Landbrugsteknik og landbrugsredskaber

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Helle Juhl
    Fra 149,00 kr.

    "Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

  • af P.V. Glob
    69,00 kr.

    Ploven har haft enorm betydning for agerbrug over hele verden helt tilbage fra oldtiden. I Danmark var plov og ard så udbredt, at vi har verdens største samling af oldtidsarder, hvoraf langt de fleste er fundet i de jyske moser. Bogen "Ard og plov i Nordens oldtid" fra 1951 består af en lang række artikler om lige netop disse primitive, men ikke desto mindre essentielle landbrugsredskaber og deres store betydning for landbruget i Norden.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.