Jødedommen

Efter Første Verdenskrig rejste de franske Tharaud-brødre til Palæstina for at danne sig et indtryk af samspillet mellem de nye zionistiske kolonister og områdets eksisterende muslimske, kristne og jødiske befolkning. ”Næste år i Jerusalem” er en blanding af reportage og rejseskildring, og i bogen giver Tharaud-brødrene et indblik i Osmannerrigets fald, Theodor Herzls zionistbevægelse, Balfourdeklarationen, de mange konflikter og meget andet.”Næste år i Jerusalem” udkom første gang på dansk i 1939. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.

Det ottende århundrede f.Kr. var i jødernes historie en særlig interessant og betydningsfuld tidsperiode, idet det prægedes af fire profetskikkelser: Amos og Hoseas, Esaias og Mika. I denne bog dykker den danske teolog Axel Malmstrøm ned i historien om profeten Amos og hans budskab. ”Under Guds dom” udkom første gang i 1934.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

”Jøder og arabere hører sammen. De er semitter med Arabien som fælles oprindelsesland. Og de har begge hver deres store nyskabende profet, Muhammed og Moses. Begge skabte religiøs nytænkning ved de store åndelige rystelser, de blev udsat for. Men det nye havde naturligvis en ’gammel’ baggrund, den gammelsemitiske religion.”Jødedommen, kristendommen og islam er alle kendt som de abrahamitiske religioner. De sporer alle deres tradition tilbage til patriarken Abraham, og alle tilbeder de kun én gud. Filolog Jes Peter Asmussen beskriver forholdet mellem de tre abrahamitiske religioner med særligt fokus på, hvilken plads kristendommen og jødedommen har i Koranen.Bogen udkom første gang i 1982.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Lærke Lysemose Christensen er praktisernede kristen og vil Gud mere end noget andet. Lærke åbner op og fortæller om en svær episode, hvor Gud hjalp hende ved at tale til hende, så hun forstod og fandt mening.Medvirkende: Lærke Lysemose ChristensenProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

Ahasversus is niet tevreden met zijn leven en besluit zijn woonplaats - Jeruzalem - te verlaten. Tijdens zijn wandeling ziet hij hoe Jezus Christus aan het kruis sterft. Geschokt en gekweld zet Ahasversus zijn tocht voort en krijgt te maken met vreemde werelden en wezens. ‘De wandelende jood’ (1906) vertelt de legende van Ahasversus. Een verhaal over de zoektocht naar innerlijke rust, die ook in de moderne tijd voor veel mensen herkenbaar zal zijn.

In drie boeken ging Carry van Bruggen in op haar jeugd als dochter van een arm joods gezin in Zaandam: "Vier jaargetijden", "Het huisje aan de slot" en "Avontuurtjes". Ze schreef deze boeken in een gelukkige periode van haar leven: de jaren 1920, toen ze net was getrouwd met haar tweede echtgenoot, de kunsthistoricus Adriaan Pit. Wat de jeugdherinneringen in "Avontuurtjes" boven het anekdotische uittilt, is Van Bruggens intelligentie en haar interesse voor de tweespalt tussen individu en samenleving. Het orthodoxe milieu waarin ze opgroeide was zowel warm als verstikkend. Van Bruggen ziet de mens als een wezen dat versmelting met anderen zoekt, maar altijd weer alleen komt te staan: een spanning die ook deze schetsen de tijd doet trotseren.Carry van Bruggen (schrijversnaam van de Joods-Nederlandse Carolina Lea de Haan, 1881-1932) was de zus van Jacob Israël de Haan, schrijver van "Pijpelijntjes", een van de eerste Nederlandse romans waarin homoseksualiteit openlijk werd beschreven. Net als haar broer ging Van Bruggen geen controversieel thema uit de weg. In haar romans en pamfletten ging ze elk dogmatisme te lijf. Ze was de enige vrouwelijke auteur uit haar tijd die door collega’s en critici au sérieux werd genomen. Ze woonde een tijdlang in Nederlands-Indië met haar eerste man. Haar bekendste romans zijn "Eva" en "Een coquette vrouw". Ze schreef ook non-fictie, met als bekendste titels "Prometheus" en "Hedendaagsch fetischisme". Haar werk raakte in de vergetelheid, maar werd in de jaren 1970 herontdekt door de feministische beweging.

El heredero es un auto sacramental del dramaturgo Antonio Mira de Amescua. Como todas las obras del subgénero, se centra en transmitir un mensaje de profundas raíces católicas, en este caso al presentar el conflicto entre la naturaleza humana y las virtudes católicas en lucha por el control del alma de un judío.Antonio Mira de Amescua es un poeta y dramaturgo español nacido en Guadix (Grandada) en 1577 y fallecido en la misma localiad en 1644. Enmarcado en el Siglo de Oro Español, su obra teatral entronca directamente con el auto sacramental, la comedia religiosa y el costumbrismo. Escribió más de sesenta obras que le valieron gran renombre, siempre desde un punto de vista cristiano y adscrito a la moral de su época.

Jerusalem spiller en central rolle i jødedom, kristendom og islam, og i århundreder har troende fra alle disse tre religioner valfartet til byen på pilgrimsfærd. Professor i filologi Frants Buhl fortæller om byen, som den så ud på Jesu tid. Han har nærstuderet gamle kort og beretninger fra apostlene og andre samtidige kilder for at tegne et billede af den hellige stad i dens storhedstid."Jerusalem på Kristi og apostlenes tid" udkom for første gang i 1886, da forholdet mellem jøder, kristne og muslimer var meget anderledes end i dag. Bogen er en genudgivelse af et tidligere værk og er skrevet med datidens sprogbrug.Frants Buhl var en dansk professor i semitisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet, der skrev en lang række bøger om kristendom, jødedom og islam. Han var særligt optaget Det gamle testamente samt jødernes og Israels historie. Foruden sin imponerende akademiske karriere i både Danmark, Tyskland og Østrig udmærkede Frants Buhl sig som forfatter og blev endvidere hædret som både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 1. grad.

"At være jøde betyder oprindeligt både at være af en bestemt tro og at tilhøre et bestemt folk, og i en bog om jødedommen må der naturligvis tages hensyn til begge dele. 'Jødisk eksistens' er da også tilrettelagt således, at læseren får indblik i, hvad den jødiske tro går ud på, og hvordan det jødiske folks historie i hovedtræk er forløbet. I øvrigt skulle det fremgå af bogen, at der i jødedommen ofte finder en vekselvirkning sted mellem det historiske og det eksistentielle. Nye problemstillinger dukker op for troen i historiens forløb, og troen er i sig selv historieskabende.""Jødisk eksistens" handler om det at være jøde set i et historisk såvel som et moderne perspektiv. I bogen beskrives det forhold, forskellige jøder kan have til deres herkomst og deres tro, og hvordan jøderne igennem årtusinder er blevet forfulgt og endnu i dag må kæmpe mod antisemitisme.Peter Boile Nielsen (f. 1946) er tidligere lektor ved N. Zahles Skole med fagene dansk, religion og filosofi. Han har udgivet en række lærebøger til gymnasiet, herunder "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom", der oprindeligt udkom i 1999.

Meïr Aron Goldschmidt levede et spændende liv, hvor han konstant udfordrede samfundets normer og censurens strenge regler. Hans satiriske ugebrev Corsaren faldt bestemt ikke i myndighedernes smag, og Meïr Aron Goldschmidt måtte betale en høj pris for sin insisteren på at ytre sig, som det passede ham.Meïr Aron Goldschmidts erindringsbog fortæller ikke kun om hans kamp mod censuren. Den giver også et spændende og til tider smertefuldt indblik i en dansk jødes forsøg på at føle sig hjemme i sit fødeland, Danmark, der på grund af hans jødiske herkomst aldrig helt kan acceptere ham på lige fod med andre danskere.I andet bind af "Livs erindring og resultater" fortæller han blandt andet om sit litterære arbejde, både som udgiver af det kontroversielle satiriske ugebrev Corsaren og sit virke som digter og forfatter i Danmark og i udlandet.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk-jødisk forfatter, satiriker og politisk iagttager. I en lang årrække udgav Goldschmidt det satiriske ugebrev Corsaren, hvori han lidt for lidt udgav sin store roman "Hjemløs". Tidsskriftet blev udsat for streng censur, og selvom Goldsmidt i mange år formåede at dække over sig med redaktionelle stråmænd, blev han til sidst idømt fængsel, bøder og livsvarig censur.

Den unge Jacob Bendixen er splittet mellem sin jødiske kultur og baggrund og sit ønske om at blive accepteret af danskerne som et ligeværdigt medlem af samfundet. Han forlover sig med den kristne pige Thora, men da hans jødiske aner i sidste ende gør, at han mister hende, falder hans verden sammen, og han ender som forhadt ågerkarl, der på alle måder lever op til de fordomme, han har forsøgt at gøre sig fri af hele sit liv.Romanen "En jøde", der udkom første gang i 1845, var Meïr Aron Goldschmidts debut som skønlitterær forfatter.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker, politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterær produktion også bag det politiske satiretidsskrift "Corsaren".

Roths bekanntester Roman versetzt die Hiob-Geschichte nach Ostgalizien: Den judisch-orthodoxen Lehrer Mendel Singer treffen schwere Schicksalsschlage, die seine Familie betreffen. Als nur noch der behinderte jungste Sohn ubrig geblieben ist und Mendel sich vor lauter Trauer von Gott abzuwenden droht, geschieht plotzlich ein wahres Wunder. -

Andre verdenskrig er uten tvil den best dokumenterte hendelsen i historien. Tusenvis av bøker, hundre tusen artikler og utallige dokumentarfilmer og forelesninger beskriver krigens redsler, strategien bak slagene og ikke minst alle heltene, som fremsto som enere i historiens mest grufulle krig. Til tross for det enorme søkelyset gjenstår det likevel mange spørsmål som historikerne ikke har funnet svar på. Etter hvert som årene går, dukker mytene opp side om side med fakta. Døde Hitler i førerbunkeren, eller unnslap han til Sør-Amerika? Ligger det stjålne gullet fra holocaustofrene faktisk gjemt i hemmelige gruveganger et sted i Øst-Europa? Og hva drev den tyske nasjonen i armene på nazismen, til jødehat og stormaktsdrømmer? I denne boken forsøker vi å finne svarene.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

Israelitternes historie er lang og turbulent, og det kan være svært at skelne fakta fra myte. Professor Frants Buhl fortæller om folkets historie helt fra de første mennesker slog sig ned i Israel, den profetiske tid, som vi kan læse om i "Det gamle testamente", den persiske periode samt den romerske besættelse af Israel på Jesu tid."Det israelitiske folks historie" udkom i 1893, og nogle af Frants Buhls påstande er sidenhen blevet modbevist. Bogen skal læses som et historisk dokument.Frants Buhl var en dansk professor i semitisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet, der skrev en lang række bøger om kristendom, jødedom og islam. Han var særligt optaget "Det gamle testamente" samt jødernes og Israels historie. Foruden sin imponerende akademiske karriere i både Danmark, Tyskland og Østrig udmærkede Frants Buhl sig som forfatter og blev endvidere hædret som både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 1. grad.

“Fra Nebukadnesar til Hitler. Et rids af zionismens historie” er en historisk gennemgang af zionismen. Bogen er skrevet af journalist Peter de Gemmer Gudme kort efter Hitlers indsættelse som rigskansler i Tyskland, men inden anden verdenskrigs udbrud. I konteksten af nazismens frembrud beskriver Gudme zionismen i et historisk perspektiv og kommer herunder rundt om emner som politisk zionisme, den jødiske renæssance, pogromer i Europa, første verdenskrig, arabere og englændere, zionistiske partier og året, hvor Hitler kom til magten. Peter de Hemmer Gudme (1897-1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter Oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

Das Hauptwerk Elisabeth Langgassers, an dem sie heimlich wahrend der NS-Zeit arbeitete: Sie beschreibt in diesem Roman das fiktionalisierte Schicksal ihres judischen Vaters, der sich katholisch taufen lie. Der "e;Kampf zwischen Gott und Satan"e; steht im Mittelpunkt der Erzahlung. -

Aage Madelung tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og præsenterer os for livet i en jødisk ghetto i Rusland. Vi møder den jødiske pige Hanne-Liebe og følger hende i kampen for et bedre liv på trods af sin herkomst og sårbare position i samfundet.Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

Den biblischen Erzählungen wird hier ganz neues Leben eingehaucht!Die Verbindungslinien der biblischen Gestalten sind nicht unbedingt jedem geläufig. Wie steht denn beispielsweise Jesus, der König der Könige, in Verbindung mit König David, der vor ihm kam? In seiner Auslegung von 2. Samuel 1-13 erläutert David Jaffin genau dies.David Jaffin kam 1937 in New York als Sohn jüdischer Eltern zur Welt. Nachdem er Geschichte, Kunstgeschichte und Psychologie studiert hatte, promovierte er 1966 zum Doktor der Philosophie. 1971 konvertierte er dann zum christlichen Glauben und begann ein Studium der evangelischen Theologie. Dies führte ihn nach einigen Jahren nach Deutschland, wo er 20 Jahre lang als Pfarrer in Baden-Württemberg tätig war und zahlreiche Bücher zum evangelischen Glauben schrieb.

Hugo David bryder med alle traditioner og forventninger, da han erklærer, at han vil være skuespiller. Ganske uhørt i disse kredse - kun få støtter ham, og dog når han sit mål. Men nu runger det nagende spørgsmål inden i Hugo Davids hoved: Var det virkelig anstrengelserne værd?I Henri Nathansens store slægtsroman ”Af Hugo Davids liv” kommer vi helt ind i hjertet på den jødiske kultur og får samtidig et medrivende indblik i Det kongelige teater i starten af 1900-tallet.Henri Nathansen (1968-1944) var en dansk jødisk forfatter og teaterinstruktør. Han er bedst kendt for skuespillet ”Indenfor murene” fra 1912, som i 2006 blev optaget i den danske litteraturkanon.

Jøder betaler stadig den højeste pris, alene fordi de er jøder. Det konstaterer Bent Lexner efter terrorangrebet i København. Som læser kommer man tæt på den tidligere overrabbiner. Fra de tragiske dage i februar til Bent Lexners mærkesager som talsmand for Det Jødiske Samfund i Danmark.Bent Lexner er kendt for sit store engagement i tilspidsede debatter. Han gik forrest for at undgå loven mod rituel slagtning uden forudgående bedøvelse fra 2014 og kæmper for retten til religiøs omskærelse af drengebørn. Jøder og muslimer er efter Bent Lexners overbevisning truet af det danske samfunds trang til at komme al religion til livs.DET GÆLDER DIT LIV giver et enestående indblik i Bent Lexners liv som ortodoks jøde i Danmark. Her folder han sit liv som tidligere overrabbiner i Det Jødiske Samfund ud. Han beskriver kampen for at bevare en religiøs kerne i menigheden - men viser også personlige sider fra et liv med stærke slægtsbånd.Med stor eftertænksomhed og humor minder Bent Lexner os om, at Danmark skal passe på sine jøder og bevare respekten for det religiøse liv.Bent Lexner, født 1946, har været rabbiner ved Det Jødiske Samfund i Danmark fra 1976 til 1996 og overrabbiner samme sted fra 1996 til 2014. Han er medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Anna-Lise Bjerager.ANMELDERNE SKREV"I timerne efter terroren var det Bent Lexners ansvar at fortælle familien Uzan om tragedien og udtale sig til den danske og internationale presse om terroren og om det dansk-jødiske samfund (...) Bogen, hvor Bent Lexner fortæller sin historie til journalist Anna-Lise Bjergager, er dybt engageret, og man får næppe en bedre og mere bevægende beretning fra disse krisedage end her."- 5 stjerner, Berlingske"Tidligere overrabbiner Bent Lexner gør sig forstandige tanker om forholdet mellem religion, modernitet og slaget om ytringsfrihed."- 4 hjerter, Politiken"Det gælder dit liv" er et oplysende og vidende partsindlæg fra Bent Lexner om det jødiske religiøse liv og jødedommens fremtid i Danmark og Israel."- Kristeligt Dagblad

Østeuropa, 1939. Den nazistiske besættelse lukker grænser mellem lande og skaber dem i folks sind, samtidig med at de nazistiske jødedeportationer begynder.De hasidiske jøder lever ultraortodokst. Zalman Stern er ung, meget torakyndig og en del af dette religiøse fælleskab; han har som god, rettroende jøde kone og børn og lever sit liv til Herrens ære, men også hans familie kommer under stærkt pres. Familien tager den forældreløse, fireårige Mila til sig, og hun og Zalmans egen datter, Atara, vokser op som søstre. Familien flytter til Paris, hvor Zalman stoisk forsøger at skærme sin familie fra den by og den omverden, de lever i. Men Atara opdager bøgernes verden – en verden, hun ikke kan afvise.Femårige Josef Lichtenstein mister ved krigsudbruddet hele sin familie, men den kristne tjenestepige Florina redder hans liv. Først som 12-årig konfronteres han med sin hasidiske, jødiske arv, og hans liv fortsætter i New York – i den nye verdens muligheder og i efterkrigstidens havn for forfulgte religiøse minoriteter.Josef og Mila indgår med tiden et korrekt, godkendt hasidisk ægteskab, men børnene lader vente på sig. Livstråde spindes sammen, forkludres, umuliggøres. Både Atara og Mila gennemgår en udvikling. Hvordan kan man navi­gere i brændingen mellem enten at acceptere sin plads i et ortodokst religiøst samfund eller at blive fristet af nye muligheder og finde sit liv i en verden udenfor?Hvordan står det enkelte menneske over for den guddommelige Lov? Kan man finde modet til det frie valg? Og hvad fører det med sig?Romanen åbner på følsom og rørende vis de skjulte dybder i menneskesind­et, som vi skjuler for hinanden og meget ofte for os selv.Medrivende og smukt udforsker Markovits i knusende detaljer, hvad der sker, når urokkelig kærlighed, stringent religiøs Lov og århundreders traditioner støder sammen.Anouk Markovits (f. 1952) voksede op i Frankrig i et ultraortodokst hasidisk-jødisk samfund. I en alder af 19 år forlod hun sin familie for at undgå et arrangeret ægteskab. rnDet er opvæksten blandt fundamentalister, hun trækker på, i sit mest kendte og meget anmelderroste værk "Den udstødte" fra 2012, der netop skildrer livet i et ortodokst jødisk samfund.

"Auschwitz" - en introduktion giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler:Beslutningen om Auschwitz, Transport og ankomst til Auschwitz, Lejrens opbygning, Hvem var fangerne i Auschwitz, Tøj, mad, indkvartering og hygiejne, Dødsårsager, Medicinske eksperimenter, Modstandsbevægelse, oprør og flugt og Befrielse og efterspil.