Religionshistorie

I 1484 udstedte pave Innocens den ottende en bulle, der blev kendt som ’Heksehammeren’, og fra da af tog hekseforfølgelserne i Europa for alvor fart. I ”Heksevæsen og hekseforfølgelser især i Danmark” undersøger den danske kulturhistoriker Vilhelm Bang hekseforfølgelserne i Europa generelt, Norden og Danmark og ser nærmere på forhold som rettergang, tortur og straf.Bogen udkom første gang i 1896.Vilhelm Bang (1843-1910) var en dansk præst og kulturhistoriker. Han skrev en lang række artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter, der især omhandler Danmarks kirke- og kulturhistorie.

I starten af 1970’erne besluttede det danske baptistsamfunds fremtidsudvalg at få lavet en sociologisk og statistisk undersøgelse af, hvordan det tydede på, at baptistsamfundet ville udvikle sig de kommende 15 års tid.Kultursociolog Jacques Blum fik opgaven, og under titlen ”Frivillighed og hemmelighed” udarbejdede han en rapport om baptistsamfundet, der både i sprog og vinkling henvender sig til både de menige medlemmer, udenforstående og fremtidsudvalget. Rapporten giver et spændende indblik i det danske baptistsamfund, uanset om man selv er en del af det eller blot vil vide mere om det.Bogen udkom første gang i 1976.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Nogle af de mest spændende legender, der er overleveret fra middelalderen, fortæller om helgener i både Jerusalem, Rom og helt oppe i Norden. Tue Gads bog fungerer som et opslagsværk over de vigtigste nordiske helgener og legendariske figurer, samt hvilke datoer der knytter sig til dem i Norden. Samtidig giver bogen en grundig indføring i vigtige aspekter af helgeners liv inden for kirken såvel som i gudstjenesten såsom relikvier, mirakler, kanonisering og legendeoverleveringen.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Thomasevangeliet er en del af de 13 papyrusskrifter med 52 religiøse og filosofiske tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten. Den danske professor Søren Giversen oversatte som den første teksten i slutningen af 1950’erne. Siden har teksten, der menes at stamme fra omkring år 100, været genstand for intens interesse blandt historikere og teologer. Teksten i denne bog er en revideret udgave af Søren Giversens oprindelige oversættelse fra 1959.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

"Om religionsstifteren Zarathustras historiske personlighed og om skuepladsen for hans virksomhed har vi ikke andre pålidelige vidnesbyrd end dem, vi ved møjsommeligt studium kan uddrage af selve de avestiske tekster. Vender vi os først til Zarathustras egne digte i Gāthāsamlingen, som er en kerne, omkring hvilken de senere Avestatekster er vokset frem, så får vi i dem et særdeles anskueligt billede af de vilkår, under hvilke profeten virkede."Klassisk filolog Jes Peter Asmussen fortæller om Irans tidligste religion og de hellige skrifter, der gør, at vi i dag kan få glæde af zarathustrismens ældgamle visdom. Bogen beskriver de hellige ritualer, guder og gudinder, Zarathustra som historisk person og den menighed, der samledes om ham.Bogen udkom første gang i 1997.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere …”Munken” er en fortsættelse af ”Herrens vilje” fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner ”Herrens vilje” og ”Munken”, der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Buddhismen spredtes fra Indien til Kina via Silkevejen i vor tidsregnings begyndelse, og i de følgende århundreder bredte den sig videre til Korea og Japan. I dag findes der mange forskellige skoler inden for den buddhistiske religion, og denne bog byder på et udvalg af oversættelser af koreanske og japanske buddhistiske tekster. "Korea og Japan. Buddhistiske tekster" udkom første gang i 1999.Henrik Hjort Sørensen er ph.d. i østasiatisk sprog og kultur og forsker i østasiatisk religionshistorie. Han har skrevet flere bøger og en lang række forskningsartikler om buddhisme og buddhistisk kunst og kultur.

Konur í Víngarðinum inniheldur tvö verk Guðrúnar Lárusdóttur (1880-1908). Systurminningar (1929) og Andleg starfsemi kvenna (1928). Fjalla verkin tvö um hlutverk og líf kvenna. Fyrra verkið ber titilinn Systurminning og segir frá Valgerði Lárusdóttur, söngkonu, prestsdóttur og systur Guðrúnar Lárusdóttur. Hún lærði söng í Kaupmannahöfn en veiktist ung af berklum. Hér segir Guðrún frá Valgerði og lífshlaupi hennar í nokkurs konar minningargrein. Andleg starfsemi kvenna er erindi sem Guðrún Lárusdóttir hélt á safnaðar- og rannsóknarnefndarfundi árið 1928. Þar stiklar hún á stóru um hlutverk kvenna í trúmálum þess tíma. Staða og hlutverk konunnar var eitt af ástríðumálum Guðrúnar Lársudóttur og ber þetta rit þess merki að henni þótti samferðakonur sínar sinna mikilvægu samfélagslegu hlutverki. Hér veitir hún lesendum innsýn í líf samtímakvenna sinna og þeim þrautum sem tilveran bauð þeim upp á. Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin. Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Den mand, der skabte islam, var en araber. Araberne tilhører den semitiske folkeæt; alle de tre store religioner, der har læren om Guds enhed (monoteismen) som grundsætning, jødedommen, kristendommen og islam, er fremstået blandt folkeslag af denne æt."I takt med at den islamiske verden blev mere og mere forbundet med den vestlige, begyndte folk i Danmark i starten af 1900-tallet at interessere sig for islam og religionens følgere. Filolog og forfatter Johannes Østrups bog er en spændende og lettilgængelig præsentation af islamisk religion, kultur og historie. Bogen handler blandt andet om arabernes religion før islam, om Muhammeds liv og tanker, om de islamiske dogmer samt synet på familie, videnskab, skilsmisse og kunst.Bogen udkom første gang i 1914 og giver både et spændende indblik i islams historie og et billede af synet på andre religioner og andre kulturer generelt på denne tid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Norditalien er fuld af spændende gamle kirkeanlæg, og i "Oldkristne kirker og koncilier", der udkom første gang i 1989, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup os for nogle af dem. Han tager blandt andet læseren med til Aquileia, Brescia og Concordia, når han søger at påvise sammenhænge mellem de ældste kristne kirkeanlæg og de forskellige former for gudstjeneste, der fandt sted i dem. Bogen byder også på en grundig indføring i den gamle kirkes organisation og de for kirkehistorien så betydningsfulde økumeniske koncilier.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Gennem ti artikler om kristendommens grundlag og om det kristne livs herlighed og glæde, ansvar og kampe, gør den danske teolog og kirkehistoriker Helge Haystrup op med tidens tendens til, at præster og menighedsråd engagerer sig i sager, der ikke umiddelbart har noget med det kristelige at gøre."Det gamle budskab. Indsigelse til opbyggelse" udkom første gang i 1985.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kristusbekendelsen i oldkirken", der udkom første gang i 1979, går den danske kirkehistoriker Helge Haystrup i dybden med et af de mest centrale emner inden for den kristne dogmehistorie – bekendelsen til Kristus som enheden af Gud og menneske – og ser nærmere på, hvordan Kristusdogmet fik sin endelige udformning på en række dramatiske kirkemøder i løbet af 400-tallet.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Europæisk middelalder var præget af store folkevandringer og opbrud, og det satte også sit præg på kirken og kristendommen. I denne bog, der udkom første gang i 1976, giver kirkehistoriker Helge Haystrup et indblik i middelalderens kirke, Karl den Stores frankiske kejserrige, kampene mellem pavedømmet og de tyske kejsere og Anselm af Canterburys udformning af den kristne frelselære.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"I Rom havde man ikke, som i Athen, en almindelig lovbestemmelse om religionsforbrydelse; man havde kun specialbestemmelser, og de var endda få og utilstrækkelige. Det manglende suppleredes imidlertid af den kraftige politimyndighed hvormed den romerske øvrighed var udstyret. Man skred i Rom ofte med fast hånd ind mod bevægelser der truede den romerske statskultus, men man gjorde det efter administrationens skøn og ikke efter fast formulerede regler; praksis var derfor noget skiftende, og en vis vilkårlighed uundgåelig."Ateisme har til enhver tid fulgtes side om side med religion. Også i det gamle Grækenland og Rom fandtes der ateister, ligesom magthaverne på samme måde som senere samfund med andre religioner slog hårdt ned på anderledes tænkende mennesker, der ikke troede på det, de fik besked på. Anders Bjørn Drachmann fortæller om ateismen og ateisternes vilkår i antikkens verden og giver et spændende indblik i en side af oldtiden, som ikke så ofte bliver belyst. Bogen udkom oprindeligt i 1919.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Missionsarbejde har helt fra begyndelsen været et vigtigt element i den kristne tro. Under besættelsen 1940-45 tog den danske teolog og biskop Axel Malmstrøm fat på udarbejdelsen af det omfattende missionshistoriske samleværk "Evangeliet til alverden" om den nyere missions baggrund og historie, der udkom i tre bind.I andet bind går han i dybden med den kristne mission i Østasien, Indonesien, Australien, Sydhavets øverden og Afrika. Bind 2 udkom første gang i 1949.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

"I århundreder havde der i Europa og derfor også i Danmark været religiøse, ideologiske, kulturelle, sociale og politiske strømninger, der førte til den endelige sprængning af romerkirken. Luthers brud var blot én af mange betingelser, der udløste en latent spændingstilstand og satte en kædereaktion i gang, der skulle få enorme følger for alle sider af europæisk religiøst, politisk og socialt liv, både i de lande, der forlod romerkirken, og i de lande, hvor reformationen ikke kunne vinde varigt indpas, og for romerkirken selv, der med modreformationen formåede at reetablere, stabilisere og forny sig, så den kunne modstå nye storme og ovenikøbet vinde tabte områder tilbage."Reformationen fra katolicisme til protestantismen er en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien, og den kom til at få betydning for både de religiøse, politiske, kulturelle og sociale forhold i Danmark.I "Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde" fra 1975 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om de dramatiske begivenheder, der førte op til bruddet med den katolske kirke, om Martin Luther og de danskere, der kæmpede for at gøre Danmark til et protestantisk land, og hvilke enorme omvæltninger det førte til i det danske samfund, ikke mindst for kongen, der pludselig ikke længere skulle dele sin magt og rigdom med kirken.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Gennem 15 prædikener og essays slår præst og kirkehistoriker Helge Haystrup et slag for Bibelens gamle budskab og den sande tro i en tid, hvor folkekirken slår knuder på sig selv for at aktualisere kristendommen."Så er det sagt!", der udkom første gang i 2005, er en genudgivelse af "Det gamle budskab" fra 1985 – tilført flere nye prædikener.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I løbet af sin tid i Galilæa udrettede Jesus nogle af sine største mirakler og gav sine mest berømte prædikener."Jesus i Galilæa" fortæller om de mirakler, helbredelser og prædikener, Jesus foretog i sin tid i Galilæa. Vi kan læse om helbredelse af besatte mennesker, opvækkelse af de døde og andre undere, Jesus udførte her. Bogen fortæller endvidere om bjergprædikenen, sammenstød med farisæerne og præsterne samt Peters bekendelse og Jesus’ svar."Jesus i Galilæa" fortsætter, hvor Henning Jensens tidligere bog "Jesu barndom og ungdom" slap og fortæller på spændende og lettilgængelig måde om Jesu liv og betydning. Bogen udkom første gang i 1891.Henning Jensen (1838-1929) var en dansk forfatter, politiker og journalist. Han var sognepræst i flere år forskellige steder i Danmark, men blev i 1885 afskediget af kirkeminister Jacob Frederik Scavenius for nogle upassende udtalelser. Herefter begyndte Henning Jensen at skrive for flere dagblade og gav Folkekirken og dens præsteskab nogle hårde ord med på vejen både i sin journalistik og sine bøger. Han debuterede som forfatter i 1891 med romanen "Kapellanen" og udgav efterfølgende en lang række fortællinger.

Da kristendommen med Harald Blåtands dåb i år 960 blev statsreligion i Danmark, blev det begyndelsen på et nu mere end 1000 år langt samspil mellem stat og kirke. I bogen "Stat og kirke", der udkom første gang i 1960, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i dette samspil op gennem historien og fortæller blandt andet om den allertidligste kristendom herhjemme, kirken i middelalderen, reformationen og folkekirkens indførsel i 1800-tallet.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.