Naturkatastrofer

Seit mehr als einem halben Jahrhundert ist bekannt, dass sich die Menschheit durch Umweltzerstörung und die Aufheizung des Klimas der eigenen Lebensgrundlage beraubt. Zwar häufen sich inzwischen die internationalen Umwelt- und Klimakonferenzen, und auch die Politik und Wirtschaft geben Versprechen ohne Ende ab, geschehen ist aber bislang viel zu wenig.In seinem neuen Hörbuch wendet sich Mojib Latif den Fragen zu, warum die Menschheit weiter wider besseres Wissen an dem Ast sägt, auf dem sie sitzt, warum die Politik versagt und wenige Konzerne profitieren. Und wie wir die Zukunft nachfolgender Generationen verspielen. Seine These: Der Klimawandel ist Objekt eines fatalen Verhandlungskreislaufs geworden, bei dem es nur sehr wenige Gewinner und unzählige Verlierer gibt. Entscheidend ist eine globale Zusammenarbeit, die die Frage beantwortet, wie Wohlstand mit Nachhaltigkeit verbunden werden kann.Mojib Latif, geb. 1954, ist Professor am GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel und wurde im Jahre 2000 mit dem »Max-Planck-Preis für öffentliche Wissenschaft« ausgezeichnet. Er ist Meteorologe und Verfasser zahlreicher Veröffentlichungen zum Klimawandel. Seit Januar 2022 ist Mojib Latif Präsident der Akademie der Wissenschaften in Hamburg.

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner. Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere. Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” - Morgunblaðið

Med vestlige vinde som den fremherskende vindretning sørger Atlanterhavet normalt for, at Midt-Norge er "velsignet" med rigelig nedbør, sommer som vinter. Vinteren 2013/2014 var imidlertid noget helt for sig selv rent klimatisk. Et solidt højtryk lagde sig over det nordlige Skandinavien og Kolahalvøen.De uvante vejr- og nedbørsforhold kom i sidste ende til at resultere i et brandslukningsarbejde, der varede i over tre uger. Et udbrændt område på 15 kvadratkilometer. 64 bygninger, der gik tabt på under 12 timer. 26 personer, 7 heste, 40 grise og en hund, der blev evakueret ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Af og til gør arkæologerne nogle opsigtsvækkende fund, der i sjælden grad kan give et indblik i fortidens hverdagsliv og kultur. Det gælder særligt, når en større katastrofe – f.eks. jordskælv, skibsforlis eller vulkanudbrud – har udslettet en hel gruppe mennesker eller hele bysamfund på én gang. I denne bog giver Anne Marie Nielsen et spændende indblik i nogle af de arkæologiske fund, der byder på et sådant fastfrosset øjebliksbillede fra antikkens verden."Øjebliksbilleder fra Antikken" udkom første gang i 1988.

En tordnende masse af hvidt kommer væltende ned ad bjergsiden med over 300 kilometer i timen. Du har to – måske tre – sekunder til at flygte ...Laviner findes alle steder, hvor der er bjerge og sne. Her kan du blive klogere på det farlige naturfænomen.Du kan høre om ustabile snelag, om kontrollerede sprængninger og om en russisk ekspedition, der gik grueligt galt.Du kan også finde ud af, hvordan du aflæser en lavineskala, og hvorfor du sagtens kan tage på skiferie uden at være i fare.Maria Frantzen Sanko (f. 1982) er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.

Der neueste Bericht des Weltklimarats hat es auf dramatische Weise bestätigt: Bereits heute bestimmt der Klimawandel unseren Alltag massiv. Und sein Einfluss wird schneller wachsen, als bislang angenommen. Nicht nur weltweit, auch in Deutschland häufen sich Phänomene wie extreme Hitze, lang anhaltende Dürre, Starkniederschläge mit Überschwemmungen. Und auch wir müssen uns die Frage stellen, wie sicher unsere Versorgung mit Trinkwasser ist. Die globalen Folgen des Klimawandels sind nicht absehbar, eine weitreichende Veränderung der Weltordnung und Weltwirtschaft ist nicht auszuschließen, und angesichts der drohenden neuen Fluchtbewegungen kann die innenpolitische Stabilität vieler Staaten ins Wanken geraten. Doch es gibt auch Zeichen der Hoffnung. Endlich scheint die Politik die Bedeutung des Klimawandels erkannt zu haben. Die CO2-Bepreisung gewinnt an Fahrt, und auch die Wirtschaft beginnt langsam, ökologisch zu denken. Mojib Latif widmet sein neues Buch diesen Fragen: Welche Folgen wird der Klimawandel haben – und wie müssen wir darauf reagieren, ökologisch, ökonomisch, politisch und gesellschaftlich. Der Countdown läuft.Mojib Latif, geb. 1954, ist Professor am GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel und wurde im Jahre 2000 mit dem »Max-Planck-Preis für öffentliche Wissenschaft« ausgezeichnet. Zahlreiche Veröffentlichungen zum Klimawandel.

Et sønderjysk Atlantis. En by, hvis indbyggere var blevet egoistiske og hovmodige. De havde vendt Gud ryggen. Og han straffede dem ved at sende en voldsom flodbølge, som skyllede hele byen og alle dens indbyggere i havet. Legenden om byen Rungholt har en historisk kerne og indeholder en fortælling om én af de værste naturkatastrofer i historisk tid. I denne uge dykker vi ned i historien om Den Store Manddrukning og byen Rungholt, som forsvandt i 1362.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Vi trodser dig, Blanke Hans!". Sådan fortæller myten, at beboerne i Rungholt i Sønderjylland råbte fra de store diger, når Vesterhavet stormede og brusede. Rungholt var en blomstrende handelsby op gennem den tidlige middelalder, men natten til den 16. januar 1362 gik det galt. Rigtigt galt. I en vinterstorm blev store isflager revet løs, de bragede ind mod digerne, der til sidst gav efter – og det kolde havvand oversvømmede hele byen; alt og alle gik under den nat i dét, der blev kaldt den første store manddrukning. Med historiker Kaare Johannessen i studiet fortæller Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard historien om ‘Danmarks Atlantis' – om Rungholt, der druknede i bølgerne. Det er historien om en af de største katastrofer gennem tiderne – men også om myter om gudsbespottelse og hovmod, der stod for fald.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Tre vintre går ud i ét uden somre imellem." Ny forskning har vist, at Fimbulvinteren, som omtales i den nordiske mytologi, sandsynligvis bygger på en virkelig hændelse. Vores gæst er Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Vi taler om år 536, hvor ALT simpelt hen gik galt. Det hele begyndte med en vulkan på Island.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"The Storm" (1704) is a founding document of modern journalism. It tells of the events of November 1703, when a hurricane struck Britain. It is composed of verbatim eyewitness accounts, solicited from survivors through a newspaper advertisement that Defoe placed shortly after the hurricane struck.This account remains a required reading for journalism students to this day.Daniel Defoe (c. 1660-1731) was and English writer and spy. His most famous novel, "Robinson Crusoe" (1719), is one of the earliest novels ever written, making Defoe a founding figure of the English novel. He is also remembered for his "Moll Flanders" (1722) and "Journal of the Plague Year" (1722), which remains a required reading for journalism students to this day, side-by-side with the non-fiction account of "The Storm" (1704). He wrote more than three hundred books, pamphlets and journals in his lifetime and was often in trouble with the authorities.

Vulkanudbrud, epidemier og jordskælv har flere gange ændret historiens gang. Byer er forsvundet i aske, lava og flammer eller lagt øde af pest. Da den sorte død hærgede sidst i middelalderen, døde omkring halvdelen af Europas befolkning, og da en voldsom orkan 8. september 1900 ramte den amerikanske østkyst, døde 8.000 indbyggere i byen Galveston. Skibskatastrofer kan få lige så alvorlige følger, som da verdens dengang største dampskib Titanic på sin jomfrurejse i 1912 ramte et isbjerg og kun 710 af de 2224 ombord blev reddet, eller da 9300 mennesker druknede, da det tidligere krydstogtskib Wilhelm Gustloff i januar 1945 blev torpederet af en russisk ubåd i Østersøen. Vi har her samlet 18 dramatiske fortællinger om historiens værste katastrofer. Kom tæt på ofrene, hør de overlevendes gribende beretninger og mød heltene, der satte livet på spil for at redde andre.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Tulivuorenpurkaukset, epidemiat ja maanjäristykset ovat puuttuneet historian kulkuun useita kertoja. Kaupunkeja on kadonnut tuhkan, laavan tai liekkien alle ja tuhoutunut ruton kourissa. Mustan surman iskiessä Eurooppaan myöhäiskeskiajalla puolet Euroopan väestöstä menehtyi kulkutautiin. Yhdysvaltain itärannikolle 8. syyskuuta 1900 rantautunut raju hirmumyrsky taas tappoi 8 000 Galvestonin kaupungin asukasta. Laivojen haaksirikot ovat myös vieneet mukanaan tuhansia ihmishenkiä, kuten silloin, kun aikansa suurin höyrylaiva Titanic osui jäävuoreen ja upposi niin, että vain 710 onnekasta laivalla olleista 2 224 ihmisestä pelastui, tai kun evakuoituja kuljettanut Wilhelm Gustloff -alus joutui neuvostoliittolaisen sukellusveneen torpedoimaksi Itämerellä tammikuussa 1945. Olemme koonneet yhteen 18 dramaattista tarinaa historian pahimmista katastrofeista. Kuule lisää tapahtumista, uppoudu selviytyneiden liikuttaviin tarinoihin ja tutustu sankareihin, jotka vaaransivat oman henkensä pelastaakseen muita.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Vulkanutbrott, epidemier och jordskalv har vid flera tillfällen förändrat historiens lopp. Städer har försvunnit i aska, lava och lågor, eller ödelagts av pest. När digerdöden härjade i slutet av medeltiden dog omkring hälften av Europas befolkning och när den amerikanska östkusten drabbades av en våldsam orkan den 8 september 1900 dog åttatusen invånare i staden Galveston. Fartygskatastrofer kan få så allvarliga konsekvenser som när världens vid tidpunkten största ångfartyg Titanic på sin jungfrufärd år 1912 kolliderade med ett isberg och endast 710 av de 2 224 ombord kunde räddas – eller när 9 300 människor drunknade när det tidigare kryssningsfartyget Wilhelm Gustloff torpederades av en rysk ubåt i Östersjön i januari 1945.Vi har samlat arton dramatiska berättelser om historiens värsta katastrofer. Kom nära offren, hör de överlevandes gripande berättelser och träffa hjältarna som satte livet på spel för att rädda andra."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Vulkaanuitbarstingen, epidemieën en aardbevingen hebben de loop van de geschiedenis ingrijpend veranderd. Steden zijn in as gelegd, in vlammen opgegaan of door de pest geteisterd. Toen de Zwarte Dood zich in de middeleeuwen door Europa verspreidde, kwam de helft van de bevolking om. En toen een krachtige orkaan op 8 september van het jaar 1900 langs de Amerikaanse oostkust aan land kwam, stierven 8000 inwoners van de stad Galveston. Ook scheepsrampen kunnen grote gevolgen hebben, zoals toen de Titanic, destijds het grootste stoomschip ter wereld, in 1912 op een ijsberg liep en slechts 710 van de 2224 opvarenden gered konden worden. We hebben hier 18 dramatische verhalen verzameld over de grootste rampen uit de wereldgeschiedenis. Leef mee met de slachtoffers, luister naar de ontroerende verhalen van de overlevenden en maak kennis met de helden die hun leven op het spel zetten om anderen te redden.

Vulkanutbrudd, epidemier og jordskjelv har endret historien mer enn én gang. Byer har forsvunnet under aske, lava og flammer eller er lagt øde av pest. Da svartedauden herjet sent i middelalderen, døde omtrent halvparten av Europas befolkning, og da en voldsom orkan rammet den amerikanske østkysten 8. september 1900, døde 8000 innbyggere i byen Galveston. Skipskatastrofer kan få like alvorlige følger, som da Titanic, verdens største dampskip på den tiden, la ut på sin jomfruferd i 1912 og traff et isfjell. Bare 710 av de 2224 passasjerene om bord ble reddet. Eller da 9300 mennesker druknet etter at det tidligere cruiseskipet Wilhelm Gustloff ble torpedert av en russisk ubåt i Østersjøen i januar 1945. Vi har samlet 18 dramatiske fortellinger om de verste katastrofene i historien. Her kommer du tett på ofrene, får høre beretninger fra de overlevende og møter heltene som satte livet på spill for å redde andre.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Aurinko porotti kirkkaansiniseltä taivaalta aavistamatta, että sen alla oleva asuurinsininen meri tulisi pian tuhoamaan lähes kaiken sen tielle tulevan. Sumatra on suosittu turistialue, jonka valkoiset hiekkarannat, pienet, perinteiset kalastajaveneet ja tuulessa huojuvat palmut toivottavat matkailijat tervetulleiksi niin keskikesällä kuin joulunakin. Turistit ja paikalliset nauttivat paratiisin antimista autuaan tietämättöminä lähestyvästä näkymättömästä jättiläisestä. Tämä on kertomus Intian valtameren tsunamikatastrofista sekä ihmisistä, joiden päättäväisyys pelasti monia ihmishenkiä ja jotka työskentelivät sen eteen, ettei saman mittakaavan luonnonkatastrofi enää koskaan toistuisi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Turkismetsastajien seurue suuntaa kulkunsa Kanadan pohjoisosiin, 70. leveysasteen pohjoispuolelle. Perilta retkue loytaakin turkiselaimista rikkaan alueen ja perustaa uuden kauppa-aseman. Luonto on alueella armotonta, mutta myos jotain tavallisuudesta poikkeavaa on ilmassa. Maanjaristys ravisuttaa seutua, ja metsastajat tajuavat olevansa valtavalla kasvuston paallystamalla jaalautalla, joka on irronnut jaatikosta. Jannittava seikkailu jatkuu kirjan jatko-osassa "e;Ajelehtiva saari"e;. -

On vuosi 1867 ja eletaan Suomen historian pahimpia katovuosia. Talvi on kylma ja voimakas. Lunta sataa niin paljon, etteivat hevoset pysty kulkemaan hangessa. Aamuisin talojen asukkaat eivat saa oviaan auki, ellei joku hyvaonninen naapuri tule lapioimaan lunta pois. Kurjuus koettelee kansaa, ja ruoka alkaa loppua.Pietari Paivarinnan "e;Pikakuvia 1867 katovuodesta ja sen seurauksista"e; on aito ja koskettava kuvaus Suomen pahimmista nalkavuosista. Teos julkaistiin ensimmaisen kerran vuonna 1893. -

När familjen Hagéus Schmidt får höra att deras semester i Thailand blivit förlängd med hela två dagar känns det som en dröm gått i uppfyllelse. Två extra dagar i paradiset. Väl inne på den sista semesterdagen står väskorna packade. Hela familjen är på stranden förutom pappa Bertil som ligger och vilar på rummet. Ett sista dopp i havet, tänker de och mamma Ann har de tre barnen med sig: Julius, Gösta och Karin. Plötsligt stiger vågorna och Bertil kommer springande. "Spring," skriker han. Och det gör de. Den 26 december 2004 försvinner den 9-årige Gösta ner under vattenytan. Han kommer inte upp igen. Fyra månader senare kommer hans kropp hem i en kista draperad med den svenska flaggan. Det här är en mammas berättelse om semestern som förvandlades till en mardröm, om sorgen och hur man lever vidare efter att ha förlorat sitt barn."Att leva på ändå" är en självbiografi skriven av Ann Hagéus. Det är hennes debutbok.

Solen skinnede højt og stærkt på den skyfri himmel. Den så ikke ud til at vide, at det azurblå hav under den, snart ville tilintetgøre næsten alt på sin vej. Sumatra er en feriedestination. Uanset om du kommer i højsommeren eller over jul, mødes du af hvide, varme strande, velkommende sand, små traditionelle fiskerbåde og palmer, der blæser i vinden så langt øjet rækker. Turister og lokalbefolkning nyder paradisets helsende fordele, lykkeligt uvidende om den usynlige kæmpe, der er på vej imod dem. Det her er historien om tsunamikatastrofen i det indiske ocean og om hvordan mange, mange menneskers beslutsomhed reddede liv og sørgede for, at en naturkatastrofe af samme omfang aldrig ville ske igen.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Erdbeben, Vulkanausbrüche, Hungerkatastrophen oder Seuchen – das Leben in der Antike war geprägt von verheerenden Katastrophen jeglicher Art. Diese stellten schon damals existentielle Bedrohungen dar und wurden von den Menschen oft als Strafe der Götter verstanden. Holger Sonnabend liefert mit seinem Hörbuch ein so konzises wie umfassendes Katastrophen-Kompendium mit den wichtigsten antiken Katastrophentypen und deren Erscheinungsformen. Er schildert eindringlich, wie die Menschen mit Schicksalsschlägen im Alltag umgingen und welche Auswirkungen Kriege, Finanzkatastrophen oder Brände auf das politische, gesellschaftliche und religiöse Leben hatten. Auf der Grundlage zahlreicher antiker Quellen werden die spannendsten historischen Unglücke beleuchtet und zugleich die antike Mentalität im Umgang mit Leid und Unheil erklärt.

Roman om Øen, Himlen og HavetNatten mellem den 17. og 18. september 1958 forliser MS Burgundia på vej fra Fakse til Rønne. Det sker i Hammervandet, omkring 12 sømil vest for Rønne ... Sådan starter Hans Henrik Møllers underfundige roman om Bornholm.BURGUNDIA er en geografisk roman, der fabulerende og frodigt understreger, hvad moderne mennesker synes at have glemt: At mennesker eller individer ikke betyder alt. For hvad med den bornholmske granit eller sandstenen, som findes i store forekomster på øen?, Eller Lind‘erne eller Holm‘erne – to familier i en næsten mytologisk konflikt om et tomt lagerlokale ...?Øen har sin form, den er afgrænset og lader sig fortælle ... om skabelsens fodspor, om syndfloden over Svaneke, om opskrifter på sild, om kaffens betydning for vækkelsen, om Veras blommer, om de indfødte i Congo, der lærte at synge bornholmske hjemstavnssange, om det store dyrskue på Almindingen, om Ibs kirke der gik i brand, og klokkerne der begyndte at spille Nærmere, Gud, til dig. Og endelig om natbåden, der engang forbandt øen med en del af det øvrige rige. Det var dengang."VERDEN ER EN OG MANGEFOLDIG, MEN BORNHOLM ER DENS SELVFØLGELIGE CENTRUM.En fantastisk flot skrevet roman, der med udgangspunkt i to slægter får beskrevet Bornholm som fænomen de seneste 150 år." - Lektørudtalelse"Hans Henrik Møllers flydende fortællestil baner vejen for læseren, han får sagaen til at glide, også når han fordyber sig i finurlige detaljer og grublicerer over det grundvilkår, at Bornholm består, mens beboerne forgår ... Hans Henrik Møller har skænket Bornholm, Danmark og Verden et ultimativt epos af frydefuld fylde." -Jacob Ludvigsen, Lokalavisen BornholmHans Henrik Møller (1956-2012) var en dansk forfatter, ph.d. og lektor ved Blågård Seminarium. Hans Henrik Møller debuterede som romanforfatter i 1999. Statens Kunstfond tildelte ham et legat i 2007, og i 2010 modtog Hans Henrik Møller 'KulturBornholms Litteraturpris' for sin roman Burgundia, der netop foregår på Bornholm.