Geovidenskab

Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel? Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer. Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen. For eksempel kan vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi. Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente? Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i denne podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Rasmus O. Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet- Thomas Ploug, professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet- Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk

Året er 1941. Den schweiziske ingeniør George de Mestral vandrer gennem Alperne på vej hjem fra jagt, men han forstyrres konstant af de små burrefrø, der svæver i vinden og filtrer sig fast i hans jagttøj og i pelsen på hans jagthund. I løbet af et øjeblik, af hvad der må have været en mærkelig blanding af frustration og nysgerrighed, fødes der i George de Mestral en strålende idé. Et par årtier senere kender hele verden velcroen. Inspireret af de små, irriterende burrefrø udvikler George de Mestral den smarte lukkemetode, der blandt andet blev brugt til astronauternes rumdragter under månemissionen i 1969. Velcroens historie er en klassisk fortælling om denne uges podcasttema, biomimetik, også kendt som bionik - det videnskabelige felt, hvor teknologi udvikles med inspiration fra naturen.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Torben Lenau, lektor på Institut for Mekanisk Teknologi på DTU- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser. Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise. Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast. Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU- Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Mars lokker, pirrer og driller. Over 5000 års himmelstudier skulle der til, før mennesket nu er på nippet til at fravriste Den Røde Planet svaret på en af Solsystemets største gåder: Er der – eller har der været – liv på Mars? Når planetprofessor Jens Martin Knudsen tager os med på en medrivende rejse til vor naboklode, er han på hjemmebane. Hver en sten bliver vendt om vor viden, forskning og fantasier om Mars før og nu. Detaljeret, levende og fængende fører Jens Martin Knudsen og forfatteren Jens Kerte læseren à jour om det internationale boom i ubemandede missioner til vor naboklode i begyndelsen af det 21. århundrede. Nedtællingen til menneskets første skridt på Mars er begyndt.Jens Kerte er forfatter og kulturjournalist. Han har skrevet flere interviewbøger, blandt andet om astrofysik og andre videnskabelige emner, og har gennem en årrække arbejdet for Politiken."På grund af interviewformen får læseren glæde af rumforskerens formidlingstalent, og bogen er da også meget let at læse og forstå … Til allersidst er der en ordliste med forklaringer på alt fra ’asteroide’ til ’universet’. Hvis man slår op under ’Mars’, står der bare: "Læs denne bog" – og det er hermed en opfordring." – Sidsel Larsen, Politiken

De fleste astrofysikere er ret sikre på, at der findes intelligent liv masser af steder derude i det gigantiske univers. Også astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space), tidligere medarbejder ved Tycho Brahe Planetarium og Danmarks Rumcenter.Han hælder desuden til den teori, at kimen til ikke alene universets opbygning af stjerner og galakser, men også til livets mysterium og højere intelligens, lå nedfældet i Big Bang for 13,7 milliarder år siden, da alting tog sin begyndelse.I denne interviewbog af forfatter og journalist Jens Kerte tager Michael Linden-Vørnle springet helt ud i det dybeste kosmos i sin søgen efter udenjordisk liv med afsæt i den vellykkede mission til planeten Saturn og dens måne Titan.Jens Kerte er forfatter og kulturjournalist. Han har skrevet flere interviewbøger, blandt andet om astrofysik og andre videnskabelige emner, og har gennem en årrække arbejdet for Politiken.

Superprofessor Holger Bech Nielsen bliver betragtet som et geni af sine fysikerkolleger verden over. Han er kendt for sine entusiastiske og underholdende foredrag om Big Bang. I denne lettilgængelige bog fortæller atomfysikeren i tre interviews om universet før, nu og i fremtiden, mens forfatter Jens Kerte tegner et portræt af Holger Bech Nielsen og beretter om himmelstudier til alle tider.Jens Kerte er forfatter og kulturjournalist. Han har skrevet flere interviewbøger, blandt andet om astrofysik og andre videnskabelige emner og har gennem en årrække arbejdet for Politiken."Bogen er vældig stimulerende for både fantasi og omtanke." – Jesper Hoffmeyer, Politiken