Protestantisme og protestantiske kirker

I ”Brødremenighedens mission i Dansk Vestindien 1769-1848”, der udkom første gang i 1902, giver den danske præst Hermann Lawaetz et indblik i den herrnhutiske Brødrekirke, der også nåede til De Vestindiske Øer. Han giver en karakteristik af kirken og dens gerning samt af de farvedes stilling i forhold til kristendommen.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hermann Lawaetz (1864-1949) var en dansk præst, der i mange år havde sit virke i Christianssted på Sct. Croix. Han var stærk modstander af salget af De Vestindiske Øer, og han skrev og udgav en lang række artikler – blandt andet til sit eget tidsskrift ”The Danish West-Indian” – hvor han gav luft for sin modvilje. Han skrev også flere bøger om De Vestindiske Øers historie.

”Dagens ord siger os, at det er advent. Så ved vi, at det går mod jul. Gud har tændt sit første lys, det kaster sit skær ind over vort liv med tilgivelse, det som Jesus kalder nåde – en nåde uden grænser. Det var den – nåden – som de i Nazaret ville gøre kort proces med, dræbe den, for mennesker tror, at de ikke kan leve uden hævn, men Gud har en anden mening med vort liv end hævn.”Den danske præst og forfatter Evald Gaardsted-Jørgensen har samlet en lang række af sine smukkeste prædikener til alle årets højtider. Prædikenerne er afholdt i blandt andet Hune Kirke, Egense Kirke og Sct. Nicolai Kirke i Svendborg samt på sygehuse og plejehjem ved særlige lejligheder. De er alle afholdt i 1980’erne og 1990’erne, og samlingen udkom første gang i 2006.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

Dette er et forkyndende og opbyggeligt skrift med rige personlige fortællinger og bibellæsninger. De menneskelige og åndelige tekster er skrevet som en "julegave" til forfatterens mor hjemme i Danmark. Han selv befinder sig i Amerika og er her optaget af sit åndelige arbejde. Gravengaard var en af den danske luthersk-evangeliske kirkes centrale skikkelser i tiden omkring 1900-tallet.Bogen blev, efter udgivelsen på dansk i 1901, oversat til engelsk og fik et rigt liv, både i danske emigrant-kredse i Amerika, men også udover det.N. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder ”Evig Liv med idel Glæde” (1904) og "Fem foredrag" (1906)

Hvordan så verdenen ud for en forkyndende dansk-amerikansk præst i tiden omkring år 1900 - hvad lagde man vægt på?I en række missionerende taler giver forfatteren et spændende indblik i, hvordan livet så ud for en dansk-amerikansk præst i tiden omkring århundredeskiftet, og hvad der lå en mand i hans stilling på sinde. Trådene tilbage til hjemlandet er stærke i talerne, og håbet er hele tiden dels at forkynde det kristne budskab og dels at danne bro mellem de to kulturer.Bogen indeholder følgende taler:Menneskeværd; Lidt om Polen – og os herovre; Idealernes betydning for personlighedens udvikling; At bygge sit liv, sin menighed og sin kirke; To forskellige grundsyn på menneskelivet og deres kamp om skolenN. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder "En Julegave fra Amerika” (1901) og ”Evig Liv med idel Glæde” (1904)

Frimenighedspræst Niels Daels ”På havet” indeholder et udpluk på 22 prædikener og taler fra 1940’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1948.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

Frimenighedspræst Niels Daels ”Guds vej” indeholder et udpluk på 16 prædikener og fem taler. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1920.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

I det lille hæfte ”Fra storbyens arbejdsmark”, der udkom første gang i 1923, gennemgår Axel Malmstrøm Indre Missions meget forskelligartede arbejde i København i et forsøg på at skaffe økonomisk hjælp til missionshuset Bethesda i Rømersgade.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

"Brudstykker af en postil" indeholder 16 prædikener og to gravtaler holdt af den danske teolog og professor i kirkehistorie. Bogen udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Eftertryk" indeholder 19 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener, holdt i perioden fra efteråret 1975 til foråret 1980. Bogen udkom første gang i 1980.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det 19. og det 20. århundrede bød i Danmark på en række religiøse vækkelser, der førte nye kirkelige retninger med sig. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser i denne bog nærmere på de historiske, sociale og samfundsmæssige forhold, der lå til grund for de nyreligiøse strømninger."Vækkelse og kirkelige retninger" udkom oprindeligt i 1959.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts "Repliker" indeholder 17 artikler og prædikener om så forskellige emner som blandt andet taknemmelighed, gæld, kirkeligt fællesmarked, hjertesprog og gudsfrygt. Bogen udkom første gang i 1958.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Hvem var egentlig N.F.S. Grundtvig? Lige efter hans død udbrød en livlig og velbegrundet strid. Befandt han sig politisk til højre eller til venstre? Og kunne han tages til indtægt for kirkelig ortodoksi og hævdvunden moral eller bedre for en humant og evolutionistisk tolket, religiøs kulturidealisme? Forsøgene på at finde frem til den "rigtige" Grundtvig har været mange. De forsøg gør professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt op med i denne biografi, hvor han i stedet søger at tegne et billede af "hele" Grundtvig.Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk.Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ”bevidsthed om tilværelsens gavekarakter”. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.

‘The Lay-Man's Sermon Upon the Late Storm’ is a thought-provoking political pamphlet written by Daniel Defoe. In this essay, Defoe discusses the Church of England’s reaction to the great storm of 1703 that killed over a thousand people in England. The Church claimed that those who died deserved it for their sins and Defoe smartly and satirically disputes this line of thought. In an original and witty manner, Defoe claims that 18th Century England would put moderates to death as extreme views were the norm. Defoe’s writings on religion and politics were controversial at the time and led to him being imprisoned but they also influenced many other politicians. This book remains relevant as it preaches centrism and peace in a fractured society. ‘The Lay-Man’s Sermon Upon the Late Storm’ should be read by anyone interested in politics and religion as it provides great insight into an interesting time in history.Daniel Defoe (1660 – 1731) is one of the most important authors in the English language. Defoe was one of the original English novelists and greatly helped to popularise the form. Defoe was highly prolific and is believed to have written over 300 works ranging from novels to political pamphlets. He was highly celebrated but also controversial as his writings influenced politicians but also led to Defoe being imprisoned. Defoe’s novels have been translated into many languages and are still read across the globe to this day. Some of his most famous books include ‘Moll Flanders’ and ‘Robinson Crusoe’ which was adapted into a movie starring Pierce Brosnan and Damian Lewis in 1997. Defoe’s influence on English novels cannot be understated and his legacy lives on to this day.

Den danske præst og historiker Richard Petersen fortæller i bogen her fra 1890 om et af sine største forbilleder inden for den gejstlige verden. Den tyske forfatter Johann Heinrich Jung (1740-1817), som skrev under pseudonymet Heinrich Stilling, var en nær ven af Johann Wolfgang von Goethe, og hans bøger giver på smuk og ligefrem vis udtryk for den pietisme, som han blev kendt for i både sit hjemland og i resten af Europa. Richard Petersens beretning om Jung-Stillings liv og syn på kristendommen er en varm og hjertelig skildring af den store mand og dennes tanker om menneskets forhold til Gud og religion.Richard Petersen (1838-1905) var en dansk præst, forfatter og historiker, der udgav en lang række bøger om store skikkelser inden for litteraturens verden, kristendommen og historien. Richard Petersen var grundtvigianer, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans forfatterskab. Han er særligt kendt for sine biografier om Henrik Steffens, Frederik Barfoed, B.S. Ingemann og Jung-Stilling.

"Da englene takkede Gud for den nyfødte frelser, sang de: Ære være Gud i det høje, fred på Jorden, og blandt menneskene Guds velbehag.Der er nu siden mange gange blevet trukket på skuldrene ad denne lovsang, og den er blevet spottet i smug og åbenbart. Man har talt om, at den tydeligt nok er blevet sunget for tidligt, og at virkeligheden ikke siden har vist sig at svare synderlig godt til den. ’Fred på Jorden,’ har man sagt, klinger det ikke snarest som bitter ironi! Krig på Jorden! ville have passet vel så godt, thi derved er det dog vitterlig blevet igennem alle de 1900 år indtil nu!"Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I "Det kristne menneskeliv" har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Første bind dækker tiden fra 1. søndag i advent til pinse. Emil Koch fortæller blandt andet, om dengang Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og da englene takkede Gud for den nyfødte frelser julenat.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Det var en overmåde modig mand, den Nikodemus, der langfredag aften stillede sig ved Jesu venners side uden at agte på den frygtelige uvilje og den grænseløse foragt, som han dermed samlede over sig fra sit folks mængde og fra alle dem i folket, der betød noget og regnedes for noget."Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I "Det kristne menneskeliv" har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Andet bind dækker kirkeåret fra hellig trefoldigheds søndag, der begynder en uge efter pinse, til begyndelsen af advent. Her fortæller Emil Koch blandt andet om Jesu genopstandelse og de mennesker, der var med til at tage Jesus ned ad korset.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Kristne fester" handler om livets store begivenheder og eksistentielle spørgsmål. Johnny Thiedecke belyser de kristne ritualer som dåb, bryllup og begravelse og sammenholder dem med gamle tiders folkelige trosforestillinger. I bogen rejses desuden en etisk og filosofisk debat om emner som kristendom, kærlighed, død, ondskab og evigt liv.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Jorma Kurvisen "Raportti lestadiolaisuudesta" on tarkkanäköinen katsaus lestadiolaiseen herätysliikkeeseen ja sen toimintaan. Raportissa ääneen pääsevät niin liikkeen johtohahmot kuin myös lestadiolaisuudesta irtautuneet ihmiset. Lestadiolaisuus on uskonnollinen herätysliike, joka syntyi 1800-luvulla ruotsalaisen papin Lars Levi Laestadiuksen aloitteesta. Lestadiolaisia on erityisesti Ruotsissa, Suomessa ja Yhdysvalloissa. Valtaväestö tuntee lestadiolaisuuden sen rajoituksista: television katselu, meikkaaminen ja ehkäisy ovat herätysliikkeessä kiellettyjä.Jorma Kurvinen (1931–2002) oli suomalainen kirjailija, joka tunnetaan erityisesti "Susikoira Roi" -nuortenkirjasarjasta. Kurvinen julkaisi myös aikuisten romaaneja. Hän työskenteli toimittajana Uudessa Oulussa ja kaunokirjallisuutta julkaisevassa Nyyrikissä, mutta jäi päätoimiseksi kirjailijaksi vuonna 1978. Kurvinen sai Valtion kirjallisuuspalkinnon kolmesti.

Skoleinspektør M.V.M. Vestergaards "Bibelhistorie" fra 1906 er en dansk oversættelse af Bibelen. Bogen, der består af både Det Gamle og Det Nye Testamente samt et afsnit om den danske kirkes historie, er beregnet til brug i folkeskolen og er skrevet på et letforståeligt sprog.M.K.M. Vestergaard (1868-1938) var en dansk skoleinspektør, der stod bag flere undervisningsbøger til folkeskoleelever. Han blev ansat i Odense Skolevæsen i 1896 og blev i 1922 skoleinspektør på Jernbanegades Skole, hvor han forblev næsten helt frem til sin død i 1938.

Den indremissionske præst Johannes Clausens bog "Lov og evangelium" fra fortæller om striden mellem munken Martin Luther, der grundlagde protestantismen, og hans ven, Johannes Agrikola, der oprindeligt var en del af den lutheranske bevægelse mod katolicismen. Kronologisk fortæller bogen om Luther og Agrikolas uenighed om loven og evangeliet, samt hvilke konsekvenser den havde for protestantismen og deres venskab og liv.Den danske præst Johannes Clausen (1832-1908) var i 1831 med til at stifte Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark sammen med vennen Vilhelm Beck. Johannes Clausen var feltpræst under krigen i 1864 og virkede efterfølgende som rejsepræst under Indre Mission. I 1866 fik han Ryslinge Sognekald, hvor menigheden blev særdeles glad for ham. Johannes Clausen skrev flere bøger om kristendom og var hele livet igennem involveret i Indre Mission.

Siden Hans Egede begyndte sit missionsarbejde i Grønland, har det grønlandske folk i høj grad accepteret kolonimagtens fortællinger om Gud og de højere magter, selvom det var helt anderledes end den folketro, der havde været en del af den grønlandske mentalitet i generationer.I slutningen af 1700-tallet skete der imidlertid noget, som kolonimagten havde svært ved at begribe. En religiøs vækkelsesbevægelse formede sig om de to profeter, ægteparret Habakuk og Maria Magdalene, i Evighedsfjorden i det afsidesliggende Vestgrønland, hvor lokalbefolkningen havde haft nemmere ved at bevare deres åndelige og materielle uafhængighed fra kolonimagten.Mads Lidegaard fortæller om dette spændende kapitel af Grønlands historie, der kom helt bag på danskerne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Den danske biskop Thomas Kingo (1634-1703) står bag et væld af sange og salmer. "Salmer og åndelige sange" bringer en lang række af hans religiøse sange og digte. Nogle handler om kærlighed, andre om tro og håb, og endnu nogle er dedikeret til de søfarende.Thomas Kingo (1634-1703) var en dansk biskop og salmedigter. Han voksede op i små kår som væversøn i Slangerup i Nordsjælland, men takket være sit store talent som salmedigter og sit kloge hoved formåede han at stige så højt i graderne, at han blev adlet som herremand og biskop over Fyn.