Teologi

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Mon der kan tænkes at leve noget menneske, der ved sig fri for at gå med ønsker i sit hjerte, som han gerne vil se opfyldt?De fleste, der kender blot en smule til menneskenes børn, som de virkelig har det, vil sikkert svare nej hertil. Eller – efter nogen omtanke – vil de måske tilføje: ’Det skulle da være sådanne sjæle, der står ved livsvejens ende, og som om en føje stund er inden for faderhusets skærmende mure, som derfor er rejsefærdige og løste fra alle jordlivets krav!’”Hvad ønsker menneskene sig af livet? Hvordan forholder Biblen sig til menneskenes mange lyster og længsler efter ting, de måske hverken har brug for eller godt af? Med eksempler taget direkte fra Biblen og ”Sankt Augustins Bekendelser” fortæller sognepræst Frederik Friis Berg om kristendommens syn på menneskenes ønsker, gode som onde.Bogen udkom første gang i 1919.Frederik Friis Berg (1872-1945) var en dansk forfatter og sognepræst i Bregninge-Bjergsted. Han står blandt andet bag den lille bog ”Det bedste af alle ønsker” fra 1919.

Teolog Lone Fatum fortæller om Filipperbrevet og Brevet til Filemon, som vi kan læse om hos apostlen Paulus i Det Nye Testamente. I bogen fortolker hun det bibelske skrift ud fra dets samtid og det samfund, det er skrevet i, men beskriver også, hvilken relevans denne del af Bibelen har for mennesker i vore dage.“Filipperbrevet og Brevet til Filemon fortolket” udkom første gang i 1998.Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

I femte del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1913, bevæger den danske teolog Eduard Geismar sig ind i en af det tidlige 1900-tals diskussioner om et af kristendommens kernepunkter og ser nærmere på begreberne anger og soning.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I ellevte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hermeneutik ved blandt andet at indvie læseren i de hovedsageligt franske arbejder om Augustins skriftudlægning og ved at belyse kirkefaderens egen hermeneutik i værket ”Om oplæring i kristendom”.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kamp og sejr" dykker den danske kirkehistoriker Helge Haystrup ned i flere oldkirkelige aspekter, blandt andet de kristnes bekendelse og gudstjenestesyn, oldkirkens kunst, de kristnes forhold til staten både i martyrtiden og i det vendepunkt, der kom under Konstantin den Store, og endelig den kristne kulturkamp, der er eksemplificeret i et særligt afsnit om kirkefaderen Augustin og hans værk.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Da Augustin under højmessen i Hippo den 26. september 426 bekendtgjorde, at han havde udset sig præsten Heraclius til sin efterfølger, rejste denne sig og udtalte i sin tiltrædelsesprædiken de velkendte ord: "Nu er det cikaden, der lade sin spæde røst høre, og Svanen er blevet tavs".Igennem mere end 30 år havde ’Svanen’, den af alle beundrede Augustin, ladet sin røst høre i tale og på skrift, og det på en sådan vis, at selv de tungt opfattende i menighederne uvilkårligt spidsede ører.I "Svanens sang", der udkom første gang i 1998, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup læserne for en række af den store kirkefader Augustins prædikener fra det femte århundrede.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I fjortende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustin som Vestens filosof og kirkefader og sætter fokus på hans filosofiske og teologiske betydning for moderne tænkning.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I femtende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins kirkesyn og på Augustins bevarede breve.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I tolvte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på næstekærlighedens problematik ved blandt andet at dykke ned i Augustins syn på arvesynd, venskab, slaveri og dødsstraf.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I femte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hovedværk "Om Treenigheden" eller "De Trinitate" ved blandt andet at holde det op imod et andet af hans hovedværker – "Bekendelser" eller "Confessiones".Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I tredje bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins opfattelse af nøglemagt og nådelære ved blandt andet at dykke ned i kirkefaderen Ambrosius’ og den oldkirkelige teolog Pelagius’ syn på samme.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I fjerde bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins nadversyn og festforkyndelse ved blandt andet at gennemgå nogle af de "nye" kirkefester som pinse, Kr. himmelfart, Epiphanias og jul og dykke ned i to af Augustins påskeprædikener.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I andet bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins forkyndelse og eksegese ved blandt andet at dykke ned i Jesu Bjergprædiken og i påskeforkyndelsen, som den så ud i det 4. århundrede.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I efteråret 1952 holdt den danske teolog P.G. Lindhardt sit berømte foredrag på Askov Højskole, hvor han gjorde op med tanken om det evige liv – og dette foredrag satte gang i en af det tyvende århundredes største teologiske debatter herhjemme.Bogen "Det evige liv", der udkom første gang i 1953, indeholder foruden det banebrydende foredrag en række taler, artikler og prædikener fra årene 1948-52.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Med udgangspunkt i Jacques Derridas teori om dekonstruktivisme udforsker Hans Hauge i denne bog teologien som område. Ifølge Derrida er det at læse konstruktivt at følge en teksts metafysiske og retoriske strukturer; ikke for at forkaste dem, ophæve dem eller erstatte dem med andre termer eller strukturer, men for at genbruge dem og genindskrive dem i en ny tekst. I bogen redegør Hauge først for, hvad en dekonstruktiv teologi kan være, før han giver en gennemgang af eksisterende positioner i dansk teologi. Herefter går han i kast med den dekonstruktive læsning af biblen, Løgstrup, Poul Behrendt, Kaj Munk og mange andre tekster.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

"En menneskehjerne er dog det forunderligste af alt, hvad skaberen har frembragt på denne jord. Det må jeg sande, når jeg ransager min egen hjerne og finder så mange tusind, snart spredte og snart sammenhængende minder i den om mit liv, fra jeg var fire år gammel indtil den dag i dag. Det er en hel verden, som er gemt derinde."Den danske teolog og forfatter Holger Begtrup ser tilbage på sit spændende liv. I andet bind af sine erindringer fortæller han om tiden, efter han blev færdig som cand.theol. i 1880. Han kom til Askov for at undervise ved den udvidede højskole, og det kom til at blive skelsættende for ham, idet han endte med at vie sit liv til højskolebevægelsen. I andet bind fortæller han endvidere om sine rejser, sin forfattervirksomhed og fuldførelsen af de grundtvigske tankelinjer.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Professor Arthur Christensen har samlet et udvalg af forskellige religioners hellige tekster. "Religionernes bøger" indeholder dels de såkaldte åbenbaringsskrifter fra orientalske religioner som islam, zarathushtrismen og flere indiske religioner. Teksterne er suppleret med udførlige indledninger, der fungerer som en introduktion til de forskellige religioner.Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.

Wir alle müssen sterben, deshalb kann keinen Menschen das Thema Tod kalt lassen. Mit zunehmendem Alter wird jeder nicht nur mit der eigenen Sterblichkeit konfrontiert, sondern erlebt Tod und Sterben in der Familie, bei Freunden und Bekannten. Die Frage nach dem Tod und dem Sterben ist also allgegenwärtig. Umso wichtiger ist es, sich ein Bild davon zu machen, wie andere Kulturen und Religionen mit dieser existentiellen Sache umgehen. Das Hörbuch des renommierten Religionswissenschaftlers Hasenfratz greift alle wichtigen Fragestellungen allgemeinverständlich und interreligiös auf: Welche Vorstellungen vom Jenseits gibt es und wie bereiten sich die Gläubigen auf ihre Existenz nach dem Tod vor? Welche Riten haben die Glaubensgemeinschaften entwickelt, um der Tatsache des Todes gerecht zu werden, das Leid zu bewältigen? Die zahlreichen Beispielen verleihen dem Text besondere Farbigkeit.

Einer der prominentesten Theologen der Gegenwart, der Fundamentaltheologe Hansjürgen Verweyen, legt hier eine geistige Biographie des Papstes vor. Differenziert werden die Themen erörtert, die für dessen geistige Entwicklung besonders wichtig waren: Kirche und Liturgie, Schriftexegese und Dogma auf dem Grund lebendiger Tradition, das Problem der Theologie der Befreiung und die Frage nach der Zukunft Europas. Als langjähriger Schüler und Gesprächspartner kann Verweyen die intellektuellen Grundlagen Benedikts XVI. differenziert und in respektvoller Distanz erklären und so zu fundierter Stellungnahme einladen.

"Jesus af Nazareth og den kirkelige tradition" er en diskussion om den historiske figur, Jesus, og den kirkelige tradition, som omgiver denne person samt de evangelier, der fortæller hans historie. Formålet med pjecen er at vise, hvordan den kristne tro er blevet påvirket af de overleveringer, der fandt sted efter Jesu død.Børge Madsen (1909-1978) var en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med romanen "Jeg er salig". Værket udkom i 1933 og skulle vise sig samtidig at blive Madsens hovedværk. Børge Madsen udgav en række romaner og noveller, og ved siden af sin litterære karriere var han redaktør af forskellige tidsskrifter.