Religion og tro

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Pohjoismainen Game of Thrones on vangitseva kertomus vallanhimosta ja vahvoista naisista. Snehild syntyy myrskyisenä talviyönä keskelle veristä sotaa. Lapsenpäästäjäksi saapuu mystinen jättiläisnainen, ja Snehildin tullessa maailmaan nornat henkäisevät ennustuksensa. Vuosia myöhemmin Snehildin kotikaupunki Himlinge on poliittisen kuohunnan pyörteissä. Kuningas Tormod epäilee lankoaan juonitteluista. Kuninkaallinen neuvonantaja Brynjulf Korpinsilmä kantaa huolta, kummasta kuninkaan kaksospojista on valtaistuimen perijäksi. Kaupungin ylipapitar Ragnfriedissa kytee kateus kuninkaallisen perheen parantajaa kohtaan. Kun parantajan tyttärellä Snehildillä vaikuttaa kaiken lisäksi olevan ennustamisen taito, päättää Ragnfried raivata tytön pois tieltään. Ragnfried ei kuitenkaan tiedä, että Snehild on jumalten suosiossa ja nornien siunaama. Tyttö pakenee Himlingestä ja aloittaa matkan kohti totuutta – itsestään, perimästään ja voimiensa mitasta. Snehildin kohtalo kietoutuu Himlingen valtataisteluihin tiukemmin kuin kukaan voisi aavistaa. Snehild – Midgårdin näkijä aloittaa vangitsevan fantasiasarjan, joka vie lukijansa keskelle rikasta ja polveilevaa pohjoismaista mytologiaa. Vallanhimon, verikoston ja väkevän taikuuden maailma tarjoaa pohjoismaisen vastineen George R. R. Martinin Tulen ja jään laululle. Romaani on voittanut Tanskan yleisradion Novel Award -palkinnon ja sen elokuvaoikeudet on myyty. KIRJASTA SANOTTUA "Pohjoismainen Game of Thrones. Selkeä suositus." -Troldspejlet "Hyvin kirjoitettu, hyvin taustoitettu, sävyltään omaperäinen – perusteellisen jännittävä." -Weekendavisen "Niin viisas ja vauhdikas, että malttamattomana odottaa seuraavan sivun kääntämistä – ja mitä niikseen tulee, jatko-osan ensimmäistä sivua." -Dagbladenes BureauAnne-Marie Vedsø Olesen on tanskalainen kirjailija, joka on kirjoittanut useita palkittuja ja kriitikoiden ylistämiä historiallisia romaaneja. Vedsø Olesen paljastaa laajan historian ja pohjoismaisen mytologian tuntemuksensa kirjasarjassaan Näkijän tie. Palkittu fantasiasarja on saanut inspiraationsa islantilaisesta muinaistarujen kokoelmasta Runo-Eddasta.

Søren Giversen giver i "Det ny Testamentes teksthistorie" et indblik i overleveringen af de nytestamentlige tekster, sådan som Det Nye Testamentes tekst er nået frem til os. De originale håndskrifter til de enkelte tekster er tabt, men ingen anden skriftsamling fra oldtiden findes i så rig en håndskriftsmæssig overlevering som Det Nye Testamente.Hvad er det for håndskrifter Det Nye Testamente bygger på, og hvorledes arbejdes der med dem med henblik på fastlæggelse af teksten? Det søger Søren Giversen at gøre rede for ved at fortælle om det håndskriftmæssige grundlag, der er for Det Nye Testamente, og ved at skildre arbejdet med at nå frem til en tekst så nær den oprindelige som muligt.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Hist ligger Gulland i Østersø;Det maa jeg sige for sandt:I Verden findes vel ingen Ø,Der ligner en Snekke saa grandt.Baaden gynger paa Bølge."Frederik Bøghs episke digt "Valkyrien" fra 1861 åbner en dør ind til den nordiske mytologis skatkammer og fortæller den spændende historie om den smukke og iltre unge kvinde Alvilde og hendes forældres forsøg på at gifte hende bort. Digtet trækker på nogle af den nordiske mytologis store skikkelser som Odin og troldkvinden Trude.Frederik Bøgh (1836-1882) var en dansk forfatter, digter og litteraturanmelder ved Berlingske Tidende. Han omgikkes store kulturpersonligheder som H.C. Andersen og kunstnerægteparret Elisabeth og Jens Adolf Jerichau. I 1861 udgav Bøgh "Valkyrien. Et nordisk digt i tyve sange", som vakte stor opmærksomhed. Særligt H.C. Andersen var meget begejstret for digtet og havde store forventninger til Bøghs videre forfatterskab - disse blev desværre aldrig indfriet, eftersom Bøgh siden hen blot udgav forskellige smådigte.

"På sporet af elefanten" er en rejse gennem en kropslig, sjælelig og åndelig forståelse af de mange teorier og forskningsresultater om det hele menneske.Bogens titel hentyder til allegorien om de tre blinde, der kommer med hver deres opfattelse af elefantens anatomi, og virkeligheden om mennesket kommer sandelig til at se forskellig ud, når man med udgangspunkt i kroppen, psykologien eller spiritualiteten nærmer sig en samlet definition af det holistiske menneske.Jens-Erik Risom (f. 1951) er en dansk forfatter og underviser i meditation. Han er uddannet i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Risom har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Siden 2008 har han været leder af Skolen for Anvendt Meditation og har skrevet en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling.

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere …”Munken” er en fortsættelse af ”Herrens vilje” fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner ”Herrens vilje” og ”Munken”, der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Buddhismen spredtes fra Indien til Kina via Silkevejen i vor tidsregnings begyndelse, og i de følgende århundreder bredte den sig videre til Korea og Japan. I dag findes der mange forskellige skoler inden for den buddhistiske religion, og denne bog byder på et udvalg af oversættelser af koreanske og japanske buddhistiske tekster. "Korea og Japan. Buddhistiske tekster" udkom første gang i 1999.Henrik Hjort Sørensen er ph.d. i østasiatisk sprog og kultur og forsker i østasiatisk religionshistorie. Han har skrevet flere bøger og en lang række forskningsartikler om buddhisme og buddhistisk kunst og kultur.

"15 prædikener" indeholder 15 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1954-1956. Bogen udkom første gang i 1956.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Konur í Víngarðinum inniheldur tvö verk Guðrúnar Lárusdóttur (1880-1908). Systurminningar (1929) og Andleg starfsemi kvenna (1928). Fjalla verkin tvö um hlutverk og líf kvenna. Fyrra verkið ber titilinn Systurminning og segir frá Valgerði Lárusdóttur, söngkonu, prestsdóttur og systur Guðrúnar Lárusdóttur. Hún lærði söng í Kaupmannahöfn en veiktist ung af berklum. Hér segir Guðrún frá Valgerði og lífshlaupi hennar í nokkurs konar minningargrein. Andleg starfsemi kvenna er erindi sem Guðrún Lárusdóttir hélt á safnaðar- og rannsóknarnefndarfundi árið 1928. Þar stiklar hún á stóru um hlutverk kvenna í trúmálum þess tíma. Staða og hlutverk konunnar var eitt af ástríðumálum Guðrúnar Lársudóttur og ber þetta rit þess merki að henni þótti samferðakonur sínar sinna mikilvægu samfélagslegu hlutverki. Hér veitir hún lesendum innsýn í líf samtímakvenna sinna og þeim þrautum sem tilveran bauð þeim upp á. Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin. Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget.Troen er ikke desto mindre med. Hvordan? Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet. Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores rige salmer? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Margrete Auken (f. 1945) er præst, politiker og otte børns bedstemor. Cand.theol. 1971. Præst ved Frederiksberg Kirke 1972-2015. Medlem af Folketinget for SF 1979-2004 (undtagen 1990-94). Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Politikområder: miljø og natur, trafik, forsvar, ret, kultur, kirke, bioetik og ulandsbistand. Flittig debattør med foredrag, kronikker og artikler. Har tidligere udgivet "Lys & salt" (2005), "På cykel gennem seks årtier" (2008) og "N.F.S. Grundtvig: Tag det sorte kors fra graven" (2012).

I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Et menneske, et dyr, en plante, er som en linedanser. Tovet er spændt ud mellem fødsel og død. Vandringen fremad er drevet af kræfter dybt rodfæstede i kroppen, i celler og væv. Linedanserens udfordring er instinktivt at holde balancen, ikke at falde ud i ekstremet, for der at starte en dramatisk rejse mod afgrunden."Jens-Erik Risom fortæller i "Selvudviklingens Tao og de fem elementers psykologi" fra 1991 om selvudvikling med udgangspunkt i både det traditionelle kinesiske syn på selvet og den vestlige dybdepsykologi. I bogen lægges der vægt på, at balancen i menneskets indre såvel som den fysiske krop skal opretholdes, for at man kan leve et godt og harmonisk liv.Bogen er interessant læsning for alle, der interesserer sig for selvudvikling og det traditionelle kinesiske syn på krop og sjæl.Jens-Erik Risom (f. 1951) er akupunktør og underviser i meditation. Han er uddannet i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Risom har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Siden 2008 har han været leder af Skolen for Anvendt Meditation og har skrevet en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling.

"Ånden flyver over sletten" indeholder en række artikler og forelæsninger om filosofi og filosofiens væsen af den danske kirkehistoriker Helge Haystrup. Forelæsningerne blev holdt på Syddansk Universitet i Odense fra 1991 og frem og koncentrerer sig især om nogle af de filosofiske forfattere, for hvem livsfilosofi og teologi havde talrige berøringsflader.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Den mand, der skabte islam, var en araber. Araberne tilhører den semitiske folkeæt; alle de tre store religioner, der har læren om Guds enhed (monoteismen) som grundsætning, jødedommen, kristendommen og islam, er fremstået blandt folkeslag af denne æt."I takt med at den islamiske verden blev mere og mere forbundet med den vestlige, begyndte folk i Danmark i starten af 1900-tallet at interessere sig for islam og religionens følgere. Filolog og forfatter Johannes Østrups bog er en spændende og lettilgængelig præsentation af islamisk religion, kultur og historie. Bogen handler blandt andet om arabernes religion før islam, om Muhammeds liv og tanker, om de islamiske dogmer samt synet på familie, videnskab, skilsmisse og kunst.Bogen udkom første gang i 1914 og giver både et spændende indblik i islams historie og et billede af synet på andre religioner og andre kulturer generelt på denne tid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

I tiden mellem de to verdenskrige, da Israel endnu var kendt som Palæstina og var et britisk mandatområde, besøgte den danske forfatter Ingeborg Maria Sick landet, hvor den kristne religion har sit udspring. I denne bog fortæller hun om sit møde med en lang række af de steder, vi kender fra Bibelens fortællinger – blandt andet Galilæa, Genesaret sø, Betlehem og Jerusalem.Bogen udkom første gang i 1930.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Eduard Geismars "Guds nådes dyb" indeholder en lang række prædikener og foredrag om kristendommens betydning for individet og samfundet. Bogen udkom første gang i 1915.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

I "Det seksuelle livs etik", der udkom første gang i 1933, går Eduard Geismar i dybden med seksuallivet og den dertilhørende etik set ud fra et kristent perspektiv.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Præst og forfatter Carl Koch fortæller i digte og essays om den situation, verden befandt sig i i 1918, hvor Første Verdenskrig endnu raserede verden, og den spanske syge greb fat om befolkninger verden over. Hans smukke budskab om nødvendigheden af næstekærlighed og forståelse i livets sværeste situationer giver genklang over et århundrede efter bogens udgivelse i 1918.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

"Hvis du kan huske fortiden, vil du også vide, hvad fremtiden bringer." - Norman Shine, bogens forordDet lyder utroligt, men i samspil med astrologien kan numerologien, dvs. læren om tallenes guddommelige symbolik, bruges som forudsigelsesredskab. Og det kræver ikke engang ekspertviden.Denne bog viser, hvordan du kan tilegne dig denne evne, og meget andet.Den bygger videre på bøgerne "Numerologi for begyndere" og "Numerologi for viderekomne" og baserer sig på den viden forfatteren har høstet af at gøre brug af det system, som de første to bøger præsenterede. I dette bind er det især tallenes dybe forbindelse til planeterne, som er på spil.Bogens system blev straks ved bogens udgivelse i 1997 meget kendt i numerologi-kredse, men den henvender sig til alle læsere med interesse for emnet.Norman M. Shine (1932-2015) var numerolog og kendt og anerkendt i særlige kredse verden over for sit indflydelsesrige talsystem. Foruden sit virke som numerolog var han også astrolog. Han var en populær foredragsholder og optrådte flere gange i tv, radio og aviser. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Numerologi for begyndere" (1994) og "Numerologi for viderekomne" (1996).

Frederik Dreier (1827-1853) nåede i sit kun 25 år lange liv at formulere socialistiske tanker om retfærdighed, ateisme, anarkisme og rettigheder til alle borgere, der var årtier foran resten af hans landsmænd.Svend Erik Stybes omfattende bog om Frederik Dreier fra 1959 er den første grundige beskrivelse af den usædvanlige mands teorier, verdenssyn og livsforløb. Bogen tegner endvidere et interessant billede af de demokratiske og sociale strømninger i 1840’ernes Danmark, der fik folk til at kræve nye rettigheder og et opgør med det gamle politiske system.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.