Kristne kirker, kirkesamfund, grupper

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"12 prædikener" indeholder 12 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1981-1984. Bogen udkom første gang i 1984.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"15 prædikener" indeholder 15 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1954-1956. Bogen udkom første gang i 1956.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Kristendommens under – Jesu Kristi død og opstandelse – kan tolkes på mange måder, alt efter hvilket teologisk syn man lægger på det. I tredje del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907, går teolog Eduard Geismar i rette med den moderne teologi og unitarismens syn på det kristne under.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Kan vi mennesker opnå salighed alene ved at stræbe efter at gøre Guds vilje? Eller har vi brug for Jesus Kristus for at blive salige? Det spørgsmål stiller Eduard Geismar i første del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907. Her går han i dybden med udviklingen i retning af unitarismen og vigtigheden af korsets ord og gåde.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Som medlem af et menighedsråd under den danske folkekirke har man en række ansvarsområder, som det er vigtigt at være sig bevidst. Henning Asp-Poulsens bog "Medlem af menighedsrådet" indeholder en lang række praktisk information og forklaring af forskellige opgaver, man møder som medlem af et menighedsråd. Bogen ser både på økonomi, menighedsrådsmøder, kirkegårdsprotokol, klokkeringning samt præstens rolle i menighedsrådet."Medlem af menighedsrådet" udkom første gang i 1988. Der kan være sket ændringer i vedtægter og praksis siden da.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt at hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, præsenteret i bogen "Konfrontation", også af P.G. Lindhardt. Men Grundtvigs prædikener fra 1855-56 giver derimod indtryk af, at han i dette kirkeår efterhånden ryster Kierkegaard af sig, bliver "sig selv" igen og holder en lang række markante og højst originale prædikener, hvori samtidens teologiske og kirkepolitiske problemer genspejles. I "Regeneration" præsenterer professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt Grundtvigs prædikener fra kirkeåret 1855-56. Bogen udkom første gang i 1976.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Missionsarbejde har helt fra begyndelsen været et vigtigt element i den kristne tro. Under besættelsen 1940-45 tog den danske teolog og biskop Axel Malmstrøm fat på udarbejdelsen af det omfattende missionshistoriske samleværk "Evangeliet til alverden" om den nyere missions baggrund og historie, der udkom i tre bind.I andet bind går han i dybden med den kristne mission i Østasien, Indonesien, Australien, Sydhavets øverden og Afrika. Bind 2 udkom første gang i 1949.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

"Kære brødre og søstre i Herren! Våger og beder, så I ikke blive ledt ud i fristelse. Fristelsen er forfærdelig. Fristelsen er rædsel. Som et rovdyr slår den ned på det menneske, der sover, borer kløerne i hans kød, drikker hans hjerteblod, - han værger for sig, - han kan ikke, - Satan er der. Dyrebare medforløste, hører I – Satanas!""I en lysengels skikkelse" fortæller om et dramatisk kapitel af Norges historie, da pietismen for alvor fik fat i byen Kristiania og vendte borgerne imod alle, der ikke var kristne på præcis den måde, de prædikede. Vi følger de enkelte bysbørns forsøg på at leve op til de strenge krav, som også indebar at straffe dem, der kom til at træde forkert. Bogen giver et uhyggeligt indblik i 1850’erne og 1860’erne i Kristiania og er samtidig en skildring af den fanatisme, der kan skabes grobund for i ethvert samfund og til enhver tid, hvis man lader den."I en lysengels skikkelse" udkom første gang i 1892.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"I århundreder havde der i Europa og derfor også i Danmark været religiøse, ideologiske, kulturelle, sociale og politiske strømninger, der førte til den endelige sprængning af romerkirken. Luthers brud var blot én af mange betingelser, der udløste en latent spændingstilstand og satte en kædereaktion i gang, der skulle få enorme følger for alle sider af europæisk religiøst, politisk og socialt liv, både i de lande, der forlod romerkirken, og i de lande, hvor reformationen ikke kunne vinde varigt indpas, og for romerkirken selv, der med modreformationen formåede at reetablere, stabilisere og forny sig, så den kunne modstå nye storme og ovenikøbet vinde tabte områder tilbage."Reformationen fra katolicisme til protestantismen er en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien, og den kom til at få betydning for både de religiøse, politiske, kulturelle og sociale forhold i Danmark.I "Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde" fra 1975 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om de dramatiske begivenheder, der førte op til bruddet med den katolske kirke, om Martin Luther og de danskere, der kæmpede for at gøre Danmark til et protestantisk land, og hvilke enorme omvæltninger det førte til i det danske samfund, ikke mindst for kongen, der pludselig ikke længere skulle dele sin magt og rigdom med kirken.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Eftertryk" indeholder 19 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener, holdt i perioden fra efteråret 1975 til foråret 1980. Bogen udkom første gang i 1980.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Da kristendommen med Harald Blåtands dåb i år 960 blev statsreligion i Danmark, blev det begyndelsen på et nu mere end 1000 år langt samspil mellem stat og kirke. I bogen "Stat og kirke", der udkom første gang i 1960, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i dette samspil op gennem historien og fortæller blandt andet om den allertidligste kristendom herhjemme, kirken i middelalderen, reformationen og folkekirkens indførsel i 1800-tallet.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det 19. og det 20. århundrede bød i Danmark på en række religiøse vækkelser, der førte nye kirkelige retninger med sig. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser i denne bog nærmere på de historiske, sociale og samfundsmæssige forhold, der lå til grund for de nyreligiøse strømninger."Vækkelse og kirkelige retninger" udkom oprindeligt i 1959.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts "Repliker" indeholder 17 artikler og prædikener om så forskellige emner som blandt andet taknemmelighed, gæld, kirkeligt fællesmarked, hjertesprog og gudsfrygt. Bogen udkom første gang i 1958.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske teolog og kirkehistoriker P.G. Lindhardt gennemgår den nordiske kirkes historie fra slutningen af vikingetiden og frem til midten af det 20. århundrede og ser nærmere på, hvordan kirken har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island."Den nordiske kirkes historie" udkom første gang i 1945.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Så er du nu konfirmeret, har bekræftet din dåbspagt og står som bevidst medlem af den kristne menighed indenfor den protestantiske kirke. Det er et stort vendepunkt i dit liv, du ophører nu at være barn og træder ud i samfundet, som voksent kristent menneske. Mon det nu også står klart for dig, hvilket ansvar herved lægges på dine skuldre? Mon du har opfattet, hvad der vil blive fordret af dig, og hvad du bør fordre af dig selv?"Fanny Tuxens bog fra 1883 henvender sig til de unge mennesker, der efter konfirmationen træder ind i de voksnes rækker. Bogen giver et spændende indblik i, hvad man i slutningen af 1800-tallet tillagde konfirmationen af betydning, og hvad man forventede af unge mennesker, når de officielt var blevet voksne og selvstændige medlemmer af den protestantiske kirke.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Almindeligvis er det sejrherrerne, der skriver historien, mens tabernes eftermæle plejer at blive derefter. Men i denne bog forsøger professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt – på baggrund af et rids af kirkens placering i det senmiddelalderlige danske samfund – at tegne et billede af, hvordan reformationskampene i Danmark har måttet tage sig ud for dem, der led nederlag. Han beskriver den katolske kirkes sidste dage og præsenterer læseren for tre af de katolske biskopper, der kæmpede mod reformatorerne; Lave Urne, Jens Andersen Beldenak og Joakim Rønnow."Nederlagets mænd" udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I sit sidste leveår, 1855, rettede Søren Kierkegaard en skarp kritik mod den danske folkekirke. En kritik, der fik stor betydning for både det kirkelige liv, for folkekirkens selvforståelse og for åndslivet i bred forstand.I anledning af 100-året for kritikken og for Kierkegaards død talte professor P.G. Lindhardt i marts 1955 om emnet i Aarhus Kunst- og Litteraturforening. Foredraget "Søren Kierkegaards angreb på folkekirken" udkom første gang på skrift samme år.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Die Berichte über Missbrauchsfälle in der katholischen Kirche reißen nicht ab. Über die schleppende Aufarbeitung wird hitzig diskutiert, die Anzahl der Kirchenaustritte erreicht immer neue, traurige Rekorde. Die Opfer treten kaum in der Öffentlichkeit auf, zu tief sitzen oftmals Schmerz und Scham. Jetzt bricht der ehemalige Ministrant Martin Schmitz das Schweigen. Auch er hat einen langen Leidensweg hinter sich und wurde jahrelang von einem pädokriminellen Priester missbraucht. Erschreckenderweise war der Täter im Bistum Münster für sein übergriffiges Verhalten bekannt, dennoch wurde nichts unternommen. Höchste Zeit, das gnadenlose System des Vertuschens und Verheimlichens aufzudecken!Martin Schmitz wurde 1968 in Rhede geboren. Er ist verheiratet, hat zwei Kinder und führt einen Handwerksbetrieb. Weiterhin leitet er eine Selbsthilfegruppe und arbeitet im Bundesausschuss zur Aufarbeitung der Missbräuche in der katholischen Kirche mit.

"Optryk" indeholder 29 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener og foredrag holdt i perioden fra 1950 til 1981. Bogen udkom første gang i 1981.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske folkekirke har været en realitet, siden Grundloven blev indført i 1849 – og den har i tidens løb gennemgået en stor udvikling. I "Kirken i går og i dag" giver professor P.G. Lindhardt et indblik i Danmarks kirkehistorie i første halvdel af 1900-tallet. I bogens første del ser han nærmere på det kirkelige demokratis frembrud i årene fra 1900 til 1920, og i anden del dykker han ned i det kirkelig demokratis sejr og tiden fra omkring 1920 og frem til bogens udgivelse.Bogen udkom første gang i 1955.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

En febrero de 2013, se rompió con una tradición de más de seiscientos años: el papa Benedicto XVI, antiguo protector de la doctrina y leal heredero de Juan Pablo II, hizo un anuncio sin precedentes al comunicar su renuncia debido a su avanzada edad y la decision de adoptar el título de papa emérito.A las pocas semanas, las majestuosas puertas de la Capilla Sixtina del Vaticano se cerraron, y los cardenales comenzaron un nuevo cónclave, el segundo en menos de una década, y en el que tendrían que elegir al nuevo líder espiritual de una Iglesia con más de 1200 millones de seguidores en todo el mundo. Cuando las puertas se abrieron de nuevo unos días más tarde, el carismático Jorge Bergoglio, bajo el nombre de Francisco, resultó elegido papa.¿Por qué Benedicto, el papa más conservador de la era moderna, hizo un acto tan poco tradicional e inimaginable?Este libro nos relata la historia de una extraña pareja, de dos hombres muy diferentes, cuyos destinos convergen e influyen profundamente el uno en el otro. El papa es una narración de no ficción ,humana, divertida y conmovedora.Anthony McCarten es un novelista, dramaturgo, escritor de televisión y cineasta nacido en Nueva Zelanda. Es más conocido como guionista de las películas biográficas La teoría del todo, El instante más oscuro y Bohemian Rhapsody.

I femte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hovedværk "Om Treenigheden" eller "De Trinitate" ved blandt andet at holde det op imod et andet af hans hovedværker – "Bekendelser" eller "Confessiones".Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I tredje bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins opfattelse af nøglemagt og nådelære ved blandt andet at dykke ned i kirkefaderen Ambrosius’ og den oldkirkelige teolog Pelagius’ syn på samme.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I fjerde bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins nadversyn og festforkyndelse ved blandt andet at gennemgå nogle af de "nye" kirkefester som pinse, Kr. himmelfart, Epiphanias og jul og dykke ned i to af Augustins påskeprædikener.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.