Religionsfænomenologi

I sommeren 1793 rejste den kontroversielle schweiziske præst Johan Caspar Lavater til Danmark for at mødes med nogle af de mest prominente danskere, der delte hans interesse for mysticisme og den åndelige verden. Johan Caspar Lavater forsøgte at komme i personlig kontakt med åndeverdenen og modtage åbenbaringer fra Gud, og på rejsen indlod han sig med blandt andre landgreve Carl af Hessen, Christian den 7.’ svoger og grev Cai Friedrich Reventlow, som alle mente at kunne se et hemmelighedsfuldt lys, der kunne tydes som et orakelsprog.Bogen er forsynet med et langt forord på dansk af Louis Bobé. Selve Johan Caspar Lavaters rejsedagbog er på det originale tyske. Bogen udkom første gang i 1898.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

P.G. Lindhardt fortæller om sit brogede liv – fra barndommen i det indremissionske miljø til tiden som studerende og senere ansat ved Aarhus Universitet og ved Vor Frue Kirke, hvor han gennem mange år var en højt skattet prædikant. Han dykker også ned i forholdene på universitetet og i den kirkelige debat, som den så ud i Danmark fra 1930’erne og frem.Erindringsbogen ”Sådan set …” udkom første gang i 1981.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”Opgøret med eksistensteologien er efterhånden blevet en dansk teologisk tradition. Hvorfor så endnu et forsøg? Det er, fordi det er så vanskeligt, og det er så vanskeligt, fordi eksistensteologien synes at være den eneste teologi, der er moderne. Opgøret med den bliver da meget let til et opgør med moderniteten som sådan.”Hans Hauge ser på religion og evangelium med postmoderne briller og beskriver gennem en lang række artikler og essays sit syn på transteologien og dens dominerende plads i den postmoderne verden. Bogen diskuterer også subjektets position eller mangel på samme og beskriver store tænkere som Paul de Man og K.E. Løgstrup og deres syn på teologi.”Transteologi” udkom første gang i 1989.Hans Hauge (f. 1947) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Institut for Kommunikation og kultur, Nordisk sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Han står bag en lang række bøger om emner som teologi, filosofi og litteratur. Han er en flittig samfundsdebattør og har blandt andet været kommentator ved Berlingske.

”Mennesket, Adam, skulle leve i Edens Have, som han skulle dyrke og passe. Midt i haven stod Livets Træ og Kundskabens Træ på godt og ondt. Men af dette træ måtte mennesket ikke spise.Men Adam skulle ikke leve alene i Edens Have. Da blev kvinden skabt af mandens ribben, og da Adam så hende, udbrød han: ’Dette er ben af mine ben, kød af mit kød.’ Han kaldte hende Chava. (Alle levendes moder. Eva).”Overrabbiner Max Friediger genfortæller historierne fra Det Gamle Testamente, så de let kan forstås af alle. Bogen er oprindeligt udgivet som en lærebog for børn og unge, men kan læses af alle, der interesserer sig for jødedommens historie og for Bibelens lære.”Bibelhistorie” udkom første gang i 1940.Max Friediger (1884-1947) var en dansk overrabbiner og forfatter, der udgav et væld af bøger om religion og religionshistorie. Max Friediger blev født i Budapest og uddannede sig som rabbiner i Berlin. I 1920 blev han valgt som overrabbiner ved Det mosaiske Troessamfund i København, hvor han virkede, indtil han i 1943 blev interneret i Horserødlejren og senere deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. I 1947 blev han hentet hjem til Danmark af svensk Røde Kors’ hvide busser.

Den danske kirkes historie strækker sig over tusind år tilbage i tiden, og alligevel gik der mange år, før historikere begyndte at forske grundigt i den.Ellen Jørgensens bog fra 1908 handler om udenlandske kirker og traditioners påvirkning af den danske kirke i de tidligste år efter kristendommen blev indført i Danmark. Bogen er en af de første, der behandler dette spændende emne.Ellen Sophie Rasmine Jørgensen (1877-1948) var en dansk historiker og bibliotekar, der fra 1915 til 1941 var bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun endvidere var leder af Håndskriftsafdelingen. Ellen Jørgensen udgav flere bøger om dansk historie og bidrog med en lang række artikler til Historisk Tidsskrift.

”Troen i en universal og særskilt form forudskikkes, for at den kan være ligesom ydersiden til det værk, der følger, og ligesom en port, gennem hvilken man træder ind i et tempel, og en hovedsum, hvori enkelthederne, der følger efter, rettelig indeholdes. Udtrykket ’den Nye Himmel og den Nye Kirkes Tro’ bruges her, fordi Himlen, hvori engle er, og kirken hvori mennesker er, udgør ét, som det indre og ydre hos mennesket.”Den svenske filosof og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1992) redegør for sin interessante og kontroversielle teori om kristendommen og menneskets placering i forhold til Gud, englene og Himmeriget. Hans usædvanlige tilgang til kristendommen, der i høj grad byggede på åbenbaringer, skabte ham følgere over hele verden, og endnu den dag i dag findes der et utal swedenborgianere. Bogen er oprindeligt skrevet på latin i 1771 og oversat til dansk af Wilhelm Winsløw i 1921.Emanuel Swedenborg (1688-1772) var en svensk videnskabsmand, filosof, mystiker, forfatter og kristen reformator. Hans tanker om, at engle i virkeligheden var døde mennesker, som han selv havde haft samtaler med, vakte stor interesse særligt efter hans død og gav navn til ’swedenborgianismen’, som er baseret på hans åbenbaringer. Emanuel Swedenborg skrev en lang række artikler og bøger om sine åbenbaringer og sit syn på kristendommen, sjælen, skabelsen og mange andre religiøse emner.

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

I det religionshistoriske værk ”Zarathustra” giver Edvard Lehmann en grundig indføring i den historisk betydningsfulde religion, zarathustrisme, der opstod i det præislamiske Iran, og som fortsat har mindre små menigheder. Han giver blandt andet et indblik i Avesta, zarathustrismens samling af hellige tekster, og i profeten Zarathustras liv og gerning.”Zarathustra” udkom oprindeligt i to bind i 1899-1902.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

”Livets, gerningens vej, og tilbedelsens vej, der begge skulle realisere Guds vilje i mennesket, formidledes da ved en overvejelse, ved meditation af Guds vilje. Meditation som sådan har på forskellige måder og med mange nuancer altid spillet en rolle der, hvor mennesket stod i et bevidst forhold til Gud og søgte hans vilje.”Marie Mikulová Thulstrup har samlet en lang række afhandlinger og forskellige teologiske emner. Hun undersøger blandt andet meditation som element i jødedommen og kristendommen, begrebet mystik samt Søren Kierkegaards forhold til naturvidenskaben. Bogen udkom første gang i 1982.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Hvordan hjælper man som pårørende eller som plejepersonale en døende til en god død? Hvordan kommer man videre med sit eget liv, når sorgen rammer? Og skal børn have lov at møde døden, eller bør de skånes?Det er bare nogle af de mange spørgsmål, som Rolf Slot-Henriksen med stor indsigt og ærlighed forsøger at svare på i denne bog.”En god død” udkom første gang i 1985.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

I århundreder har Santiago de Compostela, der ligger i det allervestligste Spanien ud til Atlanten, været valfartssted for pilgrimme fra hele Europa, der ønsker at besøge den hellige St. Jakobs grav. Men hvordan endte apostlen Jakob, der blev halshugget i Jerusalem, med at blive begravet i Spanien? Og hvorfor var lige netop hans grav, der lå et så ufremkommeligt og afsides et sted, et så yndet mål for en pilgrimsrejse?Tue og Bodil Gad fortæller om pilgrimmenes lange og besværlige rejse til Jakobsland, om apostlens egen historie og om hans betydning for de mange, der valfartede til hans grav.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

”I den ’bibelmaraton’, jeg deltager i, er vi nået til Jeremias og Klagesangene. Det Gamle Testamente er på mange måder uhyggelig læsning. Det er også lidt træls med jeremiaderne i denne lektie. Er det mon den samme ’Gud’, som jeg prøver at forholde mig til?”Jens Steensberg har samlet en række af sine radioforedrag og artikler, der til sammen tegner et billede af hans egen udvikling fra hvad han selv kaldte ikke-troende humanist til kristen humanist og en del af det danske kvækersamfund. Bogen udkom første gang i 2006.Jens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen ”Trafik og alkohol” (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

”Der er intet område af det menneskelige åndsliv, og i det hele ikke noget af det, der angår mennesker, som det ikke sømmer sig for en kristen at gøre bekendtskab med.Kristendommens fjender har fra første færd gjort sig umage for at få det fastslået, at kristendommen er kulturfjendtlig, og at det at blive en alvorlig kristen altid må medføre, at man får sin sans og interesse for denne verden og dens timelige sager og anliggender sløvet og afslappet.”Præst og forfatter Emil Koch gør op med tanken om, at en sand kristen kun tænker på Gud, paradis og Bibelen og er helt blind for alle verdslige problemer. I sit lange essay ”Det sociale spørgsmål og de kristne” beskriver han, hvordan de sociale problemer, som et samfund står over for, netop angår de kristne, da de har en forpligtelse til at hjælpe deres medmennesker gennem næstekærlighed og velgørenhed.Bogen udkom første gang i 1904.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Historians have extensively studied the Old and New Testaments and used the scriptures to trace the rise of one of the world's earliest civilisations.Although it's difficult to confirm the stories in the Bible from a historical perspective, it's possible that myths originated from real events. This is why geologists are investigating the truth about the Flood and Noah's Ark, meteorologists and biologists are trying to understand the ten plagues that affected Egypt, and biblical scholars are searching for evidence of catastrophes that might have destroyed the cities of Sodom and Gomorrah.A book discussing the mysteries of the Bible is speculative but thought-provoking. And it suggests that science and faith may be more closely related than one might think.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”Når Gud kalder, da står et menneske ved skillevejen. Ved enhver korsvej kommer man såre forskellige steder hen, alt efter hvilken vej man slår ind på. Når Gud kalder, er talen kun om to veje: den der fører til Himlen, og den, der fører et menneske i afgrunden.”Sådan henvender Axel Malmstrøm sig til ungdommen i det lille skrift ”Når Gud kalder”, der udkom første gang i 1923.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Kun den, der godtager ’mystik’ i den betydning, at der i den kan herske lige så stor klarhed som i sand fremstilling af naturvidenskabelige sammenhænge, vil kunne finde sig tilrette med, at kristendommens indhold som mystik her også skildres mystisk. Thi det kommer ikke kun an på skriftets indhold, men – og navnlig – på: ud fra hvilke erkendelsesmidler der fremstilles.”Gennem en lang række foredrag fortæller Rudolph Steiner om antroposofiens tilgang til mystikken som en del af kristendommen. Han beskriver endvidere, hvordan mystikken og oldtidens visdom kan spille en lige så vigtig rolle i erkendelsesteori som moderne videnskab, hvis blot man går til det med åbent sind. Foredragene udkom første gang i bogform i 1910. Denne oversættelse udkom oprindeligt i 1971.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Hvad søger nutidens spiritisme? Søger den noget nyt, eller er det noget ældgammel, den søger? Er de veje, ad hvilke den søger det, fuldstændig nye – eller har vejene været betrådt af menneskeheden igennem århundreder eller måske årtusinder?”Omkring århundredeskiftet var folk over hele Europa og Nordamerika optaget af spiritismen. Også Rudolph Steiner interesserede sig for spiritismen, der på flere punkter overlappede med hans egne bevægelser antroposofien og teosofien. I to offentlige foredrag beskriver han spiritismens historie og udfordrer på flere punkter både spiritismens påstande og de videnskabsmænd, der afskrev spiritismen som det rene hokuspokus. Foredragene blev afholdt i Berlin i 1904.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Den danske pædagog og politiker Vilhelm Rasmussen var erklæret ateist, og i begyndelsen af 1900-tallet kunne det stadig være en hindring på jobmarkedet, hvilket det også blev for Rasmussen selv. Men religion er en privatsag, og grundloven tilsiger alle religionsfrihed og trosfrihed. I denne bog søger Vilhelm Rasmussen på grundlag af tidens pålideligste viden at give en verdslig, velbegrundet verdensanskuelse og livsopfattelse til hjælp for dem, der ikke længere kan slå sig til tåls med den religion, der er den herskende i samfundet.”Verdslig livsbetragtning” blev oprindelig udgivet i 1939.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Der er gennem tidernes løb blevet givet mange definitioner af mystik og ordet blev brugt i vidt forskellige betydninger; vejen gik fra ordets oprindelige betydning som noget skjult og hemmeligt, til betegnelsen af overnaturlige evner og oplevelsen af noget over-naturligt i betydningen af, at det unddrager sig de jordiske, fysiske love – foreningen med det højeste, Gud.”Marie Mikulová Thulstrups afhandling beskriver de forskellige forståelser af begrebet mystik for derigennem at kunne finde frem til en definition af begrebet i både filosofien og kristendommen, hvor betydningen på mange måder afviger fra hinanden. Bogen udkom første gang i 1974.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”For at gå over til de religiøse fænomener, tag så tungsindet, der, som vi vil få at se, danner en væsentlig bestanddel i al religiøs udvikling. Eller tag den lykkefølelse, som den fuldbragte tro meddeler. Eller de henrykkelsestilstande med indblik i sandheden, som alle mystikere fortæller om. Dette er alt sammen særlige tilfælde af en slags menneskelig erfaring med en ejendommelig vid synskreds.”Psykolog og filosof William James undersøger religiøse oplevelser ud fra et psykologisk perspektiv. Bogen ser blandt andet på religion og nervelivet, religionens rolle i nogle sygelige tilstande, mystikernes religiøse oplevelser og religiøs omvendelse. ”Religiøse erfaringer” er et hovedværk inden for både psykologi, filosofi og religionsvidenskab. Bogen består af en række forelæsninger, der oprindeligt blev afholdt i 1901-1902. Den er oversat til en lang række sprog og udkommet over store dele af verden.William James (1842-1910) var en amerikansk psykolog og filosof. I over 30 år var han professor ved Harvard University i psykologi og filosofi, og han udgav en lang række bøger om blandt andet religion, psykologi og filosofi. Hans teori om bevidsthed som en kontinuerlig strøm er blevet til begrebet stream of consciousness, som vandt frem som litterær genre i starten af det 20. århundrede. William James var storebror til forfatteren Henry James.

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

”Mon der kan tænkes at leve noget menneske, der ved sig fri for at gå med ønsker i sit hjerte, som han gerne vil se opfyldt?De fleste, der kender blot en smule til menneskenes børn, som de virkelig har det, vil sikkert svare nej hertil. Eller – efter nogen omtanke – vil de måske tilføje: ’Det skulle da være sådanne sjæle, der står ved livsvejens ende, og som om en føje stund er inden for faderhusets skærmende mure, som derfor er rejsefærdige og løste fra alle jordlivets krav!’”Hvad ønsker menneskene sig af livet? Hvordan forholder Biblen sig til menneskenes mange lyster og længsler efter ting, de måske hverken har brug for eller godt af? Med eksempler taget direkte fra Biblen og ”Sankt Augustins Bekendelser” fortæller sognepræst Frederik Friis Berg om kristendommens syn på menneskenes ønsker, gode som onde.Bogen udkom første gang i 1919.Frederik Friis Berg (1872-1945) var en dansk forfatter og sognepræst i Bregninge-Bjergsted. Han står blandt andet bag den lille bog ”Det bedste af alle ønsker” fra 1919.

”Dagens ord siger os, at det er advent. Så ved vi, at det går mod jul. Gud har tændt sit første lys, det kaster sit skær ind over vort liv med tilgivelse, det som Jesus kalder nåde – en nåde uden grænser. Det var den – nåden – som de i Nazaret ville gøre kort proces med, dræbe den, for mennesker tror, at de ikke kan leve uden hævn, men Gud har en anden mening med vort liv end hævn.”Den danske præst og forfatter Evald Gaardsted-Jørgensen har samlet en lang række af sine smukkeste prædikener til alle årets højtider. Prædikenerne er afholdt i blandt andet Hune Kirke, Egense Kirke og Sct. Nicolai Kirke i Svendborg samt på sygehuse og plejehjem ved særlige lejligheder. De er alle afholdt i 1980’erne og 1990’erne, og samlingen udkom første gang i 2006.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

”Mennesker, der beder, ved, at Gud kræver et vist afsavn af dem. Gennemfører de ikke dette afsavn, kommer de ikke af pletten, for så kan de ikke nå målet. I gamle dage kaldte man afsavnet askese. En solodanser ved, hvor lidt og hvad han må spise og drikke for at kunne danse; en kristen ved, hvad han kan tillade sig, og hvad han skal afstå fra for at være under nåden (på trods af, at mange tror falsk, at de altid er under nåden). Synder man, er man ikke under nåden, medmindre man angrer; det at angre er altså også et stadium i den metode at blive kristen, en stadig bedre kristen.”Hvad skal der til for at være en god kristen i dagens Danmark? Hvad vil det sige at leve et kristeligt liv? Hvordan kan man forstå Jesu budskab på en måde, der giver mening i ens eget liv? Alt dette diskuterer Marie Mikulová Thulstrup i sin bog ”Den kristne meditation”. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at forstå kristendommen og dens budskaber bedre. Den udkom første gang i 1975.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Dette er et forkyndende og opbyggeligt skrift med rige personlige fortællinger og bibellæsninger. De menneskelige og åndelige tekster er skrevet som en "julegave" til forfatterens mor hjemme i Danmark. Han selv befinder sig i Amerika og er her optaget af sit åndelige arbejde. Gravengaard var en af den danske luthersk-evangeliske kirkes centrale skikkelser i tiden omkring 1900-tallet.Bogen blev, efter udgivelsen på dansk i 1901, oversat til engelsk og fik et rigt liv, både i danske emigrant-kredse i Amerika, men også udover det.N. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder ”Evig Liv med idel Glæde” (1904) og "Fem foredrag" (1906)

I dette lille hæfte præsenterer den danske præst og teolog Axel Malmstrøm en plan for den daglige bibellæsning for de 14-17-årige. Planen er for et helt år, og ud for hver dato er angivet, hvilket stykke i Bibelen, man skal læse den pågældende dag.”Hjælp til daglig bibellæsning udarbejdet for ganske unge” udkom første gang i 1919.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Eduard Geismars ”Religion og videnskab” er et svar på professor Harald Høffdings skrift af samme navn, hvor forholdet mellem religion og videnskab diskuteres. Geismar tager religionen og teologien i forsvar og ser nærmere på underet som grundlag for kristendommen. Bogen udkom første gang i 1911.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.