Religion: generelt

Gennem ti artikler om kristendommens grundlag og om det kristne livs herlighed og glæde, ansvar og kampe, gør den danske teolog og kirkehistoriker Helge Haystrup op med tidens tendens til, at præster og menighedsråd engagerer sig i sager, der ikke umiddelbart har noget med det kristelige at gøre."Det gamle budskab. Indsigelse til opbyggelse" udkom første gang i 1985.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kristusbekendelsen i oldkirken", der udkom første gang i 1979, går den danske kirkehistoriker Helge Haystrup i dybden med et af de mest centrale emner inden for den kristne dogmehistorie – bekendelsen til Kristus som enheden af Gud og menneske – og ser nærmere på, hvordan Kristusdogmet fik sin endelige udformning på en række dramatiske kirkemøder i løbet af 400-tallet.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Europæisk middelalder var præget af store folkevandringer og opbrud, og det satte også sit præg på kirken og kristendommen. I denne bog, der udkom første gang i 1976, giver kirkehistoriker Helge Haystrup et indblik i middelalderens kirke, Karl den Stores frankiske kejserrige, kampene mellem pavedømmet og de tyske kejsere og Anselm af Canterburys udformning af den kristne frelselære.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Den danske organist Thomas Laub var modstander af sin samtids verdslige tendenser i kirkemusikken og af 1800-tallets romanceprægede salmemelodier. Han var af den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder i tiden før år 1600, og han argumenterede gennem en lang karriere for sine synspunkter. Bogen "Musik og kirke", der udkom første gang i 1920, byder på en sammenfatning af disse synspunkter.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1877, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for, at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600, skabte voldsom debat i hans samtid.

"I Rom havde man ikke, som i Athen, en almindelig lovbestemmelse om religionsforbrydelse; man havde kun specialbestemmelser, og de var endda få og utilstrækkelige. Det manglende suppleredes imidlertid af den kraftige politimyndighed hvormed den romerske øvrighed var udstyret. Man skred i Rom ofte med fast hånd ind mod bevægelser der truede den romerske statskultus, men man gjorde det efter administrationens skøn og ikke efter fast formulerede regler; praksis var derfor noget skiftende, og en vis vilkårlighed uundgåelig."Ateisme har til enhver tid fulgtes side om side med religion. Også i det gamle Grækenland og Rom fandtes der ateister, ligesom magthaverne på samme måde som senere samfund med andre religioner slog hårdt ned på anderledes tænkende mennesker, der ikke troede på det, de fik besked på. Anders Bjørn Drachmann fortæller om ateismen og ateisternes vilkår i antikkens verden og giver et spændende indblik i en side af oldtiden, som ikke så ofte bliver belyst. Bogen udkom oprindeligt i 1919.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Missionsarbejde har helt fra begyndelsen været et vigtigt element i den kristne tro. Under besættelsen 1940-45 tog den danske teolog og biskop Axel Malmstrøm fat på udarbejdelsen af det omfattende missionshistoriske samleværk "Evangeliet til alverden" om den nyere missions baggrund og historie, der udkom i tre bind.I andet bind går han i dybden med den kristne mission i Østasien, Indonesien, Australien, Sydhavets øverden og Afrika. Bind 2 udkom første gang i 1949.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Spørgsmålet om livet efter døden har i årtusinder optaget alverdens religioner.Historiker Anna Hude, der voksede op i den kristne tro, lod sig midt i livet opsluge af spiritismen, som hun i slutningen af sit liv lagde fra sig til fordel for panteismen. I sin bog "Gennem døden" undersøger hun, hvordan man i forskellige kulturer har set på et muligt liv efter døden. Bogen har både historikerens saglige blik og det personlige aspekt fra en kvinde, der selv har søgt svarene i flere forskellige trosretninger."Gennem døden" udkom første gang i 1926.Anna Hude (1858-1934) var en dansk historiker. I 1888 modtog hun som den første kvinde Københavns Universitets guldmedalje for sin afhandling om lensvæsenets oprindelse, og i 1893 blev hun tillige den første kvindelig cand.phil. med en disputats om danehoffet. Anna Hude var dog allerede kendt i offentligheden fra 1880, da hun på åben gade skød og sårede lægen C.J. Leerbeck, der havde voldtaget hende. Drabsforsøget kostede hende et års fængsel. I begyndelsen af 1900-tallet var Anna Hude en aktiv del af kvindebevægelsen.

"I århundreder havde der i Europa og derfor også i Danmark været religiøse, ideologiske, kulturelle, sociale og politiske strømninger, der førte til den endelige sprængning af romerkirken. Luthers brud var blot én af mange betingelser, der udløste en latent spændingstilstand og satte en kædereaktion i gang, der skulle få enorme følger for alle sider af europæisk religiøst, politisk og socialt liv, både i de lande, der forlod romerkirken, og i de lande, hvor reformationen ikke kunne vinde varigt indpas, og for romerkirken selv, der med modreformationen formåede at reetablere, stabilisere og forny sig, så den kunne modstå nye storme og ovenikøbet vinde tabte områder tilbage."Reformationen fra katolicisme til protestantismen er en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien, og den kom til at få betydning for både de religiøse, politiske, kulturelle og sociale forhold i Danmark.I "Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde" fra 1975 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om de dramatiske begivenheder, der førte op til bruddet med den katolske kirke, om Martin Luther og de danskere, der kæmpede for at gøre Danmark til et protestantisk land, og hvilke enorme omvæltninger det førte til i det danske samfund, ikke mindst for kongen, der pludselig ikke længere skulle dele sin magt og rigdom med kirken.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Gennem 15 prædikener og essays slår præst og kirkehistoriker Helge Haystrup et slag for Bibelens gamle budskab og den sande tro i en tid, hvor folkekirken slår knuder på sig selv for at aktualisere kristendommen."Så er det sagt!", der udkom første gang i 2005, er en genudgivelse af "Det gamle budskab" fra 1985 – tilført flere nye prædikener.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I løbet af sin tid i Galilæa udrettede Jesus nogle af sine største mirakler og gav sine mest berømte prædikener."Jesus i Galilæa" fortæller om de mirakler, helbredelser og prædikener, Jesus foretog i sin tid i Galilæa. Vi kan læse om helbredelse af besatte mennesker, opvækkelse af de døde og andre undere, Jesus udførte her. Bogen fortæller endvidere om bjergprædikenen, sammenstød med farisæerne og præsterne samt Peters bekendelse og Jesus’ svar."Jesus i Galilæa" fortsætter, hvor Henning Jensens tidligere bog "Jesu barndom og ungdom" slap og fortæller på spændende og lettilgængelig måde om Jesu liv og betydning. Bogen udkom første gang i 1891.Henning Jensen (1838-1929) var en dansk forfatter, politiker og journalist. Han var sognepræst i flere år forskellige steder i Danmark, men blev i 1885 afskediget af kirkeminister Jacob Frederik Scavenius for nogle upassende udtalelser. Herefter begyndte Henning Jensen at skrive for flere dagblade og gav Folkekirken og dens præsteskab nogle hårde ord med på vejen både i sin journalistik og sine bøger. Han debuterede som forfatter i 1891 med romanen "Kapellanen" og udgav efterfølgende en lang række fortællinger.

Da kristendommen med Harald Blåtands dåb i år 960 blev statsreligion i Danmark, blev det begyndelsen på et nu mere end 1000 år langt samspil mellem stat og kirke. I bogen "Stat og kirke", der udkom første gang i 1960, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i dette samspil op gennem historien og fortæller blandt andet om den allertidligste kristendom herhjemme, kirken i middelalderen, reformationen og folkekirkens indførsel i 1800-tallet.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det 19. og det 20. århundrede bød i Danmark på en række religiøse vækkelser, der førte nye kirkelige retninger med sig. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser i denne bog nærmere på de historiske, sociale og samfundsmæssige forhold, der lå til grund for de nyreligiøse strømninger."Vækkelse og kirkelige retninger" udkom oprindeligt i 1959.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Kamp og sejr" dykker den danske kirkehistoriker Helge Haystrup ned i flere oldkirkelige aspekter, blandt andet de kristnes bekendelse og gudstjenestesyn, oldkirkens kunst, de kristnes forhold til staten både i martyrtiden og i det vendepunkt, der kom under Konstantin den Store, og endelig den kristne kulturkamp, der er eksemplificeret i et særligt afsnit om kirkefaderen Augustin og hans værk.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Den danske professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts "Repliker" indeholder 17 artikler og prædikener om så forskellige emner som blandt andet taknemmelighed, gæld, kirkeligt fællesmarked, hjertesprog og gudsfrygt. Bogen udkom første gang i 1958.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske teolog og kirkehistoriker P.G. Lindhardt gennemgår den nordiske kirkes historie fra slutningen af vikingetiden og frem til midten af det 20. århundrede og ser nærmere på, hvordan kirken har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island."Den nordiske kirkes historie" udkom første gang i 1945.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Da Augustin under højmessen i Hippo den 26. september 426 bekendtgjorde, at han havde udset sig præsten Heraclius til sin efterfølger, rejste denne sig og udtalte i sin tiltrædelsesprædiken de velkendte ord: "Nu er det cikaden, der lade sin spæde røst høre, og Svanen er blevet tavs".Igennem mere end 30 år havde ’Svanen’, den af alle beundrede Augustin, ladet sin røst høre i tale og på skrift, og det på en sådan vis, at selv de tungt opfattende i menighederne uvilkårligt spidsede ører.I "Svanens sang", der udkom første gang i 1998, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup læserne for en række af den store kirkefader Augustins prædikener fra det femte århundrede.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I trettende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på kirkefaderen Augustins indflydelse på moderne tids politiske tænkning og den tysk-jødiske politolog Hannah Arendts filosofi.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

This is a true tale about a great friendship between two very different people. But are they really that different in the end?When Nadia starts in Kara's class, she's a little shy but Kara happily shows her around. That makes Nadia feel right at home. When Kara meets Nadia in the local park, Nadia is surrounded by her entire family. They all speak in a different language and some of them are wearing scarfs around their head. Suddenly, Kara is the one who's feeling shy and almost doesn't want to go and talk to Nadia. Fortunately, Nadia invites Kara over for dinner, and Kara discovers that even though some of the people look different, they're just like her. K for Kara - I was born here! is about friendship, prejudice and positive surprises. It deals with the irrational fear of the unknown and encourages you to engage in new experiences. Line Kyed Knudsen is a Danish author, born in 1971. With around 50 children and teenage books, including her debut series Pigerne fra Nordsletten, she brings her young readers into different universes ranging anywhere from magic castles to 21st century schools. Some of her main themes includes friendships, young love and intrigue, and her writing is relevant to a large number of children and teenagers struggling with such matters. For her works of fiction, she's been nominated for several awards and in 2017 won the infamous Orlaprisen for "best character" in her book Er Vi Venner?.

I fjortende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustin som Vestens filosof og kirkefader og sætter fokus på hans filosofiske og teologiske betydning for moderne tænkning.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I femtende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins kirkesyn og på Augustins bevarede breve.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I syvende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på den filosofiske vej til Treenigheden og sjælens opstigning til Gud i Augustins hovedværk "Om Treenigheden" eller "De Trinitate".Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I tolvte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på næstekærlighedens problematik ved blandt andet at dykke ned i Augustins syn på arvesynd, venskab, slaveri og dødsstraf.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"Om der er mening i tilværelsen eller der ingen mening er, det er egentlig det religiøse grundspørgsmål. ’Mening’ vil sige det samme som hensigt.Nu skal det jo være ganske forældet at tro på hensigtsårsager i naturen. Den moderne naturvidenskab, særlig Darwins udviklingslære, siges at have gjort ende på at såkaldt teleologi, et begreb, der af menigmand gerne forveksles med teologi på grund af navneligheden."Hvorfor er vi til? Sådan spørger filosof og forfatter Axel Dam i sit essay fra 1914. Hans overvejelser giver et spændende indblik i folkestemningen i året, hvor den første verdenskrig brød løs, hvor verden havde affundet sig med Darwins banebrydende teorier, og hvor det enkelte menneskes værdier og værdi var til stor diskussion.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

Almindeligvis er det sejrherrerne, der skriver historien, mens tabernes eftermæle plejer at blive derefter. Men i denne bog forsøger professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt – på baggrund af et rids af kirkens placering i det senmiddelalderlige danske samfund – at tegne et billede af, hvordan reformationskampene i Danmark har måttet tage sig ud for dem, der led nederlag. Han beskriver den katolske kirkes sidste dage og præsenterer læseren for tre af de katolske biskopper, der kæmpede mod reformatorerne; Lave Urne, Jens Andersen Beldenak og Joakim Rønnow."Nederlagets mænd" udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I sit sidste leveår, 1855, rettede Søren Kierkegaard en skarp kritik mod den danske folkekirke. En kritik, der fik stor betydning for både det kirkelige liv, for folkekirkens selvforståelse og for åndslivet i bred forstand.I anledning af 100-året for kritikken og for Kierkegaards død talte professor P.G. Lindhardt i marts 1955 om emnet i Aarhus Kunst- og Litteraturforening. Foredraget "Søren Kierkegaards angreb på folkekirken" udkom første gang på skrift samme år.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I niende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på striden mellem Augustin og Pelagius og på Augustins kamp mod og afvisning af pelegianismen.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I tiende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup blandt andet nærmere på forholdet mellem Augustin og Grundtvig, på Augustins syn på seksualitet og ægteskab og på Kristi efterfølgelse hos Augustin.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

”Søren Kierkegaard var gamle forældres barn; han fødtes gammel, han voksede op som et gammelklogt barn, der så tidligt begyndte at gruble især over sig selv, at det i hans senere liv forekom ham, som havde han hverken været barn eller yngling, det vil sige hverken ubevidst eller sorgløs.”Søren Kierkegaard er en af Danmarks største skikkelser inden for både filosofi, teologi og litteratur. Georg Brandes præsenterer os i korte grundrids for de forskellige aspekter af Kierkegaards personlighed og tanker. Han kommer både ind på de skønlitterære tekster, forholdet til Kristus-skikkelsen og hans truende holdning over for den danske kirke.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.