Religionsfilosofi

”Opgøret med eksistensteologien er efterhånden blevet en dansk teologisk tradition. Hvorfor så endnu et forsøg? Det er, fordi det er så vanskeligt, og det er så vanskeligt, fordi eksistensteologien synes at være den eneste teologi, der er moderne. Opgøret med den bliver da meget let til et opgør med moderniteten som sådan.”Hans Hauge ser på religion og evangelium med postmoderne briller og beskriver gennem en lang række artikler og essays sit syn på transteologien og dens dominerende plads i den postmoderne verden. Bogen diskuterer også subjektets position eller mangel på samme og beskriver store tænkere som Paul de Man og K.E. Løgstrup og deres syn på teologi.”Transteologi” udkom første gang i 1989.Hans Hauge (f. 1947) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Institut for Kommunikation og kultur, Nordisk sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Han står bag en lang række bøger om emner som teologi, filosofi og litteratur. Han er en flittig samfundsdebattør og har blandt andet været kommentator ved Berlingske.

”Troen i en universal og særskilt form forudskikkes, for at den kan være ligesom ydersiden til det værk, der følger, og ligesom en port, gennem hvilken man træder ind i et tempel, og en hovedsum, hvori enkelthederne, der følger efter, rettelig indeholdes. Udtrykket ’den Nye Himmel og den Nye Kirkes Tro’ bruges her, fordi Himlen, hvori engle er, og kirken hvori mennesker er, udgør ét, som det indre og ydre hos mennesket.”Den svenske filosof og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1992) redegør for sin interessante og kontroversielle teori om kristendommen og menneskets placering i forhold til Gud, englene og Himmeriget. Hans usædvanlige tilgang til kristendommen, der i høj grad byggede på åbenbaringer, skabte ham følgere over hele verden, og endnu den dag i dag findes der et utal swedenborgianere. Bogen er oprindeligt skrevet på latin i 1771 og oversat til dansk af Wilhelm Winsløw i 1921.Emanuel Swedenborg (1688-1772) var en svensk videnskabsmand, filosof, mystiker, forfatter og kristen reformator. Hans tanker om, at engle i virkeligheden var døde mennesker, som han selv havde haft samtaler med, vakte stor interesse særligt efter hans død og gav navn til ’swedenborgianismen’, som er baseret på hans åbenbaringer. Emanuel Swedenborg skrev en lang række artikler og bøger om sine åbenbaringer og sit syn på kristendommen, sjælen, skabelsen og mange andre religiøse emner.

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Bogen er en diskussion med Søren Kierkegaard om tilværelsens mening og præsentation af et alternativ. For Kierkegaard er den ulykkelige tilværelse karakteriseret ved at være uden virkelighed, at være splittet, gået i stå og være et liv i angst og fortvivlelse. Der gøres grundigt rede for Kierkegaards opfattelse af disse begreber og deres modsætninger, og der argumenteres for en alternativ opfattelse. En lang række af livsfilosofiens grundlæggende fænomener såsom identitet, mening, konflikt, sorg, glæde og liv og død behandles, også med inddragelse af andre filosoffer og belyst ved eksempler fra især skønlitteratur. Bogen er et omfattende opgør med Sørens Kierkegaards filosofi.Bogen udkom første gang i 2001.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”I den ’bibelmaraton’, jeg deltager i, er vi nået til Jeremias og Klagesangene. Det Gamle Testamente er på mange måder uhyggelig læsning. Det er også lidt træls med jeremiaderne i denne lektie. Er det mon den samme ’Gud’, som jeg prøver at forholde mig til?”Jens Steensberg har samlet en række af sine radioforedrag og artikler, der til sammen tegner et billede af hans egen udvikling fra hvad han selv kaldte ikke-troende humanist til kristen humanist og en del af det danske kvækersamfund. Bogen udkom første gang i 2006.Jens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen ”Trafik og alkohol” (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

”Thomas Aquin forsøger i det trettende århundrede på en meget skarp måde at fatte erkendelsesproblemet, problemet om en samlet verdensanskuelse. Fatter det på en måde, som – det må man indrømme over for denne erkendelse – i dag er meget vanskelig at tænke efter, fordi der til denne tænkning hører forudsætninger, som næppe er til stede hos nutidsmennesker, end ikke når det drejer sig om filosoffer.”Thomas Aquin, også kaldet Thomas Aquinas, (1225-1274) er en af de første og vigtigste teologer og kristne filosoffer. Han har i særdeleshed spillet en rolle i Rudolph Steiners filosofiske retning antroposofien, som også undersøger forbindelsen mellem kristendommen og mysticismen. I løbet af en række foredrag holdt i 1920 beskriver Rudolph Steiner Thomas Aquins filosofi omkring kristendom og mysticisme og sætter det i perspektiv til sine egne tanker.Foredragene udkom første gang i bogform i 1958.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Kun den, der godtager ’mystik’ i den betydning, at der i den kan herske lige så stor klarhed som i sand fremstilling af naturvidenskabelige sammenhænge, vil kunne finde sig tilrette med, at kristendommens indhold som mystik her også skildres mystisk. Thi det kommer ikke kun an på skriftets indhold, men – og navnlig – på: ud fra hvilke erkendelsesmidler der fremstilles.”Gennem en lang række foredrag fortæller Rudolph Steiner om antroposofiens tilgang til mystikken som en del af kristendommen. Han beskriver endvidere, hvordan mystikken og oldtidens visdom kan spille en lige så vigtig rolle i erkendelsesteori som moderne videnskab, hvis blot man går til det med åbent sind. Foredragene udkom første gang i bogform i 1910. Denne oversættelse udkom oprindeligt i 1971.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Hvad søger nutidens spiritisme? Søger den noget nyt, eller er det noget ældgammel, den søger? Er de veje, ad hvilke den søger det, fuldstændig nye – eller har vejene været betrådt af menneskeheden igennem århundreder eller måske årtusinder?”Omkring århundredeskiftet var folk over hele Europa og Nordamerika optaget af spiritismen. Også Rudolph Steiner interesserede sig for spiritismen, der på flere punkter overlappede med hans egne bevægelser antroposofien og teosofien. I to offentlige foredrag beskriver han spiritismens historie og udfordrer på flere punkter både spiritismens påstande og de videnskabsmænd, der afskrev spiritismen som det rene hokuspokus. Foredragene blev afholdt i Berlin i 1904.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Der er gennem tidernes løb blevet givet mange definitioner af mystik og ordet blev brugt i vidt forskellige betydninger; vejen gik fra ordets oprindelige betydning som noget skjult og hemmeligt, til betegnelsen af overnaturlige evner og oplevelsen af noget over-naturligt i betydningen af, at det unddrager sig de jordiske, fysiske love – foreningen med det højeste, Gud.”Marie Mikulová Thulstrups afhandling beskriver de forskellige forståelser af begrebet mystik for derigennem at kunne finde frem til en definition af begrebet i både filosofien og kristendommen, hvor betydningen på mange måder afviger fra hinanden. Bogen udkom første gang i 1974.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”For at gå over til de religiøse fænomener, tag så tungsindet, der, som vi vil få at se, danner en væsentlig bestanddel i al religiøs udvikling. Eller tag den lykkefølelse, som den fuldbragte tro meddeler. Eller de henrykkelsestilstande med indblik i sandheden, som alle mystikere fortæller om. Dette er alt sammen særlige tilfælde af en slags menneskelig erfaring med en ejendommelig vid synskreds.”Psykolog og filosof William James undersøger religiøse oplevelser ud fra et psykologisk perspektiv. Bogen ser blandt andet på religion og nervelivet, religionens rolle i nogle sygelige tilstande, mystikernes religiøse oplevelser og religiøs omvendelse. ”Religiøse erfaringer” er et hovedværk inden for både psykologi, filosofi og religionsvidenskab. Bogen består af en række forelæsninger, der oprindeligt blev afholdt i 1901-1902. Den er oversat til en lang række sprog og udkommet over store dele af verden.William James (1842-1910) var en amerikansk psykolog og filosof. I over 30 år var han professor ved Harvard University i psykologi og filosofi, og han udgav en lang række bøger om blandt andet religion, psykologi og filosofi. Hans teori om bevidsthed som en kontinuerlig strøm er blevet til begrebet stream of consciousness, som vandt frem som litterær genre i starten af det 20. århundrede. William James var storebror til forfatteren Henry James.

”Den kristnes forhold til Gud og Kristus forbliver ikke uden følger. Kierkegaard kaldte dem afdøen fra verden og fra sig selv, de tidligere kristnes askese.De personlige følger af den kristnes liv viser sig ved glæde og lidelse. For denne konstatering har Kierkegaard fundet en lang række i kristenlivets historie.””Kierkegaard i kristenlivets historie” undersøger Kierkegaards opfattelse af Kristi efterfølgelse, som består af de livsholdninger, man kan læse om i Det nye testamente. Marie Mikulová Thulstrup beskriver Kierkegaards forståelse af begrebet ’den enkelte’ og begrebet ’verden’, som man som individ må forsøge at manøvrere i. Bogen udkom første gang i 1991.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

I femte del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1913, bevæger den danske teolog Eduard Geismar sig ind i en af det tidlige 1900-tals diskussioner om et af kristendommens kernepunkter og ser nærmere på begreberne anger og soning.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Når livet rigtigt folder sig ud, udfolder det onde sig ofte med – og derfor opstår kampen mellem livsglæde og selvtugt. I fjerde del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1907, ser teolog Eduard Geismar nærmere på de to begreber og på drømmen om frihed og uskyld, som end ikke kristendommen kan gøre til virkelighed.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Hvad kom først? Monoteismen eller polyteismen? Fra romantikken og op gennem 1800-tallet argumenterede flere historikere og filosoffer for en urmonoteisme, der senere udviklede sig til flergudsdyrkelse for så igen at snævre ind til tilbedelsen af én gud. I dette lille skrift søger religionshistoriker Edvard Lehmann at tilbagevise idéen om en urmonoteisme, da al forskning viser, at en sådan ikke kan have eksisteret.”Hedensk monoteisme – Bidrag til gudsbegrebets historie” udkom første gang i 1897.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Hvad er mystik? Og hvad er en mystiker, ikke mindst? Både små og store trosretninger vrimler med dem, og i ”Mystik i hedenskab og kristendom” giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i emnet – fra kinesisk, indisk og persisk mystik og frem til mystikken hos blandt andet Luther.Bogen udkom første gang i 1921.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Naturen og årstidernes skiften er temaet i første del af Alberta Eltzholtz’ digtsamling ”Reseda”, der udkom første gang i 1916. Digtene i anden del kredser om religion, mens tredje del består af en række hyldestdigte og digte om livet i almindelighed.Alberta Eltzholtz (1846-1934) var en dansk digter og sygeplejerske. Hun debuterede med digtsamlingen “Skovmærker” i 1882 og udgav efterfølgende to digtsamlinger. Eltzholtz’ digte og kunstneriske virke gik i midten af det 20. århundrede stort set i den kulturelle glemmebog, men fik fornyet opmærksomhed i 1978, da forfatteren Emil Larsen skrev bogen “Der bor en længsel” om forfatteren og hendes sange.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Første bind omhandler perioden omkring kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 og frem til 1830, da de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen udkom første gang i 1978 og efterfølges af andet bind, der omhandler dansk idéhistorie op til 1920.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

”At menneskeheden fatter denne nye forståelse af virkeligheden, som vi kan kalde det holistiske verdensbillede, fører direkte til en anden livsstil. At arbejde med den levende Jord kan ikke forenes med at forurene og overudnytte den. Det vil medføre intet mindre end en helt ny slags mennesker, der er fyldt af kærlighed og villighed til at arbejde for helheden, og som kender til omsorg og medfølelse for medmennesker såvel som for dyr, planter og såkaldt døde ting.””En større virkelighed”, der udkom første gang i 1990, er et opgør med det materialistiske verdensbillede, der længe har hersket i den vestlige verden. I bogen beskrives en mere holistisk måde at anskue verden på, og den handler blandt andet om Rudolph Steiners revolutionerende tanker, Gaia-teorien, fraktaler, universets udvikling og den nye fysik.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kristusbekendelsen i oldkirken", der udkom første gang i 1979, går den danske kirkehistoriker Helge Haystrup i dybden med et af de mest centrale emner inden for den kristne dogmehistorie – bekendelsen til Kristus som enheden af Gud og menneske – og ser nærmere på, hvordan Kristusdogmet fik sin endelige udformning på en række dramatiske kirkemøder i løbet af 400-tallet.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.