Geologi, geomorfologi og lithosfæren

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

"Færøerne hører til de sidste rester af et fortidsland, hvis udstrækning vi naturligvis ikke nøjagtig kender, men om hvilket vi dog antager, at det har nået fra Skotland i sydøst over Island til Grønland i nordvest; der strækker sig nemlig mellem disse lande en undersøisk højderyg, hvis overflade ligger omtrentlig 300 meter under havets overflade."Færøernes natur er på mange måder helt anderledes end resten af Danmarks, og den har i århundreder interesseret naturforskere og fascineret alle, der kom til de vindblæste øer. C.H. Ostenfelds bog fra 1905 beskriver de geologiske aspekter af Færøerne i forhold til de lande, øerne er forbundet med under havet, samt øernes plante- og dyreliv både på landjorden og i det frådende hav omkring de majestætiske øer.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

En tordnende masse af hvidt kommer væltende ned ad bjergsiden med over 300 kilometer i timen. Du har to – måske tre – sekunder til at flygte ...Laviner findes alle steder, hvor der er bjerge og sne. Her kan du blive klogere på det farlige naturfænomen.Du kan høre om ustabile snelag, om kontrollerede sprængninger og om en russisk ekspedition, der gik grueligt galt.Du kan også finde ud af, hvordan du aflæser en lavineskala, og hvorfor du sagtens kan tage på skiferie uden at være i fare.Maria Frantzen Sanko (f. 1982) er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.

For omkring 66 millioner år siden forårsagede en global begivenhed en revolutionerende udryddelse af alle ikke-fuglerelaterede dinosaurer. Men hvorfor uddøde de? Var det vulkaner, klimaforandringer eller asteroider, der var skyld i de store dyrs endeligt? Denne artikel går i dybden med nogle af de teorier, som geologer og palæontologer har fremsat om dinosaurernes udryddelse.VIDENSKAB er en serie om forskellige fænomener, som videnskaben kan være med til at forklare og give en bedre forståelse af. Gennem korte artikler og reportager får vi et indblik i nogle af de både hverdagslige og ekstraordinære fænomener, som videnskaben beskæftiger sig med.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Universet er et uudtømmeligt skatkammer af spændende dyr, planter og naturfænomener. Naturvidenskaben har i tusindvis af år forsøgt at kortlægge planeter og stjerner, at opdage og undersøge nye plante- og dyrearter samt at opfinde stærkere og stærkere mikroskoper til at undersøge de mikroorganismer, som vi opdager stadigt flere af.På baggrund af en lang række af datidens største videnskabelige værker fortæller "Universets undere" om plante- og dyreliv til lands, til vands og i luften. Andet bind fokuserer på pattedyrene på landjorden, hvor vi blandt andet møder chimpanser, orangutanger, dværgmus og vandrotter. Vi læser endvidere om forskellige sten- og klippearter og deres specielle formationer.Videnskaben er nået langt, siden "Universets undere" udkom i 1913-14, og bogen giver et spændende indblik i den førende forskning inden for naturvidenskaben i starten af det tyvende århundrede.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Det fanns de som trodde marken var värdelös - och så fanns det de som var helt säkra på motsatsen. I Västerbottens skogar verkade gruvdrömmen länge förbli just en dröm. Pionjärer som Oskar "Slekafot" Bergström ansågs tokiga när de gick och letade sten. Men en bit in på 1900-talet kom den stora vändningen. Malm av flera sorter identifierades på löpande band och bygden levde upp med gruvschakt och tillhörande personal. Det rådde guldfeber i Norrland. Och just guld skulle man faktiskt också komma att hitta i Fågelmyran, tre mil nordväst om Skellefteå. Här lades grunden till samhället som också skulle komma att bli ett av Sveriges mest välkända varumärken. Här uppstod Boliden."Guldfeber" är berättelsen om människorna som byggde Guldriket och skrev svensk industrihistoria. Den handlar om drömmarna, arbetarna och entreprenörerna - och om änkan som satt på en guldgruva.Åke Lundgren, född 1951, är författare och journalist. Han debuterade 1981 med dokumentärskildringen Långa lappflickan och totalt har han skrivit över tjugo romaner och pjäser. Många av hans böcker utspelar sig i Malå i Lappland och i Västerbotten där han växte upp. För sitt författarskap har Åke Lundgren tilldelats en rad priser, bland annat Östersunds-Postens litteraturpris och Norrlandsförbundets hedersbelöning Olof Högberg-plaketten.

Geograf og botaniker Martin Vahl gennemgår i denne bog vor planets vigtigste mineraler, inddelt i bjergarter og krystaller, og jordoverfladens form og bestanddele fra hav, sø og moser til klitter, bjerge og vulkaner.Martin Vahl (1869-1946) var en dansk geograf og botaniker. Han var professor i geografi ved Københavns universitet fra 1921-1940, og han er i dag især kendt for sine undersøgelser af forbindelsen mellem klima og plantevækst.

J.O. Bøving-Petersens skildring af klodens udvikling fra 1912 giver et spændende indblik i geologien i starten af det tyvende århundrede. Bogen fortæller om forskellige typer vulkaner og deres store betydning for kontinenternes udformning, om livets spæde opståen, de forskellige geologiske tidsaldre samt jordskorpens bevægelser.Den geologiske videnskab har muligvis modbevist teorier og påstande fremsat i "Vor klodes saga", efter bogens udkom for første gang i 1912. Bogen skal læses som et historisk dokument.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

"JanuarAllerede navnet på årets første måned har festlig klang, der bebuder den stigende kurve i naturens kredsløb og lader os ane forårets genkomst fjernt forude. Vel er vi endnu midt i vinteren – har endda dens strengeste tid i vente – men vintersolhvervet og den korteste, lysfattigste af årets 365 dage ligger bag; vi ved, at det på ny går fremad – mod lys, mod varme, mod rigere liv."J.O. Bøving-Petersen fører os igennem den danske naturs udvikling fra januar til december. Det er interessant at følge med i årets gang i 1918 og se, hvad der har forandret sig i dansk natur, siden bogen oprindeligt blev udgivet til i dag.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Geograf og botaniker Martin Vahl gennemgår planeten Jordens udviklingshistorie ved at gå i dybden med de sedimentlag, man finder i jordskorpen både under og over havets overflade, og inddele dens historie i en række tidsaldre.Martin Vahl (1869-1946) var en dansk geograf og botaniker. Han var professor i geografi ved Københavns universitet fra 1921-1940, og han er i dag især kendt for sine undersøgelser af forbindelsen mellem klima og plantevækst.