Geofag, geografi og miljøvidenskab

I 1953 lykkedes det Edmund Hillary som det første menneske nogensinde at sætte foden på verdens højeste punkt, toppen af Mount Everest. Verden havde fulgt åndeløst med. Ville det endelig lykkes at overvinde bjerget? Og var det overhovedet muligt for mennesker at overleve så højt oppe – eller ville de falde døde om?Dette er historien om Edmund Hillarys kamp for at nå toppen. Om forfrysninger, amputationer og livsfare. Om umådelig styrke, viljekraft og mod. Og om at opnå ting, selvom man kommer fra en fattig familie og får at vide, at man er en svækling.Men "Først på Everest" er også en fortælling om at jage yetier, køre i traktor til Sydpolen, flyve til Nordpolen med en astronaut – og om at opdage glæden ved at hjælpe andre.Line Friis Frederiksen er uddannet biolog og har været vært på flere programmer på DR, TV2 og Discovery Channel – blandt andet "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen er desuden bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.

Det går att komma undan det förflutna. Åtminstone om man arbetar här i gruvorna på Mars. Alba har ett trasigt förflutet. För att komma ifrån jorden tar hon ett gruvjobb på Mars. En rymdforskningsstation i närheten håller på med något hemligstämplat, men snabbt fattar Alba intresse för det istället för gruvjobbet. Vad är det som händer bakom de armerade dörrarna? Vad är det för mystisk utgrävning de håller på med? Snart visar det sig att mycket står på spel. Kanske till och med solsystemets framtid ...Kristina Hård är en svensk science fiction-författare. Hon är utbildad vid Lunds universitets Författarskola.

In Indien ist die Kuh heilig. Das Abschlachten von Kühen würde viele Inder empören, so kommt Rindfleisch nun als "Büffelfleisch" auf den Tisch. Statt mit dem traditionsreichen Senföl wird mit dem angeblich gesünderen Sojaöl gekocht, die Getreidevielfalt weicht Standardweizen und Standardreis. Hinter diesem Wandel der indischen Ernährungsgewohnheiten stecken die Interessen der globalen Agrarindustrie. Die indische Ökofeministin Vandana Shiva beschreibt - aus dem Blickwinkel Indiens - deren jüngste Entwicklungen: Der Anbau von Genpflanzen wird vorangetrieben, die Patentierung von Tier- und Pflanzenarten setzt sich allmählich durch, das Streben nach kurzfristigem Profit verschließt den Blick für nachhaltige Lösungen zur Bekämpfung des Welthungers. Vandana Shiva ruft zum Widerstand gegen die Arroganz der Konzerne auf und kämpft für Selbstbestimmung in Ernährungsfragen. Es darf nicht sein, dass die Agrarindustrie den Menschen die Ernährung diktiert.Das ist ein Buch für all diejenigen, die sich jenseits der konventionellen Berichterstattung über die komplexen Zusammenhänge von Welthandel, Biodiversität und Ernährung informieren möchten - Christoph Hirsch, punkt.umVandana Shiva (geboren 1952 in Indien), Physikerin, Philosophin und Aktivistin, zählt zu den herausragendsten Denkerinnen unserer Zeit, besonders wenn es um die Themen Umwelt, Frauenrechte und dezentralisierte Ökonomie geht. Sie ist u.a. Gründerin und Direktorin der Research Foundation for Science, Technology, and Ecology in Neu-Delhi und Verfasserin zahlreicher Publikationen zu Ökologie, Ökofeminismus und nachhaltiger Entwicklung.

Lothar Streblow unternahm viele Reisen im In- und Ausland, auf denen er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie befasste. Von diesen Erkenntnissen inspiriert, entstanden zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Reise- und Tiererzählungen.Dabei versuchte er stets dem sachkundlichen Anspruch gerecht zu werden. Gleichzeitig überzeugt er durch eine sehr bildhafte und lebendige Sprache und es gelingt ihm in die Gefühlswelt der Tierindividuen einzudringen und diese darzustellen. Die Erzählungen aus "Bären vor dem Frühstück" sind ein sehr schönes Beispiel dafür.Lothar Streblow, geb. 1929 in Gera, ist ein deutscher Schriftsteller. In den Siebziger Jahren verfasste er etliche Science-Fiction-Bücher für Jugendliche und Erwachsene, sowie zahlreiche Tierbücher. Streblow studierte in der DDR Regie, Dramaturgie und Ästhetik. Anschließend arbeitete er als wissenschaftlicher Assistent für Ästhetik, als Regisseur und Dramaturg. 1955 siedelte er in die Bundesrepublik Deutschland um, wo er als freier Schriftsteller und Mitarbeiter von Rundfunkanstalten tätig war. Auf seinen Reisen im In- und Ausland befasste er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie. Davon inspiriert verfasste er zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Abenteuer-, Reise- und Tiererzählungen. In den 1970er Jahren wurde er im Jugendbuchbereich u. a. durch seine "Raumschiff-Pollux"-Serie bekannt, in der ein Raumschiff neue Nahrungsquellen auf unbekannten Planeten zu erschließen versucht und dabei viele Abenteuer erlebt. 1997 erschienen seine bislang letzten Buchveröffentlichungen als Sachbücher für den Grundschulbereich. Streblow wurde für seine Werke mehrfach ausgezeichnet.

Pandaen, tigeren, orangutangen, gorillaen, pungulven – listen over udryddelsestruede dyrearter er lang, og den vokser stadig. Zoolog Bent Jørgensen gjorde i 1973 status over situationen for verdens truede dyr i bogen af samme navn. Han kommer med mulige løsninger på situationen for de dyr, der må og skal reddes.Bent Jørgensen, født 1933, dansk zoolog. Allerede som 17-årig udviste han interesse for zoologiske haver og stod egenhændigt bag udgivelsen af bladet "International Zoo News", der nu udgives i England. I 1965 blev han cand.mag. i zoologi og fik samme år ansættelse ved Zoologisk Museum. Her ledede han opbygningen af udstillingerne – efter økologiske principper og med moderne teknik. Senere blev han direktør for Zoologisk Have, og også her forestod han med stor kompetence og opfindsomhed en gennemgribende fornyelse af bl.a. børnezoo, abejungle og tropehus samt en præsentation af dyrene i henhold til geografisk forekomst. Bent Jørgensen har udgivet talrige artikler og en række bøger for både børn og voksne med dyre- og zooformidling på højt niveau. Særligt kan fremhæves "Opfindsomhed i dyreverdenen", "Efterskrift på væggen" og "Dyret i dit spejl".

En av de härskande föreställningarna inom vetenskap är att människan härstammar från aporna. Björn Kurtén lägger i den här boken fram den provokativa teorin att det inte alls förhåller sig så. Han påstår att det i själva verket är tvärtom: aporna som härstammar från människorna.Läs en spännande och lättillgänglig bok om ett av vetenskapens stora mysterier.Björn Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk professor i paleontologi, vetenskapen om förhistoriskt liv. Utöver sin framstående forskarkarriär, som bland annat innefattade drygt femtio vetenskapliga publikationer, skrev han även populärvetenskap och skönlitteratur som inspirerats av forskningen han bedrev.

Lothar Streblow unternahm viele Reisen im In- und Ausland, auf denen er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie befasste. Von diesen Erkenntnissen inspiriert, entstanden zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Reise- und Tiererzählungen. Dabei versuchte er stets dem sachkundlichen Anspruch gerecht zu werden. In "Geister in der Nacht – Nationalpark Bayerischer Wald" begibt er sich auf die Spuren der Tier- und Pflanzenwelt im Bayerischen Wald. Durch seine bildhafte und lebendige Sprache gelingt es ihm die besondere Stimmung bei Nacht einzufangen und den Zuhörer in diese magische Welt eintauchen zu lassen.Lothar Streblow, geb. 1929 in Gera, ist ein deutscher Schriftsteller. In den Siebziger Jahren verfasste er etliche Science-Fiction-Bücher für Jugendliche und Erwachsene, sowie zahlreiche Tierbücher. Streblow studierte in der DDR Regie, Dramaturgie und Ästhetik. Anschließend arbeitete er als wissenschaftlicher Assistent für Ästhetik, als Regisseur und Dramaturg. 1955 siedelte er in die Bundesrepublik Deutschland um, wo er als freier Schriftsteller und Mitarbeiter von Rundfunkanstalten tätig war. Auf seinen Reisen im In- und Ausland befasste er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie. Davon inspiriert verfasste er zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Abenteuer-, Reise- und Tiererzählungen. In den 1970er Jahren wurde er im Jugendbuchbereich u. a. durch seine "Raumschiff-Pollux"-Serie bekannt, in der ein Raumschiff neue Nahrungsquellen auf unbekannten Planeten zu erschließen versucht und dabei viele Abenteuer erlebt. 1997 erschienen seine bislang letzten Buchveröffentlichungen als Sachbücher für den Grundschulbereich. Streblow wurde für seine Werke mehrfach ausgezeichnet.

Im mexikanischen Grenzland zu den USA ist sauberes Trinkwasser so knapp, dass Mütter ihren Babys zum Trinken Coca-Cola und Pepsi geben – das Problem der Wasserverknappung betrifft immer mehr Menschen direkt und breitet sich in rasantem Tempo auf der ganzen Erde aus. Das "blaue Gold" wird in seiner Bedeutung als Rohstoff dem Erdöl bald den Rang ablaufen, bereits heute stehen hinter vielen so genannten ethnischen oder religiösen Konflikten Kämpfe um die Nutzung der knappen Wasserressourcen. Die Ursachen der Wasserverknappung sind vielfältig - industrielle Landwirtschaft, abgeholzte Wälder, Staudämme, Verschmutzung und Verschwendung -, der Kern des Problems ist jedoch immer derselbe: Der Kreislauf des Wassers ist zerstört, die Wasserquellen können sich nicht mehr regenerieren. Weder staatliche Kontrolle noch Privatisierung können die Situation entschärfen: Der Ausweg ist eine Rückkehr zu althergebrachten, gemeinschaftlichen Systemen der Wasserbewirtschaftung, die in vielen Regionen über Jahrhunderte funktioniert haben, bis sie dem Fortschritt oder der Gier der Mächtigeren geopfert wurden.Ein Buch, dessen Lektüre jedem, der in irgendeiner Weise gesellschaftliche oder politische Verantwortung trägt, Pflicht sein sollte - Andreas ViereckeVandana Shiva (geboren 1952 in Indien), Physikerin, Philosophin und Aktivistin, zählt zu den herausragendsten Denkerinnen unserer Zeit, besonders wenn es um die Themen Umwelt, Frauenrechte und dezentralisierte Ökonomie geht. Sie ist u.a. Gründerin und Direktorin der Research Foundation for Science, Technology, and Ecology in Neu-Delhi und Verfasserin zahlreicher Publikationen zu Ökologie, Ökofeminismus und nachhaltiger Entwicklung.

Carl Behrens har været på vandring ved Gurre Sø, Asserbo ruin, Gilleleje havn, Nøddebo, St. Helene kilde og et væld af andre smukke steder i Nordsjælland. Bogen er ikke alene en velskrevet og smuk skildring af en dejlig del af Danmark, men også et historisk billede på, hvordan Nordsjælland så ud i 1910‘erne, lige inden første verdenskrig brød ud.Carl Johan Behrens (1867-1946) var en dansk forfatter og journalist, der blandt andet var dansk repræsentant for det svenske tidsskrift Ord och Bild. Carl Behrens var også kendt som en vigtig litteratur- og kulturhistoriker, og han har blandt andet udgivet bøger om de tyske digtere Christian Dietrich Grabbe og Friedrich Hebbel samt den danske skuespiller Emil Poulsen.

"Siden 1997 har der været en fast "kolonne" kaldet "Optiske Kuriositeter" i medlemsbladet DOPS-NYT for Dansk Optisk Selskab. I de forløbne 7 år er det blevet til i alt 28 artikler omhandlende mange forskellige som regel lidt specielle eller måske mærkværdige emner inden for det optiske område. Disse 28 artikler er nu blevet samlet i denne bog."I artiklerne i "Optiske kuriositeter" stiller docent i fysik Torben Skettrup nogle usædvanlige spørgsmål: "Kan Mozarts Symfoni nr. 40 løbe hurtigere end lyset? Kan lysets polarisationstilstand teleporteres fra én foton til en anden? Kan enkelte atomer udsende laserlys?Svarene er ikke altid entydige, men altid interessante!Den danske forfatter Torben Skettrup er docent i fysik ved Danmarks Tekniske Universitet. Han er indehaver af Lenadans Forlag, hvor han blandt andet har udgivet bøgerne "Lyset og mennesket", "Optiske kuriositeter" og "Børnene og dyrenes oprør".

Der lever et væld af forskellige fugle i den danske natur og de danske byer. I tre bind fortæller palæontolog Gerhard Heilmann om landets mange fuglearter. Bøgerne er skrevet i 1920‘erne og giver et interessant perspektiv på den danske naturs udvikling – eller tilbagegang, om man vil – i løbet af det tyvende århundrede. I takt med at fuglenes levesteder er forsvundet, er mange af de arter, Gerhard Heilmann beskriver, blevet drevet ud af landet.Tredje og sidste bind koncentrerer sig udelukkende om Danmarks mange spurvefugle.Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen "Fuglenes afstamning" (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte. Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke?Det er i hvert fald skrækscenariet i filmen 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer. `Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,´ lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om: Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr, mulige fremtidsscenarier - og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum- Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hvorfor gik der egentlig så lang tid før livet voksede sig stort? Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden. Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på:For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid. Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien. Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning. Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geologi måske kan finde svaret på, om der findes liv i rummet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Tais W. Dahl, adjunkt på Statens Naturhistoriske Museum- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

I august kolliderede to neutronstjerner på mange milliarder ton i en fjern galakse. Og den slags går ikke ubemærket hen. Kollisionen udsendte såkaldte tyngdebølger, som er små rystelser i rumtiden, udløst af tunge massers bevægelse - noget, som astrofysikere verden over har forsøgt at måle i tiden efter kollisionen. Målingerne var en kæmpe succes, da det for første gang i historien lykkedes forskerne at måle både lyd og lys fra samme hændelse i rummet. `Det er stort set lige så stort, som dengang Galileo for første gange brugte et teleskop og kunne se måner omkring Jupiter,´ drister Søren Brandt sig til at sige om årets store astrofysiske gennembrud. Han er seniorforsker ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, og han giver det store overblik over årets `astro-nyhed‘ i denne uges podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Søren Brandt, seniorforsker på DTU SPACE- Jonatan Selsing, ph.d.-studerende Niels Bohr Institutet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel? Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer. Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen. For eksempel kan vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi. Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente? Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i denne podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Rasmus O. Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet- Thomas Ploug, professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet- Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk

Året er 1941. Den schweiziske ingeniør George de Mestral vandrer gennem Alperne på vej hjem fra jagt, men han forstyrres konstant af de små burrefrø, der svæver i vinden og filtrer sig fast i hans jagttøj og i pelsen på hans jagthund. I løbet af et øjeblik, af hvad der må have været en mærkelig blanding af frustration og nysgerrighed, fødes der i George de Mestral en strålende idé. Et par årtier senere kender hele verden velcroen. Inspireret af de små, irriterende burrefrø udvikler George de Mestral den smarte lukkemetode, der blandt andet blev brugt til astronauternes rumdragter under månemissionen i 1969. Velcroens historie er en klassisk fortælling om denne uges podcasttema, biomimetik, også kendt som bionik - det videnskabelige felt, hvor teknologi udvikles med inspiration fra naturen.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Torben Lenau, lektor på Institut for Mekanisk Teknologi på DTU- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser. Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise. Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast. Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU- Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Lothar Streblow unternahm viele Reisen im In- und Ausland, auf denen er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie befasste. Von diesen Erkenntnissen inspiriert, entstanden zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Reise- und Tiererzählungen. Dabei versuchte er stets dem sachkundlichen Anspruch gerecht zu werden, gleichzeitig überzeugt er durch eine sehr bildhafte und lebendige Sprache. Eine dieser Erzählungen ist "Jugoslawische Impressionen" - Ein Zeitbild aus dem ehemaligen Jugoslawien.Lothar Streblow, geb. 1929 in Gera, ist ein deutscher Schriftsteller. In den 70er und 80er Jahren verfasste er etliche Science-Fiction-Bücher für Jugendliche und Erwachsene, sowie zahlreiche Tierbücher. Streblow studierte in der DDR Regie, Dramaturgie und Ästhetik. Anschließend arbeitete er als wissenschaftlicher Assistent für Ästhetik, als Regisseur und Dramaturg. 1955 siedelte er in die Bundesrepublik Deutschland um, wo er als freier Schriftsteller und Mitarbeiter von Rundfunkanstalten tätig war. Auf seinen Reisen im In- und Ausland befasste er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie. Davon inspiriert verfasste er zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Abenteuer-, Reise- und Tiererzählungen. Schon damals befasste er sich intensiv mit der Zerstörung von Natur und Umwelt. In den 1970er Jahren wurde er im Jugendbuchbereich u. a. durch seine "Raumschiff-Pollux"-Serie bekannt, in der ein Raumschiff neue Nahrungsquellen auf unbekannten Planeten zu erschließen versucht und dabei viele Abenteuer erlebt. 1997 erschienen seine bislang letzten Buchveröffentlichungen als Sachbücher für den Grundschulbereich. Streblow wurde für seine Werke mehrfach ausgezeichnet.

Da Aage Krarup Nielsen i midten af 1930 besluttede sig for at tage til Ecuador, vidste han ikke meget andet om landet, end at det lå lige under Ækvator i Sydamerika ud til Stillehavet, og at indianerne der var fænomenale til at få deres fjenders afskårne hoveder til at skrumpe ind til størrelsen på en citron. Depression og inflation hærgede i USA, hvor han befandt sig, så hovedjægerne i Ecuador virkede ikke så skræmmende. Aage Krarup Nielsen oplever vidunderlige eventyr i det land, hvoraf store områder endnu var helt uudforskede.Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Vandløbene har en helt særlig værdi for naturen, og mange plante- og dyrearter finder ikke andre steder end her. Mennesket har i århundreder præget de danske vandløb på både godt og ondt. "Vandløbene i Danmark" fortæller om indsatsen for at beskytte og genskabe de vigtige dele af de danske åer og bække, som ellers risikerer at gå til grunde.Bent Lauge Madsen (f. 1934) er en dansk forfatter og biolog. Han har blandt andet været ansat på Københavns Universitet, Odense Universitet og Lunds Universitet. Bent Lauge Madsen er ekspert i vandløbsinsekters økologi og har blandt andet skrevet bogen "Vandløbene i Danmark", som også er blevet oversat til engelsk. Bent Lauge Madsen har både modtaget Sportsfiskerforbundets Miljøpris og Biologforbundets Kaskelotpris.

Lothar Streblow unternahm viele Reisen im In- und Ausland, auf denen er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie befasste. Von diesen Erkenntnissen inspiriert, entstanden zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Reise- und Tiererzählungen. Dabei versuchte er stets dem sachkundlichen Anspruch gerecht zu werden, gleichzeitig überzeugt er durch eine sehr bildhafte und lebendige Sprache. Eine dieser Erzählungen ist "Rumänische Impressionen".Lothar Streblow, geb. 1929 in Gera, ist ein deutscher Schriftsteller. In den 70er und 80er Jahren verfasste er etliche Science-Fiction-Bücher für Jugendliche und Erwachsene, sowie zahlreiche Tierbücher. Streblow studierte in der DDR Regie, Dramaturgie und Ästhetik. Anschließend arbeitete er als wissenschaftlicher Assistent für Ästhetik, als Regisseur und Dramaturg. 1955 siedelte er in die Bundesrepublik Deutschland um, wo er als freier Schriftsteller und Mitarbeiter von Rundfunkanstalten tätig war. Auf seinen Reisen im In- und Ausland befasste er sich mit Studien über Tiere, Verhaltensforschung und Ökologie. Davon inspiriert verfasste er zahlreiche Radiosendungen, Hörspiele und Essays, sowie Umwelt-, Abenteuer-, Reise- und Tiererzählungen. Schon damals befasste er sich intensiv mit der Zerstörung von Natur und Umwelt. In den 1970er Jahren wurde er im Jugendbuchbereich u. a. durch seine "Raumschiff-Pollux"-Serie bekannt, in der ein Raumschiff neue Nahrungsquellen auf unbekannten Planeten zu erschließen versucht und dabei viele Abenteuer erlebt. 1997 erschienen seine bislang letzten Buchveröffentlichungen als Sachbücher für den Grundschulbereich. Streblow wurde für seine Werke mehrfach ausgezeichnet.

Allerede før menneskene kom til, forvandt mange dyrearter af forskellige årsager. Zoolog Bent Jørgensen fortæller, hvad der blev af disse dyr, både dem, der forsvandt af sig selv, og dem, der uddøde som konsekvens af menneskenes fremfærd. Bogen er således også et minde om den magt, vi mennesker har over naturen, og det store ansvar, der følger med.Bent Jørgensen, født 1933, dansk zoolog. Allerede som 17-årig udviste han interesse for zoologiske haver og stod egenhændigt bag udgivelsen af bladet "International Zoo News", der nu udgives i England. I 1965 blev han cand.mag. i zoologi og fik samme år ansættelse ved Zoologisk Museum. Her ledede han opbygningen af udstillingerne – efter økologiske principper og med moderne teknik. Senere blev han direktør for Zoologisk Have, og også her forestod han med stor kompetence og opfindsomhed en gennemgribende fornyelse af bl.a. børnezoo, abejungle og tropehus samt en præsentation af dyrene i henhold til geografisk forekomst. Bent Jørgensen har udgivet talrige artikler og en række bøger for både børn og voksne med dyre- og zooformidling på højt niveau. Særligt kan fremhæves "Opfindsomhed i dyreverdenen", "Efterskrift på væggen" og "Dyret i dit spejl".

I 1951 blev danskeren Klavs Becker-Larsen den første vesterlænding, der krydsede det berømte Nangpa-pas på vej til Mount Everest. Dette er den spændende historie om, hvordan han ene mand forsøgte at bestige verdens højeste bjerg uden iltmaske, hvordan han blev reddet af tibetanske munke fra det kinesiske militær, og hvordan han fik bluffet sig forbi det nepalesiske militær.Klavs Becker-Larsen (f. 1927) er en dansk forfatter, lærer og bjergbestiger. Han blev i 1951 den første dansker, der gav sig i kast med bjergbestigning i Himalaya.

Befolkningen i den tidligere sovjetrepublik Kirgisistan levede som nomader i det golde landskab i århundreder, indtil de kort efter 1. Verdenskrig blev konfronteret med den moderne civilisation, da landet blev en del af Sovjetunionen.I 1960‘erne besøgte Hans Scherfig sammen med sin kone Kirgisistan. I "Hos kirgiserne" fortæller han om sit møde med det oldgamle folk. Om den fremmede kultur, gæstfrihed og folkets tætte bånd til naturen.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

"Yemen. Mellem stamme og modernitet" beskæftiger sig med republikken Yemen, efter Nord- og Sydyemen blev forenet i maj 1990. Ved denne forening blev der særligt lagt vægt på den fremtidige udvikling af demokrati og menneskerettigheder. Forfatteren undersøger forholdet mellem denne fremtidsvision og fastholdelsen af de gamle traditioner, som borgerne i den sammenlagte nation hver især besidder og medbringer.Den danske forfatter Lars Erslev Andersen (f. 1956) er terror- og mellemøstforsker. Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om politiske, sociale og kulturelle forhold i Mellemøsten. Han blev i 1991 videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og i 1996 blev han leder af samme center. Andersen har blandt andet udgivet bøgerne "Allegori og mimesis: Platon – Benjamin tur/retur" (1989) og "Yemen. Mellem stamme og modernitet" (1994).

Sammen med sin kone, Lee, rejser Gerald Durrell til Sovjetunionen for at møde de mennesker, der kæmper en brav kamp for at bevare Ruslands unikke natur og dyrearter. Følg parret på deres rejse fra de ugæstfri, og dog skønne polarområder til de endeløse ørkner i syd, læs om naturen i den europæiske del af det nuværende Rusland og tag med til Sibiriens allerfjerneste egne.Gerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.

Gerard Durrell fortæller om sin vidunderlige have og de dyr, der bor i den – haven er en zoologisk have i Jersey, og dyrene er alverdens truede dyrearter, som det gælder om at få til at avle for at sikre arternes overlevelse. Det er med stor humor og varme, at Gerald Durrell fortæller om forelskede gorillaer og sildeelskende løver, mens tonen er ganske anderledes, når han taler om menneskets uvidenhed om alle de dyrearter, der går til grunde i fremskridtets navn, og den natur, der bruges som ressourcer til produktion frem for et gode i sig selv.Gerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.