Rumforskning

Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

”Rumfart er meget mere end raketter og satellitter. Det amerikanske rumprogram er udsprunget af et politisk og kulturelt miljø, som har præget udviklingen afgørende, og som igen har virket tilbage på NASA. Derfor handler en væsentlig del af denne bog ikke blot om den amerikanske rumfartsorganisation men også om USA i årene mellem Sputnik og Challengers fald.”Hele USA var i sorg, da rumfærgen Challenger i 1984 eksploderede i luften, kort efter den var blevet opsendt på sin store mission. Det var ikke blot tabet af de syv astronauter, der var ombord under ulykken, men også forestillingen om den amerikanske rumfartsindustris ufejlbarlige storhed, der bristede. Efterfølgende kom det frem, at konstrueringen af rumfærgen bar præg af så meget sjusk og lappeløsninger, at det ikke var underligt, at det gik galt.”Challenger. Et teknisk uheld” afdækker som den første danske bog både konstruktionen af rumfærgen og den frygtelige ulykke, men undersøger også, hvilke politiske og økonomiske interesser, der gjorde projektet så farligt. Rumkapløbet med Sovjetunionen var langt fra forbi, og rivaliseringen mellem de forskellige private underleverandører gjorde også, at folk, der burde have arbejdet sammen, kom til at modarbejde hinanden.”Challenger. Et teknisk uheld” er en medrivende fortælling, der hviler på grundigt og solidt journalistisk arbejde. Bogen udkom første gang i 1994 og var blandt de nominerede til Weekendavisens Litteraturpris.Claus Jensen (f. 1949) er en dansk forfatter, der i en lang årrække var rektor på Fåborg Gymnasium. Som forfatter er han kendt for den dokumentariske bog ”Challenger. Et teknik uheld”, som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

I bogen Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn får du en vildt spændende førstehåndsberetning fra den første dansker i rummet.Her kan du høre om, hvordan det føles at blive udvalgt som astronaut blandt 10.000 andre. Hvordan det er at være helt vægtløs og pludselig stå i loftet. Hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange ens forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se ned på jorden fra rummet og forstå, hvor vigtig og værdifuld den planet er, og hvor dumt det er, at vi ikke passer på den.Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Andreas Mogensen er astronaut og blev i 2015 den første dansker i rummet. Han blogger også om livet som astronaut på Videnskab.dk.

Tycho Brahe var en af grundlæggerne af den moderne videnskab om rummet, og i dag får danske forskere international opmærksomhed inden for centrale områder som Big Bang-teorien, stjerne- og planetdannelse, exoplaneter og astrobiologi.Der er dansk teknologi med på Marsmissioner og på rumteleskoper. Et dansk firma har udviklet en motionscykel til Den Internationale Rumstation, ISS, og danske arkitekter arbejder med Marsbaser, der skal bygges med 3D-print.Podcast-værterne Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Tina Ibsen (f. 1986) er uddannet astrofysiker. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.Anders Høeg Nissen (f. 1971) er journalist, radioproducent, podcaster og forfatter. Fra 2000-2017 var han ansat i Danmarks Radio, hvor han blandt andet var vært på P1-programmet Harddisken.

En este libro, Luis Ruiz de Gopegui nos ofrece una gran variedad de contenidos sobre asuntos científicos generales y de actualidad, como por ejemplo la explicación del funcionamiento del bosón de Higgs, del segundo principio de la termodinámica o la teoría de la relatividad de Einstein, todo de un modo cercano y amable para el disfrute del lector que tenga curiosidad e interés por ampliar sus conocimientos científicos.Este audiolibro está narrado en castellano.

Astrofysiker Tina Ibsen fortæller underholdende om vores naboplanet, som gennem mange tusind år har spillet en vigtig rolle i menneskets myter og fortællinger. Der er gennemført en lang række Marsmissioner, og der er planlagt missioner mange år frem. Mars er den planet, vi har udforsket mest – bortset fra Jorden – og danske videnskabsfolk har leveret vigtige bidrag til forskningen.Tina Ibsen interviewer Jens Frydenvang, der har deltaget i styringen af Marsrobotterne, Morten Bo Madsen, der har udviklet eksperimenter til undersøgelse af Marsstøvets sammensætning, og Line Drube, der har deltaget i projektet Mars Desert Research Station i Utah, hvor man undersøger, hvordan man kan bo og arbejde sammen under fremtidens Marsmissioner.Tina Ibsen er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.

Este libro analiza las probabilidades existentes de vida sin consciencia alguna y el desarrollo de civilizaciones a partir de seres racionales. Para que existan vidas similares a la humana más allá de la Tierra es necesario que estos dos saltos cualitativos que se produjeron en la Tierra tengan lugar también en otro lugar del Universo. Según los conocimientos científicos actuales, lo primero es relativamente probable, no así lo segundo, lo cual no significa que sea imposible.Este audiolibro está narrado en castellano.Luis Ruiz de Gopegui fue un escritor y físico español, responsable de las actividades de la NASA en España. Se licenció en Ciencias Físicas por la Universidad Autónoma de Madrid y realizó sus estudios de doctorado en la Universidad de Barcelona. Posteriormente realizó un máster en Ingeniería Electrónica en la Universidad de Stanford. Además de ser célebre por su trabajo con la NASA, también formó parte del Consejo Superior de Investigaciones Científicas y del Instituto Nacional de Técnica Aeroespacial. A lo largo de su vida publicó más de medio centenar de trabajos de divulgación científica así como de comunicaciones y electrónica.

W styczniu 1959 roku radzieccy inżynierowie wysłali w kosmos pierwszą sztuczną planetę "Marzenie". Obiekt dotarł w okolice Księżyca, a następnie obiegł Słońce. Autor książki nie tylko opisuje to epokowe wydarzenie z perspektywy technicznej, ale również analizuje jego wpływ na rozwój technologii kosmicznych oraz pokazuje, jakie perspektywy otwiera ono dla ludzkości. Krzysztof Boruń (1923-2000) – polski autor literatury science-fiction, popularyzator nauki. Pracował jako dziennikarz, współpracował m.in. z „Ilustrowanym Kurierem Polskim", „Tygodnikiem Demokratycznym". W latach 1982-1984 był redaktorem naczelnym dwumiesięcznika „Astronautyka i Postępy astronautyki". W swoich tekstach podejmował tematy związane z psychologią, parapsychologią, astronomią oraz cybernetyką i futurologią.

Pierwsza część "Trylogii księżycowej" - polskiej serii science-fiction powstałej na początku XX wieku.Miłość, samotność czy zazdrość to zjawiska, z którymi musimy się mierzyć każdego dnia na Ziemi, ale jak się okazuje, nie tylko. Pięćdziesiąt lat wcześniej to samo przeżywały osoby wysłane w podróż na Księżyc, które pomimo odległości wcale nie zaadaptowały się do końca do nowych warunków. Zaczęli dostosowywać otaczający ich świat do siebie samych. Trylogia Księżycowa to cykl powieści fantastycznych wydanych na początku XX wieku. Uważana za jeden z kamieni milowych polskiej literatury science-fiction, cechująca się szczególnie wyjątkowym nowatorstwem względem swojej epoki, zrozumieniem dla natury ludzkiej i jej słabości (np. tworzenia religii), a także potencjałem naukowym wyrażanym w opisach realiów życia na innej planecie. Jerzy Żuławski to polski pisarz, filozof i publicysta okresu Młodej Polski. Jeden z prekursorów literatury fantastycznonaukowej, który nie zamknął się w jednym gatunku; pisał także wiersze oraz eseje filozoficzne. Jego dzieła były inspiracją dla wielu autorów, m.in. Stanisława Lema. Twórczość Żuławskiego zwieńczono Nagrodą Literacką im. Jerzego Żuławskiego dla rodzimych autorów fantastyki.

I et kapløb for at bevise sine tekniske evner og med blikkene rettet mod verdensrummet, udkæmpede USA og Sovjetunionen Den Kolde Krig på himmelsk front.Kapløbet mod rummet begyndte da Sovjet opsendte Sputnik 1 i 1957. USA, som havde talt om at sende sin egen satellit op bare to år tidligere, begyndte at blive urolige for, at Sovjet ville anvende sine satellitter til et angreb. Derefter fulgte et kapløb, der skulle fortsætte indtil 1971, hvor Sovjet bemandede den første rumstation, Saljut 1, og relationen mellem landene aftog. Men det havde været en lang vej fyldt af rivalitet og krigsførelse... Hvad skete der egentlig mellem 1957 og 1971? Og hvilke følger fik det i resten af verden? Her følger vi hvert et skridt som USA og Sovjet tog, for at blive de første, der erobrede rummet, deres succeser og deres nederlag.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.