Kristne kirker, kirkesamfund, grupper

I ”Brødremenighedens mission i Dansk Vestindien 1769-1848”, der udkom første gang i 1902, giver den danske præst Hermann Lawaetz et indblik i den herrnhutiske Brødrekirke, der også nåede til De Vestindiske Øer. Han giver en karakteristik af kirken og dens gerning samt af de farvedes stilling i forhold til kristendommen.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hermann Lawaetz (1864-1949) var en dansk præst, der i mange år havde sit virke i Christianssted på Sct. Croix. Han var stærk modstander af salget af De Vestindiske Øer, og han skrev og udgav en lang række artikler – blandt andet til sit eget tidsskrift ”The Danish West-Indian” – hvor han gav luft for sin modvilje. Han skrev også flere bøger om De Vestindiske Øers historie.

När Paula von Sneckenström gifter sig och slår sig ner på familjegodset Vargskär, är hon fast besluten att uppfostra sina barn i den katolska tro som hon själv ärvt från sin italienska mor. Men med ensamt ansvar för hem och barn blir hennes strävan att skydda dem från världens frestelser en utmaning. Barnen väljer sina egna vägar att gå, och Paula kan inte annat än att se på med både oro och beundran. Hur balanserar man sina egna övertygelser gentemot barnens fria vilja?”von Sneckenströms” är ett av de många fängslande kvinnoporträtt som Marika Stiernstedt skapade.Marika Stiernstedt (1875–1954) var en svensk författare och fredsaktivist. Under sin produktiva karriär skrev Stiernstedt över 35 romaner, däribland "Alma Wittfogels rykte", "Fröken Liwin" och "Banketten". Hon blev även den första kvinnan att inneha ordförandeposten i Sveriges Författarförening.

Et balsameret rottelig i mennesketøj, som i stedet for sit eget hoved har et menneskekranium skaber spekulation om, hvorvidt der er en satanisk kult på Anholt. I 1973 bliver Anholts befolkning så bekymrede over forskellige mystiske genstande, heriblandt djævlestatuer, som mistænkes for at tjene satanistiske formål, at de inddrager politiet. Frederik Strand går ned i sagens detaljer i dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande'.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Dagens ord siger os, at det er advent. Så ved vi, at det går mod jul. Gud har tændt sit første lys, det kaster sit skær ind over vort liv med tilgivelse, det som Jesus kalder nåde – en nåde uden grænser. Det var den – nåden – som de i Nazaret ville gøre kort proces med, dræbe den, for mennesker tror, at de ikke kan leve uden hævn, men Gud har en anden mening med vort liv end hævn.”Den danske præst og forfatter Evald Gaardsted-Jørgensen har samlet en lang række af sine smukkeste prædikener til alle årets højtider. Prædikenerne er afholdt i blandt andet Hune Kirke, Egense Kirke og Sct. Nicolai Kirke i Svendborg samt på sygehuse og plejehjem ved særlige lejligheder. De er alle afholdt i 1980’erne og 1990’erne, og samlingen udkom første gang i 2006.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

Dette er et forkyndende og opbyggeligt skrift med rige personlige fortællinger og bibellæsninger. De menneskelige og åndelige tekster er skrevet som en "julegave" til forfatterens mor hjemme i Danmark. Han selv befinder sig i Amerika og er her optaget af sit åndelige arbejde. Gravengaard var en af den danske luthersk-evangeliske kirkes centrale skikkelser i tiden omkring 1900-tallet.Bogen blev, efter udgivelsen på dansk i 1901, oversat til engelsk og fik et rigt liv, både i danske emigrant-kredse i Amerika, men også udover det.N. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder ”Evig Liv med idel Glæde” (1904) og "Fem foredrag" (1906)

Hvordan så verdenen ud for en forkyndende dansk-amerikansk præst i tiden omkring år 1900 - hvad lagde man vægt på?I en række missionerende taler giver forfatteren et spændende indblik i, hvordan livet så ud for en dansk-amerikansk præst i tiden omkring århundredeskiftet, og hvad der lå en mand i hans stilling på sinde. Trådene tilbage til hjemlandet er stærke i talerne, og håbet er hele tiden dels at forkynde det kristne budskab og dels at danne bro mellem de to kulturer.Bogen indeholder følgende taler:Menneskeværd; Lidt om Polen – og os herovre; Idealernes betydning for personlighedens udvikling; At bygge sit liv, sin menighed og sin kirke; To forskellige grundsyn på menneskelivet og deres kamp om skolenN. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder "En Julegave fra Amerika” (1901) og ”Evig Liv med idel Glæde” (1904)

Frimenighedspræst Niels Daels ”På havet” indeholder et udpluk på 22 prædikener og taler fra 1940’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1948.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

Frimenighedspræst Niels Daels ”Guds vej” indeholder et udpluk på 16 prædikener og fem taler. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1920.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

I det lille hæfte ”Fra storbyens arbejdsmark”, der udkom første gang i 1923, gennemgår Axel Malmstrøm Indre Missions meget forskelligartede arbejde i København i et forsøg på at skaffe økonomisk hjælp til missionshuset Bethesda i Rømersgade.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Grigori Rasputín tomó por sorpresa a sus contemporáneos. Más de un siglo después de su violenta muerte, su biografía sigue espantando y fascinando.Nacido en un pequeño pueblo de Siberia Occidental, empezó a tener visiones místicas y borracheras en la adolescencia. Luego de un paso por la secta de los flagelantes, desarrolló el carisma que le hizo ganarse la confianza de la zarina Alejandra, encargándose de las "curaciones" de su hijo hemofílico y poco a poco ascendiendo en influencia sobre la Dinastía Románov.A medio camino entre versiones verídicas y ficción, la vida de Rasputín transcurría entre arrebatos religiosos, sospechas de espionaje, orgías y conspiraciones palaciegas. Hasta que llegó la Primera Guerra Mundial. La monarquía empezaba a derrumbarse y soplaban vientos de revolución. Ya no había lugar para su personalidad hipnótica.Este audiolibro está narrado en español latino

"Brudstykker af en postil" indeholder 16 prædikener og to gravtaler holdt af den danske teolog og professor i kirkehistorie. Bogen udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Eftertryk" indeholder 19 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener, holdt i perioden fra efteråret 1975 til foråret 1980. Bogen udkom første gang i 1980.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Da kristendommen med Harald Blåtands dåb i år 960 blev statsreligion i Danmark, blev det begyndelsen på et nu mere end 1000 år langt samspil mellem stat og kirke. I bogen "Stat og kirke", der udkom første gang i 1960, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i dette samspil op gennem historien og fortæller blandt andet om den allertidligste kristendom herhjemme, kirken i middelalderen, reformationen og folkekirkens indførsel i 1800-tallet.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det 19. og det 20. århundrede bød i Danmark på en række religiøse vækkelser, der førte nye kirkelige retninger med sig. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser i denne bog nærmere på de historiske, sociale og samfundsmæssige forhold, der lå til grund for de nyreligiøse strømninger."Vækkelse og kirkelige retninger" udkom oprindeligt i 1959.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts "Repliker" indeholder 17 artikler og prædikener om så forskellige emner som blandt andet taknemmelighed, gæld, kirkeligt fællesmarked, hjertesprog og gudsfrygt. Bogen udkom første gang i 1958.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske teolog og kirkehistoriker P.G. Lindhardt gennemgår den nordiske kirkes historie fra slutningen af vikingetiden og frem til midten af det 20. århundrede og ser nærmere på, hvordan kirken har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island."Den nordiske kirkes historie" udkom første gang i 1945.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Almindeligvis er det sejrherrerne, der skriver historien, mens tabernes eftermæle plejer at blive derefter. Men i denne bog forsøger professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt – på baggrund af et rids af kirkens placering i det senmiddelalderlige danske samfund – at tegne et billede af, hvordan reformationskampene i Danmark har måttet tage sig ud for dem, der led nederlag. Han beskriver den katolske kirkes sidste dage og præsenterer læseren for tre af de katolske biskopper, der kæmpede mod reformatorerne; Lave Urne, Jens Andersen Beldenak og Joakim Rønnow."Nederlagets mænd" udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I femte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hovedværk "Om Treenigheden" eller "De Trinitate" ved blandt andet at holde det op imod et andet af hans hovedværker – "Bekendelser" eller "Confessiones".Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I tredje bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins opfattelse af nøglemagt og nådelære ved blandt andet at dykke ned i kirkefaderen Ambrosius’ og den oldkirkelige teolog Pelagius’ syn på samme.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I fjerde bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins nadversyn og festforkyndelse ved blandt andet at gennemgå nogle af de "nye" kirkefester som pinse, Kr. himmelfart, Epiphanias og jul og dykke ned i to af Augustins påskeprædikener.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I andet bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins forkyndelse og eksegese ved blandt andet at dykke ned i Jesu Bjergprædiken og i påskeforkyndelsen, som den så ud i det 4. århundrede.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Hvem var egentlig N.F.S. Grundtvig? Lige efter hans død udbrød en livlig og velbegrundet strid. Befandt han sig politisk til højre eller til venstre? Og kunne han tages til indtægt for kirkelig ortodoksi og hævdvunden moral eller bedre for en humant og evolutionistisk tolket, religiøs kulturidealisme? Forsøgene på at finde frem til den "rigtige" Grundtvig har været mange. De forsøg gør professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt op med i denne biografi, hvor han i stedet søger at tegne et billede af "hele" Grundtvig.Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk.Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ”bevidsthed om tilværelsens gavekarakter”. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.