Religiøse problemstillinger og debatter

Andre verdenskrig er uten tvil den best dokumenterte hendelsen i historien. Tusenvis av bøker, hundre tusen artikler og utallige dokumentarfilmer og forelesninger beskriver krigens redsler, strategien bak slagene og ikke minst alle heltene, som fremsto som enere i historiens mest grufulle krig. Til tross for det enorme søkelyset gjenstår det likevel mange spørsmål som historikerne ikke har funnet svar på. Etter hvert som årene går, dukker mytene opp side om side med fakta. Døde Hitler i førerbunkeren, eller unnslap han til Sør-Amerika? Ligger det stjålne gullet fra holocaustofrene faktisk gjemt i hemmelige gruveganger et sted i Øst-Europa? Og hva drev den tyske nasjonen i armene på nazismen, til jødehat og stormaktsdrømmer? I denne boken forsøker vi å finne svarene.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

"Kirkens dannelse begynder, når religionen går udenfor sin begrænsning til det private sjæleliv og opstiller en række dogmer, som man søger at påtvinge andre med magt eller overtalelse. Mod kirken kan det derfor – også ud fra en religiøs betragtning – være berettiget at gribe ind ved at påvise disse dogmers uholdbarhed.Denne bog om kirkens kulturkamp er et led i arbejdet for religionens befrielse fra kirkens urigtige dogmer, som gennem århundreder har fornedret den religiøse følelse."Gerhard Heilmann sætter kirkens budskaber og forklaringer op over for de moderne videnskaber og forholder sig kritisk til dem. Han ser blandt andet på videnskaber som geografi, astronomi og lægevidenskab og kirkens forhold til dem.Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen "Fuglenes afstamning" (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler.

"I alle de år vi boede i udlandet, holdt vi i Danmark en årlig sommerfest for vores danske venner. Når vejret var til det, lignede det en virkeliggørelse af P.S. Krøyers Skagen-billede "Hip-hip-hurra". Sommeren 1999 var ingen undtagelse. Vi havde inviteret flere gæster, end vi havde stole og tog til den nærliggende landsby for at leje nogle. En problemløs transaktion forvandledes her til en pinlig episode, fordi stoleudlejeren pludselig og uprovokeret fremsatte sin mening om indvandrere og flygtninge i de mest aggressive og upolerede racistiske vendinger. Vi havde travlt, og efter et par øh-bøh kørte vi. Men på vejen hjem talte vi om, at en så skamløs racisme havde vi aldrig i vores 12 år i udlandet hørt fra nogen."Journalistægteparret Susanne Bernth og Frank Esmann gør efter 12 år i Washington D.C. status over situationen i deres hjemland. Sammenlignet med den amerikanske hovedstad halter den danske integration langt bagefter, hvorimod racisme og fremmedhad kører på fuld skrue. Sammen spørger de garvede journalister, hvordan det kan være, og hvad der kan gøres ved det.Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Sammen med sin kone, Susanne Bernth, har han skrevet bogen "Danske tilstande".

Das Gute mit Freude tun! Das ist Tugend.Das Christentum kennt drei Grundtugenden: Glaube, Hoffnung, Liebe. Anselm Grün greift sie auf, macht sie zu leuchtenden Perlen der Lebenskunst. Wer Glauben sucht, lernt zu vertrauen und wird stark gegen Misstrauen und Lebensangst. Wer Hoffnung sucht, baut für sich und andere an der Zukunft. Und wer die Liebe sucht, findet ein Mittel gegen den Tod. Die großen Tugenden helfen uns, menschlicher und glücklicher zu leben."Die klassischen Wege zum Glück sind die Tugenden. Wenn ich über Glaube, Hoffnung und Liebe schreibe, dann geht es auch hier um den Weg zum wahren Menschsein." - Pater Anselm Grün"Millionen menschen gibt er Hoffnung und Halt" - ARD, Das Erste onlineAnsel Grün trat mit 19 Jahren in die Benediktinerabtei Münsterschwarzach ein. Nach dem Studium der Philosophie, Theologie und Betriebswirtschaft ist er seit 1977 wirtschaftlicher Leiter der Abtei. Außerdem ist er geistlicher Berater und als Kursleiter tätig. Insgesamt sind von ihm etwa 120 Titel zu spirituellen Themen erschienen.

De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død - samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.

Nur wenige historische Themen stoßen in einer breiten Öffentlichkeit auf ein solches Interesse wie Hexen und Hexenverfolgungen. Filme, Märchen und Ausstellungen zeugen davon. Doch wie weit entspricht das gängige Bild der Wirklichkeit? Wie weit beherrschen Klischees und Mythologie unsere Vorstellung? Auf der Grundlage neuester Forschungen entwerfen Walter Rummel und Rita Voltmer ein differenziertes Bild. Sie zeigen auf, dass das Thema ein frühneuzeitliches und kaum ein mittelalterliches Phänomen ist. Dass Hexenverfolgung sich zwar mehrheitlich gegen Frauen richtete, doch Männer auch betroffen waren. Dass sie zwar von Theologen und den Kirchen aller Konfessionen unterstützt, doch wesentlich von Juristen legitimiert und von weltlichen Gerichten ausgerichtet wurde. Und dass sie schließlich den stärksten Antrieb von Seiten der Bevölkerung erfuhr, welche auf diese Weise ihre internen Konflikte austrug. Die historische Wirklichkeit der Hexenverfolgung wird hier auf ein solides, neues Fundamt gestellt.

Stehen Evolution und christliches Gottesbild im Widerspruch? Das klassische biblische Gottesbild erscheint in der Gegenwart oft als Fremdkörper. Nur mit Schwierigkeiten sind der personale Schöpfergott und seine Eigenschaften mit den Erkenntnissen der Biologie, Chemie und Physik über die Entwicklung der Welt und die Struktur der Materie zu verbinden. Das Hörbuch beschäftigt sich insbesondere mit der Frage, ob und wie Gott in die Naturvorgänge eingreift, ob man sich also einen Schöpfer „oberhalb" der Welt vorstellen muss. Dagegen wird ein Gottesbild entwickelt, das mit der geschaffenen Welt vereinbar ist, da die Evolution als Entfaltung einer kreativen Potentialität, also als Gesamtheit von Entwicklungsmöglichkeiten verstanden wird. Mit diesem Konzept werden die Inhalte der christlichen Lehre neu verständlich und Schöpfung und Offenbarung auch für kritische Laien wieder diskutierbar.

Teologiens elendighed består i, at den bliver presset på to fronter; dels af moderne a-religiøse eller direkte anti-religiøse tænkere, som ønsker at gøre helt op med den, men også af de nyreligiøse, obskurante bevægelser, der vinder frem ved hjælp af propaganda i stedet for grundige overvejelser. I "Teologiens elendighed" forsøger Johannes Sløk at afklare, hvad elendigheden består i, og kritiserer forsøg på at bortforklare eller negligere truslerne mod teologien.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I "Det religiøse instinkt" undersøger Johannes Sløk de vigtigste betingelser i menneskenes kår og vilkår, som kan føre til, at religiøse forestillinger opstår. Johannes Sløk enorme viden om teologi og filosofi giver bogen en enestående dybde og alsidighed, der er passende i behandlingen af en så fundamental del af det at være menneske.

På Johannes Sløks 80-årsfødselsdag kan man se tilbage på et forfatterskab, der i sin spændvidde og dybde fremdeles er et vægtigt indlæg i en aktuel filosofisk og teologisk debat.De foreliggende afhandlinger og essays har indtil nu kun været tilgængelige i snævre sammenhænge. De dækker ikke alene en årrække, men også de vigtigste sider af Johannes Sløks filosofiske, teologiske og idehistoriske forskning: et miniportræt af et vældigt forfatterskab."80 år med Gud" henvender sig til enhver, der gider tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske, når nu udgangspunktet er, at mennesket ikke uden videre passer ind i verden, ligesom det ikke uden videre er, hvad det er.

I de sidste par århundreder er religiøse forestillinger blevet stærkt anfægtet. Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber om rationalitet er det blevet en udbredt opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer sig i myter, ritualer, salmer o.l., ikke bare er falsk, men ikke har nogen mening overhovedet.I denne bog søger professor, dr.theol. Johannes Sløk at påvise, at det forholder sig ganske anderledes. Det religiøse sprog besidder en sandhed af en helt grundlæggende karakter og er den uopgivelige forudsætning for, at vi i det hele taget kan tale rationelt med hinanden. At vi alligevel i vid udstrækning har opgivet denne forudsætning, er grunden til, at vi er endt i en dybt desorienteret kultur og ustandseligt må spørge om, hvad der i grunden er "meningen" med det hele.

"En af dette århundredes største teologiske personligheder lukker os ind i det, der er al teologis forudsætning og følge: At der skal prædikes! Og det bliver der – med denne bog!"Sådan skrev biskop Kjeld Holm i forordet til hans nære ven Johannes Sløks bog "Prædikener", som kredser om det evigtgyldige spørgsmål: Hvad er et menneske og hvordan leve som menneske?

"Det store spørgsmål" er en debatbog om tro, religion og kristendom. I bogen stiller Elo Schiøtt spørgsmålstegn ved gudsbegrebet, beviset for Guds eksistens, bibelens ord og menneskers tro.Har Gud sagt noget – eller er Gud tavs?

"Demokratismen - vores nye religion" er en kritisk debatbog af Søren Fonsbøl. I bogen stiller forfatteren skarpt på nogle af de problemstillinger og paradokser, der udspringer af vor tids demokratiopfattelse. En opfattelse, der nærmer sig det religiøse, imens vi som samfund bevæger os længere og længere væk fra den dannelsesånd, der ligger til grund for selve styreformen.

Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.»Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise.«- Marie Tetzlaff, Politiken»Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.«- 6 stjerner, Sissel Jo-Gazan i Femina»Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ´Skæld ud på Gud´«- Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad»en tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!«- Josua Christensen, Udfordringen»Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise.«- Lektørudtalelse