Religiøse aspekter ved seksualitet, køn og parforhold

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

I "Det seksuelle livs etik", der udkom første gang i 1933, går Eduard Geismar i dybden med seksuallivet og den dertilhørende etik set ud fra et kristent perspektiv.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Hvad er kønsmoral? Ja, jeg kan ikke give nogen filosofisk definition deraf. Jeg kender kun dette spørgsmål fra det daglige liv, fra min virksomhed blandt mennesker af alle mulige aldre fra alle mulige stillinger og samfundslag. Men fra deres og fra mine egne erfaringer har jeg lært en del om de vanskeligheder, det har for et moderne menneske på dette område at afpasse sig efter de regler, som et moderne kultursamfund sætter og må sætte for kønslivets udfoldelse."Seksualitet har til enhver tid været et ømtåleligt emne, og skønt det er vigtigt for alle menneskers liv og velbefindende, så har det i årevis været meget tabubelagt selv i lægelige kredse. Dette tabu forsøgte læge og forsker Svend Lomholt som en af de første i Danmark at bryde med ved både at tale og skrive sagligt og åbent om det. "Ægteskabs- og kønsmoral" er en skriftlig gengivelse af et foredrag, som Svend Lomholt holdt på Københavns Universitet i 1926 som led i ’Akademisk sociale foredrag’.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Katrine Berling har været sexolog i over 10 år og plejer at sige, at hun lever af at fortælle kvinder, at der ikke er noget i vejen med dem.Katrine er gæst i dette afsnit, hvor vi taler om sex og orgasmer. Og vi kommer vidt omkring! Fra tantra til præstationspres til børns seksualitet, til skam, gamle bibelhistorier, feticher og nærvær ... Ja, det er et bredt emne.Du kan læse mere om Katrine Berling på hendes hjemmeside: https://www.katrineberling.dk/Link til filmen The Secret Gate to Eden: https://www.youtube.com/watch?v=2jRUBzyFzbUDet spirituelle hjørne er podcasten for dig, som er nysgerrig på alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. I hvert afsnit taler Annasohia Petri med en ekspert inden for et spirituelt område og bliver klogere på, hvad det drejer sig om.Annasophia Petri er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Annasophia er er også uddannet yogalærer - hun underviser både firmaer og private – og astrolog.

J.P. Müller havde i sin meget populære bog "Mit system" helt undgået at komme ind på spørgsmålene om kønslig hygiejne og moral. Men på opfordring af talrige læsere giver han i denne bog om "Kønsmoral og livslykke" et indblik i sin holdning til emnet. Han redegør for den kristelig-teologiske kønsmoral, kommer med et udkast til en ny kønsmoral og berører desuden emner som de umyndige, kvindens frigørelse, ægteskab samt unatur og forvildelser.J.P. Müller, eller Jørgen Peter Müller, (1866-1938) var en populær dansk idrætspioner og forfatter. Han agiterede ivrigt for motion og legemsrøgt, og hans bog "Mit system", der udkom første gang i 1904, blev en omgående succes, oversat til 25 sprog og trykt i halvanden millioner eksemplarer.

Das Mittelalter, vordergründig von einer rigiden christichen Moral geprägt, kannte die Lust an Liebe und Sinnlichkeit, ohne Reue und Gewissensbisse. Wie selbstverständlich Sexualität gelebt wurde – sowohl in der Ehe wie auch außerhalb – macht das Hörbuch ebenso anschaulich wie den uneingeschränkten Genuss anderer Lebensfreunden, des Essens und Trinkens (in den Klöstern waren zwei Liter Wein pro Tag und Person durchaus an der Tagesordnung), der Feste und des Tanzes. Dabei geht Jean Verdon ausgesprochen differenziert vor, zeigt, wie Sexualität sich in der Dichtung wie in medizinischer Literatur niederschlägt, welchen unermüdlichen Kampf die Kirche gegen vermeintlich verderbliche Lüste führte und wie religiös motivierte Sublimation eine Sensibilisierung für das Geistige und Ästhetische förderte. Letztendlich aber gelingt es Jean Verdon mit leichter Hand, unser Bild vom Mittelalter deutlich aufzuhellen: weniger Askese, mehr Sinnlichkeit.

Bogens titel er en del af et indisk ordsprog, der siger: "Det er de små aber i træernes toppe, som først ser solopgangen."Bogen former sig som en samtale mellem forfatteren, debattøren og foredragsholderen Ebbe Kløvedal Reich og Johannes H. Christensen, der er sognepræst i Skovshoved og desuden tilknyttet Jyllands-Posten som kommentator, film- og litteraturanmelder. De to deler en fælles historisk og samfundsmæssig erindring, men har meget forskellig baggrund. Ebbe Kløvedal Reich kom fra et arbejdsomt, borgerligt hjem i Gentofte, Johannes H. Christensen er opvokset på en præstegård i det nordlige Thy.Samtalen bevæger sig ind på temaer som barndommen, betydningen af den samfundsmæssige udvikling i halvtresserne og tresserne, Vietnamkrigens betydning for udviklingen af en politisk bevidsthed hos generationenungdomsoprøret, kollektivbevægelsen, erfaringer med euforiserende stoffer, Christiania, udviklingen af EU fra indmeldelsen i '72 og modstanden imod den – alt sammen på baggrund af de to samtalendes personlige aktiviteter, erindringer og vurderinger.