Religion: generelt

I ottende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins udvikling og omvendelse og på, hvordan Augustin blev Vestens kirkefader.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Den danske folkekirke har været en realitet, siden Grundloven blev indført i 1849 – og den har i tidens løb gennemgået en stor udvikling. I "Kirken i går og i dag" giver professor P.G. Lindhardt et indblik i Danmarks kirkehistorie i første halvdel af 1900-tallet. I bogens første del ser han nærmere på det kirkelige demokratis frembrud i årene fra 1900 til 1920, og i anden del dykker han ned i det kirkelig demokratis sejr og tiden fra omkring 1920 og frem til bogens udgivelse.Bogen udkom første gang i 1955.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I sjette bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Bibelens treenighed, som den bliver præsenteret i Augustins hovedværk "Om Treenigheden" eller "De Trinitate" ved blandt andet at dykke ned i den store kirkefaders eksegese og nogle af hans dogmatiske begreber.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I femte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hovedværk "Om Treenigheden" eller "De Trinitate" ved blandt andet at holde det op imod et andet af hans hovedværker – "Bekendelser" eller "Confessiones".Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I tredje bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins opfattelse af nøglemagt og nådelære ved blandt andet at dykke ned i kirkefaderen Ambrosius’ og den oldkirkelige teolog Pelagius’ syn på samme.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Den 13. januar 1936 kunne konfirmationen fejre 200 års jubilæum i den danske kirke. I den anledning udsendte teolog P.G. Lindhardt dette lille festskrift om konfirmationens historie i Danmark. I bogen ridser han et par af de historiske hovedlinjer op og giver en fremstilling af nogle af de synspunkter, kirken i Danmark gennem tiden har brugt som målestok for kristendomsundervisningen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I fjerde bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins nadversyn og festforkyndelse ved blandt andet at gennemgå nogle af de "nye" kirkefester som pinse, Kr. himmelfart, Epiphanias og jul og dykke ned i to af Augustins påskeprædikener.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

In dieser Ausgabe von G/Geschichte dreht sich alles um das Leben im Mittelalter:Schweine suhlen sich vor den Häusern, und von den Werkstätten der Gerber breitet sich ein infernalischer Gestank aus. Arme, Bettler und zuweilen Lepröse bevölkern die Gassen. Vor den Mauern verwesen die Körper der Gehenkten. Die Stadt ist kein romantischer Ort, aber sie verspricht eine Chance auf Freiheit von den Ketten der Leibeigenschaft.Würfelspiele auf dem Friedhof, landsknechtiges Saufen im Wirtshaus oder ein Besuch bei den »Fensterhennen«, den leichten Mädchen der Stadt – das Laster triumphiert im Spätmittelalter, aber auch die Tugend. Fromme Stifter errichten Spitäler für Arme und Gebrechliche, und für die Leprakranken gibt es eine städtische Grundversorgung. Mittelpunkt des Lebens ist die Familie. Die Generationen leben noch unter einem Dach, und im Kreis der Familie wird auch gestorben. Der Tod wird nicht verdrängt oder tabuisiert, sondern man bereitet sich darauf vor. Die Menschen des Mittelalters haben ein beneidenswertes Gottvertrauen!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

I "Augustin-studier I – Kærlighedens fællesskab og frihed" søger kirkehistoriker Helge Haystrup at belyse Augustins understregning af påsken som kirkeårets store højtid, og dåben, der fandt sted påskenat, som en forening med den korsfæstede og opstandne Kristus.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I andet bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins forkyndelse og eksegese ved blandt andet at dykke ned i Jesu Bjergprædiken og i påskeforkyndelsen, som den så ud i det 4. århundrede.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre end 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt af hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, som professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt i denne bog præsenterer med indledning, kommentarer og efterskrift. Bogen udkom første gang i 1974.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Gentagelse", der udkom første gang i 1975, indeholder en række af P.G. Lindhardts prædikener. Lindhardts prædikener blev ofte betegnet som eksistensteologiske, og hans særlige sproglige form giver dem et meget personligt præg.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Med "Dansk kirkekundskab", der udkom første gang i 1979, giver teolog og professor P.G. Lindhardt et indblik i de komplicerede processer, der har gjort kristendommen – i mange skikkelser og gennem mere end et årtusind – til en dybt integreret del af det danske folk.Bogen er delt op i tre afsnit. Første afsnit handler om den kirkelige institution – blandt andet om den danske folkekirke og om forholdet mellem stat og kirke. Andet afsnit handler om teologien. Tredje afsnit handler om de kirkelige bevægelser, der gennem tiden er opstået både indenfor folkekirken og i frikirkerne udenfor.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I efteråret 1952 holdt den danske teolog P.G. Lindhardt sit berømte foredrag på Askov Højskole, hvor han gjorde op med tanken om det evige liv – og dette foredrag satte gang i en af det tyvende århundredes største teologiske debatter herhjemme.Bogen "Det evige liv", der udkom første gang i 1953, indeholder foruden det banebrydende foredrag en række taler, artikler og prædikener fra årene 1948-52.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Det afgørende vendepunkt i Jesu liv indtrådte, da han besluttede at rejse fra Galilæa til Jerusalem. I Galilæa, hvor befolkningen var venligsindet imod ham, kunne han måske endnu nogen tid have undgået sine fjenders efterstræbelser, men i Jerusalem, den jødiske gudsdyrkelses hovedsæde, var døden ham vis. Hans kamp mod den jødiske kirke måtte dér blive en kamp på livet, og i denne kamp måtte han bukke under."Henning Jensen fortæller om de mange lidelser, Jesus måtte gå igennem inden sin tragiske død. Indtoget i Jerusalem, Judas’ forræderi og den lange vej til Golgata efter at være blevet pint under Pontius Pilatus beskrives rørende og dog sagligt af den dygtige præst og forfatter. Bogen er fra 1893.Henning Jensen (1838-1929) var en dansk forfatter, politiker og journalist. Han var sognepræst i flere år forskellige steder i Danmark, men blev i 1885 afskediget af kirkeminister Jacob Frederik Scavenius for nogle upassende udtalelser. Herefter begyndte Henning Jensen at skrive for flere dagblade og gav Folkekirkes og dens præsteskab nogle hårde ord med på vejen både i sin journalistik og sine bøger. Han debuterede som forfatter i 1891 med romanen "Kapellanen" og udgav efterfølgende en lang række fortællinger.

I årene op til at Danmark blev kristnet, forgik der forskellige former for forfølgelse af dem, der fulgte den nye religion og forsøgte at præke det til de hedenske danskere. A.D. Jørgensen undersøger de få kilder, der er overleverede fra den tid, og stiller dem op over for hinanden for at få rede på, hvilke former for forfølgelse de kristne egentlig var udsat for i Danmark.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Als der alte Rabbi Albert Lewis ihn bittet, seine Trauerrede zu schreiben, ist Albom zunächst überrascht, schließlich kennen die beiden sich gar nicht. Dass er den alten Mann kennen lernen kann, macht Albom dann auch zu seiner Bedingung für die Trauerrede und so entspinnt sich über viele Jahre eine berührende Freundschaft, in der auch der Priester Henry Covington seinen Platz findet. Nichts weniger wird diskutiert als der Sinn des Daseins, die Rolle des Glaubens, die Position Gottes und was wirklich den Wert eines guten Lebens ausmacht. Tief philosophisch und doch leicht und anrührend nähert sich Albom über die Geschichte einer ungewöhnlichen Freundschaft den großen Fragen unseres Lebens.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men den grund, man står på, den arv, man modtog, den lov, der er lagt i vore hjerter, og som derfor må gennemsyre det liv, vi lever, og vise sig i vores handlinger og moral.Det hele begyndte, da den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han bekendtgjorde ved samtalen, at han ikke troede på Gud. Introduktionen til salmeskatten og til Grundtvig fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han som 23-årig indtog Christiansborg var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage. Med Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling, og hun kommer omkring vrede, tilgivelse, kærlighed, skyld, mening og den indre fred, når hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Anne-Cathrine Riebnitzsky (f. 1974). Forfatter og kammerherreinde. Har skrevet flere romaner, heriblandt "Forbandede yngel", "Smaragdsliberen" og "Med bue og pil", og været nomineret til en række priser. Har modtaget BogForums Debutantpris i 2012 samt boghandlernes De Gyldne Laurbær i 2013. Er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, tidligere udsendt først som soldat og siden som Udenrigsministeriets rådgiver til Afghanistan.

I 1200-tallets Danmark var kongemagten altid i enten åben eller simrende konflikt med kirken. Historiker Niels Skyum-Nielsen fortæller i bogen her fra 1983 om nøglepersonerne og de største begivenheder i kirkekampen imellem 1241 og 1290. Bogen omhandler blandt andet Niels Stigsens kamp, valget af ærkebiskop Jakob Erlandsen i 1252-54 og den åbne kamp, der brød ud mellem ham og kongemagten fem år senere.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

"Om forbindelsen mellem sjæl og legeme, eller om den enes indvirken på den anden, og ligeså den enes samvirken med den anden, er der tre meninger og overleverede beretninger, som er hypoteser (opstillede betingelser).Den første kaldes den fysiske indflyden, den anden den åndelige indflyden, og den tredje den forud fastsatte harmoni."Emanuel Swedenborgs tanker har i flere århundreder fascineret mennesker, der interesserer sig for filosofi, kristendom og psykologi. Hans korte skrift "Om forbindelsen mellem sjæl og legeme" giver et spændende og overskueligt indblik i den usædvanlige mystiker og filosofs syn på menneskesjælen og dens forhold til det fysiske legeme.Emanuel Swedenborg (1688-1772) var en svensk videnskabsmand, filosof, mystiker, forfatter og kristen reformator. Hans tanker om, at engle i virkeligheden var døde mennesker, som han selv havde haft samtaler med, vakte stor interesse særligt efter hans død og gav navn til ’swedenborgianismen’, som er baseret på hans åbenbaringer. Emanuel Swedenborg skrev en lang række artikler og bøger om sine åbenbaringer og sit syn på kristendommen, sjælen, skabelsen og mange andre religiøse emner.

Dive into one of the most important figures in American poetry, Emily Dickinson’s iconic collection. Characterised by three distinct periods, a sentimental tone lies in her work dating up to the American Civil War, followed by her most creative period and finally rounding off with her last notes before her death in 1886. A major influence on film, music and culture today, fans of Apple TV+’s ‘Dickinson’ series and the 2016 biographical film ‘A Quiet Passion’ can revel in her sometimes flowery, more often than not morbid and occasionally religious observations of life and love in 19th century America.Emily Dickinson (1830-1866) was an American poet, celebrated today as one of the most influential figures in American poetry. Although much of Dickinson’s work was not uncovered until after her death, she is remembered as an eccentric and prolific writer, producing close to 2000 poems. Her work spans themes of death and immortality, along with society, nature and spirituality. Pushing the boundaries of literary trends, she crafted poems with unconventional punctuation and atypical wording. Snappy and rhythmic, her work tended to fit the melodies of folk songs. Dickinson remains today a pivotal figure in American culture, with Apple TV+’s ‘Dickinson’ series ideal for literary buffs looking to learn more about her life.

Helgendyrkelse spillede en central rolle i middelalderens religiøse praksis i hele Europa, og også i Danmark findes der stadig martyrologier på Det kgl. Bibliotek. Tue Gad, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftsamling, fortæller om martyrologier, som er fortegnelser over helgener ordnet efter kalenderen. Bogen giver et spændende indblik i helgener og martyrologiers betydning under den danske middelalder.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Den svenske mystiker og filosof Emanuel Swedenborg (1688-1772) fortæller om sine åbenbaringer om det guddommelige forsyn og Guds kærlighed. Han beskriver sammenhængen mellem Herrens guddommelige kærlighed og den guddommelige visdom, som han selv oplevede det under de samtaler, han mente at have haft med Guds engle. Bogen giver et spændende indblik i den kristne gren, der er blevet kaldt ’swedenborgianisme’ efter Emanuel Swedenborg.Emanuel Swedenborg (1688-1772) var en svensk videnskabsmand, filosof, mystiker, forfatter og kristen reformator. Hans tanker om, at engle i virkeligheden var døde mennesker, som han selv havde haft samtaler med, vakte stor interesse særligt efter hans død og gav navn til ’swedenborgianismen’, som er baseret på hans åbenbaringer. Emanuel Swedenborg skrev en lang række artikler og bøger om sine åbenbaringer og sit syn på kristendommen, sjælen, skabelsen og mange andre religiøse emner.

Missionsarbejde har helt fra begyndelsen været et vigtigt element i den kristne tro. Under besættelsen 1940-45 tog den danske teolog og biskop Axel Malmstrøm fat på udarbejdelsen af det omfattende missionshistoriske samleværk "Evangeliet til alverden" om den nyere missions baggrund og historie, der udkom i tre bind.I første bind giver han et indblik i den nyere missionshistorie og går så i dybden med den kristne mission, som den har udspillet sig i Asien. Bind 1 udkom første gang i 1948.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Missionsarbejde har helt fra begyndelsen været et vigtigt element i den kristne tro. Under besættelsen 1940-45 tog den danske teolog og biskop Axel Malmstrøm fat på udarbejdelsen af det omfattende missionshistoriske samleværk "Evangeliet til alverden" om den nyere missions baggrund og historie, der udkom i tre bind.I tredje bind går han i dybden med den kristne mission i Afrika, Grønland og Amerika. Bind 3 udkom første gang i 1950.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Obre les portes d'aquest llibre per descobrir els secrets millors guardats del cristianisme: els monestirs de dones i les comunitats que es van crear en l'interior d'aquests edificis. El component femení ha tingut un paper important en el cristianisme, però sempre relegat a un segon lloc. En aquest llibre, Maria Carme Roca vol donar llum a les vides de les abadesses i priores més representatives de Catalunya, durant els segles IX al XV.Maria Carme Roca (Barcelona, 21 de novembre de 1955) és llicenciada en Història i Filologia Catalana. Des dels anys noranta ha escrit més de quaranta obres, la major part juvenils o infantils, però també ha treballat en novelles adultes i ha col·laborat en l'elaboració de diversos guions. Ha rebut premis literaris com el Néstor Luján de novela historica o el Premi Barcanova de literatura infantil i juvenil.

Denne gang taler Katrine og Marie om dengang danerne blev kristne. Katrine graver i det udenrigspolitiske aspekt, og Marie tager fat på arkæologien. Tilsammen opdager de hvorfor Harald Blåtand var datidens Kanye West, og hvorfor missionærer havde deres egne spindoktorer med.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

‘100 Quotes by Edmond and Jules de Goncourt’ is a collection of reflections and thoughts by the literary world’s most unexpected collaborators.Touching on everything from religion and the nature of the self to history and poetry, the brothers’ ideas are strikingly similar and timelessly resonant.An ideal book for dipping in and out of, these quotes will provide any reader with food for thought and the tools with which to spark an interesting conversation.Known as the ‘Goncourt Brothers,’ Jules (1830 – 1870) and Edmond de Goncourt (1822 – 1896) were siblings, collaborative, and virtually inseparable authors. Born in France, they went on to become significant figures in the Naturalist movement and in the world of art criticism.Their works focussed on the use of the senses, creating novels that eschewed literary logic in favour of a sensory experience. Their most famous work, ‘Germinie,’ threw the spotlight on the double life of their servant, Rosie.