Teologi

”Opgøret med eksistensteologien er efterhånden blevet en dansk teologisk tradition. Hvorfor så endnu et forsøg? Det er, fordi det er så vanskeligt, og det er så vanskeligt, fordi eksistensteologien synes at være den eneste teologi, der er moderne. Opgøret med den bliver da meget let til et opgør med moderniteten som sådan.”Hans Hauge ser på religion og evangelium med postmoderne briller og beskriver gennem en lang række artikler og essays sit syn på transteologien og dens dominerende plads i den postmoderne verden. Bogen diskuterer også subjektets position eller mangel på samme og beskriver store tænkere som Paul de Man og K.E. Løgstrup og deres syn på teologi.”Transteologi” udkom første gang i 1989.Hans Hauge (f. 1947) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Institut for Kommunikation og kultur, Nordisk sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Han står bag en lang række bøger om emner som teologi, filosofi og litteratur. Han er en flittig samfundsdebattør og har blandt andet været kommentator ved Berlingske.

”Mennesket, Adam, skulle leve i Edens Have, som han skulle dyrke og passe. Midt i haven stod Livets Træ og Kundskabens Træ på godt og ondt. Men af dette træ måtte mennesket ikke spise.Men Adam skulle ikke leve alene i Edens Have. Da blev kvinden skabt af mandens ribben, og da Adam så hende, udbrød han: ’Dette er ben af mine ben, kød af mit kød.’ Han kaldte hende Chava. (Alle levendes moder. Eva).”Overrabbiner Max Friediger genfortæller historierne fra Det Gamle Testamente, så de let kan forstås af alle. Bogen er oprindeligt udgivet som en lærebog for børn og unge, men kan læses af alle, der interesserer sig for jødedommens historie og for Bibelens lære.”Bibelhistorie” udkom første gang i 1940.Max Friediger (1884-1947) var en dansk overrabbiner og forfatter, der udgav et væld af bøger om religion og religionshistorie. Max Friediger blev født i Budapest og uddannede sig som rabbiner i Berlin. I 1920 blev han valgt som overrabbiner ved Det mosaiske Troessamfund i København, hvor han virkede, indtil han i 1943 blev interneret i Horserødlejren og senere deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. I 1947 blev han hentet hjem til Danmark af svensk Røde Kors’ hvide busser.

”Troen i en universal og særskilt form forudskikkes, for at den kan være ligesom ydersiden til det værk, der følger, og ligesom en port, gennem hvilken man træder ind i et tempel, og en hovedsum, hvori enkelthederne, der følger efter, rettelig indeholdes. Udtrykket ’den Nye Himmel og den Nye Kirkes Tro’ bruges her, fordi Himlen, hvori engle er, og kirken hvori mennesker er, udgør ét, som det indre og ydre hos mennesket.”Den svenske filosof og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1992) redegør for sin interessante og kontroversielle teori om kristendommen og menneskets placering i forhold til Gud, englene og Himmeriget. Hans usædvanlige tilgang til kristendommen, der i høj grad byggede på åbenbaringer, skabte ham følgere over hele verden, og endnu den dag i dag findes der et utal swedenborgianere. Bogen er oprindeligt skrevet på latin i 1771 og oversat til dansk af Wilhelm Winsløw i 1921.Emanuel Swedenborg (1688-1772) var en svensk videnskabsmand, filosof, mystiker, forfatter og kristen reformator. Hans tanker om, at engle i virkeligheden var døde mennesker, som han selv havde haft samtaler med, vakte stor interesse særligt efter hans død og gav navn til ’swedenborgianismen’, som er baseret på hans åbenbaringer. Emanuel Swedenborg skrev en lang række artikler og bøger om sine åbenbaringer og sit syn på kristendommen, sjælen, skabelsen og mange andre religiøse emner.

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

”Livets, gerningens vej, og tilbedelsens vej, der begge skulle realisere Guds vilje i mennesket, formidledes da ved en overvejelse, ved meditation af Guds vilje. Meditation som sådan har på forskellige måder og med mange nuancer altid spillet en rolle der, hvor mennesket stod i et bevidst forhold til Gud og søgte hans vilje.”Marie Mikulová Thulstrup har samlet en lang række afhandlinger og forskellige teologiske emner. Hun undersøger blandt andet meditation som element i jødedommen og kristendommen, begrebet mystik samt Søren Kierkegaards forhold til naturvidenskaben. Bogen udkom første gang i 1982.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”I den ’bibelmaraton’, jeg deltager i, er vi nået til Jeremias og Klagesangene. Det Gamle Testamente er på mange måder uhyggelig læsning. Det er også lidt træls med jeremiaderne i denne lektie. Er det mon den samme ’Gud’, som jeg prøver at forholde mig til?”Jens Steensberg har samlet en række af sine radioforedrag og artikler, der til sammen tegner et billede af hans egen udvikling fra hvad han selv kaldte ikke-troende humanist til kristen humanist og en del af det danske kvækersamfund. Bogen udkom første gang i 2006.Jens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen ”Trafik og alkohol” (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

”Når Gud kalder, da står et menneske ved skillevejen. Ved enhver korsvej kommer man såre forskellige steder hen, alt efter hvilken vej man slår ind på. Når Gud kalder, er talen kun om to veje: den der fører til Himlen, og den, der fører et menneske i afgrunden.”Sådan henvender Axel Malmstrøm sig til ungdommen i det lille skrift ”Når Gud kalder”, der udkom første gang i 1923.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Der er gennem tidernes løb blevet givet mange definitioner af mystik og ordet blev brugt i vidt forskellige betydninger; vejen gik fra ordets oprindelige betydning som noget skjult og hemmeligt, til betegnelsen af overnaturlige evner og oplevelsen af noget over-naturligt i betydningen af, at det unddrager sig de jordiske, fysiske love – foreningen med det højeste, Gud.”Marie Mikulová Thulstrups afhandling beskriver de forskellige forståelser af begrebet mystik for derigennem at kunne finde frem til en definition af begrebet i både filosofien og kristendommen, hvor betydningen på mange måder afviger fra hinanden. Bogen udkom første gang i 1974.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Mon der kan tænkes at leve noget menneske, der ved sig fri for at gå med ønsker i sit hjerte, som han gerne vil se opfyldt?De fleste, der kender blot en smule til menneskenes børn, som de virkelig har det, vil sikkert svare nej hertil. Eller – efter nogen omtanke – vil de måske tilføje: ’Det skulle da være sådanne sjæle, der står ved livsvejens ende, og som om en føje stund er inden for faderhusets skærmende mure, som derfor er rejsefærdige og løste fra alle jordlivets krav!’”Hvad ønsker menneskene sig af livet? Hvordan forholder Biblen sig til menneskenes mange lyster og længsler efter ting, de måske hverken har brug for eller godt af? Med eksempler taget direkte fra Biblen og ”Sankt Augustins Bekendelser” fortæller sognepræst Frederik Friis Berg om kristendommens syn på menneskenes ønsker, gode som onde.Bogen udkom første gang i 1919.Frederik Friis Berg (1872-1945) var en dansk forfatter og sognepræst i Bregninge-Bjergsted. Han står blandt andet bag den lille bog ”Det bedste af alle ønsker” fra 1919.

Eduard Geismars ”Religion og videnskab” er et svar på professor Harald Høffdings skrift af samme navn, hvor forholdet mellem religion og videnskab diskuteres. Geismar tager religionen og teologien i forsvar og ser nærmere på underet som grundlag for kristendommen. Bogen udkom første gang i 1911.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Teolog Lone Fatum fortæller om Filipperbrevet og Brevet til Filemon, som vi kan læse om hos apostlen Paulus i Det Nye Testamente. I bogen fortolker hun det bibelske skrift ud fra dets samtid og det samfund, det er skrevet i, men beskriver også, hvilken relevans denne del af Bibelen har for mennesker i vore dage.“Filipperbrevet og Brevet til Filemon fortolket” udkom første gang i 1998.Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

I femte del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1913, bevæger den danske teolog Eduard Geismar sig ind i en af det tidlige 1900-tals diskussioner om et af kristendommens kernepunkter og ser nærmere på begreberne anger og soning.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Når livet rigtigt folder sig ud, udfolder det onde sig ofte med – og derfor opstår kampen mellem livsglæde og selvtugt. I fjerde del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1907, ser teolog Eduard Geismar nærmere på de to begreber og på drømmen om frihed og uskyld, som end ikke kristendommen kan gøre til virkelighed.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

”Når vor Herre mødes med en alvorlig spørger, der spørger om Guds riges ting, da vil det vist nok ofte gå således, at det, Herren svarer, foreløbig synes at være noget andet end det, spørgeren spørger om.Det gik i hvert fald således, da han samtalte med den spørgende Nikodemus. – Nikodemus begyndte samtalen med at sige: ’Vi ved, at du er en lærer kommen fra Gud!’ Og dertil svarede Jesus: ’Det vil jeg sige dig, og så meget er vist, dersom nogen ikke bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige!’”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra Hellig Trefoldigheds Søndag til 13. søndag efter Hellig Trefoldighed. Bogen er fuld af spændende fortællinger og lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Fortællingen om de ti spedalske siger os, at vor Herre Jesus Kristus lægger stor vægt på, at den, han har hjulpet, kommer og takker for hjælpen. Vi kan tydeligt mærke hans glæde over samaritaneren, der kommer tilbage og falder ham til fode og takker ham, og ligeledes hans sorg over de andre, der ikke kommer. Og spørges der, hvorfor han lægger så megen vægt på, at der bliver takket, da må der svares, at det gør han, fordi han ved, at kun den, der takker for gaven og hjælpen, får den rette gavn af den, ja, den, der ikke takker, får i grunden slet intet.”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra 14. søndag efter Hellig Trefoldigheds Søndag og frem til Advent. Bogen er fuld af spændende fortællinger, indsigtsfulde prædikener og skønne lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I ellevte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hermeneutik ved blandt andet at indvie læseren i de hovedsageligt franske arbejder om Augustins skriftudlægning og ved at belyse kirkefaderens egen hermeneutik i værket ”Om oplæring i kristendom”.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"Ånden flyver over sletten" indeholder en række artikler og forelæsninger om filosofi og filosofiens væsen af den danske kirkehistoriker Helge Haystrup. Forelæsningerne blev holdt på Syddansk Universitet i Odense fra 1991 og frem og koncentrerer sig især om nogle af de filosofiske forfattere, for hvem livsfilosofi og teologi havde talrige berøringsflader.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Kristendommens under – Jesu Kristi død og opstandelse – kan tolkes på mange måder, alt efter hvilket teologisk syn man lægger på det. I tredje del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907, går teolog Eduard Geismar i rette med den moderne teologi og unitarismens syn på det kristne under.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Kan vi mennesker opnå salighed alene ved at stræbe efter at gøre Guds vilje? Eller har vi brug for Jesus Kristus for at blive salige? Det spørgsmål stiller Eduard Geismar i første del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907. Her går han i dybden med udviklingen i retning af unitarismen og vigtigheden af korsets ord og gåde.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kristusbekendelsen i oldkirken", der udkom første gang i 1979, går den danske kirkehistoriker Helge Haystrup i dybden med et af de mest centrale emner inden for den kristne dogmehistorie – bekendelsen til Kristus som enheden af Gud og menneske – og ser nærmere på, hvordan Kristusdogmet fik sin endelige udformning på en række dramatiske kirkemøder i løbet af 400-tallet.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kamp og sejr" dykker den danske kirkehistoriker Helge Haystrup ned i flere oldkirkelige aspekter, blandt andet de kristnes bekendelse og gudstjenestesyn, oldkirkens kunst, de kristnes forhold til staten både i martyrtiden og i det vendepunkt, der kom under Konstantin den Store, og endelig den kristne kulturkamp, der er eksemplificeret i et særligt afsnit om kirkefaderen Augustin og hans værk.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Da Augustin under højmessen i Hippo den 26. september 426 bekendtgjorde, at han havde udset sig præsten Heraclius til sin efterfølger, rejste denne sig og udtalte i sin tiltrædelsesprædiken de velkendte ord: "Nu er det cikaden, der lade sin spæde røst høre, og Svanen er blevet tavs".Igennem mere end 30 år havde ’Svanen’, den af alle beundrede Augustin, ladet sin røst høre i tale og på skrift, og det på en sådan vis, at selv de tungt opfattende i menighederne uvilkårligt spidsede ører.I "Svanens sang", der udkom første gang i 1998, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup læserne for en række af den store kirkefader Augustins prædikener fra det femte århundrede.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I trettende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på kirkefaderen Augustins indflydelse på moderne tids politiske tænkning og den tysk-jødiske politolog Hannah Arendts filosofi.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I fjortende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustin som Vestens filosof og kirkefader og sætter fokus på hans filosofiske og teologiske betydning for moderne tænkning.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I femtende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins kirkesyn og på Augustins bevarede breve.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.