Sammenlignende religionsvidenskab

Den danske kirkes historie strækker sig over tusind år tilbage i tiden, og alligevel gik der mange år, før historikere begyndte at forske grundigt i den.Ellen Jørgensens bog fra 1908 handler om udenlandske kirker og traditioners påvirkning af den danske kirke i de tidligste år efter kristendommen blev indført i Danmark. Bogen er en af de første, der behandler dette spændende emne.Ellen Sophie Rasmine Jørgensen (1877-1948) var en dansk historiker og bibliotekar, der fra 1915 til 1941 var bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun endvidere var leder af Håndskriftsafdelingen. Ellen Jørgensen udgav flere bøger om dansk historie og bidrog med en lang række artikler til Historisk Tidsskrift.

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

Jan Lindhardt kigger tilbage i europæisk kultur- og samfundshistorie og diskuterer, hvordan splittelsen mellem politik, religion og etik har udviklet sig og påvirket samfundet fra antikken og frem til bogens udgivelse i 1983. Undervejs i bogen ser han nærmere på store tænkere som Platon, Arthur Koestler, Martin Luther, Niccolò Machiavelli og Johannes Sløk og deres måde at se på sammenhængen og modsætningsforholdet mellem de tre begreber, der betyder så meget i vores samfund og for os hver især.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

”Jøder og arabere hører sammen. De er semitter med Arabien som fælles oprindelsesland. Og de har begge hver deres store nyskabende profet, Muhammed og Moses. Begge skabte religiøs nytænkning ved de store åndelige rystelser, de blev udsat for. Men det nye havde naturligvis en ’gammel’ baggrund, den gammelsemitiske religion.”Jødedommen, kristendommen og islam er alle kendt som de abrahamitiske religioner. De sporer alle deres tradition tilbage til patriarken Abraham, og alle tilbeder de kun én gud. Filolog Jes Peter Asmussen beskriver forholdet mellem de tre abrahamitiske religioner med særligt fokus på, hvilken plads kristendommen og jødedommen har i Koranen.Bogen udkom første gang i 1982.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

I årtusinder har kulturer verden over kæmpet mod kræfter, som står det gode imod. Bogen om djævle og dæmoner tager os med på en færd i Den Ondes imperium med den hensigt at kigge ham – og os selv – i kortene. Modstanderen, Bagvaskeren, Fristeren, Løgnens Fader, Fanden, Djævelen: Kært barn har mange navne og ansigter. Hans hær af hjælpere, dæmonerne, ligeså. Vi har lært dem at kende i deres utallige forklædninger. Vi møder dem ikke kun i religionernes verden, men også i myter og folketro, i moderne kunst og litteratur – og i vor hverdag.Det fortælles, at Fanden er på færde overalt, men at han hader lyset. Bogen ”Djævle og dæmoner”, der udkom første gang i 1995, bringer ham for dagen og stiller ham til skue for enhver.Elisabeth Uldall Pelch (f. 1942) er forfatter og cand.theol. Hun har blandt meget andet været sognepræst i Skovshoved og Holte, arbejdet med kulturstof på radio og TV, været teaterkonsulent og holdt kurser og foredrag. Siden 1992 har hun levet af sin forfattervirksomhed.

”At menneskeheden fatter denne nye forståelse af virkeligheden, som vi kan kalde det holistiske verdensbillede, fører direkte til en anden livsstil. At arbejde med den levende Jord kan ikke forenes med at forurene og overudnytte den. Det vil medføre intet mindre end en helt ny slags mennesker, der er fyldt af kærlighed og villighed til at arbejde for helheden, og som kender til omsorg og medfølelse for medmennesker såvel som for dyr, planter og såkaldt døde ting.””En større virkelighed”, der udkom første gang i 1990, er et opgør med det materialistiske verdensbillede, der længe har hersket i den vestlige verden. I bogen beskrives en mere holistisk måde at anskue verden på, og den handler blandt andet om Rudolph Steiners revolutionerende tanker, Gaia-teorien, fraktaler, universets udvikling og den nye fysik.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

Spørgsmålet om livet efter døden har i årtusinder optaget alverdens religioner.Historiker Anna Hude, der voksede op i den kristne tro, lod sig midt i livet opsluge af spiritismen, som hun i slutningen af sit liv lagde fra sig til fordel for panteismen. I sin bog "Gennem døden" undersøger hun, hvordan man i forskellige kulturer har set på et muligt liv efter døden. Bogen har både historikerens saglige blik og det personlige aspekt fra en kvinde, der selv har søgt svarene i flere forskellige trosretninger."Gennem døden" udkom første gang i 1926.Anna Hude (1858-1934) var en dansk historiker. I 1888 modtog hun som den første kvinde Københavns Universitets guldmedalje for sin afhandling om lensvæsenets oprindelse, og i 1893 blev hun tillige den første kvindelig cand.phil. med en disputats om danehoffet. Anna Hude var dog allerede kendt i offentligheden fra 1880, da hun på åben gade skød og sårede lægen C.J. Leerbeck, der havde voldtaget hende. Drabsforsøget kostede hende et års fængsel. I begyndelsen af 1900-tallet var Anna Hude en aktiv del af kvindebevægelsen.

Bogen er en tekstsamling, bestående af anmeldelser, essays, kronikker og foredrag m.m. Teksterne handler om religion eller om ikke-religiøse livsopfattelser og om undervisning i religionsfaget.Emnerne spænder vidt – fra nordisk mytologi og afroamerikansk religion til maorierne i New Zealand og shinto i Japan. Fra folkereligion og nye religioner til verdensreligioner som kristendom, islam og buddhisme. Fra ateisme og humanisme til fundamentalisme og folkekirkelig fideisme, dvs. troen som frelse og gave fra Gud.Forfatteren diskuterer de forskellige religioner og livssyns kvaliteter. Han hylder de religiøse myter og tekster, som i nogle tilfælde har høj litterær kvalitet og rummer dyb indsigt i menneskesindet. Andre, især nyere religioner kalder han makværk. Sidst i bogen erklærer forfatteren sig som ikke-troende – en kulturkristen uden gudstro.Finn Stefánsson (1942-2020), cand.mag. i dansk og religion. Har udgivet en lang række fagbøger, opslagsværker og essaysamlinger, især med fokus på religion. Desuden har han bidraget til en række leksika og Den Store Danske Encyklopædi.

In dieser Sammlung von Gedichten, Artikeln und Prosatexten nimmt der Autor die Leser mit auf eine gedankenanregende Reise zwischen Krieg, Religion und Politik. Er druckt seine Verwunderung uber die Ignoranz der Menschen und die Intoleranz der Volker aus, sowie uber die gescheiterte Republik und das politische Marionettenspiel in der Zeit nach dem ersten Weltkrieg. Dabei bringt er deutlich die Liebe zu seinem Heimatland Deutschland zum Ausdruck. Tucholsky mochte den Lesern einen realistischen Zukunftsblick gewahren und sie zum Nachdenken anregen.-

Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye – uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, "Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister – og ikke mindst lystlæsere.Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.

"I denne bog skal vi forsøge at kortlægge fire veje til oplyst bevidsthed. Disse fire veje er opstået ud fra forskellige spirituelle traditioner, lige fra Østens visdomstraditioner, til mellemøstlig spiritualitet, og til de mystiske traditioner i det kristne Vesten. Selv om de er forskellige og farvet af de religioner, hvorfra de springer, vil vi se at de bæres af samme understrøm og flyder sammen i den flod, hvori alle strømme mødes og bliver til én."Ben Alex præsenterer os for fire forskellige veje, der alle fører til samme sted: oplysning. Den universelle vej, den oldkristne vej, den mystiske vej og efterfølgelsens vej repræsenterer hver sin måde at opnå en dybere forståelse af verden, os selv og Gud – noget, der er lige så relevant og nødvendigt i det nye årtusind, som da de opstod i oldtiden i Øst og Vest.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

Jesus är idag en av världens mest kända historiska personer. Guds son, men också en social kämpe som spred en lära om kärlek, jämlikhet och tolerans bland Jerusalems fattiga och förtryckta. Lukasevangeliet är en av Bibelns viktigaste texter och tecknar Jesus livshistoria från födseln till hans gärning som missionerande läromästare och till hans brutala död i fångenskap. Det är en text som utmärker sig för sina detaljrika framställningar av dåtidens medicinska vetande, en aspekt som tillskrivs Lukas yrke som läkare.Lukas var en läkare och skriftlärd. Han är allmänt känd som författare till Lukasevangeliet, en av bibelns synoptiska texter.

Detta är en av de mest klassiska och poetiska beskrivningarna av Jesus liv och gärning. Det är en förvånansvärt avskalad bild som evangelisten Johannes ger av Jesus, som i texten rör sig genom olika sociala skikt i samhället, där han sprider välvilja, tro och missionerar sin roll som Messias, Guds son. Här får vi höra Jesus egna ord forma sig, som vore de nedtecknade som ett direkt vittnesmål. Det är lyriska, ofta paradoxalt vackra monologer som tecknar ett porträtt av en man som brinner för människans rätt till ett drägligt liv. Johannesevangeliet är en av världens mest lästa texter genom historien och en viktig grundbult för den kristna tron.Johannes var en av Jesus tolv apostlar och den enda enligt historiska källor som inte genomled martyrdöden. Han anses idag vara ett kristet helgon.

Este audiolibro está narrado en castellano.Este libro da un mensaje de advertencia hacia las naciones paganas y a los pecadores de Judá e Israel ya que serán juzgados por Yavé (Dios) y castigados pero eventualmente podrían ser perdonados.

Este audiolibro está narrado en castellano.Nahúm profetiza la destrucción de Nínive, que simboliza la liberación de todas las esclavitudes.

El Llibre d’amic e amat és un del textos místics més importants de la literatura europea. És, així mateix, l’obra més coneguda de Ramon Llull. S’hi relata el procés d’unió entre el fidel cristià i Déu. La naturalesa superior d’aquesta unió fa que els homes no disposin de paraules apropiades per descriure-la. Per això els místics en parlen amb termes metafòrics. En els seus versicles això es concreta sobretot en la metàfora de l’amic i de l’amat, en què l’amic és el fidel cristià i l’amat és Déu. Els versicles, o poemes en prosa, breus, sovint d’un gran lirisme, requereixen un esforç d’interpretació. El lector n’ha de llegir un cada dia al llarg de l’any i, a continuació, ha de dedicar la jornada a reflexionar sobre el sentit que s’intueix darrere les paraules. El llenguatge humà no és capaç de descriure’l, i s’ha de recórrer a l’expressió metafòrica.Ramon Llull va ser un escriptor, místic, teòleg missioner i professor mallorquí que va viure al segle XII. La seva obra que tracta una gran varietat de temes la va escriure en català, occità, llatí i àrab.

Die zehn Gebote in einer spannenden Gegenüberstellung mit der modernen Welt!Thilo Koch, gemeinsam mit Peter Otto, stellt sich in diesem Werk die Frage, ob die zehn Gebote des Alten Testaments auch heute noch als ein Grundgesetz der Menschheit funktionieren können - und ob sie es vielleicht sogar sind. Dabei werden die Bezüge zwischen dem Dekalog von Moses und den aktuellen sozialen, psychologischen, politischen und kulturellen Realitäten hergestellt.Der Autor und Fernsehjournalist Thilo Koch wurde 1920 in Kanena geboren. Nachdem er sein Abitur 1939 als Jahrgangs-Bester abgelegt hatte, studierte er Philosophie, Geschichte und Germanistik. Thilo wollte zunächst Autor und Dichter werden, aber nach der Veröffentlichung einiger Bücher schlug er schließlich doch den Laufweg zum Journalismus ein. Er bewarb sich erfolgreich beim NWDR und arbeitete später beim NDR. Für viele Jahre war er auch Korrespondent in Washington und schrieb für Die Zeit. Neben dieser Tätigkeit arbeitete er jedoch während seines gesamten Lebens regelmäßig als Sachbuchautor und Herausgeber. Am 12. September 2006 verstarb er in Hausen ob Verena.

Ein wundervoller Einblick in den von Geschichten umwobenen Sinai!Auf dem Berg Sinai erhielt Moses laut der Bibel von Gott die zehn Gebote, die er später dem Volk Israels verkündete. In dem interessanten Werk kann man, gemeinsam mit Thilo Koch, die Vergangenheit sowie die Gegenwart des spannenden Berges erforschen. Denn es gibt viel über diesen geheimnisvollen Berg zu lernen.Der Autor und Fernsehjournalist Thilo Koch wurde 1920 in Kanena geboren. Nachdem er sein Abitur 1939 als Jahrgangs-Bester abgelegt hatte, studierte er Philosophie, Geschichte und Germanistik. Thilo wollte zunächst Autor und Dichter werden, aber nach der Veröffentlichung einiger Bücher schlug er schließlich doch den Laufweg zum Journalismus ein. Er bewarb sich erfolgreich beim NWDR und arbeitete später beim NDR. Für viele Jahre war er auch Korrespondent in Washington und schrieb für Die Zeit. Neben dieser Tätigkeit arbeitete er jedoch während seines gesamten Lebens regelmäßig wieder als Sachbuchautor und Herausgeber. Am 12. September 2006 verstarb er in Hausen ob Verena.

Kann man heute vom Rückzug der Religion sprechen? Zumindest sind die Weltreligionen nach wie vor präsent und haben oft auch einen nicht zu unterschätzenden Einfluss auf das Weltgeschehen, auf Gesellschaft, Politik und Kultur. Paradebeispiel hierfür ist der Islam. Deshalb sind Grundkenntnisse über die Weltreligionen als wichtiger Teil der Kulturgeschichte der Menschheit für jeden unerlässlich - dieses Hörbuch bietet sie! Es zeigt: In der Menschheitsgeschichte hat es – bis zur Säkularisierung – kein Volk ohne Religion gegeben. So sind Bestattungsfunde für Archäologen der sichere Nachweis für den Beginn menschlicher Kultur. Ulrike Peters fragt, was Religion bietet und leistet, dass sie auch in unserer modernen Zeit noch präsent ist. Geht es um die Antwort auf die existentielle Frage nach den "letzten Dingen"? Das Hörbuch klärt auf über die Geschichte der großen Weltreligionen und über ihre wesentlichen Glaubensinhalte – Wissen kompakt!

Die Frage nach dem Verhältnis der drei großen Weltreligionen Christentum, Islam ist in den medialen Diskussionen allgegenwärtig. Es ist vom „Kampf der Kulturen" die Rede, von Interreligiosität (was aber genau ist das?), v.a. aber von politischen Problemen und Konflikten, die mit religiösen, ethnischen, gesellschaftlichen und kulturellen eng verknüpft sind. Doch liegt es nicht nahe, zu allererst die Urdokumente der Religionen, ihre Heiligen Schriften nämlich, zu befragen und nach Besonderheiten, Charakteristika und Gemeinsamkeiten abzuklopfen? Genau dies tut Michael Wolffsohn, der bekannte Historiker, in diesem Hörbuch. Ausführlich kommen die Quellentexte zu Wort, und klug und kenntnisreich werden sie kommentiert. Was sind die Schöpfungsmythen in der Bibel und im Koran, wie ist das Gottesbild, und welche Sprache wird jeweils gesprochen, welcher Ton angeschlagen? Grundlegend und unverzichtbar!

I de sidste par århundreder er religiøse forestillinger blevet stærkt anfægtet. Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber om rationalitet er det blevet en udbredt opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer sig i myter, ritualer, salmer o.l., ikke bare er falsk, men ikke har nogen mening overhovedet.I denne bog søger professor, dr.theol. Johannes Sløk at påvise, at det forholder sig ganske anderledes. Det religiøse sprog besidder en sandhed af en helt grundlæggende karakter og er den uopgivelige forudsætning for, at vi i det hele taget kan tale rationelt med hinanden. At vi alligevel i vid udstrækning har opgivet denne forudsætning, er grunden til, at vi er endt i en dybt desorienteret kultur og ustandseligt må spørge om, hvad der i grunden er "meningen" med det hele.

BIBELEN OG KORANEN er en genvej til mere viden om verdens to største religioner, men også om den religion, de begge udspringer af: jødedommen. De tre religioner har således fælles rødder, og mange myter fortælles på næsten samme måde i de hellige skrifter, men der er også afgørende forskelle. Bogens små citater fra Bibelen og Koranen giver en enestående mulighed for at danne sig et overblik over forskelle og ligheder i religionernes centrale begreber og myter: gudsbegrebet, skabelsen, de første mennesker, synd, rent og urent, næstekærligheden, kønsroller, seksualitet, tørklæder, ægteskab, døden, forestillinger om paradis m.m. Sidst i bogen findes desuden gennemgang af de tre religioners vigtigste trosretninger."Mange præster kunne lære noget af Engels klare gengivelse af kristendommens budskab ... bidrager med et religiøst overblik i en forvirret tid og kan blive nyttig i undervisningen, både i klasseværelser og præstegårde. Og til menigmand uden særlige forudsætninger kan den anbefales som klar indføring i de tre store religioner."– Kristeligt Dagblad"Intentionen er at punktere myter og forestillinger, som skiller mennesker af forskellig religion ved at give redelig information. Det lykkes rigtig godt."– Lektørudtalelse, DBC