Religion: generelt

"Ma per quello che spetta agli uomini che la professano, la tolleranza è stretto dovere di giustizia, e condizione indispensabile al trionfo della verità". Queste sono le parole che D'Azeglio, uno degli intellettuali chiave del Risorgimento italiano, dedica al concetto di tolleranza in 'Sull'emancipazione degli israeliti', un saggio che tratta in primo luogo del rapporto storico tra cristiani ed ebrei ma più in generale di come gli uomini devono provare a convivere in pace.Massimo d'Azeglio (1798-1866) è stato un politico, scrittore e pittore italiano. Primo ministro del Regno di Sardegna, sposato con Giulia Manzoni, la figlia di Alessandro, autore di romanzi storici come 'Ettore Fieramosca, o la disfida di Barletta' e 'Niccolò de’ Lapi', Massimo d'Azeglio è anche ricordato come l'autore della frase: "S’è fatta l’Italia, ma non si fanno gl'italiani".

I "Det førkristne Norden" fra 1999 belyser religionshistoriker Jens Peter Schjødt, gennem en række meget forskellige tekster, den religiøse forestillingsverden og de ritualer, der var knyttet til den, før kristendommens indførelse i Norden.Med udgangspunkt i teksterne, der hovedsageligt stammer fra den Ældre og den Yngre Edda, men også består af skjaldedigte og sagaer, tager forfatteren læseren i hånden og fremdrager nogle hovedlinjer og centrale begreber i nordboernes religiøse univers.Jens Peter Schjødt (f. 1952) er religionshistoriker og professor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han har primært forsket i nordisk religion og fænomenologi samt foretaget komparative religionsstudier af indoeuropæiske religioner.

Selvom kirkehistorien kun sjældent byder på så store nybrud, at der tegner sig et skarpt skel mellem før og efter – som tilfældet for eksempel var med reformationen – kunne det alligevel tydeligt mærkes, at man styrede mod en ny åndelig atmosfære ved begyndelsen af det 18. århundrede. Oplysningstiden kom til at betyde store omvæltninger på de fleste samfundsområder – det gjaldt også kirken og kristendommen.Den danske biskop Valdemar Ammundsen gennemgår i "Kirkens historie – Oplysningstiden" de nye idéers indflydelse på kristendommen i Europa og Nordamerika.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Andet bind fokuserer på årene 1839-1872 og omhandler, hvordan og hvorfor Grundtvig igen blev en del af folkekirken, og hvad han formåede at udrette i sit beskedne virke som præst ved Vartov Kirke. Menigheden voksede og voksede, og det samme gjorde Grundtvigs indflydelse på dansk kristendom og åndsliv.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Skønt Paulus ikke så vidt vides skrev andet end en række breve, fremstår han som en af oldtidens vigtigste forfattere. Han indflydelse på kristendommen er umådeligt stor, og ikke mindst fremstår hans opfattelse af kristendommen som frelse for synden gennem nåde som en af de afgørende forskelle på kristendommen og jødedommen. Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann fortæller om Paulus som tænker og forfatter, og hvorfra vi har vores viden om denne spændende og indflydelsesrige historiske skikkelse.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Naturerkendelse og theologi i historisk belysning" er et omfattende værk om konfrontationen mellem naturvidenskabens og teologiens verdensbilleder og fortolkninger af tilværelsen. Gennem en historisk oversigt som rækker fra den græske oldtid til 1800-tallet undersøger Olaf Pedersen, hvordan forholdet mellem naturvidenskaben og teologien har udviklet sig. På overfladen har de to discipliner ligget i kamp med hinanden i umindelige tider, men som bogen går et spadestik dybere, viser det sig, at kontroverserne også har været en positiv vekselvirkning mellem dybere intellektuelle strømme.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

El 21 de diciembre de 2012 llegará el fin del mundo. O, al menos, eso es lo que algunos afirman que profetizaron los mayas. Muchos han teorizado con que la Tierra quedará asolada por el paso de devastadores tsunamis, erupciones volcánicas y terremotos de gran magnitud. Otros tantos creen en la existencia de señales apocalípticas que vienen ocurriendo desde hace meses. Las empresas negocian con productos especialmente diseñados para el trágico evento, incluso han surgido decenas de sectas y grupos que esperan el apocalipsis.¿Cuándo surge esta creencia? ¿Existen razones firmes y sólidas para creer en ella? Y, sobre todo, ¿por qué el hombre siente, desde tiempos inmemoriales, la imperiosa necesidad de creer en algo tan ancestral como el fin del mundo? Este trabajo es fruto de largas horas de intensa búsqueda tanto en hemerotecas como en campo abierto y entrevistas con especialistas en diversas materias. Una investigación a fondo, con noticias de última hora, sobre un aparente final que está por llegar y también sobre otros que, después de ser profetizados, jamás tuvieron lugar.Este audiolibro está narrado en castellano.Javier Pérez Campos es un periodista y escritor español que ha trabajado como reportero en el programa de televisión «Cuarto Milenio». Asimismo, fue redactor y productor del programa de radio «Milenio 3» de la Cadena Ser y ha colaborado con otros medios de comunicación como Onda Cero, Punto Radio, Telecinco o las revistas «Año Cero» y «Más Allá».

Vad händer med barnen i slutna grupper? Frågan är viktig och i allra högsta grad berättigad. När fundamentalistiska eller extrema grupper isolerar sig och stänger ute samhället finns plötsligt ingen insyn i barnens vardag och uppfostran. Ofta lever de under skräckliknande levnadsvillkor, blir utsatta för våld och hårda uppfostringsmetoder, samt förvägras många av Barnkonventionens grundläggande rättigheter.Här får vi träffa vuxna och barn som levt i fem olika sekter: Jehovas Vittnen, Knutby Filadelfia, Familjen, Finlands förebedjare och Hare Krishna. I djupintervjuer berättar de själva om sina upplevelser, och det starka förtryck och förnedring som präglat hela deras barndom. Det handlar om aga, psykiska och fysiska övergrepp, ibland sexuella övergrepp och alltid hotet om helvetet. Men också om bristande utbildning och utnyttjande i religionens namn. Den gemensamma nämnaren är stor rädsla och ledarnas oinskränkta makt.Charlotte Esséns "Sektbarn" gavs ut för första gången år 2008, och då med ett omfattande faktainnehåll. Boken har sedan dess reviderats, och i den här senaste utgåvan är fokus helt och hållet på intervjupersonerna. Flera av dem berättar också om hur deras liv ser ut idag, dessutom har flera nya gripande intervjuer också inkluderats."Det Essén beskriver är toppen på ett isberg. Ingenting tyder på att den hänsynslösa hjärntvätten av barn är på väg att minska. Tvärtom." – EXPRESSEN"Det är skakande läsning, och har tyvärr ingenting med fiktion att göra." – DAMERNAS VÄRLDCharlotte Essén, född 1957, är en svensk författare och frilansjournalist från Stockholm. Som mångårig skribent, bland annat i Dagens Nyheter, har hon främst inriktat sig på medicin- och samhällsfrågor. Hon har utbildat sig inom medicinjournalistik vid Karolinska Institutet.

La primera novela de Bilbao, publicada en partes en un diario peruano, se centra en una pareja de europeos, Rodolfo y su esposa Magdalena que se mudan a Perú. Al llegar, su relación empieza a complicarse, no solo por las nuevas costumbres sociales, pero también por el reencuentro de Magdalena con el Inquisidor Mayor de Lima, un viejo pretendiente cuya repentina desaparición rompió con su compromiso. Sin embargo, este ahora está comprometido con Margarita, que le es infiel. Todos estos encuentros y desencuentros amorosos desencadenan en un espiral de conflictos entre los amantes y comprometidos, que movilizan a la ciudad de Lima y desenmascaran la hipocresía de la Iglesia.Manuel Bilbao (1827-1895) fue un escritor y abogado chileno, que dedicó su vida entera a la política. Desde joven se involucró junto a su hermano Francisco en actividades subversivas. Trabajó en sus ideales liberales, anticoloniales y anticatólicos, junto a sus compañeros de La Sociedad de la Igualdad y luego ejerció como redactor del diario La Barra, que le permitió oponerse a los gobiernos de Bulnes y Montt. Esta fue la razón por la cual tuvo que huir a Lima, donde escribió importantísimas obras, tales como «Él Inquisidor Mayor» y «Los Dos Hermanos», fundadoras del género de novela histórica, además de continuar con su carrera como periodista. Terminó su vida en la Argentina, donde también generó fuertes lazos políticos tras haber fundado el diario liberalista La Libertad.

"Jødernes historie" skildrer jøderne kultur og historie fra Abrahams udvandring til Kanaans land og frem til forfatter og overrabbiner Max Friedigers samtid i 1930’erne. I kronologisk rækkefølge beskriver Friediger de største og væsentligste momenter i jødisk historie, herunder jødernes tilbagekomst til Babylonien, Palæstina under Roms protektorat, jøderne i europæiske lande omkring år 1500, jøderne i oplysningstiden, jøderne i skandinavien, nationalisme og zionisme og jøderne under og efter første verdenskrig. Bogen er oplagt til brug i undervisningssammenhæng og henvender sig i øvrigt til alle, der interesserer sig for jødedom, historie, religion, politik og kultur.Max Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Det holistiske verdenssyn, der vandt frem blandt mange i den vestlige verden i slutningen af det tyvende århundrede, har mange lighedspunkter med det verdensbillede, der udviklede sig hos naturforskerne i 1500-1600-tallets Europa. Forsøget på at forene naturvidenskaben med ideen om "Det Hele" går flere hundrede år tilbage i tiden og appellerer til folk over hele verden endnu den dag i dag.Tove Elisabeth Kruses bog fra 1996 trækker tråde mellem moderne holisme og den alkymi, der vandt frem i 1500-tallets Europa. Bogen præsenterer os for ældre naturforskere som Paracelsus og Tycho Brahe samt moderne forskere og tænkere som David Bohm og Krishnamurti.Tove Elisabeth Kruse er dansk forfatter og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Her er hun en del af forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug (MUP), som forsker i, hvordan mennesker bruger fortid i forskellige sociale, tidslige og rumlige sammenhænge til forskellige formål, og hvordan fortider er nærværende i nutiden.

Fortællingen om Noas ark hører til en af vores mest yndede historier. Ifølge Biblen strandede arken på Ararats bjerg og det siges, at vraget stadig skulle ligge på den sneklædte bjergtop i det nordøstlige hjørne af Tyrkiet. Adskillige mennesker har i gennem tiden forsøgt at vove sig op på toppen af bjerget i et forsøg på at finde vraget, men indtil videre uden resultat. I "På sporet af Noas ark. Sandheden om syndfloden" fortæller Kristian Kristiansen om myten om Noas ark og om en række kontroversielle kendsgerninger, han mener er en nøgle til fortiden.Kristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

"Da englene takkede Gud for den nyfødte frelser, sang de: Ære være Gud i det høje, fred på Jorden, og blandt menneskene Guds velbehag.Der er nu siden mange gange blevet trukket på skuldrene ad denne lovsang, og den er blevet spottet i smug og åbenbart. Man har talt om, at den tydeligt nok er blevet sunget for tidligt, og at virkeligheden ikke siden har vist sig at svare synderlig godt til den. ’Fred på Jorden,’ har man sagt, klinger det ikke snarest som bitter ironi! Krig på Jorden! ville have passet vel så godt, thi derved er det dog vitterlig blevet igennem alle de 1900 år indtil nu!"Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I "Det kristne menneskeliv" har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Første bind dækker tiden fra 1. søndag i advent til pinse. Emil Koch fortæller blandt andet, om dengang Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og da englene takkede Gud for den nyfødte frelser julenat.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Det var en overmåde modig mand, den Nikodemus, der langfredag aften stillede sig ved Jesu venners side uden at agte på den frygtelige uvilje og den grænseløse foragt, som han dermed samlede over sig fra sit folks mængde og fra alle dem i folket, der betød noget og regnedes for noget."Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I "Det kristne menneskeliv" har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Andet bind dækker kirkeåret fra hellig trefoldigheds søndag, der begynder en uge efter pinse, til begyndelsen af advent. Her fortæller Emil Koch blandt andet om Jesu genopstandelse og de mennesker, der var med til at tage Jesus ned ad korset.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Uno dei manifesti del pensiero anarchico, "e;L'anarchia"e; racchiude con una limpidezza sconcertante i concetti idealistici e sovversivi di Malatesta e di molti dei liberi pensatori dell'epoca. Leggendo questo libro, e scoprendo la concretezza e la tangibilita del pensiero dell'autore, ci si accorgera delle inesattezze e dei luoghi comuni che oggigiorno avvolgono le intenzioni e le ideologie dei primi anarchici.-

Helgendyrkelse har fundet sted, så længe historien rækker tilbage. Fra asatroens nordiske guder til kristendommens indtog i 900-tallets Danmark har mennesker dyrket særlige religiøse figurer. Men hvorfra kommer disse helgener, og hvordan har de opnået denne overmenneskelige status? Hvordan opfattede middelalderens mennesker helgenskikkelserne? Og hvilken rolle har helgenerne spillet i det kirkelige liv? Disse spørgsmål og mange flere går Niels-Knud Liebgott på jagt efter svar på i denne bog."Hellige mænd og kvinder" er interessant læsning for alle med interesse for helgendyrkelse og religiøse traditioner i Danmark og Europa gennem tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

Jerusalem spiller en central rolle i jødedom, kristendom og islam, og i århundreder har troende fra alle disse tre religioner valfartet til byen på pilgrimsfærd. Professor i filologi Frants Buhl fortæller om byen, som den så ud på Jesu tid. Han har nærstuderet gamle kort og beretninger fra apostlene og andre samtidige kilder for at tegne et billede af den hellige stad i dens storhedstid."Jerusalem på Kristi og apostlenes tid" udkom for første gang i 1886, da forholdet mellem jøder, kristne og muslimer var meget anderledes end i dag. Bogen er en genudgivelse af et tidligere værk og er skrevet med datidens sprogbrug.Frants Buhl var en dansk professor i semitisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet, der skrev en lang række bøger om kristendom, jødedom og islam. Han var særligt optaget Det gamle testamente samt jødernes og Israels historie. Foruden sin imponerende akademiske karriere i både Danmark, Tyskland og Østrig udmærkede Frants Buhl sig som forfatter og blev endvidere hædret som både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 1. grad.

Natten mellem den 24. og 25. august 1572 er kendt som en af de blodigste i Paris’ historie. Under brylluppet mellem huguenotterne Henrik af Navarra og Margarete af Valois indledte Katharina af Medicis mænd en massakre på de gæster, der var samlet til festlighederne, og i løbet af de næste fire uger spredte uhyrlighederne sig til provinsen, hvor endnu flere af det religiøse mindretal blev slået ihjel. Julius Schiøtt fortæller her om den uhyggelige nat og de begivenheder, der førte op til den.Julius Frederik Schiøtt (1856-1910) var en dansk journalist og litteraturkritiker, der var administrerende direktør for Zoologisk Have i København fra 1900-1910. Han var desuden medstifter af Studentersamfundets aftenundervisning og forman for Selskabet for Psykisk Forskning. Julius Schiøtt blev Ridder af Dannebrog i 1905.

I "Sommarbilder" delar Ylva Eggehorn med sig av minnen och reflektioner från somrar som är och har varit. Det är en bok om att se skönheten i det enkla och om att bli sedd för den man är. En påminnelse om att det går att bli född på nytt - och att Jesus alltid finns där för att hjälpa dig.Ylva Eggehorn, född 1950, är en svensk författare, poet och översättare från Stockholm. Hon har även arbetat som journalist och fått ett stort antal litterära utmärkelser, bl.a. Evert Taube-stipendiet och C.S. Lewis-priset.

Upprättelse. Smaka på ordet. Vad betyder det för dig? Hur får man egentligen upprättelse? För en del handlar det om att resa sig från motgångarna och stå upp för det som är rätt. Det kan även handla om att äntligen släppas fri från den, eller det, som hållit en fången. Att läka, bygga nytt eller stå i triumf när framhärdandet äntligen lönat sig. Men upprättelsen kräver också sitt pris - ofta i smärta som tar sig olika former. Vågar du lita på att Jesus kommer finnas med dig?Ylva Eggehorn, född 1950, är en svensk författare, poet och översättare från Stockholm. Hon har även arbetat som journalist och fått ett stort antal litterära utmärkelser, bl.a. Evert Taube-stipendiet och C.S. Lewis-priset.

"Ordagrant står det så här i Bibelns grundtext: 'Inte en sparv faller till marken UTAN ATT FADERN ÄR MED.' Ta det ordet och låt det lyfta dig - andas in. Den dag du börjar sjunka kan du andas ut: när du faller, faller universums skapare med dig, så långt driver honom hans kärlek och du vet att det är sant när du ser på Jesus."I denna själsliga samling texter delar Ylva Eggehorn med sig av sina egna tankar kring vårt samhälle, Gud och världen i stort. Självupplevda berättelser blandas även med dikter och citat. Det genomgående temat är att Gud finns i allt - och vad som än händer så är du älskad av Jesus. Det stöd du behöver kommer du att få, så länge du låter det komma.Ylva Eggehorn, född 1950, är en svensk författare, poet och översättare från Stockholm. Hon har även arbetat som journalist och fått ett stort antal litterära utmärkelser, bl.a. Evert Taube-stipendiet och C.S. Lewis-priset.

"Vi studerer fortidens historie for at forstå os selv og vor egen tids historie - udelukkende derfor!"Sådan begynder forordet til "Romerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg med henblik på at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne. Foredragene fokuserer blandt andet på Italiens ældre folk, romernes religion, politik og retssystemer i den ældste tid, stænderkampens afslutning og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Den danske filosofiprofessor Harald Høffding giver en kort udlægning af begrebet human etik. Han diskuterer, hvilke egenskaber der skal være til stede i et menneske for, at man rent psykologisk har evnen til at forstå etik og handle etisk. Bogen tager stilling til human etik som generelt begreb og beskriver endvidere de vigtigste modsætninger, der omkring århundredskiftet, hvor bogen udkom, gjorde sig gældende på det etiske område.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

«De los viñedos de la eternidad» (1916) es un libro de máximas y aforismos de José María Vargas Vila sobre cuestiones vitales, sentimentales y literarias. Todas las reflexiones, expuestas brevemente sin interrupción en esta recopilación, son fieles a la visión pesimista de la realidad y al pensamiento crítico de su autor.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Del rosal pensante» (1914) es una recopilación de textos breves de José María Vargas Vila formulados como máximas, aforismos, proverbios y reflexiones poéticas que tratan sobre el sentido de la vida, el ateísmo, la nada y la desesperación del ser humano.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Første bind fokuserer på årene 1825-1839, hvor Grundtvig føler sig mere og mere isoleret inden for kirken og i åndslivet og ender med at beslutte sig for at nedlægge sit præsteembede.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Selvom buddhismen ikke umiddelbart har ret meget tilfælles med andre store verdensreligioner som for eksempel kristendom og islam, er der dog alligevel det fællestræk mellem dem, at de udgår fra én mand og henvender sig til det enkelte menneske og ikke til et samlet folk eller en afgrænset befolkningsgruppe. Det slår den danske religionshistoriker Edvard Lehmann fast i indledningen til denne bog om Buddha og buddhismen, hvor han dykker ned i legenderne om den indiske filosof Siddharta Gautama, der blev grundlægger af en af verdens store religioner, og ser nærmere på buddhismen og dens vej til frelse for mennesket.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.