Jødedommen: liv og lære

De franske Tharaud-brødre giver et indblik i den jødiske historie, og på baggrund af boglige erfaringer og personlige indtryk undersøger de, hvad der har fået jøderne til at leve det liv, de gør.”Jødernes historie i omrids” udkom første gang på dansk i 1933. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.

I tiden efter 2. verdenskrig kom den jødiske litteratur til at dominere litteraturscenen i USA. Jødiske stemmer, der hidtil havde været få og spæde i den amerikanske litteratur, hævede sig pludseligt i takt med, at jøderne efter krigens afslutning havde utroligt meget på hjerte.I bogen ”Den moralske Don Juan” undersøger litteraturhistoriker Claus Secher det jødiske gennembrud i amerikansk fiktion i tiden efter krigen, men kaster også et blik på den jødiske litteratur, der trods alt stadig var at finde i de amerikanske boghandlere, før 2. verdenskrig ændrede verden for bestandigt.Bogen udkom første gang i 1994 som en del af Claus Sechers doktordisputats ved Københavns Universitet.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

"At være jøde betyder oprindeligt både at være af en bestemt tro og at tilhøre et bestemt folk, og i en bog om jødedommen må der naturligvis tages hensyn til begge dele. 'Jødisk eksistens' er da også tilrettelagt således, at læseren får indblik i, hvad den jødiske tro går ud på, og hvordan det jødiske folks historie i hovedtræk er forløbet. I øvrigt skulle det fremgå af bogen, at der i jødedommen ofte finder en vekselvirkning sted mellem det historiske og det eksistentielle. Nye problemstillinger dukker op for troen i historiens forløb, og troen er i sig selv historieskabende.""Jødisk eksistens" handler om det at være jøde set i et historisk såvel som et moderne perspektiv. I bogen beskrives det forhold, forskellige jøder kan have til deres herkomst og deres tro, og hvordan jøderne igennem årtusinder er blevet forfulgt og endnu i dag må kæmpe mod antisemitisme.Peter Boile Nielsen (f. 1946) er tidligere lektor ved N. Zahles Skole med fagene dansk, religion og filosofi. Han har udgivet en række lærebøger til gymnasiet, herunder "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom", der oprindeligt udkom i 1999.

Meïr Aron Goldschmidt levede et spændende liv, hvor han konstant udfordrede samfundets normer og censurens strenge regler. Hans satiriske ugebrev Corsaren faldt bestemt ikke i myndighedernes smag, og Meïr Aron Goldschmidt måtte betale en høj pris for sin insisteren på at ytre sig, som det passede ham.Meïr Aron Goldschmidts erindringsbog fortæller ikke kun om hans kamp mod censuren. Den giver også et spændende og til tider smertefuldt indblik i en dansk jødes forsøg på at føle sig hjemme i sit fødeland, Danmark, der på grund af hans jødiske herkomst aldrig helt kan acceptere ham på lige fod med andre danskere.I andet bind af "Livs erindring og resultater" fortæller han blandt andet om sit litterære arbejde, både som udgiver af det kontroversielle satiriske ugebrev Corsaren og sit virke som digter og forfatter i Danmark og i udlandet.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk-jødisk forfatter, satiriker og politisk iagttager. I en lang årrække udgav Goldschmidt det satiriske ugebrev Corsaren, hvori han lidt for lidt udgav sin store roman "Hjemløs". Tidsskriftet blev udsat for streng censur, og selvom Goldsmidt i mange år formåede at dække over sig med redaktionelle stråmænd, blev han til sidst idømt fængsel, bøder og livsvarig censur.

Marjorie er en ung jødisk kvinde, der har én drøm: at blive skuespillerinde. For at slippe for at blive diskrimineret på grund af sin jødiske baggrund ændrer hun sit navn fra Morgenstern til Morningstar, men sin jødiske arv bærer hun alligevel med sig.Da hun indleder et forhold til den ældre komponist Noel, ser hun på sin jødiske identitet med nye øjne. Noel har ændret sit navn fra det jødiske Saul for at undslippe sin jødiske arv, og han gør nar af, at Marjorie endnu følger mange af jødedommens traditioner. Men hvor langt er Marjorie villig til at gå for at blive skuespiller og gift med Noel? Hvor meget af sig selv vil hun lægge på hylden, hvilke kompromiser vil hun indgå, og er Noel og skuespillerdrømmen overhovedet det værd?"Stjernen" var en enorm succes og er blevet set som den første amerikansk-jødiske roman, der var populær uden for den jødiske læserskare. Bogen er en klassiker inden for amerikansk litteratur og blev i 1958 filmatiseret med Natalie Wood i hovedrollen.Herman Wouk (1915-2019) var en amerikansk bestsellerforfatter, der skrev en lang række historiske romaner, der opnåede stor popularitet verden over. Han vandt Pulitzer-prisen for romanen "Mytteriet på Caine", og hans trilogier "Europa i flammer" og "Verden i flammer" blev filmatiseret og vist på fjernsynet i talrige lande.

Meïr Aron Goldschmidt levede et spændende liv, hvor han konstant udfordrede samfundets normer og censurens strenge regler. Hans satiriske ugebrev Corsaren faldt bestemt ikke i myndighedernes smag, og Meïr Aron Goldschmidt måtte betale en høj pris for sin insisteren på at ytre sig, som det passede ham.Meïr Aron Goldschmidts erindringsbog fortæller ikke kun om hans kamp mod censuren. Den giver også et spændende og til tider smertefuldt indblik i en dansk jødes forsøg på at føle sig hjemme i sit fødeland, Danmark, der på grund af hans jødiske herkomst aldrig helt kan acceptere ham på lige fod med andre danskere.I første bind af "Livs erindringer og resultater" fortæller han blandt andet om sin slægts indvandring til Danmark efter at have fået lov af den danske konge, og hvordan familien forsøgte at slå rødder og skaffe sig adgang til det danske samfund.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk-jødisk forfatter, satiriker og politisk iagttager. I en lang årrække udgav Goldschmidt det satiriske ugebrev Corsaren, hvori han lidt for lidt udgav sin store roman "Hjemløs". Tidsskriftet blev udsat for streng censur, og selvom Goldsmidt i mange år formåede at dække over sig med redaktionelle stråmænd, blev han til sidst idømt fængsel, bøder og livsvarig censur.

Jesus optræder ikke bare i Bibelen som en sagnfigur eller en metafor for Helligånden eller kristendommen. Han var også en historisk person med en samtid og et hjemland, som han var en del af. Han delte jødernes traditioner, deres levemåde og deres rolle i verden. Niels Aage Barfoed fortæller om livet på Jesu tid, om traditioner og skikke, om hverdagslivet og samfundet og alt det andet, der var en del af Jesu liv.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

Den jødiske dreng Alex Eisenberg vokser op i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne, mens nazismen og antisemitismen får et fastere greb i folket. Alex, der mistede sin mor som 1-årig og lever i skyggen af farens nye familie, føler sig både uønsket hjemme og ude. Han er et spinkelt og skrøbeligt barn, som hungrer efter kærlighed, og han oplever kun at få tilstrækkeligt omsorg og pleje i en kort periode, mens han bor hos sine bedsteforældre. Bedsteforældrene emigrerer til USA, mens tid er, og hjemme i Tyskland spidser livet for de jødiske familier til. I farens varetægt skal de jødiske ritualer overholdes strengere, men i skolen er der pludselig fag, Alex ikke må deltage i, fordi han er jøde. Det er en forvirrende tid, og som 16-årig får Alex mulighed for at flytte til Danmark.Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

Aage Madelung tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og præsenterer os for livet i en jødisk ghetto i Rusland. Vi møder den jødiske pige Hanne-Liebe og følger hende i kampen for et bedre liv på trods af sin herkomst og sårbare position i samfundet.Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

"Familien Moskat" er beretningen om en rig jødisk slægt i Warszawa gennem et par generationer frem til krigens begyndelse i 1939. I centrum står stærke og individuelle personligheder og et samfund, der generelt pulserede med liv og vitalitet. Patriarken Moskat og den verdensfjerne Bannet står i centrum for fortællingen, men bogens virkelige fokus er den civilisation, der blev ødelagt for altid i gaskamrene under Anden Verdenskrig.Isaac Bashevis Singer var en polskfødt jødisk-amerikansk forfatter (1903-1991). I 1935 emigrerede han til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de oprindeligt er skrevet på jiddisch. I centrum af hans forfatterskab er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før Holocaust, projiceret i en realistisk stil med et strejf af mystik – en stil, der af mange betragtes som både grotesk og obskøn. Rollelisten af karakterer stammer fra jødisk folklore og byder på alt fra synske, troldmænd, tåber, vismænd, ludere og fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssige kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral. Hans forfatterskab, som omfatter romaner, noveller, børnehistorier og erindringer, gav Singer Nobelprisen i litteratur i 1978.