Religion og tro

Ma Oftedals uppväxt präglas av osäkerhet, utanförskap och ett komplicerat förhållande till religion. Med en handelsresande pappa flyttar familjen ofta och när de väl köpt en villa hoppas Ma att det är där de ska bo för alltid. Så blir det inte. Istället händer en rad olika saker som ska komma att påverka henne under lång tid framöver. Hon drabbas av svår sjukdom, blir gravid och tvingas ta itu med både panikångest och cellskräck. Inom sig bär hon sin andlighet, den ännu formbara tron och relationen till Gud. Vad är meningen med allt som händer?"Solitude" är Ma Oftedals berättelse om livet och om dimensionerna vi inte alltid ser eller förstår oss på. Vi får följa henne på resan från barndom till moderskap, i sökandet efter inre ro och högre förståelse.Ma Oftedal, född 1954, är en svensk författare och präst från Västerås. I sitt ämbete inom Svenska Kyrkan har hon ofta skapat välbehövda debatter och diskussioner. Hon håller även föreläsningar kring andlighet och healing-metoden Reiki.

"Vi studerer fortidens historie for at forstå os selv og vor egen tids historie - udelukkende derfor!"Sådan begynder forordet til "Romerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg med henblik på at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne. Foredragene fokuserer blandt andet på Italiens ældre folk, romernes religion, politik og retssystemer i den ældste tid, stænderkampens afslutning og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

I "Romerret i Norden" forklarer professor i retshistorie Ole Fenger, hvordan og hvorfor "Romerretten er både det ældste og det vigtigste fælles grundlag for de moderne europæiske retssystemer."Indledningsvis gennemgår Fenger rettens funktion i forhistorisk og historisk tid og dernæst behandles Romerretten, kirkeretten, skandinaviske retshistorikeres syn på Romerretten gennem tiderne, baggrunden og betingelserne for romerretlig påvirkning af skandinavisk ret og endelig Romerrettens betydning for gældende ret i Norden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Den danske filosofiprofessor Harald Høffding giver en kort udlægning af begrebet human etik. Han diskuterer, hvilke egenskaber der skal være til stede i et menneske for, at man rent psykologisk har evnen til at forstå etik og handle etisk. Bogen tager stilling til human etik som generelt begreb og beskriver endvidere de vigtigste modsætninger, der omkring århundredskiftet, hvor bogen udkom, gjorde sig gældende på det etiske område.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Kristenånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie" er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Den røde tråd gennem bogen er det kristne åndsliv, som P.A. Rosenberg mente burde have en central plads i dansk kultur. Som han i efterskriftet til bogen gør opmærksom på, har kristendommens kendsgerning en psykologisk og en historisk side. Rosenbergs foredrag er i denne bog alle en undersøgelse af den historiske side af kristendommen og det kristne åndsliv, som blandt andet fokuserer på hebræernes historie, Abraham, Moses, gnostikerne, trosbekendelsen og de første tre evangelier.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Vad är New Age?Journalisten och författaren Lena Katarina Swanberg har gjort en djupdykning i den värld av andlighet som allt fler söker sig till. I kombination med studier och intervjuer utforskar Swanberg själv banden mellan kropp och själ med hjälp av healing, tarot, aromterapi, zonterapi och meditation. Den bok hon påbörjade för att kartlägga och undersöka andlighet visade sig bli en djupt personlig resa med många paralleller mellan New Age och synen på världen idag.Lena Katarina Swanberg föddes i Stockholm den 8 februari 1947. Hon är en av våra flitigaste biografiförfattare och har skildrat många kända svenskars liv. Som författare har hon skrivit både skön- och facklitteratur, och hon har också arbetat som journalist på bland annat Expressen och Månadsjournalen.

«De los viñedos de la eternidad» (1916) es un libro de máximas y aforismos de José María Vargas Vila sobre cuestiones vitales, sentimentales y literarias. Todas las reflexiones, expuestas brevemente sin interrupción en esta recopilación, son fieles a la visión pesimista de la realidad y al pensamiento crítico de su autor.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Del rosal pensante» (1914) es una recopilación de textos breves de José María Vargas Vila formulados como máximas, aforismos, proverbios y reflexiones poéticas que tratan sobre el sentido de la vida, el ateísmo, la nada y la desesperación del ser humano.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"At være jøde betyder oprindeligt både at være af en bestemt tro og at tilhøre et bestemt folk, og i en bog om jødedommen må der naturligvis tages hensyn til begge dele. 'Jødisk eksistens' er da også tilrettelagt således, at læseren får indblik i, hvad den jødiske tro går ud på, og hvordan det jødiske folks historie i hovedtræk er forløbet. I øvrigt skulle det fremgå af bogen, at der i jødedommen ofte finder en vekselvirkning sted mellem det historiske og det eksistentielle. Nye problemstillinger dukker op for troen i historiens forløb, og troen er i sig selv historieskabende.""Jødisk eksistens" handler om det at være jøde set i et historisk såvel som et moderne perspektiv. I bogen beskrives det forhold, forskellige jøder kan have til deres herkomst og deres tro, og hvordan jøderne igennem årtusinder er blevet forfulgt og endnu i dag må kæmpe mod antisemitisme.Peter Boile Nielsen (f. 1946) er tidligere lektor ved N. Zahles Skole med fagene dansk, religion og filosofi. Han har udgivet en række lærebøger til gymnasiet, herunder "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom", der oprindeligt udkom i 1999.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Første bind fokuserer på årene 1825-1839, hvor Grundtvig føler sig mere og mere isoleret inden for kirken og i åndslivet og ender med at beslutte sig for at nedlægge sit præsteembede.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Dette er bind 1 af 2 bind bestående af Morten Pontoppidans sidste prædikener. Det er en samling indeholdende de første 25 forskellige prædikener svarende til cirka et halvt år. Prædikener starter den 24. februar 1930 og løber frem til 8. søndag efter trinitatis, den 11. august 1930.Sidste prædikener"Sidste prædikener" er en todelt bogserie indeholdende en samling af 50 prædikener, der ugentligt blev udgivet i "Dagens Nyheder" fra 24/1-1930 til 2/2-1931.Morten Pontoppidan, (1851-1931,) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Meïr Aron Goldschmidt levede et spændende liv, hvor han konstant udfordrede samfundets normer og censurens strenge regler. Hans satiriske ugebrev Corsaren faldt bestemt ikke i myndighedernes smag, og Meïr Aron Goldschmidt måtte betale en høj pris for sin insisteren på at ytre sig, som det passede ham.Meïr Aron Goldschmidts erindringsbog fortæller ikke kun om hans kamp mod censuren. Den giver også et spændende og til tider smertefuldt indblik i en dansk jødes forsøg på at føle sig hjemme i sit fødeland, Danmark, der på grund af hans jødiske herkomst aldrig helt kan acceptere ham på lige fod med andre danskere.I andet bind af "Livs erindring og resultater" fortæller han blandt andet om sit litterære arbejde, både som udgiver af det kontroversielle satiriske ugebrev Corsaren og sit virke som digter og forfatter i Danmark og i udlandet.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk-jødisk forfatter, satiriker og politisk iagttager. I en lang årrække udgav Goldschmidt det satiriske ugebrev Corsaren, hvori han lidt for lidt udgav sin store roman "Hjemløs". Tidsskriftet blev udsat for streng censur, og selvom Goldsmidt i mange år formåede at dække over sig med redaktionelle stråmænd, blev han til sidst idømt fængsel, bøder og livsvarig censur.

I 1500- og 1600-tallet anvendte man i Danmark den såkaldte båreprøve i tvivlsomme drabssager. Den mistænkte skulle lægge sin hånd på liget, og var han skyldig, ville den dødes sår begynde at bløde. Skete det, ansås den mistænktes skyld for bevist.I denne bog dykker Villads Christensen ned i historien og undersøger fænomenets oprindelse, kirkens indflydelse på lov og ret i middelalderen og renæssancen, båreprøvens endeligt og lægernes bekæmpelse af troen.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 1" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det østlige Danmark. Læs blandt andet om Dueoddes syngende sand, om den bornholmske Bermuda-trekant, det grædende krucifiks i Elmelunde, om Struensees hemmelige grav og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

El vaso de elección de San Pablo es un drama teatral de corte bíblico del autor Lope de Vega. Narra la historia bíblica de la revelación de San Pablo, caído del caballo de camino a Damasco por intervención divina.Félix Lope de Vega y Carpio fue un autor nacido en Madrid en 1562 y fallecido en 1635. Célebre dramaturgo y poeta, se le considera emblema del Siglo de Oro de la literatura española y uno de los autores más prolíficos de la literatura universal.

Selvom buddhismen ikke umiddelbart har ret meget tilfælles med andre store verdensreligioner som for eksempel kristendom og islam, er der dog alligevel det fællestræk mellem dem, at de udgår fra én mand og henvender sig til det enkelte menneske og ikke til et samlet folk eller en afgrænset befolkningsgruppe. Det slår den danske religionshistoriker Edvard Lehmann fast i indledningen til denne bog om Buddha og buddhismen, hvor han dykker ned i legenderne om den indiske filosof Siddharta Gautama, der blev grundlægger af en af verdens store religioner, og ser nærmere på buddhismen og dens vej til frelse for mennesket.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

"En af formerne for fantasiens virksomhed er sammenligningen. Ud fra et forhold i det kendtes verden søger vi ved sammenligning at finde et lignende forhold inde i det ukendtes verden. Det, som før var tåget, begynder derved at antage bestemtere omrids. Hvad der i vort eget sjæleliv er uklart og dunkelt, bliver undertiden klart for os derved, at vi kan sammenligne det med noget, som er kendt og klart for os."Den danske præst og forfatter Carl Koch genfortæller en lang række af Jesu lignelser. Han fortæller, hvad vi kan lære af de forskellige lignelser, og beskriver, hvad det er, der gør en lignelse rammende og nærværende for os så mange år efter, den først blev fortalt.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

"Ordet og jorden. Kristendommen forkyndt og fortolket" er en undervisningsbog til brug i fagene religion og historie på gymnasieniveau. Bogen belyser kristendommens fortolkning af Biblen og indeholder kapitler om blandt andet kristendommens tilblivelse og Jesus’ forhold til jødedommen, det dobbelte kærlighedsbud, skabelsesmyten og syndefaldsmyten. Forfatteren lægger op til analyse og diskussion af emner som etik og moral, de ti bud og religiøse traditioner. Bogen henvender sig i øvrigt til alle, der interesserer sig for religionsvidenskab og kristendom.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Et livsbillede" er en skildring af den danske forfatter, teolog og digter N.F.S. Grundtvig. Forfatter Hans Rosendal lader Grundtvig selv komme til orde gennem hans omfattende forfatterskab, og det giver et autentisk og levende billede af hans liv og virke. Rosendal fortæller kronologisk om Grundtvigs liv fra hans slægt og barneår i Udby til hans virke som forfatter, teolog, digter, debattør, præst, filosof og initiativtager til folkehøjskolen, men også hans politiske og åndelige holdninger fremlægges og diskuteres. Det er et ambitiøst værk om en af de største personligheder i dansk historie, der som en af de få danskere har fået opkaldt en -isme efter sig, nemlig grundtvigianismen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

Denne historie er nærmest ufattelig. Hvordan kan Nazi-Tyskland, en pædofil psykopat, Pinochet og en 5-stjernet anmeldelse på Traveladvisor hænge sammen?Tag med på en rejse gennem det krigshærgede Europa i 30’erne og 40’erne til et Chile, der gik gennem en turbulent tid med flere magtskifter mellem højre- og venstrefløjen.Paul Schäefer var en egocentrisk mand, der ikke skyede noget middel for at nå sit mål – at have en loyal skare, der forsynede ham med de unge drenge og den underkastelse, der skulle til for, at han kunne få opfyldt sine fantasier.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'I kultens favn' om nogle af de mest spektakulære og mystiske kulter i verdenshistorien. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldig dømt'.

Livet går sin stille gang på Branch Davidian-gården i Texas. Beboerne er hidtil veget udenom alle myndighedernes bestræbelser på at efterforske David Koreshs polygami, seksuelt misbrug og vold mod mindreårige.Det viser sig dog at være sværere at undgå ATF – bureauet for alkohol, tobak, våben og sprængstoffer under det amerikanske justitsministerium. Den 23. februar 1993 sætter ATF 77 agenter ind mod Branch Davidian for at få adgang til deres våbenlager.Det endte i 51 dages belejring og en tragedie, der trak blodige spor langt ind i fremtiden, og som USA aldrig vil glemme.I KULTENS FAVN. I denne miniserie dykker Christoffer og Andreas ned i historierne om de mest vanvittige og uhyggelige kulter, der har eksisteret.

Vernon Wayne Howell fik en hård start på livet. Han boede alene med sin 14-årige mor og en voldelig alkoholiker som stedfar, og fremtiden tegnede alt andet en lys for den lille dreng. Men det kom tre år hos hans religiøse bedstemor, der præsenterede ham for Bibelen og syvendedagsadventisterne, til at ændre på.Som ung mand flyttede han ind i Mount Carmel Center i Waco, Texas, hvor han arbejdede sig frem mod magten som den nye Messias i den religiøse gruppe Branch Davidians under det nye navn David Koresh, som de fleste nok kender ham bedre under.På overfladen så alting godt ud. Men det stoppede dog brat, da myndighederne blev klar over, at der befandt sig et stort våbenlager på Branch Davidians’ gård.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'I kultens favn' om nogle af de mest spektakulære og mystiske kulter i verdenshistorien. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldig dømt'.

"Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Første bind spænder fra missionstidens danske konger og fremmede kristenforkyndere over Knud den Riges arbejde for den danske kirke og senere Sven Estridsens forhold til den hamburgske ærkebiskop og den danske præstestand. Bogen slutter ved præstestandens stilling til kongedømmet under Svensønnerne i 1100-tallet.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Det fremherskende syn på religion og moral har ændret sig væsentligt fra renæssancen og frem. I "Nogle tænkeres syn på religion og moral" gennemgår teolog og professor Eduard Geismar en række af de store filosofiske retninger på området – fra Machiavelli over Kant til Nietzsche og andre af det tidlige 1900-tals kendte filosoffer.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I det nittende århundrede foregik der en stor religiøs vækkelse overalt i Danmark. Mange prædikanter var ikke teologisk uddannet og havde ikke nødvendigvis tilknytning til folkekirken, men alligevel formåede de at skabe stor religiøs begejstring hos den brede befolkning.Gårdejer Ole Peter Holm Larsen (1802-1873) var en af de vækkelsesprædikanter, der i 1800-tallet rejste rundt i Danmark for at prædike for lægmandsforsamlinger. Skønt det ofte førte til anholdelse og bøder, gav Ole Peter Holm Larsen ikke op, og i 1840'erne blev han en del af den grundtvigske bevægelse.Ludvig Schrøder fortæller den spændende historie om Ole Peter Holm Larsen og om hans store betydning for den religiøse vækkelse hos det menige danske folk i det nittende århundrede.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Andet bind spænder fra tiden omkring sammenstødet mellem Kong Valdemar den 1. og ærkebiskop Eskild over Absalons tid som biskop og kroningen af Valdemar Sejr. Bogen slutter ved beskrivelsen af tiden under Valdemar sejr og dennes forhold til kirken og præstestanden.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye – uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, "Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister – og ikke mindst lystlæsere.Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.

Hvad er kristendom? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af, hvem man spørger. Den katolske kirke har ét svar – den protestantiske et andet. Og samtidig har forskningen vist, at de kristnes hellige skrift, Bibelen, bygger på sagn og myter og ikke på den skinbarlige sandhed.I "Hvad er kristendom?" giver teolog og professor Eduard Geismar en grundig introduktion til kristendommens dogmatik og etik.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.