Religion: generelt

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

I 2003 er slankeguruen Gwen Shamblin på toppen af verden. Hun har opbygget et succesfuldt vægttabsprogram og er nu leder af sin egen kristne menighed, der broadcaster sine gudstjenester ud i menighedernes hjem rundt omkring i USA. Men alt er ikke som det skal være i 'Remnant Fellowship Church', og den 8. oktober 2003 får alarmcentralen et foruroligende opkald.I dette første af seks afsnit om slankeguruen Gwen Shamblin og hendes kristne menighed 'Fellowship Remnant Church' følger vi hendes vej til toppen, og de begivenheder der bliver starten til hendes dramatiske deroute.Vært: Thomas StokholmManus og tilrettelæggelse: Thomas StokholmKlip og lyddesign: Emil GermodRedaktør: Andreas Lindinger SaxildI Herrens NavnI Herrens navn undersøger hvorfor mennesker er parate til at skade eller slå andre ihjel i den ultimative overskridelse af normal etik og tro. Hvordan en fanatisk leder kan skabe en kult af troende, som vil gå hele vejen for deres Gud på jorden.Det er skræmmende og fascinerende, for vi bliver tvunget til at spørge os selv, om vi kunne gøre det samme i herrens navnThomas Stokholm er journalist og forfatter. Står bag adskillige prisbelønnede dokumentarprogrammer, reportager og podcasts. Elsker livet og en god fortælling.

Lørdag d. 29. maj 2021 letter det privatejede Cessna 501 jetfly fra en lufthavn lige udenfor Nashville, Tennessee med kurs mod et Trump-rally i Palm Beach i staten Florida. Ombord på flyet er toppen af Remnant Fellowship Church, heriblandt Gwen Shamblin og Joe Lara, der flyver flyet. Men kort tid efter flyet letter, styrter det ned i den nærliggende Percy Priest Lake. Alle ombord på flyet omkommer i styrtet.I dette afsnit af serien om Gwen Shamblins kirke skal du høre om hendes sidste tur i himlen, da hun går i døden sammen med sin mand i et tragisk flystyrt der også koster fem andre mennesker livet. Med Shamblins død begynder historierne om hende dog også så småt at vælte frem, når andre familiemedlemmer begynder at komme med historier fra kirken.Vært: Thomas StokholmManus og tilrettelæggelse: Thomas Stokholmklip og lyddesign: Emil GermodRedaktør: Andreas Lindinger SaxildI Herrens NavnI Herrens navn undersøger hvorfor mennesker er parate til at skade eller slå andre ihjel i den ultimative overskridelse af normal etik og tro. Hvordan en fanatisk leder kan skabe en kult af troende, som vil gå hele vejen for deres Gud på jorden.Det er skræmmende og fascinerende, for vi bliver tvunget til at spørge os selv, om vi kunne gøre det samme i herrens navnThomas Stokholm er journalist og forfatter. Står bag adskillige prisbelønnede dokumentarprogrammer, reportager og podcasts. Elsker livet og en god fortælling.

I april 2003 bliver familien Smith døbt ind i Gwen Shamblins 'Fellowship Remnant Church'. Det er en stor begivenhed, og snart vil familien med de to sønner blive en del af det store fællesskab. Et fællesskab der blandt andet lærer dem, at korporlig afstraffelse af børn er den sande vej ind til Gud. Det skal få fatale konsekvenser for familien Smith.I dette afsnit i serien om 'Fellowship Remnant Church' begynder der at slå små sprækker i den populære kirkes fernis, da Gwen Shamblin inviterer den kritiske journalist Phil Williams med helt ind i kirkens inderkreds.Vært: Thomas StokholmManus og tilrettelæggelse: Thomas StokholmKlip og lyddesign: Emil GermodRedaktør: Andreas Lindinger SaxildI Herrens NavnI Herrens navn undersøger hvorfor mennesker er parate til at skade eller slå andre ihjel i den ultimative overskridelse af normal etik og tro. Hvordan en fanatisk leder kan skabe en kult af troende, som vil gå hele vejen for deres Gud på jorden.Det er skræmmende og fascinerende, for vi bliver tvunget til at spørge os selv, om vi kunne gøre det samme i herrens navnThomas Stokholm er journalist og forfatter. Står bag adskillige prisbelønnede dokumentarprogrammer, reportager og podcasts. Elsker livet og en god fortælling.

Mange mennesker i den vestlige verden føler et stadig stigende behov for meditation og stilhed. Det er ikke bare resultatet af en modestrømning, men en bevidst reaktion på samfundsudviklingen, hvor mennesket tager afstand fra larm og jag og søger tilbage til de tabte værdier.Men man behøver ikke at søge mod Østens mystik og religioner for at lære at meditere. Meditation har været en del af kristendommen i godt to tusind år – i det protestantiske Nordeuropa har vi bare glemt det. I ”Kristen meditation i 2000 år”, der udkom første gang i 1982, giver Rolf Slot-Henriksen et omfattende indblik i den kristne meditations historie, udvikling og metoder.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I århundreder har Santiago de Compostela, der ligger i det allervestligste Spanien ud til Atlanten, været valfartssted for pilgrimme fra hele Europa, der ønsker at besøge den hellige St. Jakobs grav. Men hvordan endte apostlen Jakob, der blev halshugget i Jerusalem, med at blive begravet i Spanien? Og hvorfor var lige netop hans grav, der lå et så ufremkommeligt og afsides et sted, et så yndet mål for en pilgrimsrejse?Tue og Bodil Gad fortæller om pilgrimmenes lange og besværlige rejse til Jakobsland, om apostlens egen historie og om hans betydning for de mange, der valfartede til hans grav.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Historians have extensively studied the Old and New Testaments and used the scriptures to trace the rise of one of the world's earliest civilisations.Although it's difficult to confirm the stories in the Bible from a historical perspective, it's possible that myths originated from real events. This is why geologists are investigating the truth about the Flood and Noah's Ark, meteorologists and biologists are trying to understand the ten plagues that affected Egypt, and biblical scholars are searching for evidence of catastrophes that might have destroyed the cities of Sodom and Gomorrah.A book discussing the mysteries of the Bible is speculative but thought-provoking. And it suggests that science and faith may be more closely related than one might think.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Den kristnes forhold til Gud og Kristus forbliver ikke uden følger. Kierkegaard kaldte dem afdøen fra verden og fra sig selv, de tidligere kristnes askese.De personlige følger af den kristnes liv viser sig ved glæde og lidelse. For denne konstatering har Kierkegaard fundet en lang række i kristenlivets historie.””Kierkegaard i kristenlivets historie” undersøger Kierkegaards opfattelse af Kristi efterfølgelse, som består af de livsholdninger, man kan læse om i Det nye testamente. Marie Mikulová Thulstrup beskriver Kierkegaards forståelse af begrebet ’den enkelte’ og begrebet ’verden’, som man som individ må forsøge at manøvrere i. Bogen udkom første gang i 1991.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

Teolog Lone Fatum fortæller om Filipperbrevet og Brevet til Filemon, som vi kan læse om hos apostlen Paulus i Det Nye Testamente. I bogen fortolker hun det bibelske skrift ud fra dets samtid og det samfund, det er skrevet i, men beskriver også, hvilken relevans denne del af Bibelen har for mennesker i vore dage.“Filipperbrevet og Brevet til Filemon fortolket” udkom første gang i 1998.Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

I femte del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1913, bevæger den danske teolog Eduard Geismar sig ind i en af det tidlige 1900-tals diskussioner om et af kristendommens kernepunkter og ser nærmere på begreberne anger og soning.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Hvad kom først? Monoteismen eller polyteismen? Fra romantikken og op gennem 1800-tallet argumenterede flere historikere og filosoffer for en urmonoteisme, der senere udviklede sig til flergudsdyrkelse for så igen at snævre ind til tilbedelsen af én gud. I dette lille skrift søger religionshistoriker Edvard Lehmann at tilbagevise idéen om en urmonoteisme, da al forskning viser, at en sådan ikke kan have eksisteret.”Hedensk monoteisme – Bidrag til gudsbegrebets historie” udkom første gang i 1897.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Det ottende århundrede f.Kr. var i jødernes historie en særlig interessant og betydningsfuld tidsperiode, idet det prægedes af fire profetskikkelser: Amos og Hoseas, Esaias og Mika. I denne bog dykker den danske teolog Axel Malmstrøm ned i historien om profeten Amos og hans budskab. ”Under Guds dom” udkom første gang i 1934.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Hvad er mystik? Og hvad er en mystiker, ikke mindst? Både små og store trosretninger vrimler med dem, og i ”Mystik i hedenskab og kristendom” giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i emnet – fra kinesisk, indisk og persisk mystik og frem til mystikken hos blandt andet Luther.Bogen udkom første gang i 1921.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

”Jøder og arabere hører sammen. De er semitter med Arabien som fælles oprindelsesland. Og de har begge hver deres store nyskabende profet, Muhammed og Moses. Begge skabte religiøs nytænkning ved de store åndelige rystelser, de blev udsat for. Men det nye havde naturligvis en ’gammel’ baggrund, den gammelsemitiske religion.”Jødedommen, kristendommen og islam er alle kendt som de abrahamitiske religioner. De sporer alle deres tradition tilbage til patriarken Abraham, og alle tilbeder de kun én gud. Filolog Jes Peter Asmussen beskriver forholdet mellem de tre abrahamitiske religioner med særligt fokus på, hvilken plads kristendommen og jødedommen har i Koranen.Bogen udkom første gang i 1982.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Omkring århundredskiftet var europæere såvel som amerikanere dybt optaget af spiritisme og tanken om at kunne kontakte afdøde mennesker gennem et medium. Der var imidlertid også mange kritiske røster, der forsøgte at mane til besindighed og gennem rationel argumentation at overbevise folk om, at spiritisme var rent selvbedrag eller svindel fra de såkaldte mediers side. I sin lille bog fra 1895 giver Alfred Bramsen os et interessant indblik i netop denne trend og debat omkring spiritisme i Danmark.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

I årtusinder har kulturer verden over kæmpet mod kræfter, som står det gode imod. Bogen om djævle og dæmoner tager os med på en færd i Den Ondes imperium med den hensigt at kigge ham – og os selv – i kortene. Modstanderen, Bagvaskeren, Fristeren, Løgnens Fader, Fanden, Djævelen: Kært barn har mange navne og ansigter. Hans hær af hjælpere, dæmonerne, ligeså. Vi har lært dem at kende i deres utallige forklædninger. Vi møder dem ikke kun i religionernes verden, men også i myter og folketro, i moderne kunst og litteratur – og i vor hverdag.Det fortælles, at Fanden er på færde overalt, men at han hader lyset. Bogen ”Djævle og dæmoner”, der udkom første gang i 1995, bringer ham for dagen og stiller ham til skue for enhver.Elisabeth Uldall Pelch (f. 1942) er forfatter og cand.theol. Hun har blandt meget andet været sognepræst i Skovshoved og Holte, arbejdet med kulturstof på radio og TV, været teaterkonsulent og holdt kurser og foredrag. Siden 1992 har hun levet af sin forfattervirksomhed.

I ellevte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hermeneutik ved blandt andet at indvie læseren i de hovedsageligt franske arbejder om Augustins skriftudlægning og ved at belyse kirkefaderens egen hermeneutik i værket ”Om oplæring i kristendom”.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Thomasevangeliet er en del af de 13 papyrusskrifter med 52 religiøse og filosofiske tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten. Den danske professor Søren Giversen oversatte som den første teksten i slutningen af 1950’erne. Siden har teksten, der menes at stamme fra omkring år 100, været genstand for intens interesse blandt historikere og teologer. Teksten i denne bog er en revideret udgave af Søren Giversens oprindelige oversættelse fra 1959.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.