Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Hakon Mielche
    69,00 kr.

    "Når et hus er brændt ned, vil ruinerne ryge flere dage efter, og når man kommer hjem fra en ekspedition rundt om Jorden, vil lysten til lignende udsvævelser ikke være helt slukket den dag, man stiger i land på toldboden. Man giver pote til familie og bekendte, konstaterer, at de har det godt, og spørger så efter, hvornår næste båd går.Sådan gik det også mig. Jeg ventede på skib. Da der intet viste sig, begyndte jeg at spekulere på at finde et sted at tage hen; det er nemlig noget af det vanskeligste ved at starte en ekspedition."Hakon Mielche har besøgt alle verdenshjørner mindst én gang. Det betyder imidlertid ikke, at han har forsømt gode gamle Danmark. Vort lille land har også mange skønne naturoplevelser at byde på. Den store eventyrer tager nu turen ned gennem Jyllands store åer i et af de få fartøjer, han aldrig har prøvet før: en kajak.Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebinder læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Den tid udnyttede han til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.

  • af Lis Wagner
    69,00 kr.

    De fire venner Mads, Ulrik, Peter og Maja Liss er alle omkring 20 år gamle, da de tager på afslapningsferie til Læsø. De kan ikke vide, at det vil blive en af de mest spændende og farlige ferier, de kommer på i deres liv. Da de hører om en gammel tysk ubåd, der er gået på grund ud for øen, giver de sig til at lede efter den under vandet. Men lige som det går så godt, begynder der at ske uhyggelige ting. Nogen prøver ihærdigt at skræmme dem væk...Lis Wagner (f. 1932) er en dansk krimi- og børnebogsforfatter. Hun debuterede i 1982 med "Skatkisten fra den forsvundne fregat" og har siden udgivet en lang række spændende børnebøger samt flere krimier for voksne.

  • af Hakon Mielche
    69,00 kr.

    "I otte eller ti velsignede dage vil jeg være udenfor rækkevidde af radio, morgenaviser, postbude, personlige samtaler over rigstelefonen og de nyeste rygter fra hovedstaden.Min adresse vil være den krigsmæssige: "Et eller andet sted på Sydsjælland", på højre eller venstre bred af Susåen.Men det vil også være det eneste krigsmæssige, der skal knyttes til den tur! Jeg skal ud på eventyr.Tro ikke, at eventyrets orkidé kun vokser i den røde jord ved Amazonas bred, i de sumpede egne omkring Congo eller de sandede ørkner ved den spæde Nil."Da den store eventyrer Hakon Mielche under besættelsen var nødt til at blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet, spildte han ikke tiden. Han fandt hurtigt ud af, at der også er mange spændende steder i Danmark at tage på opdagelse i. I foråret 1944 begav han sig ud på en tur gennem de mange egne på Sjælland, som selv han aldrig havde set.Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebinder læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Den tid udnyttede han til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.

  • af Line Friis Frederiksen
    69,00 kr.

    Laura Dekker var kun 14 år, da hun stævnede ud i sin båd for at sejle jorden rundt. Alene!Efter 518 dage nåede hun som 16-årig sit mål. Hun havde på egen hånd sejlet hele kloden rundt – som den yngste nogensinde. Dette er historien om hendes utrolige eventyr. Om mod, viljestyrke, venskaber, Stillehavsøer, verdenshave, frihed, storme og ensomhed. Og om en retssag, der var ved at bremse det hele."Alene jorden rundt" er historien om en meget usædvanlige pige, som kan inspirere alle til at kæmpe for ting, de drømmer om – også selvom der er masser af modstand.Line Friis Frederiksen er uddannet biolog og har været vært på flere programmer på DR, TV2 og Discovery Channel – blandt andet "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen er desuden bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.

  • af Joseph Conrad
    Fra 79,00 kr.

    Ombord på skibet Narcissus fra Bombay er der blandt besætningen en sort mand, James Holdt, som er dødeligt syg af tuberkulose. Han tilbringer det meste af overfarten i køjen i en lille separat kahyt, og besætningen er delt i spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet er syg, og om han i så fald har ret til at være det, da en storm næsten sænker skibet.Havets børn er en af verdenslitteraturens store søromaner og et studie i de psykologiske spændinger i det lukkede miljø ombord på et sejlskib.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Joseph Conrad (1857–1924) var en polsk forfatter. I sine 30 år som forfatter nåede han at skrive ikke færre end 19 romaner, et hav af noveller og en håndfuld erindringer og essays. Han regnes som en vigtig foregangsmand for den moderne litteratur, og hans mest indflydelsesrige værk er Heart of Darkness (1902, da. Mørkets hjerte, 1956), som handler om kaptajn Marlows rejse ind i Afrikas jungle og i den menneskelige psyke.

  • af Björn Larsson
    79,00 kr.

    Forfatteren og sejleren Björn Larsson har i en del år levet på en båd – en livsform der fremkalder overvejelse af såvel de store eksistentielle spørgsmål, som hvordan man løser de forskellige praktiske sømandsopgaver.I en række essays fra sejladser i de keltiske farvande, som han elsker højt, fortæller han bl.a. om farerne ved at sejle om natten, om at ligge for anker i tidevand, om at bo på sin båd året rundt, om skotsk og irsk nationalisme og menneskets medfødte frihedstrang, og om hvordan han selv endte med at blive forfatter."Fra Vreden Kap til Jordens Ende" er en bog for såvel inkarnerede sejlere som landkrabber i lænestolen.Den svenske forfatter Björn Larsson (f. 1953) boede i flere år om bord på sin båd Rustica. Han er professor i fransk ved Lunds Universitet og fik sit internationale gennembrud som forfatter med romanerne "Long John Silver" og "Den Keltiske Ring".

  • af Tage Voss
    69,00 kr.

    "Vi havde en båd …Endnu i går kunne vi tale om vores båd og gå ned i den og sejle ud af havnen, til Sverige eller til Polen eller hvorhen vi ville – i dag er Lola solgt, og jeg er så møg ked som jeg ikke har været nogen sinde, tror jeg."Tage Voss fortæller med vemod og kærlighed om sin sidste rejse på sin elskede båd Lola.Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

  • af Knud Erik Larsen
    69,00 kr.

  • af Tage Voss
    69,00 kr.

    Med rod i mange års sejlererfaring fortæller Tage Voss i mangfoldige detaljer og med stor livsglæde og indlevelse om glæden ved at sejle. For det er ikke bare dejligt at være ude på åbent hav; forberedelserne op til en sejltur, fællesskabet på bådepladsen, og når man kaster los og sætter sejl – det hele er en del af glæden ved at sejle.Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

  • af Knut Iversen
    229,00 kr.

    Bogen er en uundværlig guide for alle lystsejlere, og den nye udgave er gennemgribende opdateret og dækker danske, tyske, svenske og et udsnit af polske lystbådehavne – i alt over 1000 havne. Ved alle havne er der detaljerede havneplaner med angivelse af vanddybder samt middelhøjvande og middellavvande. Der er besejlingsvejledninger, havnenes faciliteter er tegnet ind på kortene og vist i piktogrammer, og web-adresser og mail-adresser samt evt. mulighed for online-booking er angivet. Nærliggende seværdigheder er ligeledes beskrevet.

  • af Børge Mikkelsen
    99,00 kr.

    Den 9. april 1940 var en tung dag for Danmark, da nazisterne besatte landet. Men for den unge sømand Jørn Havbo er den slags problemer uendeligt langt væk. Den 9. april 1940 går han nemlig atter engang om bord på kaptajn Candy Roberts skib i San Fransisco USA, lykkeligt uvidende om den spirende verdenskrig, og hvor forandret Danmark vil være, når han engang vender hjem. Undervejs når Jørn at rode sig ud i lidt af hvert; han træder kortvarigt i politiets tjeneste, oplever et skibsforlis og lægger vejen forbi Panama.I Børge Mikkelsens serie om Jørn Havbo følger vi den unge vestjyde på hans eventyr på de syv verdenshave. I første bog går Jørn som fjortenårig til søs for første gang, og herefter følger vi ham gennem hans teenageår, mens dramatiske begivenheder forvandler den unge dreng til en mand. Undervejs møder Jørn Egon en dreng på hans egen alder og gennem serien ser vi de to unge knytte et venskab for livet. Jørn Havbo-serien er en underholdende og begivenhedsrig fortælling om, hvad verden havde at byde på af oplevelser i 1940’erne og 1950’erne, og mange af hændelserne er baseret på forfatterens egne eventyr i sit mangeårige virke som sømand.Børge Mikkelsen (f.1909) har skrevet adskillige bøger om søfart og eksotiske eventyr. Disse historier er inspireret af hans mange personlige oplevelser som eventyrer på de syv verdenshave, og hans serie om den unge sømand Jørn Havbo har vækket begejstring blandt ungdommen over hele landet. Ligesom sine romankarakterer har Børge Mikkelsen flere gange selv sat livet på spil, men han er altid sluppet heldigt ud af de prekære situationer. Han er blevet tildelt Redningsmedaljen for de mange gange, han har reddet menneskeliv. Mikkelsen romaner bliver blot endnu mere spændende med tanke på, at mange af de heftige situationer er baseret på hans egne oplevelser som eventyrer.

  • af Knut Iversen
    229,00 kr.

    • 490 danske havne og anløbsbroer• 287 svenske havne fra Götakanalen syd om Sverige til Norges grænse samt på Vänern og Vättern• 228 tyske Østersø- og Vesterhavshavne• 32 polske havne• Danske, svenske, tyske og polske havne hver for sig• Detaljerede havneplaner• Besejlingsvejledninger• Havnenes faciliteter og nærliggende seværdighederDen nødvendige opslagsbog for alle lystsejlere

  • af Bent Lyman
    199,00 kr.

    Den uundværlige opslagsbog for alle lystsejlere. Opdateret og denne gang udvidet med yderligere polske havne, hvilket bringer den op på 490 danske, 287 svenske, 228 tyske og 32 polske havne. Til alle havne er der detaljerede havneplaner, besejlingsvejledninger, oversigt over havnens faciliteter plus en kort beskrivelse af de seværdigheder, der ligger omkring havnen.• 490 danske havne og anløbsbroer• 287 svenske havne fra Götakanalen syd om Sverige til Norges grænse samt på Vänern og Vättern• 228 tyske Østersø- og Vesterhavshavne• 32 polske havne• Danske, svenske, tyske og polske havne hver for sig• Detaljerede havneplaner• Besejlingsvejledninger• Havnenes faciliteter og nærliggende seværdighederDen nødvendige opslagsbog for alle lystsejlere.