Protestantisme og protestantiske kirker

I ”Brødremenighedens mission i Dansk Vestindien 1769-1848”, der udkom første gang i 1902, giver den danske præst Hermann Lawaetz et indblik i den herrnhutiske Brødrekirke, der også nåede til De Vestindiske Øer. Han giver en karakteristik af kirken og dens gerning samt af de farvedes stilling i forhold til kristendommen.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hermann Lawaetz (1864-1949) var en dansk præst, der i mange år havde sit virke i Christianssted på Sct. Croix. Han var stærk modstander af salget af De Vestindiske Øer, og han skrev og udgav en lang række artikler – blandt andet til sit eget tidsskrift ”The Danish West-Indian” – hvor han gav luft for sin modvilje. Han skrev også flere bøger om De Vestindiske Øers historie.

”I den ’bibelmaraton’, jeg deltager i, er vi nået til Jeremias og Klagesangene. Det Gamle Testamente er på mange måder uhyggelig læsning. Det er også lidt træls med jeremiaderne i denne lektie. Er det mon den samme ’Gud’, som jeg prøver at forholde mig til?”Jens Steensberg har samlet en række af sine radioforedrag og artikler, der til sammen tegner et billede af hans egen udvikling fra hvad han selv kaldte ikke-troende humanist til kristen humanist og en del af det danske kvækersamfund. Bogen udkom første gang i 2006.Jens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen ”Trafik og alkohol” (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

”Der er intet område af det menneskelige åndsliv, og i det hele ikke noget af det, der angår mennesker, som det ikke sømmer sig for en kristen at gøre bekendtskab med.Kristendommens fjender har fra første færd gjort sig umage for at få det fastslået, at kristendommen er kulturfjendtlig, og at det at blive en alvorlig kristen altid må medføre, at man får sin sans og interesse for denne verden og dens timelige sager og anliggender sløvet og afslappet.”Præst og forfatter Emil Koch gør op med tanken om, at en sand kristen kun tænker på Gud, paradis og Bibelen og er helt blind for alle verdslige problemer. I sit lange essay ”Det sociale spørgsmål og de kristne” beskriver han, hvordan de sociale problemer, som et samfund står over for, netop angår de kristne, da de har en forpligtelse til at hjælpe deres medmennesker gennem næstekærlighed og velgørenhed.Bogen udkom første gang i 1904.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Er kvækerne kristne?Dette er en samling af artikler om kvækerne og kristendommen. De har tidligere været trykt i aviser og tidsskrifter, og de vidner om forfatterens personlige og velfunderede viden om emnet.Nogle af artiklerne i bogen omhandler samtidige kirkekritiske teologer, så som norske Kristian Schelderup og svenske K. G. Hammer. Andre artikler går tilbage i tiden og diskuterer tanker om emnet hos så forskellige forfattere som Tjekhov og Goethe.Bogen henvender sig til alle med interesse for kirken som institution, kristendommen og kvæker-traditionen.Jens Steensberg er forhenværende speciallæge i samfundsmedicin, foredragsholder og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner, bl.a. kristendom og tro. Han har udgivet fagbogen ”Trafik og alkohol” (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur, Axel Steensberg.

”Dagens ord siger os, at det er advent. Så ved vi, at det går mod jul. Gud har tændt sit første lys, det kaster sit skær ind over vort liv med tilgivelse, det som Jesus kalder nåde – en nåde uden grænser. Det var den – nåden – som de i Nazaret ville gøre kort proces med, dræbe den, for mennesker tror, at de ikke kan leve uden hævn, men Gud har en anden mening med vort liv end hævn.”Den danske præst og forfatter Evald Gaardsted-Jørgensen har samlet en lang række af sine smukkeste prædikener til alle årets højtider. Prædikenerne er afholdt i blandt andet Hune Kirke, Egense Kirke og Sct. Nicolai Kirke i Svendborg samt på sygehuse og plejehjem ved særlige lejligheder. De er alle afholdt i 1980’erne og 1990’erne, og samlingen udkom første gang i 2006.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

Dette er et forkyndende og opbyggeligt skrift med rige personlige fortællinger og bibellæsninger. De menneskelige og åndelige tekster er skrevet som en "julegave" til forfatterens mor hjemme i Danmark. Han selv befinder sig i Amerika og er her optaget af sit åndelige arbejde. Gravengaard var en af den danske luthersk-evangeliske kirkes centrale skikkelser i tiden omkring 1900-tallet.Bogen blev, efter udgivelsen på dansk i 1901, oversat til engelsk og fik et rigt liv, både i danske emigrant-kredse i Amerika, men også udover det.N. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder ”Evig Liv med idel Glæde” (1904) og "Fem foredrag" (1906)

Hvordan så verdenen ud for en forkyndende dansk-amerikansk præst i tiden omkring år 1900 - hvad lagde man vægt på?I en række missionerende taler giver forfatteren et spændende indblik i, hvordan livet så ud for en dansk-amerikansk præst i tiden omkring århundredeskiftet, og hvad der lå en mand i hans stilling på sinde. Trådene tilbage til hjemlandet er stærke i talerne, og håbet er hele tiden dels at forkynde det kristne budskab og dels at danne bro mellem de to kulturer.Bogen indeholder følgende taler:Menneskeværd; Lidt om Polen – og os herovre; Idealernes betydning for personlighedens udvikling; At bygge sit liv, sin menighed og sin kirke; To forskellige grundsyn på menneskelivet og deres kamp om skolenN. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder "En Julegave fra Amerika” (1901) og ”Evig Liv med idel Glæde” (1904)

Eduard Geismars ”Religion og videnskab” er et svar på professor Harald Høffdings skrift af samme navn, hvor forholdet mellem religion og videnskab diskuteres. Geismar tager religionen og teologien i forsvar og ser nærmere på underet som grundlag for kristendommen. Bogen udkom første gang i 1911.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Frimenighedspræst Niels Daels ”På havet” indeholder et udpluk på 22 prædikener og taler fra 1940’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1948.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

I ”Prædikener” præsenterer frimenighedspræst Niels Dael 21 prædikener og en tale holdt ved et menighedsmøde. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret og er gengivet efter stenografisk nedskrift.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

Frimenighedspræst Niels Daels ”Guds vej” indeholder et udpluk på 16 prædikener og fem taler. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1920.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

Frimenighedspræst Niels Daels ”Den signede dag” indeholder 18 referater af prædikener fra slutningen af 1930’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

”Når vor Herre mødes med en alvorlig spørger, der spørger om Guds riges ting, da vil det vist nok ofte gå således, at det, Herren svarer, foreløbig synes at være noget andet end det, spørgeren spørger om.Det gik i hvert fald således, da han samtalte med den spørgende Nikodemus. – Nikodemus begyndte samtalen med at sige: ’Vi ved, at du er en lærer kommen fra Gud!’ Og dertil svarede Jesus: ’Det vil jeg sige dig, og så meget er vist, dersom nogen ikke bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige!’”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra Hellig Trefoldigheds Søndag til 13. søndag efter Hellig Trefoldighed. Bogen er fuld af spændende fortællinger og lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Fortællingen om de ti spedalske siger os, at vor Herre Jesus Kristus lægger stor vægt på, at den, han har hjulpet, kommer og takker for hjælpen. Vi kan tydeligt mærke hans glæde over samaritaneren, der kommer tilbage og falder ham til fode og takker ham, og ligeledes hans sorg over de andre, der ikke kommer. Og spørges der, hvorfor han lægger så megen vægt på, at der bliver takket, da må der svares, at det gør han, fordi han ved, at kun den, der takker for gaven og hjælpen, får den rette gavn af den, ja, den, der ikke takker, får i grunden slet intet.”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra 14. søndag efter Hellig Trefoldigheds Søndag og frem til Advent. Bogen er fuld af spændende fortællinger, indsigtsfulde prædikener og skønne lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I det lille hæfte ”Fra storbyens arbejdsmark”, der udkom første gang i 1923, gennemgår Axel Malmstrøm Indre Missions meget forskelligartede arbejde i København i et forsøg på at skaffe økonomisk hjælp til missionshuset Bethesda i Rømersgade.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Martin Luther var ikke bare hovedkraften bag reformationen og opbygningen af den protestantiske tradition. Han har også haft enorm betydning for hele det menneskesyn, der kom til at dominere renæssancen i Europa. I ”Martin Luther. Erkendelse og formidling” spørger teolog Jan Lindhardt, hvilket menneskesyn der var fremherskende inden renæssancen, og hvordan Luther gjorde oprør mod det. Bogen udkom første gang i 1983.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen retter i ”Fordømmelseslæren” en skarp kritik mod den kirkelige bevægelse Indre Mission, som han mente var fordømmende, mørk og hård og uden plads til håb for fremtiden. Bogen udkom første gang i 1897.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

I starten af 1970’erne besluttede det danske baptistsamfunds fremtidsudvalg at få lavet en sociologisk og statistisk undersøgelse af, hvordan det tydede på, at baptistsamfundet ville udvikle sig de kommende 15 års tid.Kultursociolog Jacques Blum fik opgaven, og under titlen ”Frivillighed og hemmelighed” udarbejdede han en rapport om baptistsamfundet, der både i sprog og vinkling henvender sig til både de menige medlemmer, udenforstående og fremtidsudvalget. Rapporten giver et spændende indblik i det danske baptistsamfund, uanset om man selv er en del af det eller blot vil vide mere om det.Bogen udkom første gang i 1976.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

"Brudstykker af en postil" indeholder 16 prædikener og to gravtaler holdt af den danske teolog og professor i kirkehistorie. Bogen udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"12 prædikener" indeholder 12 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1981-1984. Bogen udkom første gang i 1984.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"15 prædikener" indeholder 15 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1954-1956. Bogen udkom første gang i 1956.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Som medlem af et menighedsråd under den danske folkekirke har man en række ansvarsområder, som det er vigtigt at være sig bevidst. Henning Asp-Poulsens bog "Medlem af menighedsrådet" indeholder en lang række praktisk information og forklaring af forskellige opgaver, man møder som medlem af et menighedsråd. Bogen ser både på økonomi, menighedsrådsmøder, kirkegårdsprotokol, klokkeringning samt præstens rolle i menighedsrådet."Medlem af menighedsrådet" udkom første gang i 1988. Der kan være sket ændringer i vedtægter og praksis siden da.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt at hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, præsenteret i bogen "Konfrontation", også af P.G. Lindhardt. Men Grundtvigs prædikener fra 1855-56 giver derimod indtryk af, at han i dette kirkeår efterhånden ryster Kierkegaard af sig, bliver "sig selv" igen og holder en lang række markante og højst originale prædikener, hvori samtidens teologiske og kirkepolitiske problemer genspejles. I "Regeneration" præsenterer professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt Grundtvigs prædikener fra kirkeåret 1855-56. Bogen udkom første gang i 1976.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Kære brødre og søstre i Herren! Våger og beder, så I ikke blive ledt ud i fristelse. Fristelsen er forfærdelig. Fristelsen er rædsel. Som et rovdyr slår den ned på det menneske, der sover, borer kløerne i hans kød, drikker hans hjerteblod, - han værger for sig, - han kan ikke, - Satan er der. Dyrebare medforløste, hører I – Satanas!""I en lysengels skikkelse" fortæller om et dramatisk kapitel af Norges historie, da pietismen for alvor fik fat i byen Kristiania og vendte borgerne imod alle, der ikke var kristne på præcis den måde, de prædikede. Vi følger de enkelte bysbørns forsøg på at leve op til de strenge krav, som også indebar at straffe dem, der kom til at træde forkert. Bogen giver et uhyggeligt indblik i 1850’erne og 1860’erne i Kristiania og er samtidig en skildring af den fanatisme, der kan skabes grobund for i ethvert samfund og til enhver tid, hvis man lader den."I en lysengels skikkelse" udkom første gang i 1892.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"I århundreder havde der i Europa og derfor også i Danmark været religiøse, ideologiske, kulturelle, sociale og politiske strømninger, der førte til den endelige sprængning af romerkirken. Luthers brud var blot én af mange betingelser, der udløste en latent spændingstilstand og satte en kædereaktion i gang, der skulle få enorme følger for alle sider af europæisk religiøst, politisk og socialt liv, både i de lande, der forlod romerkirken, og i de lande, hvor reformationen ikke kunne vinde varigt indpas, og for romerkirken selv, der med modreformationen formåede at reetablere, stabilisere og forny sig, så den kunne modstå nye storme og ovenikøbet vinde tabte områder tilbage."Reformationen fra katolicisme til protestantismen er en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien, og den kom til at få betydning for både de religiøse, politiske, kulturelle og sociale forhold i Danmark.I "Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde" fra 1975 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om de dramatiske begivenheder, der førte op til bruddet med den katolske kirke, om Martin Luther og de danskere, der kæmpede for at gøre Danmark til et protestantisk land, og hvilke enorme omvæltninger det førte til i det danske samfund, ikke mindst for kongen, der pludselig ikke længere skulle dele sin magt og rigdom med kirken.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.