Sociale konsekvenser af miljøproblemer

Seit mehr als einem halben Jahrhundert ist bekannt, dass sich die Menschheit durch Umweltzerstörung und die Aufheizung des Klimas der eigenen Lebensgrundlage beraubt. Zwar häufen sich inzwischen die internationalen Umwelt- und Klimakonferenzen, und auch die Politik und Wirtschaft geben Versprechen ohne Ende ab, geschehen ist aber bislang viel zu wenig.In seinem neuen Hörbuch wendet sich Mojib Latif den Fragen zu, warum die Menschheit weiter wider besseres Wissen an dem Ast sägt, auf dem sie sitzt, warum die Politik versagt und wenige Konzerne profitieren. Und wie wir die Zukunft nachfolgender Generationen verspielen. Seine These: Der Klimawandel ist Objekt eines fatalen Verhandlungskreislaufs geworden, bei dem es nur sehr wenige Gewinner und unzählige Verlierer gibt. Entscheidend ist eine globale Zusammenarbeit, die die Frage beantwortet, wie Wohlstand mit Nachhaltigkeit verbunden werden kann.Mojib Latif, geb. 1954, ist Professor am GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel und wurde im Jahre 2000 mit dem »Max-Planck-Preis für öffentliche Wissenschaft« ausgezeichnet. Er ist Meteorologe und Verfasser zahlreicher Veröffentlichungen zum Klimawandel. Seit Januar 2022 ist Mojib Latif Präsident der Akademie der Wissenschaften in Hamburg.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

I 1953 etablerede fabrikken Cheminova sig ved Harboøre og Thyborøn. Det var en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til området. Fabrikken skabte masser af arbejdspladser – men desværre også en regulær miljøkatastrofe op gennem 1950’erne og 1960’erne. En lokal fisker, Aage Hansen, forsøgte i årtier at råbe omverdenen op. Rav-Aage, som han også kaldes, omtales ofte som Danmarks første miljøaktivist. Med tiden har han på grund af sin kamp mod Cheminova fået status af lokal legende, men i starten kæmpede han enten med indædt modstand eller for døve ører – og det fik store personlige konsekvenser for ham. Vi har været i Thyborøn for at besøge Rav-Aages søn Bjarne Hansen, som fortsætter sin fars kamp. I studiet har vi besøg af Kim Blæsbjerg, som selv kommer fra området og har skrevet en anmelderrost roman om det aftryk, Cheminova har sat, ikke mindst menneskeligt.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Kim BlæsbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Join us on a journey around the globe and meet the enthusiasts, technologies, and decision-makers that are proving that humans are indeed capable of saving us from ourselves.The challenges may be great, but there are a number of opportunities to stall climate change – perhaps even reverse it. This book offers a glimpse of how to do just that. It will explain how we can equip ourselves with food, clothing, shelter, energy, transport and all in all live good lives without negatively impacting the planet we live on.‘If We Act Now’ tells us about the barriers to action and how we can overcome them. About those who have led the way - and about how we can all play an important role in the great green transition desperately needed.Written by the Danish independent media, Zetland, and supported financially by Climate Planet Foundation, this optimistic, enlightening and deeply profound book takes the reader on a journey around the world to provide insight into existing solutions to the climate crisis.‘If We Act Now’ is the ideal read for those interested in learning more about climate change and what we can do about it. Perfect for those who were gripped by Greta Thunberg's ´The Climate Book´ and want to know more.The three authors from Zetland - Rasmus Thirup Beck, Mads Nyvold, and Thomas Hebsgaard - have over 20 years of combined experience writing and reporting on climate and energy issues.Rasmus Thirup Beck (born 1978) has been covering climate since 2008, in both writing and audio and is always focusing on the human stories that lie at the centre. His work has gone through quite the evolution – from reporting on issues and their consequences to writing almost exclusively about solutions. Beck has freelanced for Zetland for four years.Thomas Hebsgaard (born 1982) covers climate and energy for Zetland. He has wide experience in hard-hitting topics focusing on societal and global issues. Hebsgaard was practically brought up within the renewable energy industry through his father’s co-ownership of a 95 kilowatt Bonus wind turbine called Sleipner.Mads Nyvold (born 1980) once aspired to become an analyst in the mining or oil industries, but that plan was redirected when he became aware of the movement to green energy. Nyvold has previously written for Zetland on resources and climate from the impractical to the global and political perspective.

I 1973 fører en lang historie, som både går over det ottomanske riges sammenbrud og Hitlers mord på jøderne under Anden Verdenskrig, frem til at børn kan lege midt på motorvejen på en helt almindelig søndag eftermiddag. Oliekrisen var over os og det betød et stop for den vilde vækst fra efterkrigstiden og måske begyndelsen på vore dages klimakamp.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Der neueste Bericht des Weltklimarats hat es auf dramatische Weise bestätigt: Bereits heute bestimmt der Klimawandel unseren Alltag massiv. Und sein Einfluss wird schneller wachsen, als bislang angenommen. Nicht nur weltweit, auch in Deutschland häufen sich Phänomene wie extreme Hitze, lang anhaltende Dürre, Starkniederschläge mit Überschwemmungen. Und auch wir müssen uns die Frage stellen, wie sicher unsere Versorgung mit Trinkwasser ist. Die globalen Folgen des Klimawandels sind nicht absehbar, eine weitreichende Veränderung der Weltordnung und Weltwirtschaft ist nicht auszuschließen, und angesichts der drohenden neuen Fluchtbewegungen kann die innenpolitische Stabilität vieler Staaten ins Wanken geraten. Doch es gibt auch Zeichen der Hoffnung. Endlich scheint die Politik die Bedeutung des Klimawandels erkannt zu haben. Die CO2-Bepreisung gewinnt an Fahrt, und auch die Wirtschaft beginnt langsam, ökologisch zu denken. Mojib Latif widmet sein neues Buch diesen Fragen: Welche Folgen wird der Klimawandel haben – und wie müssen wir darauf reagieren, ökologisch, ökonomisch, politisch und gesellschaftlich. Der Countdown läuft.Mojib Latif, geb. 1954, ist Professor am GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel und wurde im Jahre 2000 mit dem »Max-Planck-Preis für öffentliche Wissenschaft« ausgezeichnet. Zahlreiche Veröffentlichungen zum Klimawandel.

Franz Alts Modell der ökologischen Wirtschaftsreform basiert weniger auf Verzicht, als auf einem klugen Umgang mit Ressourcen.Alt analysiert die Ergebnisse der ökologischen Steuerreform und zeigt auf, welches volkswirtschaftliche Potenzial in umweltschonenden Technologien verborgen liegt.Franz Alt studierte Politikwissenschaft, Geschichte, Philosophie und Theologie an den Universitäten Freiburg und Heidelberg und promovierte im jahr 1967. Von 1968 bis 2003 war er Redakteur beim Südwestfunk (SWF, heute: SWR), für den er über 20 Jahre lang das Politmagazin "Report" moderierte.

I første halvdel af 1700-tallet stod Danmark, der ellers var et frugtbart land, midt i en selvskabt økologisk krise. Gennem mange år havde vi overudnyttet vores jord og vores skove, men nu gik den ikke længere. Krisen blev dog overvundet med en grøn revolution, der bød på omlægning af både landbrug og energiforsyning, og som fik konsekvenser for både politik, folkesundhed, social struktur, kunst, litteratur og selve det danske landskab."Den danske revolution 1500-1800 – En økohistorisk tolkning" er Thorkild Kjærgaards doktordisputats. Den udkom første gang i 1991.Thorkild Kjærgaard (f. 1945) er en dansk historiker. Efter en årrække som museumsinspektør og -direktør blev han i 2002 ansat som lektor og senere institutleder ved Grønlands Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om europæisk, dansk og grønlandsk historie.

Wir haben den Blick für das Wesentliche verloren: unser Wohlergehen und das der Natur. Wir leben in engen Städten. Wir arbeiten viel, um immer mehr zu konsumieren. Leidenschaftlich und kompetent ruft der Ökologe Ernst Paul Dörfler dazu auf, endlich auszubrechen und nachhaltige Lösungen zu finden. Der Weg dorthin führt aufs Land. Als unbequemer Umweltschützer vermittelt er glaubhaft wie kein Zweiter, was freies und selbstbestimmtes Leben bedeutet und wie es gehen kann. Wer weniger braucht, muss weniger arbeiten und verdienen, schont zugleich die natürlichen Lebensgrundlagen, lebt zufriedener und gesünder. Ob Stadt- oder Landmensch, dieses Hörbuch rüttelt auf und zeigt Perspektiven für ein freies, umwelt- und klimafreundliches Leben.Ernst Paul Dörfler ist promovierter Ökochemiker und leidenschaftlicher Vogelliebhaber. Sein Buch „Zurück zur Natur?" (1986) wurde zum Kultbuch der ostdeutschen Umweltbewegung. Er wurde mit zahlreichen Preisen ausgezeichnet, darunter mit dem EURONATUR-Preis der Stiftung Europäisches Naturerbe.

Sehr häufig lesen wir darüber, wie die Landwirtschaft unter den Folgen des Klimawandels leidet und welche Anpassungen notwendig sind, um auch bei steigenden Temperaturen und veränderten Niederschlagsverhältnissen die Lebensmittelversorgung der Weltbevölkerung zu sichern. Doch ist das nur eine Seite der Medaille. Denn die Nahrungsmittelproduktion ist nicht nur bedroht, sie ist auch selbst einer der Faktoren, die Klimawandel und Lebensraumzerstörung fördern. Zu den wichtigen Aufgaben zählt daher, nachhaltige Wirtschaftsweisen für die Zukunft zu entwickeln. Und im Sinne des wachsenden Bewusstseins bei den Menschen dabei auch den Punkt "Tierwohl" einzuschließen.Aus dem Inhalt (u.a.):- Die Milch und das Klima- Der Green Deal der EU- Wie gesund ist die klimafreundliche Ernährung?- Der Aufstieg der veganen Ersatzstoffe

Hur bra koll har vi egentligen på den svenska gruvbranschen och dess förehavanden? Följer man de ändringar som det senaste decenniet gjorts i miljölagstiftningen? När Arne Müller gräver djupare blir det snart uppenbart att den bild som målats upp för allmänheten ligger långt ifrån sanningen. I hela landet förorenas vattendrag av gruvornas giftutsläpp - utsläpp som ligger långt över den tillåtna gränsen. Dessutom tvingas boende i gruvornas närområden att vänja sig vid såväl dammpartiklar som buller och jordskalv."Smutsiga miljarder" av Arne Müller tilldelades år 2014 Västerbotten-Kurirens journalistpris till minne av Karin Hörnfeldt. Det är en viktig miljögranskning av en av Europas absolut största gruvindustrier.Arne Müller, född 1960, är en tysk-svensk frilansjournalist och författare som är baserad i Umeå. Han har tilldelats Föreningen Grävande Journalisters pris "Guldspaden" samt Västerbotten-Kurirens journalistpris till minne av Karin Hörnfeldt. Müller har tidigare arbetat på både TV4 Botnia och SVT men är numera frilansjournalist.

Elbilen - planeten och klimatets räddning! Att fossilbränsledrivna fordon är stora klimatbovar vet vi. Lösningen bör därmed vara enkel - vi ersätter bensin- och dieselbilar med en elektrisk motsvarighet och sedan är problemet ur världen. Eller?I "Elbilen och jakten på metallerna" granskar Arne Müller vad som händer bakom kulisserna i våra snabbast växande hållbarhetsindustrier. För att tillverka batterier till elbilar krävs ämnen som kobolt, litium och grafit - dessutom krävs andra ovanliga metaller till vår sol- och vindkraft. Vad händer när efterfrågan blir allt större? Müller ställer frågor angående jordens resurser, seriositeten hos gruvaktörerna och de möjliga problem som kan uppstå i brytningens kölvatten. Kan det möjligen vara så att vi i vår iver över att ha hittat nya lösningar glömmer att tänka på konsekvenserna?Arne Müller, född 1960, är en tysk-svensk frilansjournalist och författare som är baserad i Umeå. Han har tilldelats Föreningen Grävande Journalisters pris "Guldspaden" samt Västerbotten-Kurirens journalistpris till minne av Karin Hörnfeldt. Müller har tidigare arbetat på både TV4 Botnia och SVT men är numera frilansjournalist.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Hvad kan du som forbruger gøre for at beskytte klimaet? Nytter det noget at sortere sit skrald? Og er der egentlig en bagside ved en bæredygtig livsstil? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om bæredygtighed i hverdagen. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på bæredygtighed.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.