Kampsport og selvforsvar

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Nadja Rahr
    38,99 kr.

    Birk og Adam skal kæmpe mod hinanden til karate. Det glæder de sig til. Det er nemlig kun for sjov. Birk sparker ud efter Adam. Adam forsvarer sig med albuen. Adams albue rammer lige på Birks tæer. Det gør ondt. Så ondt at Birk begynder at græde. Er han kommet slemt til skade?Lixtal: 7Niveau: 2Nadja Rahr er en dansk forfatter. Hun står bag et væld af sjove og hyggelige børnebøger og har skrevet til mange forskellige aldersgrupper. Hun er særligt kendt for serien ”En hel håndfuld” om verdens måske sjoveste familie.

  • af Tabita Wulff
    69,00 kr.

    Alle er i princippet i fare for at blive udsat for tyveri, overfald eller vold. Men der er meget, man selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Tabita Wulff har sammen med en række eksperter skrevet en håndbog, der fortæller om de forskellige skridt, man kan tage for at sikre sig selv. Man kan lære selvforsvar, sætte sig ind i risici på rejsen eller gøre noget så simpelt som at skifte låsen i hoveddøren.Tabita Wulff er en dansk forfatter og journalist, som er kendt for sit meget store fokus på blandt andet helse og urtemedicin. Hun har udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer om emner så forskellige som rygestop, naturmedicin og cirkushistorier.

  • af Kurt Thyboe
    79,00 kr.

  • - Svæve som en sommerfugl - stikke som en bi
    af Kurt Thyboe
    69,00 kr.

    "Muhammad Ali ... og så mig! Dette århundredes største idræts-idol. Og en dansk reporter. Det er vel sådan ca. som herfra til den anden side af Mælkevejen. Og dog. Engang krydsede vi spor... Fragmenter af to liv, frosset fast i tiden i enkelte gyldne sekunder."Kurt Thyboe (f. 1940) er en dansk sportkommentator, journalist, freelanceskribent og forfatter.Han har tidligere skrevet "Ritter: portræt af en cykelrytter" (1976), "Elvis" (1977), "Muhummad Ali" (1995), "Brøndby forever" (1997) og "FCK : på jagt efter den umulige drøm" (1999).

  • af Kurt Thyboe
    149,95 kr.

    Mod er at fastholde drømmen og rejse sig fra støvet, når alle dømmer dig ude ...Det har kendetegnet de største af de største ... champs among champs ... Sugar Ray Robinson, Joe Louis, Muhammad Ali, Joe Frazier, Archie Moore, Roberto Duran, George Foreman, Mike Tyson, Sugar Ray Leonard, Chris Eubank, Bernard Hopkins ... og også vores egen hard-hitter, samuraien, krigeren, gladiatoren ... The Viking Warrior ... Mikkel Kessler!Det var et magisk comeback, da Mikkel Kessler, efter et forsmædeligt nederlag i november 2009 til den unge ring-løve Andre Ward, den nat i Herning, 24. april 2010, genvandt sin ære og igen blev champ ved at vinde over den bestialske ring-killer Carl Froch i et brag af en fight.Dette er sportsjournalistikkens Grand Old Man, kommentatorlegenden Kurt Thyboes meget personlige portræt af den danske bokser. Samtidig er det et hæsblæsende, glødende, passioneret og kærligt portræt af det barske game med alle dets gloriøse øjeblikke af mirakler og tragedier og skurke og helte, dette mytiske terræn, hvor Kessler nu er trådt ind blandt legenderne.OM FORFATTERENKurt Thyboe (f. 1940), journalist, sportskommentator, tidligere chefredaktør på Ugens Rapport og forfatter til en lang række bøger om fodbold, cykelsport, boksning og de helt store helte Muhammad Ali og Elvis. Bosat i Spanien.ANMELDERNE SKREV"Hos Kurt Thyboe er biografien spundet op på en fortælling om ren og rå viljestyrke i et hårdt og kynisk miljø og om viljen til at rejse sig efter nederlag i et comeback og om det at skabe en sand kriger ... Kurt Thyboe får derimod æren for det flamboyante. Hans sprog er en 'Lethsk' kunstart i sig selv."- Bryggebladet

  • af Jens Sillesen, Thomas Andrew & Alex Hermann
    99,00 kr.

    DE SEJE er fortællingen om de seneste 40 års mest mindeværdige bedrifter i dansk boksning. Med afsæt i grundige interviews med bokserne selv og folk omkring dem rekonstruerer forfatterne de vigtigste kampe med boksere, der gav os uforglemmelige oplevelser. Fra Bogs til Bredahl og fra Kalule til Kessler. Nogle af dem vandt, andre tabte. Men alle skrev de sig ind i boksehistorien som de sejeste danskere.ANMELDERNE SKREV"Og vigtigst af alt formår bogen at komme så tæt på de danske boksere, at jeg sidder tilbage med en følelse af at have lært dem bedre at kende."- Viborg Folkeblad

  • af Jørn Mader
    Fra 69,00 kr.

    Tom Bogs er en legende i den danske bokseverden med syv europamesterskaber på CV’et og en playboytilværelse og idolstatus, som er sjældent set i lille Danmark. "Mesterbokseren" giver et indblik i mennesket og sportsmanden Tom Bogs' liv både før og efter de gyldne år, der blev så heftigt dækket af dagspressen. Jørn Mader fortæller Tom Bogs' historie, helt tilbage fra da hans far med nød og næppe blev reddet fra døden i Nazityskland og op til boksekarrierens bratte afslutning, hvor alle lod til at svigte den tidligere så hyldede helt. Frem toner der sig et billede af en mand, som ydede sit yderste både i og uden for bokseringen.Jørn Mader (f. 1947) er uddannet journalist ved Fyens Stiftstidende og har efterfølgende arbejdet for Fyns Amts avis, Politiken og Danmarks Radio. I 1988 begyndte han som kommentator på Tour de France sammen med makkeren Jørgen Leth. Jørn Mader har udgivet flere bøger om fodbold, cykling og andre sportsgrene.