Religiøse problemstillinger og debatter

I sit sidste leveår, 1855, rettede Søren Kierkegaard en skarp kritik mod den danske folkekirke. En kritik, der fik stor betydning for både det kirkelige liv, for folkekirkens selvforståelse og for åndslivet i bred forstand.I anledning af 100-året for kritikken og for Kierkegaards død talte professor P.G. Lindhardt i marts 1955 om emnet i Aarhus Kunst- og Litteraturforening. Foredraget "Søren Kierkegaards angreb på folkekirken" udkom første gang på skrift samme år.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt af hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, som professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt i denne bog præsenterer med indledning, kommentarer og efterskrift. Bogen udkom første gang i 1974.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Gentagelse", der udkom første gang i 1975, indeholder en række af P.G. Lindhardts prædikener. Lindhardts prædikener blev ofte betegnet som eksistensteologiske, og hans særlige sproglige form giver dem et meget personligt præg.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I efteråret 1952 holdt den danske teolog P.G. Lindhardt sit berømte foredrag på Askov Højskole, hvor han gjorde op med tanken om det evige liv – og dette foredrag satte gang i en af det tyvende århundredes største teologiske debatter herhjemme.Bogen "Det evige liv", der udkom første gang i 1953, indeholder foruden det banebrydende foredrag en række taler, artikler og prædikener fra årene 1948-52.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I årene op til at Danmark blev kristnet, forgik der forskellige former for forfølgelse af dem, der fulgte den nye religion og forsøgte at præke det til de hedenske danskere. A.D. Jørgensen undersøger de få kilder, der er overleverede fra den tid, og stiller dem op over for hinanden for at få rede på, hvilke former for forfølgelse de kristne egentlig var udsat for i Danmark.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Als der alte Rabbi Albert Lewis ihn bittet, seine Trauerrede zu schreiben, ist Albom zunächst überrascht, schließlich kennen die beiden sich gar nicht. Dass er den alten Mann kennen lernen kann, macht Albom dann auch zu seiner Bedingung für die Trauerrede und so entspinnt sich über viele Jahre eine berührende Freundschaft, in der auch der Priester Henry Covington seinen Platz findet. Nichts weniger wird diskutiert als der Sinn des Daseins, die Rolle des Glaubens, die Position Gottes und was wirklich den Wert eines guten Lebens ausmacht. Tief philosophisch und doch leicht und anrührend nähert sich Albom über die Geschichte einer ungewöhnlichen Freundschaft den großen Fragen unseres Lebens.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men den grund, man står på, den arv, man modtog, den lov, der er lagt i vore hjerter, og som derfor må gennemsyre det liv, vi lever, og vise sig i vores handlinger og moral.Det hele begyndte, da den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han bekendtgjorde ved samtalen, at han ikke troede på Gud. Introduktionen til salmeskatten og til Grundtvig fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han som 23-årig indtog Christiansborg var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage. Med Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling, og hun kommer omkring vrede, tilgivelse, kærlighed, skyld, mening og den indre fred, når hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Anne-Cathrine Riebnitzsky (f. 1974). Forfatter og kammerherreinde. Har skrevet flere romaner, heriblandt "Forbandede yngel", "Smaragdsliberen" og "Med bue og pil", og været nomineret til en række priser. Har modtaget BogForums Debutantpris i 2012 samt boghandlernes De Gyldne Laurbær i 2013. Er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, tidligere udsendt først som soldat og siden som Udenrigsministeriets rådgiver til Afghanistan.

For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

«El camino del triunfo» (1908) es una novela de José María Vargas Vila. Juliano Hermida tiene una sensibilidad de poeta y está enamorado de su joven maestro; al mismo tiempo, es un escéptico y desprecia la vida, aun así, acaba ordenándose sacerdote debido a su precaria situación familiar.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

I denne debatbog om folkekirken skriver lektor, forfatter og samfundsdebattør Hans Hauge om forholdet mellem stat, kirke og nationalitet og om kirkens plads i en tid, hvor det nationale adskilles fra det kirkelige. I et billedrigt sprog kommer vi tættere op Hauges udlægning af Grundtvig og de traditioner, som risikerer at blive glemt i en brydningstid. Med eksempler fra dagligdagen og verdensbegivenheder er dette et interessant indlæg i kirkedebatten, hvor både venstre- og højrefløjen kritiseres i deres forsøg på at partipolitisere den folkelige kristendom. Hauge slår et slag for en tilbagevenden til og bibeholdelse af de gamle traditioner med orgler, salmesang, originale bibeloversættelser og den gamle udgave af højskolesangbogen.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Inmitten des judischen Paschafests, das der junge Rabbi Abraham mit seiner Gemeinde feiert, treten plotzlich zwei in Mantel gehullte Manner ein. War es die richtige Entscheidung, sie daraufhin zum Fest einzuladen? Der Rabbi von Bacherach macht eine furchtbare Entdeckung, die ihn und seine Frau Sara in die Flucht treibt. Es geht um Leben und Tod - immer am Rhein entlang. Heinrich Heine hinterfragt subtil die Romantik des Rheins. Sein unvollendeter Klassiker kann als Reaktion auf die Judenverfolgung 1819 gelesen werden.-

Quevedo es conocido sobre todo por su poesía, pero destacó igualmente como ensayista y filósofo.«La cuna y la sepultura» es el resultado de la reescritura de una obra anterior, «Doctrina moral», publicada cuatro años antes sin su autorización. La obra, de carácter filosófico y moralista, está dividida en dos partes: «La cuna y la vida» y «Muerte y entierro» (o «La doctrina de morir»), y trata sobre los grandes temas existenciales del ser humano.Francisco de Quevedo fue un escritor español nacido en Madrid en 1580. Se le considera uno de los mayores exponentes de las letras hispanas de toda la historia, sobre todo, por su vertiente poética, aunque también cultivó la prosa, el teatro y materias como la filosofía. Es célebre su enemistad literaria con el también poeta Luis de Góngora, enfrentamiento que dio fruto a algunas de sus obras más destacadas.

Kort før år 1100 opstod en eksplosiv bevægelse i det kristne Europa, som førte til Det Første Korstog og erobringen af Jerusalem. I de følgende knap 200 år førte de europæiske fyrster hellig krig – især i Mellemøsten, men også på Den Iberiske Halvø og i Østersøområdet, hvor de danske konger deltog i erobringstogterne.I denne bog giver professor Kurt Villads Jensen et dybdegående indblik i middelalderens korstog og kampen om Det Hellige Land.Kurt Villads Jensen (f. 1957) er professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet. Han er uddannet cand.mag. i historie og latin og har tidligere været redaktør på "Den store danske encyklopædi" og lektor ved Syddansk Universitet. Han forsker især i krig og konflikt i middelalderen med særligt fokus på korstogene, og han har skrevet flere bøger om emnet.

In 'La libertà', uno dei saggi di filosofia politica più influenti della storia moderna, John Stuart Mill si interroga sul concetto di libertà e le sue forme. Cos'è la libertà? Cosa deve fare lo stato per garantirla? Cosa, invece, devono fare gli individui per assicurarsela, per sé e per gli altri? Delineando i limiti di ciò che può essere definito "libertà", Mill emerge come appassionato sostenitore della diversità e antagonista dell'univocità. Per il filosofo inglese, la libertà non è il totalitarismo di un'unica opinione condivisa ma una costellazione in continua espansione di punti di vista e scelte personali.John Stuart Mill (1806-1873) è stato un filosofo ed economista inglese. Considerato uno dei padri nobili del liberalismo politico ed economico, le sue opere spaziano attraverso gli argomenti e i campi del sapere, dal femminismo di 'La servitù delle donne' all'intramontabile esplorazione del concetto di "libertà" in 'La libertà'.

Este libro expone la decadencia en el corazón del Vaticano y de la actual Iglesia católica. Un brillante trabajo basado en cuatro años de investigación rigurosa, que incluye entrevistas a los más altos cargos eclesiásticos.Sodoma revela los secretos de un sistema que se inicia en los seminarios y continúa hasta el Vaticano; basado en la doble vida de algunos sacerdotes y en la homofobia más radical. La esquizofrenia resultante en la Iglesia es insondable."Detrás de la rigidez siempre hay algo oculto; en muchos casos, una doble vida." Al pronunciar estas palabras, el papa Francisco nos dio a conocer un secreto que esta investigación vertiginosa revela por primera vez en toda su enorme dimensión.Sodoma es un libro con un claro mensaje al Vaticano de parte de todos los que anhelan una Iglesia inspirada en el Evangelio, una Iglesia para los pobres, los marginados y los desposeídos. Nadie puede reivindicar que realmente entienda a la actual Iglesia católica hasta que hayan leído este libro, que revela una verdad que es tan extraordinaria como perturbadora.Frédéric Martel (Châteaurenard, 1967) es un escritor, investigador y periodista francés. Doctorado en Sociología, obtuvo además licenciaturas en Filosofía, Ciencias Políticas y Leyes. Actualmente dirige un programa en Radio France donde habla de las industrias culturales, los medios, internet y escribe para varias publicaciones francesas. Sodoma es el resultado de cuatro años de investigación en los que ha vivido incluso dentro del propio Vaticano; ha recorrido treinta países, incluyendo España, México, Colombia, Argentina y Chile; y ha contado con un equipo de ochenta personas que han estudiado documentación y entrevistado con él a cardenales, obispos, sacerdotes y testigos de todo tipo hasta construir una obra magna no solo por sus dimensiones.

Autor stawia pytanie, które często zadajemy sobie w momentach kryzysów lub spotkań z niewyjaśnionymi zjawiskami: co znajduje się poza materialnością naszego świata? Powołując się na opinie naukowców, teologów, spirytystów, psychologów, okultystów, autor snuje pasjonującą opowieść o ludzkiej duszy. Książka w uporządkowany sposób przedstawia najważniejsze poglądy na takie tematy jak: śmierć kliniczna, reinkarnacja, doświadczenie opuszczenia ciała, przewidywanie przyszłości, opętanie czy istnienie duchów. Wytłumaczenia dla tych zjawisk autor szuka również poza kręgiem myśli zachodniej. Krzysztof Boruń (1923-2000) – polski autor literatury science-fiction, popularyzator nauki. Pracował jako dziennikarz, współpracował m.in. z „Ilustrowanym Kurierem Polskim", „Tygodnikiem Demokratycznym". W latach 1982-1984 był redaktorem naczelnym dwumiesięcznika „Astronautyka i Postępy astronautyki". W swoich tekstach podejmował tematy związane z psychologią, parapsychologią, astronomią oraz cybernetyką i futurologią.

Obiektywne, analityczne podejście do kontrowersyjnych spraw. Każdy rozdział to opis innego zjawiska paranormalnego (np. wychodzenie poza własne ciało, nawiedzeni ludzie, nawiedzone miejsca), po którym następuje komentarz specjalistów z różnym podejściem do tematu - od entuzjazmu do sceptycyzmu. Spośród argumentów przytaczanych przez okultystów, teologów, psychologów, naukowców każdy może wybrać wersję, która najbardziej go przekonuje. Krzysztof Boruń (1923-2000) – polski autor literatury science-fiction, popularyzator nauki. Pracował jako dziennikarz, współpracował m.in. z „Ilustrowanym Kurierem Polskim", „Tygodnikiem Demokratycznym". W latach 1982-1984 był redaktorem naczelnym dwumiesięcznika „Astronautyka i Postępy astronautyki". W swoich tekstach podejmował tematy związane z psychologią, parapsychologią, astronomią oraz cybernetyką i futurologią.

"Ma per quello che spetta agli uomini che la professano, la tolleranza è stretto dovere di giustizia, e condizione indispensabile al trionfo della verità". Queste sono le parole che D'Azeglio, uno degli intellettuali chiave del Risorgimento italiano, dedica al concetto di tolleranza in 'Sull'emancipazione degli israeliti', un saggio che tratta in primo luogo del rapporto storico tra cristiani ed ebrei ma più in generale di come gli uomini devono provare a convivere in pace.Massimo d'Azeglio (1798-1866) è stato un politico, scrittore e pittore italiano. Primo ministro del Regno di Sardegna, sposato con Giulia Manzoni, la figlia di Alessandro, autore di romanzi storici come 'Ettore Fieramosca, o la disfida di Barletta' e 'Niccolò de’ Lapi', Massimo d'Azeglio è anche ricordato come l'autore della frase: "S’è fatta l’Italia, ma non si fanno gl'italiani".

El 21 de diciembre de 2012 llegará el fin del mundo. O, al menos, eso es lo que algunos afirman que profetizaron los mayas. Muchos han teorizado con que la Tierra quedará asolada por el paso de devastadores tsunamis, erupciones volcánicas y terremotos de gran magnitud. Otros tantos creen en la existencia de señales apocalípticas que vienen ocurriendo desde hace meses. Las empresas negocian con productos especialmente diseñados para el trágico evento, incluso han surgido decenas de sectas y grupos que esperan el apocalipsis.¿Cuándo surge esta creencia? ¿Existen razones firmes y sólidas para creer en ella? Y, sobre todo, ¿por qué el hombre siente, desde tiempos inmemoriales, la imperiosa necesidad de creer en algo tan ancestral como el fin del mundo? Este trabajo es fruto de largas horas de intensa búsqueda tanto en hemerotecas como en campo abierto y entrevistas con especialistas en diversas materias. Una investigación a fondo, con noticias de última hora, sobre un aparente final que está por llegar y también sobre otros que, después de ser profetizados, jamás tuvieron lugar.Este audiolibro está narrado en castellano.Javier Pérez Campos es un periodista y escritor español que ha trabajado como reportero en el programa de televisión «Cuarto Milenio». Asimismo, fue redactor y productor del programa de radio «Milenio 3» de la Cadena Ser y ha colaborado con otros medios de comunicación como Onda Cero, Punto Radio, Telecinco o las revistas «Año Cero» y «Más Allá».

Vad händer med barnen i slutna grupper? Frågan är viktig och i allra högsta grad berättigad. När fundamentalistiska eller extrema grupper isolerar sig och stänger ute samhället finns plötsligt ingen insyn i barnens vardag och uppfostran. Ofta lever de under skräckliknande levnadsvillkor, blir utsatta för våld och hårda uppfostringsmetoder, samt förvägras många av Barnkonventionens grundläggande rättigheter.Här får vi träffa vuxna och barn som levt i fem olika sekter: Jehovas Vittnen, Knutby Filadelfia, Familjen, Finlands förebedjare och Hare Krishna. I djupintervjuer berättar de själva om sina upplevelser, och det starka förtryck och förnedring som präglat hela deras barndom. Det handlar om aga, psykiska och fysiska övergrepp, ibland sexuella övergrepp och alltid hotet om helvetet. Men också om bristande utbildning och utnyttjande i religionens namn. Den gemensamma nämnaren är stor rädsla och ledarnas oinskränkta makt.Charlotte Esséns "Sektbarn" gavs ut för första gången år 2008, och då med ett omfattande faktainnehåll. Boken har sedan dess reviderats, och i den här senaste utgåvan är fokus helt och hållet på intervjupersonerna. Flera av dem berättar också om hur deras liv ser ut idag, dessutom har flera nya gripande intervjuer också inkluderats."Det Essén beskriver är toppen på ett isberg. Ingenting tyder på att den hänsynslösa hjärntvätten av barn är på väg att minska. Tvärtom." – EXPRESSEN"Det är skakande läsning, och har tyvärr ingenting med fiktion att göra." – DAMERNAS VÄRLDCharlotte Essén, född 1957, är en svensk författare och frilansjournalist från Stockholm. Som mångårig skribent, bland annat i Dagens Nyheter, har hon främst inriktat sig på medicin- och samhällsfrågor. Hon har utbildat sig inom medicinjournalistik vid Karolinska Institutet.

La primera novela de Bilbao, publicada en partes en un diario peruano, se centra en una pareja de europeos, Rodolfo y su esposa Magdalena que se mudan a Perú. Al llegar, su relación empieza a complicarse, no solo por las nuevas costumbres sociales, pero también por el reencuentro de Magdalena con el Inquisidor Mayor de Lima, un viejo pretendiente cuya repentina desaparición rompió con su compromiso. Sin embargo, este ahora está comprometido con Margarita, que le es infiel. Todos estos encuentros y desencuentros amorosos desencadenan en un espiral de conflictos entre los amantes y comprometidos, que movilizan a la ciudad de Lima y desenmascaran la hipocresía de la Iglesia.Manuel Bilbao (1827-1895) fue un escritor y abogado chileno, que dedicó su vida entera a la política. Desde joven se involucró junto a su hermano Francisco en actividades subversivas. Trabajó en sus ideales liberales, anticoloniales y anticatólicos, junto a sus compañeros de La Sociedad de la Igualdad y luego ejerció como redactor del diario La Barra, que le permitió oponerse a los gobiernos de Bulnes y Montt. Esta fue la razón por la cual tuvo que huir a Lima, donde escribió importantísimas obras, tales como «Él Inquisidor Mayor» y «Los Dos Hermanos», fundadoras del género de novela histórica, además de continuar con su carrera como periodista. Terminó su vida en la Argentina, donde también generó fuertes lazos políticos tras haber fundado el diario liberalista La Libertad.

Uno dei manifesti del pensiero anarchico, "e;L'anarchia"e; racchiude con una limpidezza sconcertante i concetti idealistici e sovversivi di Malatesta e di molti dei liberi pensatori dell'epoca. Leggendo questo libro, e scoprendo la concretezza e la tangibilita del pensiero dell'autore, ci si accorgera delle inesattezze e dei luoghi comuni che oggigiorno avvolgono le intenzioni e le ideologie dei primi anarchici.-

Natten mellem den 24. og 25. august 1572 er kendt som en af de blodigste i Paris’ historie. Under brylluppet mellem huguenotterne Henrik af Navarra og Margarete af Valois indledte Katharina af Medicis mænd en massakre på de gæster, der var samlet til festlighederne, og i løbet af de næste fire uger spredte uhyrlighederne sig til provinsen, hvor endnu flere af det religiøse mindretal blev slået ihjel. Julius Schiøtt fortæller her om den uhyggelige nat og de begivenheder, der førte op til den.Julius Frederik Schiøtt (1856-1910) var en dansk journalist og litteraturkritiker, der var administrerende direktør for Zoologisk Have i København fra 1900-1910. Han var desuden medstifter af Studentersamfundets aftenundervisning og forman for Selskabet for Psykisk Forskning. Julius Schiøtt blev Ridder af Dannebrog i 1905.

Den danske filosofiprofessor Harald Høffding giver en kort udlægning af begrebet human etik. Han diskuterer, hvilke egenskaber der skal være til stede i et menneske for, at man rent psykologisk har evnen til at forstå etik og handle etisk. Bogen tager stilling til human etik som generelt begreb og beskriver endvidere de vigtigste modsætninger, der omkring århundredskiftet, hvor bogen udkom, gjorde sig gældende på det etiske område.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye – uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, "Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister – og ikke mindst lystlæsere.Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.

Hvad er kristendom? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af, hvem man spørger. Den katolske kirke har ét svar – den protestantiske et andet. Og samtidig har forskningen vist, at de kristnes hellige skrift, Bibelen, bygger på sagn og myter og ikke på den skinbarlige sandhed.I "Hvad er kristendom?" giver teolog og professor Eduard Geismar en grundig introduktion til kristendommens dogmatik og etik.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Den danske præst Harald Sandbæk var en ivrig debattør, og han var ikke bleg for at tage ordet, når forskellige ekspertinstanser foreskrev, hvordan vi mennesker bør leve vort liv. De fleste artikler i "Hitler går igen", der oprindeligt udkom i 1953, blev bragt som kronikker i københavnske dagblade i perioden 1952-53, og Sandbæk skriver blandt meget andet om McCarthy, konfirmationsfesten og det københavnske menighedsliv.Harald Sandbæk (1904-1986) var dansk sognepræst og modstandsmand. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen, og i efteråret 1944 blev han anholdt og tortureret af Gestapo. Harald Sandbæk var Ridder af Dannebrog.

"Kristne fester" handler om livets store begivenheder og eksistentielle spørgsmål. Johnny Thiedecke belyser de kristne ritualer som dåb, bryllup og begravelse og sammenholder dem med gamle tiders folkelige trosforestillinger. I bogen rejses desuden en etisk og filosofisk debat om emner som kristendom, kærlighed, død, ondskab og evigt liv.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.