Atomkraftspørgsmål

"Tjernobyl, och två andra katastrofer" är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: "Tjernobyl", "Estoniakatastrofen från polisens horisont" och "SOS från Scandinavian Star".Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

”Tjernobyl, och två andra katastrofer” är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: ”Tjernobyl”, ”Estoniakatastrofen från polisens horisont” och ”SOS från Scandinavian Star”.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Denne gang taler Katrine og Marie om de bekymringer og drømme, som herskede i atomkraftens ungdom. Håbet om fredelige atombomber, der kunne bruges til praktiske formål (f.eks. grundvandsboringer), og på den anden side de destruktive bomber, som kunne ødelægge verden på et splitsekund. Operation Plowshare og Castle Bravo-testen tages under kærlig behandling. Som bonus taler vi om Disneys flirt med atomer.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvordan transporterer man en atombombe? Og hvordan transporterer man en atombombe, så ingen lægger mærke til det? I denne uge dykker vi ned i historien om De Hvide Tog, der i (næsten) al hemmelighed krydsede det amerikanske kontinent fra 1950'erne og frem til 1987.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Ukrainan Tšernobylin ydinvoimala aloitti toimintansa vuonna 1977. Seitsemän vuotta myöhemmin kaikki ydinvoimalan neljä reaktoria olivat vihdoin käytössä. Neuvostoliitto halusi kuitenkin laajentaa ydinvoimalaa, ja Tšernobyliin ryhdyttiin rakentamaan vielä kahta uutta reaktoria. Näitä reaktoreita ei kuitenkaan ikinä otettu käyttöön, sillä tapahtui yksi historian vakavimmista onnettomuuksista – yksi käytössä olleista ydinreaktoreista tuhoutui 26. huhtikuuta 1986.Oli tapahtunut ydinonnettomuus, jolla oli ennennäkemättömät seuraukset.Tämä artikkeli käsittelee Tšernobylin hurjaa ydinonnettomuutta. Miksi onnettomuus tapahtui? Kuinka monen ihmisen terveyteen onnettomuus vaikutti? Kuinka moni menetti vuosien saatossa henkensä ydinsäteilylle altistumisen takia? Voisiko vastaavaa tapahtua vielä tänään?HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Efter pausen var Birgitte den første, der spurgte: "Hvor stor er risikoen for, at der kan ske noget på et A-kraftværk, f.eks. Barsebäck?""Det er der ingen der ved," svarede Jørgen. ‘Vi ved bare, at der tit sker småuheld. Det er, når flere småuheld indtræffer samtidigt, at den helt store ulykke kan ske. Den kan ske i morgen, eller den kan ske om tusinde år. Problemet er at ulykken kan ske.""18-årige Niels‘ største bekymring er, at han er vild med klassens flotteste pige, Birgitte. Så sker ulykken på atomkraftværket Barsebäck lige på den anden side af Øresund, og Niels bliver ligesom alle andre, der befinder sig i København, ramt af de dødbringende radioaktive stråler.Selvom Niels‘ historie er fiktiv, er historien alligevel realistisk. Den fortælles nemlig med udgangspunkt i det rigtige atomkraftværk Barsebäck og myndighedernes mangelfulde beredskabsplan, der skulle sættes i gang i tilfælde af en katastrofe på atomkraftværket.Henrik Nilaus (f. 1952) er en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1984 med bogen "De sa‘ det ikke ku‘ ske" og har efterfølgende udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Han har sidenhen gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Henrik Nilaus bevæger sig over forskellige genrer lige fra humoristiske detektivromaner til uhyggelige dystopier.

"Efter pausen var Birgitte den første, der spurgte: "Hvor stor er risikoen for, at der kan ske noget på et A-kraftværk, f.eks. Barsebäck?""Det er der ingen der ved," svarede Jørgen. ‘Vi ved bare, at der tit sker småuheld. Det er, når flere småuheld indtræffer samtidigt, at den helt store ulykke kan ske. Den kan ske i morgen, eller den kan ske om tusinde år. Problemet er at ulykken kan ske.""18-årige Niels‘ største bekymring er, at han er vild med klassens flotteste pige, Birgitte. Så sker ulykken på atomkraftværket Barsebäck lige på den anden side af Øresund, og Niels bliver ligesom alle andre, der befinder sig i København, ramt af de dødbringende radioaktive stråler.Selvom Niels‘ historie er fiktiv, er historien alligevel realistisk. Den fortælles nemlig med udgangspunkt i det rigtige atomkraftværk Barsebäck og myndighedernes mangelfulde beredskabsplan, der skulle sættes i gang i tilfælde af en katastrofe på atomkraftværket.Henrik Nilaus (f. 1952) er en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1984 med bogen "De sa‘ det ikke ku‘ ske" og har efterfølgende udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Han har sidenhen gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Henrik Nilaus bevæger sig over forskellige genrer lige fra humoristiske detektivromaner til uhyggelige dystopier.

Die Frage der endgültigen Lagerung von Atommüll ist ein Problem von nationaler Tragweite, dessen Lösung immer dringender wird, bisher aber sehr kontrovers diskutiert wird und mit vielen Emotionen verknüpft ist. Es besteht in Deutschland ein Konsens, diese Abfälle innerhalb der Landesgrenzen dauerhaft in tief liegenden Gesteinsschichten abzulagern. Diese Art der Endlagerung ist aber in erster Linie ein geologisches Problem und so auch nur von geologischer Seite her zu lösen. Daher stellt der Geologe Ulrich Dornsiepen die Problematik der Endlagerung objektiv, ideologiefrei und allgemein verständlich dar. Ein solches Hörbuch ist dringend nötig, da zwar die Information und Beteiligung breiter, betroffener Bevölkerungsteile eingefordert, aber niemals versucht wird, die offenen geologischen Fragen und ihre wissenschaftliche Lösung verständlich zu machen.