Sammenlignende religionsvidenskab

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

”Jøder og arabere hører sammen. De er semitter med Arabien som fælles oprindelsesland. Og de har begge hver deres store nyskabende profet, Muhammed og Moses. Begge skabte religiøs nytænkning ved de store åndelige rystelser, de blev udsat for. Men det nye havde naturligvis en ’gammel’ baggrund, den gammelsemitiske religion.”Jødedommen, kristendommen og islam er alle kendt som de abrahamitiske religioner. De sporer alle deres tradition tilbage til patriarken Abraham, og alle tilbeder de kun én gud. Filolog Jes Peter Asmussen beskriver forholdet mellem de tre abrahamitiske religioner med særligt fokus på, hvilken plads kristendommen og jødedommen har i Koranen.Bogen udkom første gang i 1982.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

I årtusinder har kulturer verden over kæmpet mod kræfter, som står det gode imod. Bogen om djævle og dæmoner tager os med på en færd i Den Ondes imperium med den hensigt at kigge ham – og os selv – i kortene. Modstanderen, Bagvaskeren, Fristeren, Løgnens Fader, Fanden, Djævelen: Kært barn har mange navne og ansigter. Hans hær af hjælpere, dæmonerne, ligeså. Vi har lært dem at kende i deres utallige forklædninger. Vi møder dem ikke kun i religionernes verden, men også i myter og folketro, i moderne kunst og litteratur – og i vor hverdag.Det fortælles, at Fanden er på færde overalt, men at han hader lyset. Bogen ”Djævle og dæmoner”, der udkom første gang i 1995, bringer ham for dagen og stiller ham til skue for enhver.Elisabeth Uldall Pelch (f. 1942) er forfatter og cand.theol. Hun har blandt meget andet været sognepræst i Skovshoved og Holte, arbejdet med kulturstof på radio og TV, været teaterkonsulent og holdt kurser og foredrag. Siden 1992 har hun levet af sin forfattervirksomhed.

Detta är en av de mest klassiska och poetiska beskrivningarna av Jesus liv och gärning. Det är en förvånansvärt avskalad bild som evangelisten Johannes ger av Jesus, som i texten rör sig genom olika sociala skikt i samhället, där han sprider välvilja, tro och missionerar sin roll som Messias, Guds son. Här får vi höra Jesus egna ord forma sig, som vore de nedtecknade som ett direkt vittnesmål. Det är lyriska, ofta paradoxalt vackra monologer som tecknar ett porträtt av en man som brinner för människans rätt till ett drägligt liv. Johannesevangeliet är en av världens mest lästa texter genom historien och en viktig grundbult för den kristna tron.Johannes var en av Jesus tolv apostlar och den enda enligt historiska källor som inte genomled martyrdöden. Han anses idag vara ett kristet helgon.

Este audiolibro está narrado en castellano.Este libro da un mensaje de advertencia hacia las naciones paganas y a los pecadores de Judá e Israel ya que serán juzgados por Yavé (Dios) y castigados pero eventualmente podrían ser perdonados.

Ein wundervoller Einblick in den von Geschichten umwobenen Sinai!Auf dem Berg Sinai erhielt Moses laut der Bibel von Gott die zehn Gebote, die er später dem Volk Israels verkündete. In dem interessanten Werk kann man, gemeinsam mit Thilo Koch, die Vergangenheit sowie die Gegenwart des spannenden Berges erforschen. Denn es gibt viel über diesen geheimnisvollen Berg zu lernen.Der Autor und Fernsehjournalist Thilo Koch wurde 1920 in Kanena geboren. Nachdem er sein Abitur 1939 als Jahrgangs-Bester abgelegt hatte, studierte er Philosophie, Geschichte und Germanistik. Thilo wollte zunächst Autor und Dichter werden, aber nach der Veröffentlichung einiger Bücher schlug er schließlich doch den Laufweg zum Journalismus ein. Er bewarb sich erfolgreich beim NWDR und arbeitete später beim NDR. Für viele Jahre war er auch Korrespondent in Washington und schrieb für Die Zeit. Neben dieser Tätigkeit arbeitete er jedoch während seines gesamten Lebens regelmäßig wieder als Sachbuchautor und Herausgeber. Am 12. September 2006 verstarb er in Hausen ob Verena.

Kann man heute vom Rückzug der Religion sprechen? Zumindest sind die Weltreligionen nach wie vor präsent und haben oft auch einen nicht zu unterschätzenden Einfluss auf das Weltgeschehen, auf Gesellschaft, Politik und Kultur. Paradebeispiel hierfür ist der Islam. Deshalb sind Grundkenntnisse über die Weltreligionen als wichtiger Teil der Kulturgeschichte der Menschheit für jeden unerlässlich - dieses Hörbuch bietet sie! Es zeigt: In der Menschheitsgeschichte hat es – bis zur Säkularisierung – kein Volk ohne Religion gegeben. So sind Bestattungsfunde für Archäologen der sichere Nachweis für den Beginn menschlicher Kultur. Ulrike Peters fragt, was Religion bietet und leistet, dass sie auch in unserer modernen Zeit noch präsent ist. Geht es um die Antwort auf die existentielle Frage nach den "letzten Dingen"? Das Hörbuch klärt auf über die Geschichte der großen Weltreligionen und über ihre wesentlichen Glaubensinhalte – Wissen kompakt!

I de sidste par århundreder er religiøse forestillinger blevet stærkt anfægtet. Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber om rationalitet er det blevet en udbredt opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer sig i myter, ritualer, salmer o.l., ikke bare er falsk, men ikke har nogen mening overhovedet.I denne bog søger professor, dr.theol. Johannes Sløk at påvise, at det forholder sig ganske anderledes. Det religiøse sprog besidder en sandhed af en helt grundlæggende karakter og er den uopgivelige forudsætning for, at vi i det hele taget kan tale rationelt med hinanden. At vi alligevel i vid udstrækning har opgivet denne forudsætning, er grunden til, at vi er endt i en dybt desorienteret kultur og ustandseligt må spørge om, hvad der i grunden er "meningen" med det hele.