Religionshistorie

Obre les portes d'aquest llibre per descobrir els secrets millors guardats del cristianisme: els monestirs de dones i les comunitats que es van crear en l'interior d'aquests edificis. El component femení ha tingut un paper important en el cristianisme, però sempre relegat a un segon lloc. En aquest llibre, Maria Carme Roca vol donar llum a les vides de les abadesses i priores més representatives de Catalunya, durant els segles IX al XV.Maria Carme Roca (Barcelona, 21 de novembre de 1955) és llicenciada en Història i Filologia Catalana. Des dels anys noranta ha escrit més de quaranta obres, la major part juvenils o infantils, però també ha treballat en novelles adultes i ha col·laborat en l'elaboració de diversos guions. Ha rebut premis literaris com el Néstor Luján de novela historica o el Premi Barcanova de literatura infantil i juvenil.

Denne gang taler Katrine og Marie om dengang danerne blev kristne. Katrine graver i det udenrigspolitiske aspekt, og Marie tager fat på arkæologien. Tilsammen opdager de hvorfor Harald Blåtand var datidens Kanye West, og hvorfor missionærer havde deres egne spindoktorer med.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Através de sua linguagem simples e estimulante, Hendrik Willem Van Loon explica os acontecimentos e a lógica por trás de uma das escrituras mais importantes da humanidade. A Bíblia é analisada sob o olhar crítico desse historiador que desvenda as origens do cristianismo e a sua evolução no mundo moderno. Entenda também o contexto histórico da escrita dos textos bíblicos e sua influência na cultura e costumes ocidentais.Hendrik Willem Van Loon (1882-1944) foi um historiador e jornalista holandês e americano. Ele escreveu livros populares que enfatizavam eventos históricos cruciais destinados a jovens adultos. Com seu estilo informal e provocante, Van Loon recebeu reconhecimento mundial e foi premiado com a Medalha Newbery em 1922 pela obra "A História da Humanidade" (1921) destinada às crianças.

Bogen er en tekstsamling, bestående af anmeldelser, essays, kronikker og foredrag m.m. Teksterne handler om religion eller om ikke-religiøse livsopfattelser og om undervisning i religionsfaget.Emnerne spænder vidt – fra nordisk mytologi og afroamerikansk religion til maorierne i New Zealand og shinto i Japan. Fra folkereligion og nye religioner til verdensreligioner som kristendom, islam og buddhisme. Fra ateisme og humanisme til fundamentalisme og folkekirkelig fideisme, dvs. troen som frelse og gave fra Gud.Forfatteren diskuterer de forskellige religioner og livssyns kvaliteter. Han hylder de religiøse myter og tekster, som i nogle tilfælde har høj litterær kvalitet og rummer dyb indsigt i menneskesindet. Andre, især nyere religioner kalder han makværk. Sidst i bogen erklærer forfatteren sig som ikke-troende – en kulturkristen uden gudstro.Finn Stefánsson (1942-2020), cand.mag. i dansk og religion. Har udgivet en lang række fagbøger, opslagsværker og essaysamlinger, især med fokus på religion. Desuden har han bidraget til en række leksika og Den Store Danske Encyklopædi.

Helt tilbage fra den ældste mytologi og op til Guldalderens digte har motivet med en kilde under et træ været noget ganske særligt. Det repræsenterer et tabt paradis, som man længes imod, selve livets udspring og naturens forunderlige frugtbarhed. Mange historier, digte og malerier fortæller om kærlighed, magi og heltedød på dette særlige sted.Tue og Bodil Gads bog "Ved kilden under træet" har undertitlen "Kapitler af paradisdrømmens historie". Den er inddelt i afsnit med titler som "Djævlebarnet", "De elskendes møde" og "Livets Træ og Livets Kilde", der alle fortæller hver sin eviggyldige historie.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Niels Palladius var biskop i Lund fra 1552 og frem til sin død i 1560. I eftertiden har han ofte stået i skyggen af sin bror, Peder Palladius, der var Sjællands første evangeliske biskop. Han har imidlertid efterladt en række danske og latinske skrifter og breve, som giver et indblik i hans tanker om kristendommen. Martin Schwarz Lausten undersøger med dette værk Niels Palladius’ efterladte skrifter til at belyse væsentlige sider af kirken under reformationen i Danmark i 1500-tallet.Martin Schwarz Lausten (f. 1938) er dansk teolog og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Omdrejningspunktet for hans forskning har været dansk kirkehistorie og kirkens forhold til jøder gennem tiden. Som forfatter er han, udover monografier om blandt andet biskopperne Peder og Niels Palladius, særligt kendt for sit seks bind store værk om netop forholdet mellem folkekirken og jøderne i Danmark siden reformationen.

"Satans store port" handler om kvinder og børns livsvilkår i renæssancens Danmark. Fra ølkoner og torvekællinger til det bedre borgerskabs koner og de adelige fruer. Livet så vidt forskelligt ud alt efter, hvilken familie man som pige blev født ind i. Det var en tid, der var præget af store samfundsomvæltninger, som skabte utryghed og et behov for syndebukke. Og det kom især kvinderne til at mærke. Renæssancen blev hekseforfølgelsernes og trolddomsprocessernes storhedstid i Danmark. Magiske husråd, der skulle sikre høsten eller ritualer, der skulle sikre helbred og lykke blev gjort ulovlige og betragtet som djævlens værk. Og straffen var hård for de kvinder, der blev stemplet som hekse.Bogen henvender sig til børn og unge i udskolingen og på gymnasieniveau, men kan læses af alle med interesse for emnet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Martin Elmer behandler i "Tro og overtro. En verden af skrøner og bedrag" overlappet og grænserne mellem tro og overtro. I en virkelighedsnær og uakademisk tone fremføres naturvidenskabelige beviser på flere centrale religiøse tematikker - herunder livets opståen, de store religioners grundlag, mysticismens rolle i det moderne menneskes liv og den religiøse økonomi. Bogen udgør en interessant og til tider morsom samling af overvejelser over religioner og deres betydning og indflydelse på menneskets historie. Til trods for sit vægtige indhold er bogen letlæst og ganske informativ.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, som skrev sine bøger under navnene Martin Elmer og Rober C. Berg. Hans bibliografi tæller bøger inden for en række genrer, herunder både skøn- og faglitteratur. Elmer var politisk engageret og homoseksuel, hvorom han forfattede tekster i flere tidsskrifter og bøger, som Danmarks første. Elmer har vundet flere danske litteraturkonkurrencer for sine kronikker, noveller og romaner, herunder Gyldendals Internationale Børne- og Ungdomsroman-konkurrence i 1987.

Under 2. verdenskrig var den katolske kirke under hårdt pres i Tyskland. Danmark havde ved krigens udbrud langt den største katolske menighed i Norden, og derfor var landet af stor betydning for den katolske kirke.I bogen "På vej mod hjemstavnsret" fra 1993 fortæller Anders Bjørnvad om den katolske kirkes vilkår i Danmark under besættelsen og dens forsøg på at bevare sin position.Selvom kirken i sig selv var neutral i forhold til både krig og politik, var de enkelte præster det ikke nødvendigvis, og bogen belyser også modstandsbevægelsens forhold til den katolske kirke. Ydermere omhandler bogen den relativt underbemidlede katolske kirkes økonomiske prøvelser, da katolske flygtninge strømmede til Danmark i slutningen af krigen.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

"Ramakrishna-missionen" er en beskrivelse af den hinduistiske leder Ramakrishna og den indiske munk Vivekanandas påvirkning af nutidens nyreligiøse hinduistiske gurubevægelser i Vesten. Bogen tager udgangspunkt i forskning om nyreligiøsitet og undersøger den moderne, vestlige "guru-isme" ud fra Ramakrishna-missionens historie og åndelige bevægelse.Anders Blichfeldt (f. 1952) er en dansk præst og forfatter. Han blev uddannet teolog ved Aarhus Universitet i 1985, hvor han allerede var medlem af bestyrelsen i Dialogcentret i Aarhus, en fælleskirkelig og privat medlemsorganisation, der rådgiver mennesker i religiøse spørgsmål. Efter endt uddannelse blev han ansat samme sted, hvor han blandt andet har været leder for International Dialogs rejserådgivning og redaktør for Dialogcentrets medlemsblad. Siden 2001 har Blichfeldt været sognepræst i Sørup på Fyn. Som forfatter står han bag en række både faglitterære og skønlitterære bøger, herunder undervisningsborgen "Gæster fra mørket. Varulve, vampyrer, spøgelser og andre okkulte væsener" fra 1993.

Skønt Ludvig Helveg (1818-1883) i dag fremstår som en af de vigtigste skikkelser inden for dansk kirkehistorie, slog vejen dertil mange bugter og førte ham ad flere omveje end genveje. Økonomien var streng og konkurrencen skarp, men det lykkedes alligevel den unge mand at blive præst, få en filosofisk doktorgrad og blive medstifter af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.Ludvig Schrøder beretter om Ludvig Helvegs liv og virke som præst og kirkehistoriker. Han fortæller om den store mand fra de små kår, som endte med at få en vigtig indflydelse på folkekirken og på dansk kirkehistorie.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

I "Det førkristne Norden" fra 1999 belyser religionshistoriker Jens Peter Schjødt, gennem en række meget forskellige tekster, den religiøse forestillingsverden og de ritualer, der var knyttet til den, før kristendommens indførelse i Norden.Med udgangspunkt i teksterne, der hovedsageligt stammer fra den Ældre og den Yngre Edda, men også består af skjaldedigte og sagaer, tager forfatteren læseren i hånden og fremdrager nogle hovedlinjer og centrale begreber i nordboernes religiøse univers.Jens Peter Schjødt (f. 1952) er religionshistoriker og professor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han har primært forsket i nordisk religion og fænomenologi samt foretaget komparative religionsstudier af indoeuropæiske religioner.

Selvom kirkehistorien kun sjældent byder på så store nybrud, at der tegner sig et skarpt skel mellem før og efter – som tilfældet for eksempel var med reformationen – kunne det alligevel tydeligt mærkes, at man styrede mod en ny åndelig atmosfære ved begyndelsen af det 18. århundrede. Oplysningstiden kom til at betyde store omvæltninger på de fleste samfundsområder – det gjaldt også kirken og kristendommen.Den danske biskop Valdemar Ammundsen gennemgår i "Kirkens historie – Oplysningstiden" de nye idéers indflydelse på kristendommen i Europa og Nordamerika.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Andet bind fokuserer på årene 1839-1872 og omhandler, hvordan og hvorfor Grundtvig igen blev en del af folkekirken, og hvad han formåede at udrette i sit beskedne virke som præst ved Vartov Kirke. Menigheden voksede og voksede, og det samme gjorde Grundtvigs indflydelse på dansk kristendom og åndsliv.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

"Jødernes historie" skildrer jøderne kultur og historie fra Abrahams udvandring til Kanaans land og frem til forfatter og overrabbiner Max Friedigers samtid i 1930’erne. I kronologisk rækkefølge beskriver Friediger de største og væsentligste momenter i jødisk historie, herunder jødernes tilbagekomst til Babylonien, Palæstina under Roms protektorat, jøderne i europæiske lande omkring år 1500, jøderne i oplysningstiden, jøderne i skandinavien, nationalisme og zionisme og jøderne under og efter første verdenskrig. Bogen er oplagt til brug i undervisningssammenhæng og henvender sig i øvrigt til alle, der interesserer sig for jødedom, historie, religion, politik og kultur.Max Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Fortællingen om Noas ark hører til en af vores mest yndede historier. Ifølge Biblen strandede arken på Ararats bjerg og det siges, at vraget stadig skulle ligge på den sneklædte bjergtop i det nordøstlige hjørne af Tyrkiet. Adskillige mennesker har i gennem tiden forsøgt at vove sig op på toppen af bjerget i et forsøg på at finde vraget, men indtil videre uden resultat. I "På sporet af Noas ark. Sandheden om syndfloden" fortæller Kristian Kristiansen om myten om Noas ark og om en række kontroversielle kendsgerninger, han mener er en nøgle til fortiden.Kristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Helgendyrkelse har fundet sted, så længe historien rækker tilbage. Fra asatroens nordiske guder til kristendommens indtog i 900-tallets Danmark har mennesker dyrket særlige religiøse figurer. Men hvorfra kommer disse helgener, og hvordan har de opnået denne overmenneskelige status? Hvordan opfattede middelalderens mennesker helgenskikkelserne? Og hvilken rolle har helgenerne spillet i det kirkelige liv? Disse spørgsmål og mange flere går Niels-Knud Liebgott på jagt efter svar på i denne bog."Hellige mænd og kvinder" er interessant læsning for alle med interesse for helgendyrkelse og religiøse traditioner i Danmark og Europa gennem tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

Jerusalem spiller en central rolle i jødedom, kristendom og islam, og i århundreder har troende fra alle disse tre religioner valfartet til byen på pilgrimsfærd. Professor i filologi Frants Buhl fortæller om byen, som den så ud på Jesu tid. Han har nærstuderet gamle kort og beretninger fra apostlene og andre samtidige kilder for at tegne et billede af den hellige stad i dens storhedstid."Jerusalem på Kristi og apostlenes tid" udkom for første gang i 1886, da forholdet mellem jøder, kristne og muslimer var meget anderledes end i dag. Bogen er en genudgivelse af et tidligere værk og er skrevet med datidens sprogbrug.Frants Buhl var en dansk professor i semitisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet, der skrev en lang række bøger om kristendom, jødedom og islam. Han var særligt optaget Det gamle testamente samt jødernes og Israels historie. Foruden sin imponerende akademiske karriere i både Danmark, Tyskland og Østrig udmærkede Frants Buhl sig som forfatter og blev endvidere hædret som både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 1. grad.

"Vi studerer fortidens historie for at forstå os selv og vor egen tids historie - udelukkende derfor!"Sådan begynder forordet til "Romerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg med henblik på at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne. Foredragene fokuserer blandt andet på Italiens ældre folk, romernes religion, politik og retssystemer i den ældste tid, stænderkampens afslutning og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Første bind fokuserer på årene 1825-1839, hvor Grundtvig føler sig mere og mere isoleret inden for kirken og i åndslivet og ender med at beslutte sig for at nedlægge sit præsteembede.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Selvom buddhismen ikke umiddelbart har ret meget tilfælles med andre store verdensreligioner som for eksempel kristendom og islam, er der dog alligevel det fællestræk mellem dem, at de udgår fra én mand og henvender sig til det enkelte menneske og ikke til et samlet folk eller en afgrænset befolkningsgruppe. Det slår den danske religionshistoriker Edvard Lehmann fast i indledningen til denne bog om Buddha og buddhismen, hvor han dykker ned i legenderne om den indiske filosof Siddharta Gautama, der blev grundlægger af en af verdens store religioner, og ser nærmere på buddhismen og dens vej til frelse for mennesket.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

I det nittende århundrede foregik der en stor religiøs vækkelse overalt i Danmark. Mange prædikanter var ikke teologisk uddannet og havde ikke nødvendigvis tilknytning til folkekirken, men alligevel formåede de at skabe stor religiøs begejstring hos den brede befolkning.Gårdejer Ole Peter Holm Larsen (1802-1873) var en af de vækkelsesprædikanter, der i 1800-tallet rejste rundt i Danmark for at prædike for lægmandsforsamlinger. Skønt det ofte førte til anholdelse og bøder, gav Ole Peter Holm Larsen ikke op, og i 1840'erne blev han en del af den grundtvigske bevægelse.Ludvig Schrøder fortæller den spændende historie om Ole Peter Holm Larsen og om hans store betydning for den religiøse vækkelse hos det menige danske folk i det nittende århundrede.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye – uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, "Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister – og ikke mindst lystlæsere.Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.

"Fattigdom og forbrydelse" handler om livet for de mennesker, der levede på samfundets bund under renæssancen i Danmark. I bogen beskrives en periode i danmarkshistorien, hvor samfund, normer og religion var i opbrud. Kristendommen vandt stor indflydelse på retspraksis og lovgivning, og det havde betydning for, hvordan både fattige og de, der var tvunget ud i kriminalitet for at overleve, blev anskuet og retsforfulgt. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for historie og religion og gerne vil vide mere om, hvordan livet for en stor del af den danske befolkning så ud i 1500- og 1600-tallet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

El Documento o Fuente Q es el más antiguo de los Evangelios conocidos, el cual descubre la vida real de Jesús. Este documento primigenio fue utilizado por los evangelistas Mateo y Lucas para redactar sus obras. En este libro, César Vidal traduce el texto por primera vez al castellano y permite así conocer la realidad histórica de Jesús. Asimismo, esta obra nos presenta el relato de la historia judía durante la época de Jesús y los apóstoles; la descripción de sus principales movimientos (el Templo, el Sanedrín, la Sinagoga) y su relación con Jesús; el retrato de la sociedad de la época y, muy especialmente, un análisis riguroso y científico acerca de lo que este Evangelio nos revela sobre Jesús y sus enseñanzas.Este audiolibro está narrado en castellano.César Vidal Manzanares es un abogado, periodista y escritor español. Ha trabajado para varias cadenas de radio, como la COPE y EsRadio, y periódicos, como El Mundo o La Razón.

I "Maurerne og Marokko" gengiver Johannes Østrup islams historie i Spanien og Marokko. De to landes historie hænger på mange måder sammen - ikke mindst fordi netop folkeslaget berberne bestemte udviklingen af islam i begge lande i en lang årrække. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for Spaniens, Marokkos og islams historie og dækker perioden 711 til 1928, hvor bogen oprindeligt udkom.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"I denne bog skal vi forsøge at kortlægge fire veje til oplyst bevidsthed. Disse fire veje er opstået ud fra forskellige spirituelle traditioner, lige fra Østens visdomstraditioner, til mellemøstlig spiritualitet, og til de mystiske traditioner i det kristne Vesten. Selv om de er forskellige og farvet af de religioner, hvorfra de springer, vil vi se at de bæres af samme understrøm og flyder sammen i den flod, hvori alle strømme mødes og bliver til én."Ben Alex præsenterer os for fire forskellige veje, der alle fører til samme sted: oplysning. Den universelle vej, den oldkristne vej, den mystiske vej og efterfølgelsens vej repræsenterer hver sin måde at opnå en dybere forståelse af verden, os selv og Gud – noget, der er lige så relevant og nødvendigt i det nye årtusind, som da de opstod i oldtiden i Øst og Vest.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

Det, vi oplevelser, lader sig aldrig direkte forstå. Oplevelser er altid underlagt en form for tydning eller analyse, uanset om mennesket er bevidst om det eller ej. Det samme gælder de voldsomme sanseindtryk, nogle mennesker erfarer, og som igennem tiden er blevet forbundet med guddommelige kræfter. I denne essaysamling beskriver teolog og filosofihistoriker Harald Høffding, hvordan visse stærke oplevelser er blevet fortolket som noget religiøst i forskellige perioder. Fra totemisme, hekseprocesser og spiritisme til profetisme og middelalderens mystik samt den hellige Teresas religiøse ekstase bevæger Høffding sig frem til sociologien og religionsfilosofiens forklaringer på de fænomener og oplevelser, der gennem tiden er blevet tolket som overnaturlige og religiøse.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den italienske humanist Laurentius Valla (1407-1457) er en af de største skikkelser inden for den italienske renæssance. Johannes Clausen fortæller om Laurentius Vallas omflakkende liv, hans stormfulde bekendtskaber og kontroversielle personlighed, hans bidrag til den italienske humanisme og ikke mindst om hans forfattervirksomhed og essayet " Defalso credita et ementita Constantin donatione", hvori han beviste, at et af katolicismens allervigtigste dokumenter var en forfalskning.Den danske præst Johannes Clausen (1832-1908) var i 1831 med til at stifte Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark sammen med vennen Vilhelm Beck. Johannes Clausen var feltpræst under krigen i 1864 og virkede efterfølgende som rejsepræst under Indre Mission. I 1866 fik han Ryslinge Sognekald, hvor menigheden blev særdeles glad for ham. Johannes Clausen skrev flere bøger om kristendom og var hele livet igennem involveret i Indre Mission.