Geofag, geografi og miljøvidenskab

Ein atmospharischer Roman, in dem der zeitgeschichtliche Hintergrund immer wieder indirekt behandelt wird: Der an einer Amnesie leidende ehemalige franzosische Soldat Jean-Marie Aladin ist gerade aus seinem militarischen Dienst entlassen worden und wandert nun durch das Hessische Ried. Er uberwintert auf dem dunklen Erlenhof, dessen Besitzer scheinbar in rechtsradikale Verschworungen involviert ist...-

Den globala ekonomin har länge byggt på obegränsade resurser och ständig tillväxt. Nu vet vi att vårt sätt att leva är ohållbart och allt fler ser över sina konsumtionsvanor. Vi pantar burkar, sopsorterar och köper ekologiskt. Men faktum är att ett hållbart sparande kan göra mer för klimatet och för ett hållbart samhälle. Dessutom är det lönsamt då bolag som satsar på hållbarhet nu går om sina konkurrenter och får bättre avkastning.I "Guld och gröna skogar" får du tips, råd och praktisk vägledning om hur du på bästa sätt kan använda ditt sparande för att bidra till en hållbar framtid - samtidigt som du gör ekonomiska vinster.Sasja Beslik är chef för hållbara finanser på Nordea och har prisats av kungahuset för sina insatser inom miljö- och hållbarhetstänkande.Karim Sayyad är senior analytiker inom hållbara finanser på Nordea och analyserar bolag med hjälp av miljömässiga, sociala och affärsetiska kriterier.

On vuosi 1867 ja eletaan Suomen historian pahimpia katovuosia. Talvi on kylma ja voimakas. Lunta sataa niin paljon, etteivat hevoset pysty kulkemaan hangessa. Aamuisin talojen asukkaat eivat saa oviaan auki, ellei joku hyvaonninen naapuri tule lapioimaan lunta pois. Kurjuus koettelee kansaa, ja ruoka alkaa loppua.Pietari Paivarinnan "e;Pikakuvia 1867 katovuodesta ja sen seurauksista"e; on aito ja koskettava kuvaus Suomen pahimmista nalkavuosista. Teos julkaistiin ensimmaisen kerran vuonna 1893. -

"Urtidens tomhed og øde, det gammeltestamentlige "Tohu Vabohu", hvorom 1. Mosebog fortæller, præger landjorden endnu langt ind i de mange millioner år, der udgør Jordens ældste oldtid – den, geologerne har døbt algonkiske tid, efter en canadisk, nu uddød indianerstamme for egne, hvor periodens jordlag har stor mægtighed."J.O. Bøving-Petersens bog om Jordens svundne tidsaldre begynder helt tilbage i den algonkiske tid og følger livets udvikling op til og ind i menneskets tidsalder, hvor mange af de tidligere arter må vige pladsen. Bogen fortæller både om dyre- og planteliv, klimaets udvikling og den geologiske udvikling.J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1927, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Der er vildt vejr overalt på Jorden, og én ting er sikker: Det bliver vildere. Noget skyldes klimaet, og noget har altid været vildt. Men hvor er det varmest? Hvor regner det mest? Hvor er det vildest? I denne bog får du svarene."Carlsens Klogebøger" er en serie, der gør dig klogere på ting, du gerne vil vide mere om.Christian Mohr Boisen (f. 1970) er cand.mag. i dansk, forfatter, oversætter og fodboldjournalist. Han skriver for store dagblade og magasiner, blandt andet Børsen og Euroman.

I 1915-16 ledede den norske etnograf og opdagelsesrejsende en stor ekspedition i det sydøstlige Borneo. Som den første europæer trængte han ind i regnskoven sydfra, og gennem længere tid opholdt han sig hos den indfødte befolkning, der, som i hans tidligere studier, havde hans store interesse. Med stor fortælleglæde og mange detaljer beskriver han ekspeditionen til Borneo i bogen "Under tropernes himmel".Carl Sofus Lumholtz (1851-1922) var norsk etnograf og opdagelsesrejsende, som især er kendt for sine grundige feltstudier blandt de oprindelige folkeslag i Australien, i Mexico og på Borneo. Han har fået flere dyrearter opkaldt efter sig, og han lægger også navn til en nationalpark i Queensland, Australien. Lumholtz udgav i alt seks bøger om sine opdagelser rundt om i verden. Han døde af tuberkulose ved Saranac Lake uden for New York, hvor han også ligger begravet.

Geograf og botaniker Martin Vahl gennemgår planeten Jordens udviklingshistorie ved at gå i dybden med de sedimentlag, man finder i jordskorpen både under og over havets overflade, og inddele dens historie i en række tidsaldre.Martin Vahl (1869-1946) var en dansk geograf og botaniker. Han var professor i geografi ved Københavns universitet fra 1921-1940, og han er i dag især kendt for sine undersøgelser af forbindelsen mellem klima og plantevækst.

Da geolog og polarforsker A.E. Nordenskiöld sammen med sin besætning i 1878 stævnede ud fra Karlskrona i Sverige om bord på dampskibet Vega, var det for som den første at sejle gennem Nordøstpassagen og hele vejen rundt om det eurasiske kontinent.Nordenskiöld beskriver ekspeditionen i detaljer i tobindsværket 'Vegas rejse omkring Asien og Europa'. I første bind beskrives rejsen rundt om Skandinavien, Rusland og Sibirien, hvor Vega må overvintre lige nord for Beringsstrædet på grund af de voldsomme ismasser.Nils Adolf Erik Nordenskiöld (1832-1901) var svensk geolog og polarforsker, der i 1878-1880 som den første sejlede gennem Nordøstpassagen og rundt om det eurasiske kontinent om bord på dampskibet Vega. Nordenskiöld var født i Finland, men valgte i 1858 at flytte til Sverige på grund af de politiske forhold i hjemlandet.

I doktordisputatsen "Madeiras vegetation" påviser Martin Vahl de temperaturbestemte grænser for atlanterhavsøens vigtigste plantesamfund og beskriver blandt andet samspillet mellem planteforhold, klima og jordbundsforhold.Martin Vahl (1869-1946) var en dansk geograf og botaniker. Han var professor i geografi ved Københavns universitet fra 1921-1940, og han er i dag især kendt for sine undersøgelser af forbindelsen mellem klima og plantevækst.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Ottende og sidste bind fortæller om øerne langs Jyllands vestkyst. Her har livet i tidligere tider været særdeles hårdt, for vinden og havet er barskt ved øer som Fanø, Mandø og Rømø. Ikke desto mindre byder øerne på en uovertruffen natur og en spændende historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Syvende bind fortæller om de mange øer, der ligger i og omkring Limfjorden. Øer som Thyborøn, Mors, Livø, Gjøl, Egholm og Langerak har alle sin charme og særpræg og gemmer på spændende historier.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Da geolog og polarforsker A.E. Nordenskiöld sammen med sin besætning i 1878 stævnede ud fra Karlskrona i Sverige om bord på dampskibet Vega, var det for som den første at sejle gennem Nordøstpassagen og hele vejen rundt om det eurasiske kontinent.Nordenskiöld beskriver ekspeditionen i detaljer i tobindsværket 'Vegas rejse omkring Asien og Europa'. I andet bind beskrives rejsen gennem Beringsstrædet, rundt om Asien og gennem Suezkanalen, indtil Vega kan sejle ind i Stockholm, hvor ekspeditionen bliver modtaget med stor højtidelighed og festivitas.Nils Adolf Erik Nordenskiöld (1832-1901) var svensk geolog og polarforsker, der i 1878-1880 som den første sejlede gennem Nordøstpassagen og rundt om det Eurasiske kontinent om bord på dampskibet Vega. Nordenskiöld var født i Finland, men valgte i 1858 at flytte til Sverige på grund af de politiske forhold i hjemlandet.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Sjette bind fortæller om de mange små øer i Kattegat. Vi hører om Samsø, Læsø og Tunø, der er yndede feriemål for mange fra fastlandet, men også om mindre øer som Hesselø, Eskilsø, Sejerø, Anholt og Endelave, der alle byder på sine egne historier og landskab.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

"Dansk jagt i 50 år. 1931-1982" er efterhånden blevet en klassiker blandt jægere. Forfatteren Egon Sørensen, der selv var en ivrig jæger og fortaler for bæredygtig natur- og vildtpleje, fortæller om de mange forandringer den danske jagtkultur og -lovgivning undergik i perioden 1931-1982. Det er en bog, der forholder sig politisk og historisk til jagtområdet, men som også hygger om læseren med spændende jagtanekdoter fra forfatterens eget liv.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

H.C. Ørsted var en af 1800-tallets største og mest markante videnskabsmænd. Hans opdagelser inden for naturvidenskaben har haft uvurderlig betydning for videnskabens store udvikling overalt i verden i 1800-tallet. Her foreligger en samlet udgave af hans naturvidenskabelige skrifter i tre bind. Bøgerne blev udgivet første gang i 1920.Første bind indeholder skrifter fra årene 1797-1808.Den danske fysiker, kemiker og farmaceut Hans Christian Ørsted (1777-1851) er en af Danmarks største videnskabsmænd og opfindere nogensinde. Hans naturfilosofiske tanker har haft en enorm påvirkning på guldalderens digtning og livssyn, og hans opdagelser er bredt anerkendte over hele verden.

H.C. Ørsted var en af 1800-tallets største og mest markante videnskabsmænd. Hans opdagelser inden for naturvidenskaben har haft uvurderlig betydning for videnskabens store udvikling overalt i verden i 1800-tallet. Her foreligger en samlet udgave af hans naturvidenskabelige skrifter i tre bind. Bøgerne blev udgivet første gang i 1920.Tredje bind indeholder en række blandede afhandlinger skrevet af H.C. Ørsted for hans landsmænd i årene 1798-1851.Den danske fysiker, kemiker og farmaceut Hans Christian Ørsted (1777-1851) er en af Danmarks største videnskabsmænd og opfindere nogensinde. Hans naturfilosofiske tanker har haft en enorm påvirkning på guldalderens digtning og livssyn, og hans opdagelser er bredt anerkendte over hele verden.

H.C. Ørsted var en af 1800-tallets største og mest markante videnskabsmænd. Hans opdagelser inden for naturvidenskaben har haft uvurderlig betydning for videnskabens store udvikling overalt i verden i 1800-tallet. Her foreligger en samlet udgave af hans naturvidenskabelige skrifter i tre bind. Bøgerne blev udgivet første gang i 1920.Andet bind indeholder skrifter fra årene 1808-1858.Den danske fysiker, kemiker og farmaceut Hans Christian Ørsted (1777-1851) er en af Danmarks største videnskabsmænd og opfindere nogensinde. Hans naturfilosofiske tanker har haft en enorm påvirkning på guldalderens digtning og livssyn, og hans opdagelser er bredt anerkendte over hele verden.

"Efter pausen var Birgitte den første, der spurgte: "Hvor stor er risikoen for, at der kan ske noget på et A-kraftværk, f.eks. Barsebäck?""Det er der ingen der ved," svarede Jørgen. ‘Vi ved bare, at der tit sker småuheld. Det er, når flere småuheld indtræffer samtidigt, at den helt store ulykke kan ske. Den kan ske i morgen, eller den kan ske om tusinde år. Problemet er at ulykken kan ske.""18-årige Niels‘ største bekymring er, at han er vild med klassens flotteste pige, Birgitte. Så sker ulykken på atomkraftværket Barsebäck lige på den anden side af Øresund, og Niels bliver ligesom alle andre, der befinder sig i København, ramt af de dødbringende radioaktive stråler.Selvom Niels‘ historie er fiktiv, er historien alligevel realistisk. Den fortælles nemlig med udgangspunkt i det rigtige atomkraftværk Barsebäck og myndighedernes mangelfulde beredskabsplan, der skulle sættes i gang i tilfælde af en katastrofe på atomkraftværket.Henrik Nilaus (f. 1952) er en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1984 med bogen "De sa‘ det ikke ku‘ ske" og har efterfølgende udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Han har sidenhen gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Henrik Nilaus bevæger sig over forskellige genrer lige fra humoristiske detektivromaner til uhyggelige dystopier.

När familjen Hagéus Schmidt får höra att deras semester i Thailand blivit förlängd med hela två dagar känns det som en dröm gått i uppfyllelse. Två extra dagar i paradiset. Väl inne på den sista semesterdagen står väskorna packade. Hela familjen är på stranden förutom pappa Bertil som ligger och vilar på rummet. Ett sista dopp i havet, tänker de och mamma Ann har de tre barnen med sig: Julius, Gösta och Karin. Plötsligt stiger vågorna och Bertil kommer springande. "Spring," skriker han. Och det gör de. Den 26 december 2004 försvinner den 9-årige Gösta ner under vattenytan. Han kommer inte upp igen. Fyra månader senare kommer hans kropp hem i en kista draperad med den svenska flaggan. Det här är en mammas berättelse om semestern som förvandlades till en mardröm, om sorgen och hur man lever vidare efter att ha förlorat sitt barn."Att leva på ändå" är en självbiografi skriven av Ann Hagéus. Det är hennes debutbok.

»Naomi Kleins Arbeit hat mich immer bewegt und geleitet. Sie ist die größte Chronistin unseres Zeitalters des Klima-Notstands, sie inspiriert Generationen.« – Greta ThunbergDeepwater Horizon, das Abschmelzen des Polareises oder Fracking – der Mensch betreibt Raubbau an seiner Lebensgrundlage: der Erde. Die bekannte Umweltaktivistin Naomi Klein hat mit »Green New Deal« ihr bislang wichtigstes Buch geschrieben: Angesichts der unverminderten Zerstörung unserer Umwelt und laxen Gesetzen zeigt sie, warum die Vision einer grünen Zukunft nicht nur nötig, sondern absolut unumgänglich ist. Wir leben bereits mitten in der Klima-Katastrophe. Nur ein breites politisches und gesellschaftliches Bündnis kann die Bedrohung noch abwenden. Naomi Klein zeigt, wie das klappen kann und welche Maßnahmen nötig sein werden.Naomi Klein, Jahrgang 1970, ist eine der renommiertesten Intellektuellen unserer Zeit. Die kanadische Journalistin feierte ihren Durchbruch 2000 mit dem internationalen Bestseller No Logo! über die Arbeitsbedingungen in den Textilfabriken Südostasiens. Er gilt als "Bibel einer Bewegung" (New York Times). Naomi Klein war u. a. Miliband Fellow an der London School of Economics und erhielt einen Ehrendoktortitel für Zivilrecht des University of King's College in Nova Scotia. Sie schreibt und berichtet regelmäßig für große Sender und Zeitungen wie CNN, BBC und The Washington Post.

Tällä vuosisadalla ilmasto muuttaa kaiken. Suomella on yksi jalka vanhassa maailmassa: siellä metsäteollisuus ja tehomaatalous ohjaavat politiikkaa, jatkuva kasvu perustuu öljyn kulutukseen, ja jokaisella uudella sukupolvella on aina edeltäjiään enemmän tavaraa ja hyvinvointia. Toinen jalka on astumassa täysin toisenlaiseen maailmaan, jota emme vielä tunne.Hyvän sään aikana tutkii Suomea keskellä ihmiskunnan historian jännittävintä käännettä. Kun luonnonvoimat uhkaavat karata ihmisen hallinnasta ja mullistavat talouden ja politiikan, pieni maa yrittää keksiä itsensä uudelleen. Sen asukkaat satsaavat biotalouteen ja kehittävät uusia kasviproteiineja, perustavat omavaraisyhteisöjä ja investoivat asejärjestelmiin. He pelkäävät muutosta, kiistävät muutoksen ja toivovat muutosta.Hanna Nikkanen on tutkiva toimittaja, joka on julkaissut neljä tietokirjaa sekä saanut mm. tiedonjulkistamisen valtionpalkinnon ja Bonnierin suuren journalistipalkinnon. Hän kirjoittaa yritystoiminnasta, internetistä ja ympäristöstä. Nikkanen on yksi pitkää journalismia julkaisevan Long Playn perustajajäsenistä, ja hän toimii Tampereen yliopiston journalistiikan vierailijaprofessorina lukuvuonna 2016–2017. Työryhmään kuuluvat Silja Annila, Elli Harju, Sanni Harmanen, Tiina Heikkilä, Juho Kankaanpää, Esa Keskinen, Ella Kiviniemi, Minea Koskinen, Linda Manner, Sanni Mattila, Jannika Melkko, Erkki Mervaala, Markus Mäki, Samuli Niinivuo, Alma Onali, Sanna Pekkonen, Lasse Poser, Johannes Roviomaa, Reetta Rönkä, Sinikka Suominen ja Kaisa Uusitalo.

Det brukar sägas att människan vet mer om rymden än om haven. Inte för att förolämpa Stephen Hawking och hans vänner, men eftersom vi inte vet rymdens exakta storlek går påståendet inte att bevisa. Det baseras främst på att vi skickat 12 människor till månen sedan 1969, jämfört med bara 3 till havets djupaste punkt, Marianergraven. Enligt NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration in the US), täcker haven 71 procent av jordklotets yta och innehåller 97 procent av jordklotets vatten. Trots dett är mer än 95 procent av undervattensvärlden fortfarande outforskad.Ett par hundra meter ned under vattnets yta finns inget ljus, och 1 000 meter ned är allt en mörk avgrund. Det är här, i mörkrets rike, som några av världens underligaste varelser lever. Följ med och utforska livet under havet och några av de mest spektakulera varelserna som existerar!VETENSKAP är en serie om olika fenomen som med hjälp av vetenskapen går att förklara, utforska och få en bättre förståelse av. I kortare artiklar och reportage följer vi med i vetenskapens alla vrår för att förklarat såväl vardagliga som extraordinära fenomen.Ursprungligen publicerad av Orage.

De klimaforandringer, der længe har været forudsagt blandt verdens førende forskere på området, udvikler sig i dag hurtigere og endnu mere dramatisk, end det først blev stillet i udsigt. Så det er på tide at handle. Det mener også James Lovelock, der i 1970’erne fremsatte Gaia-teorien. I "Gaias forsvindende ansigt" kommer han med en sidste advarsel til Jordens befolkning. Planeten skal nok overleve, men hvis vi mennesker ønsker at være en del af dens fremtid, er vi nødt til at gøre noget nu.Den britiske forsker James Lovelock (f. 1919) har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler. Mest kendt er han dog for Gaia-teorien, der blev præsenteret første gang på dansk i "Gaia – Et nyt syn på Jordens liv" i 1987. James Lovecock var gennem en lang karriere professor på Institut for kyberteknik ved Reading University. I 2005 kom han på top-hundrede over verdens intellektuelle.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Tredje bind fortæller om Langeland og øerne omkring den. De små øer byder på alsidig og spændende natur, hyggelige byer og en lang og interessant historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Femte bind tager os blandt andet med til Okseøerne, Årø, Barsø, Illum, Fænø, Æbelø, Sprogø og Als, hvor vi hører om det berømte slag i krigen i 1864.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Første bind handler om Bornholm, Møn, Langø, Tærø, Bogø og Farø, der alle har sit eget særpræg og historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Fjerde bind tager os med til nogle af øerne i den vestlige del af Det sydfynske Øhav. Bogen fortæller blandt andet om Avernakø, Lyø, Bjørnø, Hjortø og Ærø, der blandt andet er kendt for sin skønne natur.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Solen skinnede højt og stærkt på den skyfri himmel. Den så ikke ud til at vide, at det azurblå hav under den, snart ville tilintetgøre næsten alt på sin vej. Sumatra er en feriedestination. Uanset om du kommer i højsommeren eller over jul, mødes du af hvide, varme strande, velkommende sand, små traditionelle fiskerbåde og palmer, der blæser i vinden så langt øjet rækker. Turister og lokalbefolkning nyder paradisets helsende fordele, lykkeligt uvidende om den usynlige kæmpe, der er på vej imod dem. Det her er historien om tsunamikatastrofen i det indiske ocean og om hvordan mange, mange menneskers beslutsomhed reddede liv og sørgede for, at en naturkatastrofe af samme omfang aldrig ville ske igen.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Barack Obama og verdens øvrige politiske ledere mødtes i december 2009 i København for at løse verdens klimaproblemer. Byen blev også invaderet af 5.000 journalister, titusindvis af demonstranter og en lang række klimakendisser som sir Richard Branson, Arnold Schwarzenegger og vores egen Bjørn Lomborg.Michael Jeppesen møder (næsten) dem alle i denne insider-beretning fra klimakonferencen. Bogen handler ikke kun om en mand, der hvirvles ind i det største topmøde i Danmark nogensinde. Den handler også om vores fælles hykleri og om vores tilbøjelighed til at lade os forføre af ord, drømme og varm luft.»Hvis denne bog sælger så godt, at alle træer på jorden skal fældes, og vi dør af iltmangel, gør det ikke noget. Michael Jeppesen har skrevet den bedste, skarpeste og sjoveste beretning om det største fidusnummer i vor tid; Klimatopmødet. Denne bog er journalistik, som det skal eksekveres: Det er morsomt, det er ondt, og vigtigst af alt: det er sandheden.«- Mads BrüggerMichael Jeppesen (f. 1975) er dansk journalist og forfatter og har i løbet af sin karriere lavet både radio og tv samt skrevet for blandt andet Ekstra Bladet, Urban og Politiken. Michael Jeppesen står desuden bag bøgerne "Før ørerne falder af" og "Dr. Jeppesen Uncut".

"Vores egen kultur befinder sig i en krise. Efter at vi gennem generationen målbevidst har arbejdet på at forøge vores velstand og magt og bekvemmelighed, er vi pludselig standset op over for en række uhyggelige problemer. Teknikken har vist sig at have så destruktive kræfter, at den vil gøre det muligt for den ene gruppe mennesker at udrydde den anden eller alle andre totalt – og måske mennesket og med det alt liv på jord. De moderne kernevåben, bakterievåben, kemiske våben – alle kan de føre til menneskets udslettelse."I starten af 1970’erne stillede Mads Lidegaard en række spørgsmål, som kun er blevet mere relevante, som årene er gået. Er vækst og fremgang altid ønskværdigt? Hvad er risiciene ved det øgede overforbrug, der kommer mere og mere ud af kontrol? Og har vi ikke pligt til at beskytte livsmønstret hos de oprindelige befolkninger i Grønland, Australien og andre steder, hvis liv vi har grebet så voldsomt ind i, mod det kaos af overforbrug og den forurening, der truer vores egen eksistens?Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.