Geofag, geografi og miljøvidenskab

"Det indre Tyskland har allerede nu i februar som med ét slag forandret sig, og forandringen er endda meget påfaldende. De tyske borgere er urolige, lette at ophidse, næsten forpinte, man har en fornemmelse, som om en eller anden usynlig hånd pinte og plagede dem på et sted, hvor de ikke kunne komme til at slå igen eller jage bort. Gaderne i Berlin er meget tomme. Lørdag aften mellem 10 og 11 talte jeg på den ene side af Unter den Linden så langt øjet kunne række 4 mennesker."Under første verdenskrig drager Johannes Poulsen ud i verden for at suge til sig af indtryk fra andre lande og andre befolkninger. Første land, han når til, er Tyskland. I februar 1915 er landet helt forandret i forhold til før verdenskrigens udbrud i 1914. Gåpåmodet, optimismen og åbenhjertigheden, som han før har oplevet i Tyskland, er afløst af en trykkende dommedagsstemning, som driver ham videre ud i verden, som han opdager er lige så forandret som Tyskland."Gennem de fagre riger" er en spændende rejseskildring af turen gennem Europa, afrejsen fra den italienske havneby Genova, gennem Suezkanalen og Det Røde Hav, gennem Egypten, Indien og længere og længere østpå, til han til sidst når hjem til Danmark igen. Bogen udkom første gang i 1916.Johannes Poulsen (1881-1938) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og forfatter, der både optrådte på de skrå brædder og på film. Som forfatter er han særligt kendt for rejseskildringen "Gennem de fagre riger" fra 1916.

Forebyggelse af miljøbetinget sygdom er omdrejningspunktet i tidligere embedslæges Jens Steensbergs essaysamling "Medicin, miljø og mennesker".Under de tre overskrifter handler artiklerne om psykologi, miljøpolitik og sundhedsfaglige problemstillinger, som forfatteren har haft direkte berøring med via sit arbejde, og flere af artiklerne har dermed også en personlig, menneskelig vinkling.Artiklerne er alle tidligere er udkommet i pressen.Bogen, der udkom første gang i 1990, henvender sig til læsere med interesse for sygdomsforebyggelse og miljøpolitik, og til fagfolk, der arbejder med klima- og miljøpolitikJens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

Heldigvis behøver man ikke rejse langt væk for at få store oplevelser sammen som familie. Flere og flere vælger at holde ferie hjemme i Danmark. Bogen her giver gode ideer til nye, spændende eventyr, som man kan finde i sit eget land.Bogen er fyldt med gode tips, så man nemt kan planlægge sin egen ferie. Forfatteren rejser rundt sammen med sin familie, og oplevelserne bliver fortalt gennem både de voksnes og børnenes øjne. De undersøger blandt andet, hvordan det er at surfe på Vesterhavets bølger, vandre blandt vilde kaniner på øen Endelave og sove på toppen af et træ.Nanna Hyldgaard Hansen er forfatter, foredragsholder og journalist. Hun har beskæftiget sig med økologi, klima og bæredygtighed gennem det meste af sit arbejdsliv, senest som kommunikationschef i en grøn NGO. Nanna står blandt andet bag bestsellerbogen "Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance".

"Færøerne hører til de sidste rester af et fortidsland, hvis udstrækning vi naturligvis ikke nøjagtig kender, men om hvilket vi dog antager, at det har nået fra Skotland i sydøst over Island til Grønland i nordvest; der strækker sig nemlig mellem disse lande en undersøisk højderyg, hvis overflade ligger omtrentlig 300 meter under havets overflade."Færøernes natur er på mange måder helt anderledes end resten af Danmarks, og den har i århundreder interesseret naturforskere og fascineret alle, der kom til de vindblæste øer. C.H. Ostenfelds bog fra 1905 beskriver de geologiske aspekter af Færøerne i forhold til de lande, øerne er forbundet med under havet, samt øernes plante- og dyreliv både på landjorden og i det frådende hav omkring de majestætiske øer.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

"Danmark har været et af de lande, hvor der først oprettedes en såkaldt biologisk station med det formål at gøre videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vore nyttefisks liv og færden."C.H. Ostenfeld fortæller om de første danske havundersøgelser, og hvad de fandt frem til. Bogen udkom første gang i 1904, da havundersøgelser stadig var en ny ting i Danmark, og hvor disse undersøgelser endnu skulle berettige deres eksistens på statsbudgettet. Bogen er interessant læsning for enhver, der interesserer sig for de danske farvande og for miljøpolitikkens historie.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

När kända äventyrare kommer på tal tänker säkert de flesta Christopher Columbus. Kanske Vasco da Gama. Magellan? De Soto någon? I detta sällskap hör svensken S.A. Andrée hemma."Polarhjälte : en bok om S.A. Andrée" målar ett händelserikt karaktärsporträtt av Sveriges kanske mest kända upptäcktsresande. Hans tidiga äventyr skildras, som flygningen med luftballong från Stockholm till Finland bland lågt gående moln, men boken fokuserar givetvis främst på hans häpnadsväckande polarexpedition. Förberedelserna, utförandet och det brutalt tragiska slutet.Anders Eje är Axel Esséns (1880-1951) mest förekommande pseudonym. Han skrev främst exotiska underhållningsromaner, ofta på platser som Ceylon. Han arbetade även på olika tidningar, bland annat som redaktör för Vecko-Journalen.

Tag med Bent Nielsen, når han følger i sporene på Knud Rasmussen, der i 1924 krydsede Beringstrædet for at besøge yupik-befolkningen i Rusland. Gennem unikt historisk kildemateriale, personlige erfaringer fra Danske Tjukotka Ekspeditioner og interviews med befolkningen, der selv har oplevet voldsomme politiske forandringer, fortæller han om yupik-minoritetens dagligdag fra den russiske revolution i 1917 og frem til i dag.Bent Nielsen er eskimolog, ph.d. og direktør for Arktisk Institut, der dokumenterer og formidler Danmarks historie i Grønland og Arktis. Bent Nielsen har siden 1998 ledet seks Tjukotka-ekspeditioner med det formål at studere yupik-folkets historie og levevilkår.

Este tratado agrícola trae a la luz una de las facetas menos conocidas del autor del Martín Fierro, celebérrimo poema épico argentino.Instrucción del estanciero contiene: un repaso histórico de la cría ganadera en los países del Cono Sur; un análisis de los diferentes tipos de pastos que se hallan en la pampa húmeda; consejos sobre las construcciones idóneas para una hacienda; recomendaciones técnicas para domesticar y cuidar a los caballos, vacas y ovejas; criterios a tener en cuenta en la selección del personal en la estancia.Se constituye así en un documento histórico sobre la ocupación del campo en Sudamérica, sazonado con las grandes dotes de observador que distinguían a Hernández.José Hernández (Charcas de Pedriel, 1834 - Buenos Aires, 1886) fue un escritor, militar y periodista nacido en la Argentina. Su poema Martín Fierro, compuesto por El gaucho Martín Fierro (1872) y La vuelta de Martín Fierro (1879), lo convirtió en una de las principales plumas sudamericanas de la segunda mitad del siglo XIX. Se opuso al poder centralizado en la capital y escribió multitud de artículos a favor del federalismo. También colaboró en distintas obras del Estado argentino en consolidación.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Miljø har både en naturfaglig og en politisk side. Naturfagene kan dokumentere, hvordan naturen har det, og anbefale løsninger. Men herfra og til handling er der et langt spring. Handling kræver beslutninger, og de er politiske. Formålet med denne bog er at afdække miljøets politiske side. Bogen handler om økonomi, magt og interesser.Lars Søndergårds "Miljø og politik" udkom første gang i 1994.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

Klimakrisen forværres dag for dag, mens den økonomiske vækst ufortrødent fortsætter. Grøn omstilling bliver set som redningen, men det er en falsk forhåbning. Der skal mere til. Vil vi overleve, kræver det en gennemgribende forandring i vores samfund: Kapitalismens afslutning.Denne tankevækkende bog forklarer, hvorfor vi må tage afsked med kapitalismen, selvom den har skabt mange positive udviklinger. Ulrike Herrmann fortæller skarpt og spændende om de historiske linjer, inden hun gør op med illusionen om grøn vækst. Endelig giver hun et bud på, hvordan vi er nødt til at leve i fremtiden.Ulrike Herrmann (f. 1964) har været fascineret af kapitalismen siden skoletiden. Hun uddannede sig til bankassistent, studerede filosofi og historie og blev journalist. I dag er hun erhvervsredaktør på den tyske avis taz, bosiddende i Berlin og forfatter til en række bestsellere om økonomiske og sociale forhold. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Andet bind af "Den vide verden" omhandler Nord-, Syd- og Mellemamerika og de øgrupper, der ligger omkring de enorme kontinenter."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

Har du spørgsmål om klimaet, som dine forældre, lærere eller dit kæledyr ikke kan svare på?Svarer de bare "Øhh ... Det skal du ikke tænke på" eller "Vuf!" når du spørger?Her i bogen får du svar på spørgsmål som:Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer?Hvorfor er en koprut ekstra dårlig for klimaet?Bliver det muligt at flytte til Mars?Og den gode nyhed er, at vores planet og de planter og dyr, som lever her, faktisk er ret seje!Vidste du f.eks. at:... vand kan forvandles til varme og strøm?... nogle dyr har superkræfter?... træer er en slags CO2-bank?Jo mere vi ved, jo bedre er vi rustet. Det er mantraet i denne nye, optimistiske klimabog, der møder børn i øjenhøjde og svarer på de store og vigtige spørgsmål, som mange børn går rundt og tænker på.Nina Bendixen (f. 1982) er journalist, men er mest kendt for sine vejrudsigter på tv og i radioen. Hun er stifter af Klimakysset, som bl.a. planter træer, og så er hun Børneavisens klimanørd.Margrethe Brun Hansen (f. 1948) er børnepsykolog og forfatter til en lang række bøger om emnet, og så er hun konsulent på bl.a. de populære børneprogrammer "Karlas fantalastiske klasse" og "John Dillermand".

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Tredje bind af "Den vide verden" fokuserer på Danmark og beskriver landets natur, landskab, byer og kulturarv, som den kan ses rundt omkring i det ganske land."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

Ønsker du at leve mere bæredygtigt i hverdagen, men er i tvivl om, hvor du skal starte? Mange læser om klimakrisen og vil gerne ændre alt på én gang, men så bliver de overvældede og går i stå. Andre tænker, at det blot er en dråbe i havet, at vi hver især ændrer vores daglige vaner, når nu krisen er så omfattende og kræver systemændringer.Den gode nyhed er, at vi som individer kan gøre rigtig meget for at løfte vores del af at løse klimakrisen. Forskning viser, at det kun kræver en mindre procentdel af en befolkning, der går foran og ændrer sine vaner, forbrugsmønstre og handlinger, så vil resten efterhånden følge trop.Med denne bog i hånden får du et kærligt skub til at indarbejde nye, grønnere vaner én ad gangen ved hjælp af 28 daglige udfordringer. Som bonus vil du, ud over at spare både tid og penge i hverdagen, efter al sandsynlighed også opleve at få et både roligere og mere glædesfyldt liv.Bogen er en del af serien 28 dage til ..., som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og arbejder inden for den finansielle sektor. Siden 2019 har Jane skrevet fem bøger, og hun driver sin egen blog, udgiver podcasts og administrerer Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 26.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud. Her er masser af tips til, hvordan man ændrer sine vaner, så de arbejder for og ikke imod én.

”I mere end 200 år havde Spaniens herredømme hvilet over Rio Grandes opland, dets udposter havde flokket sig om den lille by Santa Fè, og alskens indskrænkninger og hæmmende lovbestemmelser havde i al denne tid rejst en mur omkring livet i disse egne, så at de havde været komplet afskårne fra enhver forbindelse med den voksende magt i Østen.”Hvilke karavaneveje brugte amerikanerne til at udvide mod vest? Hvordan udforskede man prærien, og hvordan tog man den i besiddelse? Hvilken politik førte de hvide over for de indfødte amerikanere, da det var lykkedes at erobre hele det store land?”Kampen om prærien” fra 1915 er en af de første danske fremstillinger af amerikansk historie og bygger på nogle af tidens vigtigste amerikanske kilder. Bogen giver et interessant indblik denne dele af Amerikas historie, som man anså den omkring århundredeskiftet.”Kampen om prærien” er skrevet i 1915 med datidens sprogbrug.Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.

Stürmisch zieht einen „In meines Vaters Haus" sofort in den Bann. Denn nicht nur das Wetter fegt geradezu apokalyptisch über die Algarve in Portugal hinweg. Über Paul, den in Frankfurt lebenden Erben eines internationalen Unternehmens, bricht das Leben herein. Das unbekümmerte Dasein eines Studenten aus reicher Familie liegt hinter ihm und die erbarmungslosen Herausforderungen des Geschäftslebens, die hartherzigen Anforderungen seines patriarchalischen Großvaters Otto, sowie sein verwirrendes Liebesleben holen ihn ein.Eingebettet sind Pauls Herausforderungen in die großen gesellschaftlichen Themen unserer Zeit. Der Klimawandel und herausfordernde Wirtschaftsthemen begleiten die Handlung stets auf hohem fachlichem Niveau und mit scharfem Verständnis für die Zusammenhänge.Die Firma muss gerettet und in neue Zeiten geführt werden. Aber können Paul und die dynamische und begehrenswerte neue Finanzvorständin Diana das schaffen? Und wie verträgt sich das alles mit der Umwelt? Kann man den Kampf dafür überhaupt noch gewinnen? Und kann sich Paul gegen den mit allen Wassern gewaschenen und kaltblütigen Unternehmer Thomas Watson durchsetzen?Tobias Haarburger wurde 1965 in Stuttgart geboren. Er studierte Ingenieurwesen und Literaturpsychologie (ohne Abschluss). Tobias leitete Industrieprojekte in vielen Ländern. Tobias interessieren Veränderungen in Menschen, die in der Mitte ihres Lebens stehen. Veränderungen die durch innere Bedürfnisse, oder äußere Ereignisse ausgelöst werden. Menschen entwickeln sich ihr Leben lang, sie suchen nach ihren Versäumnissen, ihren Schwächen und erkennen ihre Kräfte und Talente. Tobias interessiert sich für klassische Musik, Theater und Literatur. Er lebt und arbeitet in Hannover.

I ’Veganske kålhydrater’ fortæller forsker Anette Sams, og hendes datter, Celine Sams, hvorfor danskerne kan nyde godt af at droppe kødet og spise (endnu) flere grøntsager.Anette Sams har i flere bøger – blandt andet i bestsellerne ’Sandheden om sukker’ og ’Kålhydrater’ – på basis af forskning forklaret, hvorfor danskerne bør spise flere uforarbejdede fødevarer – både grøntsager og animalske produkter. Men da datteren Celine først blev vegetar og siden veganer, måtte Anette ændre sit syn på både kroppens og jordens sundhed. Resultatet er blevet ’Veganske kålhydrater’, hvor Anette og Celine Sams med et dybdeborende blik på kroppens biologi viser, hvordan raffinerede kulhydrater fra pasta, brød og sukker skaber en krop i ubalance.Vejen til en stærk(ere) og sund(ere) krop går derimod ifølge forfatterne og videnskaben gennem at spise masser af uforarbejdede grøntsager, der skaber et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem. Ved enten helt at droppe eller blot skære ned på de animalske produkter giver vi samtidig vores klode bedre muligheder for at skabe en så sund og mangfoldig natur, der kan eksistere for de kommende generationer. Sammen med videnskaben får læseren 35 lækre, velsmagende veganske opskrifter, udviklet af kokken Morten Fenger. Opskrifter, der kan kombineres med animalske fødevarer, skulle læseren ønske det.

Hvorfor er dit legetøj guld værd? Og hvorfor skal du ikke smide dit gamle legetøj i skraldespanden? I sjette afsnit af Jorden kalder Radionauterne kan du blive klogere dit legetøjs lange rejse, og lære, hvordan DU kan hjælpe moder jord ved at tage i tivoli og køre i karruseller.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Malene Møhl, havbiolog hos WWF & Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, samt Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvordan ser fremtiden ud? Og bliver Moder Jord mon glad igen? I ottende afsnit af Jorden Kalder Radionauterne kan du komme med på en mega sej rejse til fremtiden, hvor du blandt andet kan møde din hjemmerobot, Robbie, køre med en selvkørende bus og besøge et kæmpestort indendørs plantetårn.Medvirkende: Ebbe Korsgaard Andersen, Beyond Coffee, samt Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek ModinProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvorfor klimaprutter din mad? Og hvorfor er det godt at spise sin madpakke op? I syvende afsnit af Jorden kalder Radionauterne kan du komme med på en flyvetur over Danmark, lære hvilket dyr der laver klimabøvser og møde en skør type, der laver ny mad ud af gammel mad.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Kirsten Halsnæs, DTU og Ebbe Korsgaard Andersen, Beyond Coffee, samt Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek ModinProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Klimaet tager lang tid om at ændre sig, men vejret sladrer allerede nu om, at der kommer mere regn – faktisk meget mere regn – i fremtiden. I andet afsnit af Jorden kalder Radionauterne kan du møde vanddråben Ivan og blive klogere på, hvorfor du i fremtiden skal dele din legeplads med Ivan og hans venner.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvorfor skal du blive ven med en hjort? Og hvordan hjælper insekterne dig med at få mad? I tredje afsnit af Jorden kalder Radionauterne tager vi på opdagelse i vores fantastiske natur. Her kan du lære, hvorfor naturen er en forlystelsespark, og hvordan du kan hjælpe med at passe meget bedre på den.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvordan ser fremtiden ud? Og hvad er klimaforandringer egentlig for noget? Det er bare noget af det, du kan blive klogere på i første afsnit af Jorden Kalder Radionauterne, hvor du også finder ud af, hvad klimaprutter er, og hvorfor en meeeget gammel dame har brug for din hjælp.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvor finder du evighedsguldet? Og hvorfor skal vi ikke bruge det sorte guld? I fjerde afsnit af Jorden Kalder Radionauterne kan du finde ud af, hvad al den snak om guld har med stikkontakter og fjernsyn at gøre. Og så kan du også blive klogere på, hvordan du kan hjælpe Moder Jord ved at kigge på stjerner.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Marie Münster, professor i energisystemer ved Danmarks Tekniske Universitet, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright Music Produceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvorfor klimaprutter en bil? Og er electrofuel en ny musikstil? Det kan du blive meget klogere på i femte afsnit af Jorden kalder Radionauterne, hvor vi også skal kurere Moder Jords hoste og finde ud af, hvordan du kan bruge rugbrødsmotoren.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jeppe Juel, transportmedarbejder hos Rådet for Grøn Omstilling, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright Music; Povl Kjøller, Jeg er Så Glad For Min Cykel; Hjulene på Bussen Drejer RundtProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Den populære danske zoolog Ingvald Lieberkind fortæller om verdens vidunderlige dyreverden lige fra de allermindste bløddyr til de store kattedyr og hvalerne i havets dyb. Bøgerne fortæller om dyrenes levevis i naturen, hvordan de lever sammen med hinanden og andre dyr, hvad de lever af, samt hvor deres levesteder er. Ingvald Lieberkind har gennemlæst en lang række lærebøger og opslagsværker samt rejseskildringer for at kunne beskrive dyrenes verden så levende og præcist som muligt.Bind 7 fortæller om fugle. Læs blandt andet om alkefugle, pelikanfugle, hyrdefugle og ugler.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen "Torsken og andre fortællinger" (1937) til det store populærvidenskabelige værk "Dyrenes verden 1-12" (1937-1939).

Sabelkatten, Smilodon, var en kæmpemæssig dræbermaskine, men tænder så store som køkkenknive. Og vi skal være glade for at den ikke findes mere – den spiste nemlig de tidlige mennesker!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Vidste du, at hvaler engang har haft ben og gået på land? Urhvalen, Ambulocetus, kravlede tilbage i vandet, og endte med at blive til alle de hvaler, du kender i dag!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.