä, joilla on diagnosoitu Aspergerin oireyhtymä eli autismikirjon häiriötaso 1–2. Haastatteluissa kokemuksistaan kertoo alakouluikäisiä, teinejä, opiskelijoita ja jo työelämässä olevia. Kirjassa on myös vanhempien tarinoita elämästä erityislaatuisten Asperger-lasten kanssa. Faktaosioissa tarjoillaan perustietoa oireyhtymästä, terapioista, liitännäisoireista, koulu- ja opiskelumahdollisuuksista sekä yhteiskunnan tukipalveluista.Heli Rantala on toimittaja ja tietokirjailija, joka on saanut tutustua autismikirjon maailmaan. Rantala asuu Pohjois-Pohjanmaalla perheensä kanssa.

Nogle dage lader hjernerystelsen Helle Hedegaard være, andre dage tvinger den hende i knæ. I Efterdønning forsøger journalist Anne-Laura Hedegaard at blive klogere på, hvorfor og hvordan hjernerystelsen påvirker hendes mor og andre med længevarende hjernerystelser. I podcasten møder du udover Helle og Anne-Laura også en neuropsykolog og to andre hjernerystelsesoplevelser. Heriblandt en lykkelig slutning.Nogle dage lader hjernerystelsen Helle Hedegaard være, andre dage tvinger den hende i knæ. I Efterdønning forsøger journalist Anne-Laura Hedegaard at blive klogere på, hvorfor og hvordan hjernerystelsen påvirker hendes mor og andre med længevarende hjernerystelser. I podcasten møder du udover Helle og Anne-Laura også en neuropsykolog og to andre hjernerystelses-oplevelser. Heriblandt en lykkelig slutning.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardMedvirkende: Helle Hedegaard, Oseze Esther Iyore, William Vehage Rytter Nielsen og Hana Malá RytterCoverillustration: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright Music og Yoo Doo Right Produceret af Talk Town, Story House EgmontAnne-Laura Hedegaard er journalist, podcastproducer, tilrettelægger og højskoleunderviser. Hun er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og står blandt andet også bag podcasten "Irmas Seksuelle Revolution".

In seguito a un incidente, Jarred perde la mobilità degli arti inferiori. La sua vita sulla sedia a rotelle riparte da casa di suo padre, con il quale i rapporti sono freddi da ormai una decina d’anni. Senza lavoro né soldi, e con poche prospettive di trovarne nell’immediato, Jarred comincia a dubitare del valore della sua stessa vita.Ma il colore della vita non si esaurisce: svanito negli aspetti che privilegiava prima dell’incidente, adesso Jarred inizierà a vederlo in angoli, situazioni e persone che prima non avrebbero catturato la sua attenzione.Una storia autobiografica che mostra la disabilità da un’angolazione interna, restituendone aspetti spesso mal rappresentati.Jarred McGinnis è uno scrittore americano. Considerato uno dei migliori autori emergenti del panorama inglese, paese in cui ha passato maggior parte della vita, McGinnis esordisce nel 2021 con "Il codardo", un romanzo autobiografico che racconta del rapporto tra società e disabilità.

När Katarina går i skolan hamnar hon ofta utanför på grund av sin medfödda CP-skada. Svårigheterna som påverkar förmågan att ta in information gör att hon ofta blir missförstådd och hon hennes medfödda skada gör att hon är svagare fysiskt på sin högra sida. Som vuxen har hon svårt att få jobb, trots att arbetsgivare kan få höga lönebidrag och handledning om de väljer att anställa henne.Med "Nästan ikapp" vill Katarina sprida kunskap om hur samhället ser ut för den som har ett litet funktionshinder. Hon tillhör en grupp människor som egentligen inte har någon tillhörighet - som varken är funktionshindrade eller icke funktionshindrade. En grupp som hamnar mellan stolarna. Vi får här en unik inblick i Katarinas liv, som bland annat återges genom dagboksanteckningar. Boken är ännu ett steg i hennes fortsatta kamp för funktionshindrades plats samhället – så att de en dag kan få komma ikapp på riktigt.Katarina Frankel är en svensk författare, föreläsare och församlingsassistent. Hon arbetar framför allt med att sprida kunskap om hur det är att leva med ett funktionshinder. Hon är även delaktig i kyrkoprojektet Cave "rädda mat rädda människor".

"Jag ställde frågor till mitt gossebarn när vi var ensamma:- Vilka hemligheter bär du på min son? Vilket ursprung har din gåtfullhet? Vad känner du? Vilket liv finns inom dig? Är det mörk ångest? Känner du glädje? Ser du samma verklighet som jag, eller blir allt kaos inom dig? Vad tycker du om?"Några månader efter att Fred föddes börjar misstankar växa hos hans mamma Maud. Den lilla bebisen följer inte riktigt samma utveckling som andra barn i hans ålder, och han är svår att få kontakt med. Han är utvecklingsstörd, hon är säker på det. Både sjukvårdspersonal och familj försöker muntra upp henne, det är säkert inget fel på pojken, alla barn utvecklas olika.Ju äldre Fred blir desto tydligare blir det dock att han är annorlunda från andra barn. I "Freds bok" berättar Maud om sin egen upplevelse av att ha ett barn med en utvecklingsstörning och autism, men hon berättar också om samhällets och omvärldens reaktioner på hennes älskade son. Detta är en sann berättelse om förtvivlan, sorg och rädsla, men också om lycka och hopp. Men framför allt annat är det en berättelse om kärleken mellan mor och son.Maud Deckmar är en svensk författare, föreläsare och konstnär som bland annat uppmärksammats för sina skildringar av livet med sin son Fred.

Efter flera misslyckade operationer mot näthinneavlossning hamnar Cecilia liggandes på rygg i en sjukhussal. Hon har till slut fått acceptera att hon numera är blind och vintern känns alldeles för lång och mörk - av flera anledningar. I samma sal ligger Linnea, som gått samma öde till mötes, och ur deras gemensamma upplevelser växer en vacker vänskap. Sakta men säkert känner sig Cecilia bättre till mods och den stora vändningen kommer vid skolan för nyblinda där alla är i samma sits. I gemenskapen skingras mörkret och allt fler möjligheter radar upp sig. Nu måste Cecilia bara ta sig hem till familjen och lära sig leva igen. För livet, det går vidare."I mörko lande" är en varm och gripande berättelse där författaren drar inspiration från egna erfarenheter. Resultatet är en realistisk skildring av ett öde som knappast lämnar någon oberörd.Brita Oledal (1906-1981) var en svensk författare och lantbrukarhustru.

Da Rosa bliver født i en lille provinsby i slutningen af 1800-tallet, er hendes muligheder i livet allerede yderst begrænsede. Hun er pige i et mandsdomineret samfund, men ydermere har hun et medfødt handicap – hun er med datidens sprogbrug vanfør. Vi følger først Rosas tilværelse som barn i provinsen, hvor hun møder stor fordømmelse fra omgivelserne, fordi hun er anderledes. Siden hører vi om hendes ophold på et vanførehjem i København. Romanen beretter både om de dårlige vilkår, mennesker med handicap havde i slutningen af det 19. århundredes Danmark, men den handler også om en ung pige, der trods sin tilsyneladende anderledeshed, har mange af de samme tanker og følelser som hendes jævnaldrende.Den danske forfatter Gerda Eld blev født i 1899. Hun udgav en lang række romaner og blev især kendt for værket "Kristine", som hun vandt både Martin Nexø Fondens Pris og Selskabet for de skønne og nyttige videnskabers pris for.

För barn som växer upp med en anhörig som är sjuk eller funktionshindrad kan situationen medföra påfrestningar. Ofta känner de att de behöver ta ett större ansvar i familjen för att underlätta för omgivningen. Men de besvär som kan uppstå kan även ha en positiv effekt genom att de stärker familjebanden. Och även om den unga familjemedlemmen inte mår dåligt så kan det finnas behov av att få prata om sina känslor."Jag är också viktig" riktar sig till dig som är ung anhörig eller som arbetar med barn och unga, inom omsorg, eller sjukvård. Boken innehåller diskussion- och reflektionspunkter samt intervjuer med både professionella och unga anhöriga.Elina Sundström är en svensk författare, frilansjournalist och yogalärare. Hon skriver framförallt böcker som ämnar att inspirera och hjälpa människor.

I februar 1987 drager den altid rejselystne forfatter H.E. Sørensen til Kenya. Han har tidligere rejst over det meste af verden, men det, der gør denne tur anderledes, er, at han efter en ulykke nu er bundet til en kørestol for resten af livet. Rejsen byder blandt andet på safari og ture til Kilimanjaro, regnskoven og Karen Blixens farm, og H.E. Sørensens beretning bliver dels et spændende møde med det store afrikanske land og dels et bevis på, at man kan klare det meste, selvom man er kørestolsbruger.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Martin på 9 år skal sidde i kørestol i et år, fordi han har en knoglesygdom. Pludselig er der meget han ikke kan, og det er svært at finde nogen at lege med. Men tristheden fordufter, da han en vintermorgen vågner og har haft en fantastisk dejlig drøm. I drømmen mødte han den lille pige Mibramin, som kan trylle Martin ind i andre menneskers kroppe. Ved hjælp af denne nye fantasi-ven kommer han ud af sin kørestol og oplever verden fra andre menneskers perspektiv. Han opdager blandt andet, at han ikke er den eneste, der indimellem har det svært, for alle har hver sin kamp at kæmpe.Eva Smith (f. 1942) er måske mest kendt som professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og flittig samfundsdebattør. Som jurist har hun blandt andet beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention, og hun står bag en lang række faglitterære udgivelser. Derudover har Eva Smith skrevet flere skønlitterære bøger til børn og unge.

En ungdomstalang utan dess like. Som 13-åring är Robert Datmo en av Sveriges ledande motocrossåkare med framtiden för sina fötter. Då händer det som inte får hända. Mitt under tävling sker en olycka som förändrar allt. Robert vaknar upp drygt två veckor senare - förlamad."15:24.09" är berättelsen om en vinnarskalle som drabbas av hjärnblödning men kämpar sig upp igen. En strid som inte bara bekämpas mot den egna kroppen, utan även mot tvivlare inom vården. Roberts egen envishet och kärlek till sporten leder honom in på den långa vägen tillbaka - den som ingen trodde fanns.Robert Datmo var en av Sveriges främsta motocrossungdomar när han som 13-åring råkade ut för en olycka som skulle förändra hela hans liv. Redan ett år senare bestämde han sig för att skriva en bok om sina upplevelser inom vården och hur han skulle komma att besegra sitt funktionshinder. Idag har Datmo arbetat som talare i över ett decennium och besöker bl.a. föreningar och förbund.

Med varme, alvor og en god portion humoristisk sans fortæller Lotte Rømer i "Hva'?" om sit liv, som det har formet sig, efter at hendes hørehandicap gav anledning til at overveje karrieren som musiker og tænke i nye baner. Bogen rummer også interview med en række mennesker, der hver på sin måde lever med et hørehandicap. Deres historier er flettet ind i fortællingen og afspejler eller supplerer Lotte Rømers egne erfaringer.Lotte Rømer har været hele turen igennem fra ikke at erkende det belastende høretab over at anskaffe sig det forhadte høreapparat – blot for at gemme det væk i skuffen – til i dag, hvor hun står som et lysende eksempel på, at det kan betale sig at komme ud af skabet. "Hva'?" er skrevet i et ønske om at skabe større forståelse og respekt for de hørehandicappede – en stor gruppe mennesker, der bliver alarmerende større, efterhånden som den larmende verden har sat sine spor.Lotte Rømer (f. 1950) er mere end blot forfatter. Hun udmærker sig desuden som foredragsholder, sanger, musiker, komponist og entertainer. Hun levede i perioden 1975-1997 som professionel musiker i forskellige bands og medvirkende i både teaterforestillinger og kabaretter. I dag er hun mest kendt for sit arbejde med høreområdet. Det har blandt andet resulteret i bøgerne "Hva‘?" (1999) og "Hva‘ så?" (2006) samt et utal af foredrag over hele landet om hørelse og høretab.

Som lille pige voksede Almaz op i en ganske almindelig landsby i Etiopien, hvor hun gik i skole og passede sine pligter i hjemmet sammen med sine andre søskende. En dag da hun er alene på en tur ind til den nærliggende større by, går det galt. Hun bliver påkørt af en lastbil og overlever kun med nød og næppe. På hospitalet ser man ingen anden udvej end at amputere den otteårige piges begge ben ved knæene. I tiden der følger mister den lille pige kontakten til sin familie, der ikke har råd til og mulighed for jævnligt at rejse ind til hospitalet. Moderen giver formelt afkald på sin handicappede datter og åbner derved for muligheden for adoption til fremmede. Almaz starter genoptræning hos udsendte læger i Etiopien og kan efter nogen tid langsomt begynde at gå med proteser, i stedet for at kravle rundt på alle fire. En dag bliver Almaz pludselig hentet af et dansk ægtepar, som ønsker at adoptere den unge pige. Manden er specialist i benproteser, og med sit nye liv i Danmark får den afrikanske pige pludselig en fremtid, hun ikke turde drømme om som handicappet barn i Etiopien.Almaz´ livshistorie er en stærk og livsbekræftende fortælling om at vokse op i et traditionelt landsbysamfund i Etiopien og pludselig befinde sig i et moderne dansk samfund. Samtidig er det en dramatisk skildring af en lille piges barske skæbne, og om hvordan en usædvanlig viljestyrke og gåpåmod har skabt en moden kvinde, som i dag er gift med en dansk politiker og er mor til tre børn.