Religion: generelt

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Første bind fokuserer på årene 1825-1839, hvor Grundtvig føler sig mere og mere isoleret inden for kirken og i åndslivet og ender med at beslutte sig for at nedlægge sit præsteembede.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Selvom buddhismen ikke umiddelbart har ret meget tilfælles med andre store verdensreligioner som for eksempel kristendom og islam, er der dog alligevel det fællestræk mellem dem, at de udgår fra én mand og henvender sig til det enkelte menneske og ikke til et samlet folk eller en afgrænset befolkningsgruppe. Det slår den danske religionshistoriker Edvard Lehmann fast i indledningen til denne bog om Buddha og buddhismen, hvor han dykker ned i legenderne om den indiske filosof Siddharta Gautama, der blev grundlægger af en af verdens store religioner, og ser nærmere på buddhismen og dens vej til frelse for mennesket.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Det fremherskende syn på religion og moral har ændret sig væsentligt fra renæssancen og frem. I "Nogle tænkeres syn på religion og moral" gennemgår teolog og professor Eduard Geismar en række af de store filosofiske retninger på området – fra Machiavelli over Kant til Nietzsche og andre af det tidlige 1900-tals kendte filosoffer.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I det nittende århundrede foregik der en stor religiøs vækkelse overalt i Danmark. Mange prædikanter var ikke teologisk uddannet og havde ikke nødvendigvis tilknytning til folkekirken, men alligevel formåede de at skabe stor religiøs begejstring hos den brede befolkning.Gårdejer Ole Peter Holm Larsen (1802-1873) var en af de vækkelsesprædikanter, der i 1800-tallet rejste rundt i Danmark for at prædike for lægmandsforsamlinger. Skønt det ofte førte til anholdelse og bøder, gav Ole Peter Holm Larsen ikke op, og i 1840'erne blev han en del af den grundtvigske bevægelse.Ludvig Schrøder fortæller den spændende historie om Ole Peter Holm Larsen og om hans store betydning for den religiøse vækkelse hos det menige danske folk i det nittende århundrede.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye – uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, "Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister – og ikke mindst lystlæsere.Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.

Hvad er kristendom? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af, hvem man spørger. Den katolske kirke har ét svar – den protestantiske et andet. Og samtidig har forskningen vist, at de kristnes hellige skrift, Bibelen, bygger på sagn og myter og ikke på den skinbarlige sandhed.I "Hvad er kristendom?" giver teolog og professor Eduard Geismar en grundig introduktion til kristendommens dogmatik og etik.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Den lutherske etik har siden Reformationen sat sit præg på den kristne livsførelse herhjemme. I "Luthersk etik i grundrids" dykker teolog og professor Eduard Geismar ned i denne kristne etiks forudsætninger og grundproblemer, i gudsforholdet og det menneskelige sjæleliv og i samfundslivets grundbetingelser.Teolog og professor Eduard Geismars trebindsværk om kristendommens etik og kristen livsførelse består af "Luthersk etik i grundrids", "Det seksuelle livs etik" og "Samfundslivets etik".Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Den danske præst Harald Sandbæk var en ivrig debattør, og han var ikke bleg for at tage ordet, når forskellige ekspertinstanser foreskrev, hvordan vi mennesker bør leve vort liv. De fleste artikler i "Hitler går igen", der oprindeligt udkom i 1953, blev bragt som kronikker i københavnske dagblade i perioden 1952-53, og Sandbæk skriver blandt meget andet om McCarthy, konfirmationsfesten og det københavnske menighedsliv.Harald Sandbæk (1904-1986) var dansk sognepræst og modstandsmand. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen, og i efteråret 1944 blev han anholdt og tortureret af Gestapo. Harald Sandbæk var Ridder af Dannebrog.

"Fattigdom og forbrydelse" handler om livet for de mennesker, der levede på samfundets bund under renæssancen i Danmark. I bogen beskrives en periode i danmarkshistorien, hvor samfund, normer og religion var i opbrud. Kristendommen vandt stor indflydelse på retspraksis og lovgivning, og det havde betydning for, hvordan både fattige og de, der var tvunget ud i kriminalitet for at overleve, blev anskuet og retsforfulgt. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for historie og religion og gerne vil vide mere om, hvordan livet for en stor del af den danske befolkning så ud i 1500- og 1600-tallet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

El Documento o Fuente Q es el más antiguo de los Evangelios conocidos, el cual descubre la vida real de Jesús. Este documento primigenio fue utilizado por los evangelistas Mateo y Lucas para redactar sus obras. En este libro, César Vidal traduce el texto por primera vez al castellano y permite así conocer la realidad histórica de Jesús. Asimismo, esta obra nos presenta el relato de la historia judía durante la época de Jesús y los apóstoles; la descripción de sus principales movimientos (el Templo, el Sanedrín, la Sinagoga) y su relación con Jesús; el retrato de la sociedad de la época y, muy especialmente, un análisis riguroso y científico acerca de lo que este Evangelio nos revela sobre Jesús y sus enseñanzas.Este audiolibro está narrado en castellano.César Vidal Manzanares es un abogado, periodista y escritor español. Ha trabajado para varias cadenas de radio, como la COPE y EsRadio, y periódicos, como El Mundo o La Razón.

"Kristne fester" handler om livets store begivenheder og eksistentielle spørgsmål. Johnny Thiedecke belyser de kristne ritualer som dåb, bryllup og begravelse og sammenholder dem med gamle tiders folkelige trosforestillinger. I bogen rejses desuden en etisk og filosofisk debat om emner som kristendom, kærlighed, død, ondskab og evigt liv.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

"Opdragelsen til kaldet" er første del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards opvækst, forholdet til faderen, tidens åndelige strømninger og forlovelsen med Regine Olsen.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Kun den sandhed, der ydmyger, opbygger" er femte del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards "Kærlighedens gerninger" og "Opbyggelige taler" og går i dybden med hans begreber om nåde og strenghed.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Livsfilosofi" er tredje del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards forhold til og kritik af Hegel og kaster et nærmere blik på hans opfattelse af kristendommen, der står i modsætning til den tyske filosofs.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I "Maurerne og Marokko" gengiver Johannes Østrup islams historie i Spanien og Marokko. De to landes historie hænger på mange måder sammen - ikke mindst fordi netop folkeslaget berberne bestemte udviklingen af islam i begge lande i en lang årrække. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for Spaniens, Marokkos og islams historie og dækker perioden 711 til 1928, hvor bogen oprindeligt udkom.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Stadiernes digter" er anden del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards berømte værk "Enten – Eller" og kaster et nærmere blik på filosoffens begreber om stadierne og uendelighedens bevægelse.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Konceptet bag brugen af bibelske fortællinger inden for virksomhedsledelse indskriver sig i traditionen omkring storytelling. Når det også adskiller sig herfra, er det fordi det særlige ved de bibelske fortællinger er, at de repræsenterer et universelt perspektiv og nogle generelle indsigter, som kan kaste nyt lys over aktuelle problemstillinger i en virksomhed. At det lader sig gøre at bruge Bibelen i relation til moderne virksomhedsledelse, hænger tillige sammen med, at Bibelen, til forskel fra de fleste andre religiøse skrifter, er bygget op omkring en række narrative forløb med en begyndelse, en midte og en slutning.""Management by Bible" giver en række konkrete perspektiver og forslag til, hvordan Bibelen og dens mange lignelser kan overføres til moderne ledelse, teambuilding og organisationsudvikling. Bogen fortæller endvidere, hvordan Bibelen kan bruges til at fastslå virksomhedens værdigrundlag i den moderne virkelighed.Dorte Futtrup (f. 1948) er en dansk forfatter, foredragsholder, underviser og fortæller. Hun er uddannet bibliotekar og voksenpædagog og har arbejdet i både Danmark, Grønland og på Færøerne.John Rydahl (f. 1959) er en dansk forfatter og religionspædagog. Han har i en årrække været formand for Religionslærerforeningen og været pædagogisk konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste i København, på Frederiksberg og i Helsingør.Sammen har de skrevet bogen "Management på Bible".

"Martyr eller digter?" er fjerde del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards fejde med satirebladet Corsaren og dens følger og går i dybden med filosoffens syn på tidens religiøsitet.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Kærlighedslivets psykologi. En illusions fremtid" er oversættelser af to af Freuds værker. Kærlighedslivets psykologi, der behandler tematikker såsom problematiske forelskelser og seksuelle forstyrrelser, og En illusions fremtid, der diskutere religion i forhold til kultur og personlig udvikling.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

"I denne bog skal vi forsøge at kortlægge fire veje til oplyst bevidsthed. Disse fire veje er opstået ud fra forskellige spirituelle traditioner, lige fra Østens visdomstraditioner, til mellemøstlig spiritualitet, og til de mystiske traditioner i det kristne Vesten. Selv om de er forskellige og farvet af de religioner, hvorfra de springer, vil vi se at de bæres af samme understrøm og flyder sammen i den flod, hvori alle strømme mødes og bliver til én."Ben Alex præsenterer os for fire forskellige veje, der alle fører til samme sted: oplysning. Den universelle vej, den oldkristne vej, den mystiske vej og efterfølgelsens vej repræsenterer hver sin måde at opnå en dybere forståelse af verden, os selv og Gud – noget, der er lige så relevant og nødvendigt i det nye årtusind, som da de opstod i oldtiden i Øst og Vest.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

En kritisk granskning av staten Israel och vid tidpunkten, 1969, hade boken en sällsynt hållning i hur Beckman synade den politiska sionismen i sömmarna. Vilka metoder ligger bakom, den i bokens mening, missvisande bilden som staten Israel tillskrivits? Beckmans perspektiv är grundat i många och långa resor i olika delar av Asien, vilket färgade hens synsätt i Palestinafrågan. Beckmans perspektiv har drag av afro-asiatiska socialister, så som bland annat Frantz Fanon och Ho Chi Minh.Alice Staffan Beckman är författare och journalist. Jobbade för Svenska Dagbladet och Sveriges Radio mellan 1957-1965 och debuterade under den tiden som författare. Böckerna är ofta politiskt inriktade. Staffan Beckman har senare get ut under namnet Alice Staffan Beckman, men han ser sig som både han och hon.

"Prinsessens døtre" giver et interessant indblik i dens samtid, men bogen vidner også om en barsk virkelighed, som stadig eksisterer, og den rummer et nødråb til Vestens civilisation fra en modig kvinde skjult bag slør.Prinsesse Sultana fortæller igen om sit liv i dette andet bind af Prinsesse-serien gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson. Sultana er dybt splittet over den virkelighed, hun lever i i Saudi Arabiens overklasse. På den ene side er hun loyal over for kongehuset og islam. På den anden side oprøres hun over den brutale undertrykkelse, kvinderne i Saudi-Arabien stadig udsættes for.Undertrykkelsen findes også i kongehuset, hvor enhver prinsesse er andenrangs i forhold til en prins. Sultanas to døtre har begge gjort oprør på hver deres måde. Den ene gennem et utilladeligt forhold til en veninde. Den anden ved en skræmmende form for religionsvanvid. Kun sønnen giver håb for fremtiden i et samfund, hvor et enevældigt styre og det frygtede religiøse politi, mutawa, kontrollerer alt og alle.Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

Det, vi oplevelser, lader sig aldrig direkte forstå. Oplevelser er altid underlagt en form for tydning eller analyse, uanset om mennesket er bevidst om det eller ej. Det samme gælder de voldsomme sanseindtryk, nogle mennesker erfarer, og som igennem tiden er blevet forbundet med guddommelige kræfter. I denne essaysamling beskriver teolog og filosofihistoriker Harald Høffding, hvordan visse stærke oplevelser er blevet fortolket som noget religiøst i forskellige perioder. Fra totemisme, hekseprocesser og spiritisme til profetisme og middelalderens mystik samt den hellige Teresas religiøse ekstase bevæger Høffding sig frem til sociologien og religionsfilosofiens forklaringer på de fænomener og oplevelser, der gennem tiden er blevet tolket som overnaturlige og religiøse.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte."Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur- og filosofihistorisk sammenhæng.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Bogen her er en introduktion til en kompliceret kristen tænker, og den yder naturligvis ikke hans dybere filosofiske og psykologiske studier rimelig retfærdighed. Men jeg håber, at den – helt i kierkegaardsk ånd – må tjene til at konfrontere læseren med sig selv og sin Gud og inspirere til et dybere bekendtskab med de vanskelige værker, som kun er behandlet overfladisk i denne bog."Ben Alex fortæller om de religiøse sider af Søren Kierkegaards forfatterskab, hans indre rejse og forsøg på at leve et autentisk liv. Bogen byder endvidere på interviews med mennesker, hvis liv og trosretning i høj grad er blevet påvirket af Søren Kierkegaards tanker.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

Den italienske humanist Laurentius Valla (1407-1457) er en af de største skikkelser inden for den italienske renæssance. Johannes Clausen fortæller om Laurentius Vallas omflakkende liv, hans stormfulde bekendtskaber og kontroversielle personlighed, hans bidrag til den italienske humanisme og ikke mindst om hans forfattervirksomhed og essayet " Defalso credita et ementita Constantin donatione", hvori han beviste, at et af katolicismens allervigtigste dokumenter var en forfalskning.Den danske præst Johannes Clausen (1832-1908) var i 1831 med til at stifte Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark sammen med vennen Vilhelm Beck. Johannes Clausen var feltpræst under krigen i 1864 og virkede efterfølgende som rejsepræst under Indre Mission. I 1866 fik han Ryslinge Sognekald, hvor menigheden blev særdeles glad for ham. Johannes Clausen skrev flere bøger om kristendom og var hele livet igennem involveret i Indre Mission.

Overgangen fra hedenskab til kristendom er en af de mest skelsættende begivenheder i Nordens historie. A.D. Jørgensen fortæller om kristendommens indtog i Norden og de kristnes hårde kamp for at få de hedenske vikinger til at acceptere den nye religion, der på mange punkter var uforenelig med hele deres levemåde. Bogen starter med fortællingen om, hvordan kristendommen i sin tid udbredte sig i Europa for herefter at beskrive dens indførsel i de nordiske lande.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Kristendommen har i århundreder været en integreret del af danskernes historie og nationale identitet, og den danske kirke har igennem tiden spillet en stor rolle i både politiske, sociale og kulturelle anliggender. Biskop Valdemar Ammundsen fortæller om den danske kirkes historie helt fra kristendommens indførelse i det hedenske Danmark til fremkomsten af nye kirkelige bevægelser som Indre Mission og Grundtvigianismen.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.