Romersk religion og mytologi

Hermes-skrifterne er en samling filosofiske, ikke-kristne gnostiske tekster fra oldtidens Ægypten. Teksterne er af hellenistisk oprindelse og er opkaldt efter den græske gud Hermes, der i oldtidens Ægypten var kendt som Thoth, og er ikke knyttet til nogen kult. De er formentlig forfattet i det 1.-3. århundrede, altså parallelt med kristendommens første århundreder. Mange af dem kendes fra uddrag og citater hos andre forfattere, men der findes også en række selvstændigt overleverede tekster. Hermes-skrifterne, som Søren Giversen her bringer en samlet oversættelse af, har stor betydning for vores forståelse af oldtidens ikke-kristne livsopfattelse.Bogen udkom første gang i 1983.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det ny Testamentes tekster.

”I takt med at Romerriget blev udvidet til De Britiske Øer i nord og Afrika i syd, ville flere og flere af imperiets byer have en akvædukt. Udover at kunne ses i landskabet af forbipasserende gav akvædukten prestige til byen. Med rindende vand kunne borgerne fremvise fontæner og springvand, og mod betaling kunne byens velhavende overklasse få ført vand ind i deres villaer til private havebassiner og toiletter.”Romerriget var ikke bare sin tids største rige. Det var også oldtidens mest teknologisk udviklede. ”Alt om historien” fortæller om det fantastiske riges spændende grundlæggelse, store sejre og det overmod, der var med til at føre til dets undergang efter mere end 1000 års dominans i både Europa og Afrika.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Det här är berättelsen om imperiets födelse, guldålder och undergång. Enligt romarnas egna myter grundades staden Rom år 753 f.Kr. Genom århundranden av tårar, triumfer och svindlande innovationer steg Rom till att bli ett av historiens största imperier. Men liksom allt annat, varade dess storhetstid inte för evigt. I början av 300-talet började riket falla isär, konfronterat med det oundvikliga slutet på sin guldålder.De åtta historierna som vi har samlat här berättar om rikets tidiga seger över ärkefienden Karthago, ingenjörernas förbluffande skicklighet, jakten på rikedomar och trycket från yttre och inre fiender som till slut ledde till imperiets undergång. ”Tusen år av Romarriket” är ett fönster till en svunnen era och ett absolut måste för alla historieälskare."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Mit Nerva, Trajan, Antoninus Pius und Mark Aurel zählt Hadrian zu den Herrschern, die im englischen Sprachraum als »Five Good Emperors« (Fünf gute Kaiser) bezeichnet werden. Der britische Historiker Edward Gibbon schwärmt 1776 in seinem epochalen Hauptwerk »Verfall und Untergang des Römischen Imperiums« über deren Amtszeit von 96 bis 180 n. Chr.: »Wenn ein Mensch dazu aufgerufen wäre, sich auf einen Abschnitt in der Weltgeschichte festzulegen, in dessen Verlauf die Lage des Menschengeschlechts die glücklichste und fortschrittlichste war, so würde er, ohne zu zögern, jenen benennen, welcher vom Tod des Domitian bis zum Amtsantritt des Commodus reichte.« Das Urteil ist aus heutiger Sicht natürlich unhaltbar. Schon die von Rom angegriffenen und versklavten Völker hätten der Jubelarie sicher nicht zugestimmt. Für die Menschen im Reich aber war es eine Phase erstaunlicher Stabilität, die bereits in der Zeit der Flavier begann und so manchem Bewohner ungeahnte Möglichkeiten eröffnete, wie Archäologieprofessor Salvatore Ortisi im Interview anschaulich erklärt.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Vi vil tænke os, at vi en dag i året 95, under kejser Domitians regering, allerede før morgendæmringen sammen med senatorer og andre fornemme herrer er på vej mod kejserpaladset på Palatinerhøjen. Heroppe havde Augustus beboet et almindeligt hus, der tidligere tilhørte taleren Hortensius og hverken var større eller finere end andre aristokraters boliger i dette tæt bebyggede, meget eksklusive kvarter."Gennem en række beskrivelser af aspekter af livet i det gamle Rom tegner Frederik Poulsen et interessant billede af det imponerende riges mangfoldige kultur. Han præsenterer os for forskellige romerske senatorer, fortæller os om en dag i en romersk kejsers liv, beskriver forholdet mellem land og by og kampen mellem hedenskaben og kristendommen.Bogen udkom første gang i 1945.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"I Rom havde man ikke, som i Athen, en almindelig lovbestemmelse om religionsforbrydelse; man havde kun specialbestemmelser, og de var endda få og utilstrækkelige. Det manglende suppleredes imidlertid af den kraftige politimyndighed hvormed den romerske øvrighed var udstyret. Man skred i Rom ofte med fast hånd ind mod bevægelser der truede den romerske statskultus, men man gjorde det efter administrationens skøn og ikke efter fast formulerede regler; praksis var derfor noget skiftende, og en vis vilkårlighed uundgåelig."Ateisme har til enhver tid fulgtes side om side med religion. Også i det gamle Grækenland og Rom fandtes der ateister, ligesom magthaverne på samme måde som senere samfund med andre religioner slog hårdt ned på anderledes tænkende mennesker, der ikke troede på det, de fik besked på. Anders Bjørn Drachmann fortæller om ateismen og ateisternes vilkår i antikkens verden og giver et spændende indblik i en side af oldtiden, som ikke så ofte bliver belyst. Bogen udkom oprindeligt i 1919.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Samtale med et æsel" er en essaysamling af den danske digter og forfatter Per Lange. Som essayist har Lange med inspiration fra den franske renæssanceforfatter Michel de Montaigne været med til at forny den danske essaygenre. Hans tekster udspringer af erfaringer fra hans samtid og er skrevet med en stor sans for formidling med et elegant og velfunderet billedsprog. I denne essaysamling reflekterer Lange over menneskelige, eksistentielle vilkår, religion, kunst og litteratur med udgangspunkt i den antikke græske og romerske mytologi og historie.Per Lange (1901 - 1991) var en dansk digter og forfatter. Han voksede op i et hjem med stor interesse for litteratur og kultur, hvilket fik betydning for hele hans liv og virke. Også flere ophold i blandt andet Østrig og Italien, som gav Lange et indblik i de litterære strømninger i den europæiske mellemkrigstid, kom til at præge hans forfatterskab. I sin egen digtning var han stærkt optaget af en streng, klassisk formbevidsthed, som kommer til udtryk i digtsamlingerne "Kaos og Stjærnen" (1926), "Forvandlinger" (1929) og "Orfeus" (1932). Sideløbende med lyrikken skrev Lange en række essaysamlinger inspireret af hans forbillede Michel de Montaignes essays.

I det gamle Grækenland og Romerriget spillede religionen en enorm rolle i samfundets opbygning såvel som for den enkelte borger. Forholdet mellem mennesker og guder sås som gensidigt afhængigt, og ofringer til og dyrkelse af guderne var afgørende for, at samfundet kunne fungere, en krig kunne vindes, og et familieliv kunne fungere.I denne bog belyser professor i religionsvidenskab Per Bilde de mange forskellige aspekter af religionens betydning og opbygning i den hellenistisk-romerske verden, samt hvordan kristendommen spirede frem af de religioner, der på mange måder står i modsætning til den religion, der kom til at dominere Europa i de næste 2000 år.Per Bilde (1939-2014) var dansk teolog, forfatter og professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forskede især i kristendommens grundlæggelse og har skrevet bøger om urkristendommen, de hellenistisk-romerske religiøse traditioner og den historiske Jesus.

"Vi studerer fortidens historie for at forstå os selv og vor egen tids historie - udelukkende derfor!"Sådan begynder forordet til "Romerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg med henblik på at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne. Foredragene fokuserer blandt andet på Italiens ældre folk, romernes religion, politik og retssystemer i den ældste tid, stænderkampens afslutning og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Slangen er symbol på den græske lægegud Asklepios og således også på selve lægekunsten. Men hvorfor egentlig? I bogen "Om slangen" undersøger den danske læge Oscar Bloch slangens mytologiske rolle i oldtidens Grækenland, Egypten og Italien.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.

Anders Bjørn Drachmanns udvalgte afhandlinger er enten udgivet i tidsskrifter eller holdt som foredrag i årene omkring århundredskiftet. Nogle af afhandlingerne handler om antikkens myter og kultur og fortæller blandt andet om Euripides, Prometheus og Jesus. Andre handler om personer fra nyere dansk historie som Søren Kierkegaard, Johan Nicolai Madvig og Johan Louis Ussing. Fælles for teksterne er, at de er skrevet i et sprog og med et fokus, der gør dem interessante og forståelige for lægmand.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Wer waren eigentlich Jupiter, Diana, Merkur oder Neptun? Was sind ihre herausragenden Merkmale und Fähigkeiten, welche faszinierenden Geschichten und Taten verbinden sich mit ihnen? Jolana Ascherl zeichnet in diesem Hörbuch ein farbiges und anschauliches Bild der wichtigsten Göttergestalten der Antike von Apollo bis Venus. Sie erzählt von klugen, kämpferi-schen, flinken und treffsicheren Gottheiten, von solchen, die Blitze schleudern und solchen, die der Liebe mit Pfeilen nachhelfen. Darüber hinaus vermittelt sie auch ein Bild davon, welche Bedeutung und Funktion diese Götter im Leben der Menschen hatten. Dabei gelingt ihr eine spannende Mischung aus Sachinformation und Erzählung, die in einer lebendigen und kindge-rechten Sprache präsentiert wird.

In den homerischen Epen sind sie zentrale Charaktere, die interagieren, zürnen, toben, sich den Menschen zeigen und die Geschicke der Helden lenken und umlenken: die Götter. Sie sind unsterbliche Versionen menschlicher Gefühle, Lüste, Laster. Sind diese epischen Gestalten aber die einzige antike Version von ›Gott‹? Anthony Kenny schildert in diesem Hörbuch, was sich hinter dem Gottesbegriff in den Gedankenwelten der großen Philosophen des Altertums verbarg. Er schildert Xenophanes' Theologie, die sich mit satirischer Bissigkeit gegen Homers Götterbilder wendet, legt dar, was Sokrates und Platon die Frömmigkeit bedeutete, bringt dem Hörer Aristotels' Konzept des ›unbewegten Bewegers‹ nahe, entwirft die Götterwelten Epikurs und der Stoiker, macht einen Abstecher zur Astrologie im alten Rom und gelangt schließlich zum Höhepunkt der philosophischen Theologie der Antike - zu Plotin und seinem Gedanken der Trinität. Ein Hörbuch, in dem es buchstäblich ums Ganze geht.