Samfundsfilosofi og politisk filosofi

‘100 Quotes by Johann Wolfgang von Goethe’ is a collection of reflections and thoughts from the renowned German novelist, scientist, and philosopher.Goethe's work has had a wide-ranging influence on Western literature as well as political and philosophical thought, and this collection offers a cherry-picked selection of some of his most famous quotes.This collection is perfect for fans of Plato, Emanuel Swedenborg, Montaigne, Napoleon, and Shakespeare all of whom were selected alongside Goethe as one of six ‘representative men’ by American philosopher and essayist Ralph Waldo Emerson.Johann Wolfgang von Goethe (1749-1835) was a German poet, novelist, scientist, and critic. He is widely regarded as the greatest and most influential writer in the German language, and his work includes plays, poetry, literature, as well as discourse on botany and anatomy. What’s more, many of his poems were set to music by composers such as Mozart, Beethoven, and Liszt.

«La pena a muerte» se trata de una conferencia leída por Pedro Figari en el Ateneo de Montevideo el 4 de diciembre de 1903. En ella, denuncia el conservadurismo de los sectores que se oponen a abolir la pena de muerte en Uruguay y expone las razones morales y civiles que justifican la abolición.Pedro Figari Solari (1861-1938) fue un pintor, abogado y político uruguayo. Escribió ensayos sobre arte y política, pero, sobre todo, es una de las figuras más destacadas de la pintura latinoamericana. Como abogado y político, Figari defendió la abolición de la pena de muerte; como artista, fue deudor del romanticismo alemán.

"Brudstykker af en anarkistisk antropologi" er en lille bog med store tanker om en mulig anden verden. I et syvdelt essay reflekterer antropologen David Graeber over samtidens politiske bevægelser, den anarkistiske politiske filosofi og antropologiens enestående position som levende samfundsvidenskab. I korte manifester og tankeeksperimenter stilles der spørgsmålstegn ved aspekter af vores levevis, vi tager for givet. Samtidigt viser eksempler fra antropologien, at mennesker både har levet og fortsat lever på måder, der er mere frie fra hierarkier, statsmagt og undertrykkelse end den kapitalistiske samfundsform. På vejen samler Graeber brudstykkerne til en begyndende anarkistisk antropologi, der endnu ikke findes i samlet form. Bogen er spændende læsning for alle, der er interesserede i, hvordan et alternativt samfund kunne se ud.David Graeber (1961-2020) var en amerikansk antropolog og anarkist. Hans indflydelsesrige arbejde inden for økonomisk antropologi med bøgerne "Debt: The First 5000 Years" (2011) og "Bullshit Jobs" (2018) gjorde ham - sammen med hans fremtrædende rolle i Occupy-bevægelsen - til en af tiden mest anerkendte antropologer og venstrefløjstænkere. Frem til Graebers tidlige død i 2020 skrev han hundredvis af artikler, et dusin bøger, og dedikerede sit liv til både undervisning, forskning og aktivisme.

Rodó hoy es recordado principalmente por ser el autor de Ariel, ensayo filosófico que marcó la transición entre los siglos XIX y XX con su llamado a formar una élite latinoamericana de espiritualidad "elevada", que se inspirara en la caridad y los ideales grecolatinos en lugar de hacerlo en el utilitarismo. Menos se tiene en cuenta que Ariel integraba un ciclo más amplio ─La vida nueva– y que su propuesta modernista se desarrolló luego en otros títulos, como Liberalismo y jacobinismo y Motivos de Proteo. Esos libros y algunos más se incluyen en estas Obras completas junto con sus poesías y su correspondencia personal.José Enrique Rodó (Montevideo, 1871 - Palermo, 1917) fue un escritor, político y periodista uruguayo. El alegato regenerador y antipositivista de su libro Ariel (1900) resultó muy influyente en su tiempo. Fue diputado por el Partido Colorado en varias ocasiones, alternadas con períodos de alejamiento de la política activa. Mantuvo una nutrida correspondencia con intelectuales como Rubén Darío y Miguel de Unamuno. Murió en soledad durante un viaje por Europa.

La conquista de la igualdad es un proceso en marcha.En pleno siglo XXI, esa igualdad se acepta con normalidad en los países democráticos, pero aún quedan obstáculos que salvar, como la violencia de género y la creciente ola reaccionaria que pone en duda los avances y ambiciones del feminismo.Sin las aportaciones del feminismo no se puede comprender nuestro pasado ni nuestro presente, por eso, para esclarecer los pasos que nos han llevado hasta la sociedad actual e imaginar el porvenir, Juan Sisinio Pérez Garzón traza en este libro el recorrido magistral de un movimiento que ha sacudido los cimientos de la historia y la sociedad.Con un enfoque riguroso pero accesible, la obra examina los desafíos, logros y debates que han moldeado el feminismo en diferentes contextos culturales y geográficos.“Historia del feminismo” es más que una obra documental, es un homenaje a la fuerza imparable de las mujeres que se resistieron y desafiaron las limitaciones impuestas por el patriarcado.Este audiolibro está narrado en castellano.Juan Sisinio Pérez Garzón (1949) es un historiador español, catedrático de Historia Contemporánea en la Universidad de Castilla-La Mancha.Anteriormente fue científico titular en el CSIC y profesor de Historia en la Universidad Complutense, así como consejero de Educación en la Junta de Comunidades de Castilla-La Mancha.Especializado en historia social, estudios sobre los nacionalismos y en historiografía, de sus publicaciones más recientes cabe destacar: “Las revoluciones liberales del siglo XIX: industrialización capitalista, luchas sociopolíticas y modernización cultural” (2017); “Contra el poder. Conflictos y movimientos sociales en la Historia de España” (2015); y, con Eduardo Manzano, “Memoria histórica” (2010).

I denne bog undersøger filosof Christian Lambek samfundet ud fra en tilgang, der tilstræber at formulere en sekulær moral. Lambeks grundtanke er, at livet må leves gennem vækst og udvikling og således vise os, hvad der er godt og dårligt. Al kultur er en stræben - og personlig kultur kræver en personlig indsats. Livet må, gennem vækst og udvikling, vise os den moralske vej. Jo mere intenst og åbent vi prøver at erfare livet, jo stærkere bliver vor fornemmelse af, hvad der er værd at stræbe efter. ”Personlig kultur” udgør sammen med ”Introduktion til kulturens filosofi” (1908) et sammenhængende system, der dækker over både en politisk opfattelse, et kultursyn, og en livsfilosofi i tiden lige efter århundredeskiftet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Socrate, condamné par le tribunal d'Athénes à boire la ciguë, vit ses derniers jours. On l’accuse de ne pas reconnaître l’existence des dieux de la cité, et ainsi de corrompre la jeunesse.Seul face à la mort et ses juges, il demeure pour autant fidèle à ses valeurs. Sans user de la rhétorique et du sophisme si prisés à son époque, il met en garde les Athéniens contre l’incohérence de leurs opinions et de leur conduite, et démontre avec ironie et un sang-froid déconcertant que le philosophe est un bienfait pour la cité et les hommes. En condamnant Socrate, c'est la citée entière qu'ils condamnent...En mythe fondateur de la philosophie occidentale, cette apologie présente toutes les valeurs chères à un citoyen amoureux de la raison et du savoir. Rapportée par Platon, elle constitue une leçon mémorable de philosophie, et un point de départ essentiel à quiconque cherche à philosopher.Platon (428/427 av. J.C — 348/347 av. J.C) est un philosophe antique de la Grèce classique, et l’auteur de « La République », ou encore « Le Banquet ». On le considère comme le fondateur de la philosophie. Aux alentours de 407 av. J.-C, il fait la rencontre de Socrate dont il devient le disciple. Alors que Socrate est condamné à mort pour corruption de la jeunesse, Platon lui succède et, contrairement à Socrate, rédige ses textes. Les ouvrages de Platon mettent en scène Socrate dans la quasi-totalité des dialogues.

Konsten att Argumentera är en enkel, tydligt strukturerad och kortfattade grund i argumentationsanalys. Den ger en översikt över samtals-, diskussions-, debatt- och framför allt argumentationsteknik och är användbar i såväl skolor, på kurser och för dig som vill stärka din egen debatteringsstyrka. Den här lilla boken ger dig som läsare användbara knep för att undvika fallgropar inom argumentationsteknik och enkla tips på hur du kan avväpna opponenten.Konsten att Argumentera är skriven av Thomas Anderberg (1956-2013), professor i praktisk filosofi. Boken kräver inga förkunskaper. Thomas Anderberg (1956-2013) var en svensk filosof, författare samt musik- och litteraturkritiker. Han var professor i praktisk filosofi vid Uppsala universitet och som kritiker verkade han bland annat på Kvällsposten och Dagens Nyheter.

Comme a son habitude, a dix-sept heures, Diderot se promene au Palais-Royal. Ce soir-la il rencontre le neveu du grand musicien Jean-Philippe Rameau.Les voila au cafe de la Regence, au milieu des joueurs d'echecs et des ivrognes, a converser bien gaiement. Entre le boheme et le philosophe s'engage alors un dialogue plein d'esprit, petillant et empli d'ironie, ou tous les sujets sont abordes sans gene.Il s'agit la d'une satire qui ne menage ni les puissants, ni les fortunes, ni les adversaires de l'Encyclopedie. Initialement traduit par Goethe, ce dialogue philosophique annonce sur un ton humoristique la pensee d'un Diderot en plein reglement de comptes. -

«Риторика» - труд Аристотеля, рассматривающий роль речи как инструмент общественного взаимодействия. Риторика – теория ораторского искусства, приёмов и способов построения речи. За счёт умелого использования речи можно менять общественное мнение, разрешать противоречия, приходить к соглашениям. В этом труде собраны все составляющие успешного выступления. «Речь слагается из трёх элементов: из самого оратора, из предмета, о котором он говорит, и из лица, к которому он обращается; аудитория – конечная цель речи». Трактат не утратил своей актуальности и является учебником для тех, кто хочет ясно излагать свои мысли и освоить науку убеждения.Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Ret og uret" rummer en fremstilling af moralfilosofiske temaer. Severin Christensen beskæftigede sig hele sit voksne liv med spørgsmål om moral, skyld og retsstaten. I denne bog beskiver han moralen som en naturlov og argumenterer for, at moral ikke bør behandles ud fra et religiøst eller emotionelt perspektiv. Man må med andre ord skelne mellem moralfilosofi og moralprædiken. Gennem dette argument beskriver analyserer Christensen en række forskellige spørgsmål, herunder retskaffenhed, ansvar for retskrænkelse, naturlig ret og juridisk ret samt forholdet mellem stat og individ.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Christian Lambek var en af de vigtige tidlige filosoffer i Danmark. I dette værk om menneskets indre, bevæger Lambek sig på grænsen mellem politisk filosofi og psykolog i et forsøg på at etablere en sekulær moral. Individet er i centrum i denne undersøgelse af det indre liv og dettes forhold til samfundet, men det er hele tiden den større sammenhæng, som Lambek med sit retsdemokratiske blik har for øje. I tilslutning til C. L. Feilberg, hvis sjælehygiejniske arbejde han på sin vis fortsætter, søger Lambek ud fra selviagttagelsespsykologiske analyser at tilvejebringe et teoretisk grundlag for en praktisk livskundskab. Med udgangspunkt i en "sjælelig bevægelse" tilsigter denne tilgang at øge individets sjælelige "fylde" eller "vækst".Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

"e;Il fine giustifica i mezzi"e;. E sicuramente la citazione machiavellica piu famosa, quella piu ripetuta. Eppure, sfogliando le pagine del 'Principe', quella citazione non si trova. Il motivo e che quella celebre frase Machiavelli non l'ha mai detta, figuriamoci scritta. Non e altro che un sunto un po' pressapochista del suo pensiero. Invece, quello che troverete sfogliando 'Il principe' e un'elaborata e pionieristica visione della scienza politica che ha guidato le decisioni di decine di sovrani e politici occidentali degli ultimi 500 anni.-

Vad är förlåtelse? Och hur når man egentligen dit? Beroende på vart i världen vi befinner oss finns det olika definitioner av vad förlåtelse egentligen innebär. Det kan vara en skuld som ska återgäldas eller ett ansvar som ska fördelas. Från en annan vinkel kan det även betyda att ett sår eller en relation behöver läkas. Allt det här, och mycket mer, funderar Ylva Eggehorn över i "Förlåtelse: nyckeln till det låsta rummet". I ett av kapitlen tar hon även hjälp av personer som i sin yrkesroll ofta hanterar just begreppet förlåtelse.Ylva Eggehorn, född 1950, är en svensk författare, poet och översättare från Stockholm. Hon har även arbetat som journalist och fått ett stort antal litterära utmärkelser, bl.a. Evert Taube-stipendiet och C.S. Lewis-priset.

I denne artikel fra 1981, der oprindeligt blev udgivet som en del af antologien "Kvindestudier 5. Utopi og subkultur", kaster Drude Dahlerup lys over den franske filosof Charles Fouriers (1772-1837) vidtgående tanker om kvindernes nye vilkår i den ideelle stat. Artiklen omhandler Fouriers tanker om sammenhængen mellem friere kærlighedsforhold og ophævelsen af den private ejendomsret, samt hvilken indflydelse disse forandringer kunne have på kvinders vilkår.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

«La voz de las horas» (1910) es una recopilación de textos filosóficos y máximas de José María Vargas Vila, donde el autor expresas sus ideas sobre el arte, la originalidad, la naturaleza del artista o cuestiones filosóficas trascendentales como la muerte o la existencia de un ser todopoderoso.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Desobediencia civil es un ensayo de Henry David Thoreau sobre la relación entre ciudadanos y gobierno. Thoreau argumenta que los ciudadanos tienen la obligación moral y democrática de oponerse a los gobiernos que actúan en contra de su conciencia. Thoreau escribió este ensayo en el contexto de su desprecio y oposición a la esclavitud.Henry David Thoreau (1817-1862) fue un escritor, poeta y filósofo estadounidense, de tendencia trascendentalista y origen puritano. Fue agrimensor, naturalista y fabricante de lápices. Es considerado uno de los padres fundadores de la literatura estadounidense y reconocido por sus obras Walden y La desobediencia civil.

Den danske filosof Rasmus Nielsen (1809-1884) var tilhænger af den tyske filosof Hegel og kontinentalfilosofien, men blev i stigende grad i løbet af sit liv præget af Søren Kierkegaards eksistentialisme. I denne biografi beskriver P.A. Rosenberg kronologisk Nielsens barndom og ungdom samt Hegels indflydelse, ligesom han beskriver dialektikkens metode, den propædeutiske logik og den kierkegaardske periode i Nielsens liv. I bogens sidste kapitler sammenstilles Rasmus Nielsens filosofi med hovedstrømninger i nyere europæisk filosofi.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Opdragelsens stormænd" er en bog om de store skikkelser i historien inden for dannelse, opdragelse og retsstat. Forfatter og filosof Axel Dam skildrer forskellige filosofiske skoler, herunder Sokrates, Rousseau og filantropisterne. Dam var en af de første i Danmark til at fokusere på og interessere sig for pædagogikken i indlæring og dannelse og han skrev udover "Opdragelsens stormænd" en lang række bøger og artikler på området.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, underviser og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

"Livsfilosofiske omrids" er en fremstilling af af den danske læge og moralfilosof Severin Christensens opfattelse af filosofi som "læren om livsværdier". Det er en livsfilosofi, der først og fremmest sigter efter det karakterdannende aspekt. Bogen er opdelt i to dele, heraf første del behandler livsfilosofi ud fra individet som udgangspunkt, mens anden del behandler samme emne med universet som udgangspunkt. På trods af sit liberale livssyn rummer Christensens filosofiske opfattelse en tro på guddommelig eksistens, hvilket spiller en afgørende rolle for livsværdierne.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Indledning til vurderingsfilosofi" er en samling af universitetsforelæsninger om forskellige filosofiske discipliner, herunder logik- og erkendelsesteori, etik og moral. Axel Dam var i høj grad præget af georgismen, som gennemsyrede en stor del af hans arbejde. Georgismens hovedprincip er, at alle bør eje det, de selv skaber, mens naturressourcer, herunder jord, bør være allemandseje. Bogen udkom første gang i 1916.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, lærer, og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

"Hvem er vi?" er en bog om de irrationelle kræfter i menneskesindet og rejser grundlæggende eksistentielle spørgsmål om menneskets udvikling af personlighed, identitet og livsforløb. Forfatteren stiller ligeledes spørgsmål ved sygdomsbegrebet og undersøger, hvordan politiske og sociale strukturer påvirker og måske endda producerer sygdomme.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Il Contratto sociale del 1762 conteneva la proposta politica di Rousseau per la rifondazione della società sulla base di un patto equo – costitutivo del popolo come corpo sovrano, solo detentore del potere legislativo e suddito di sé stesso. Opera controversa e fonte inesauribile di aspri dibattiti sin dalla sua prima comparsa, "Il contratto sociale'' impose Rousseau come uno tra i principali pensatori dell'Illuminismo francese. Trattato filosofico-politico, senz'altro uno dei maggiori mai scritti, in esso l'autore affronta il problema fondamentale del rapporto tra individuo e società, natura umana e collettività. Come la natura dell'uomo può conciliarsi con l'associazione? L'interesse del singolo con l'interesse generale? Come la sfera degli interessi personali e i diritti fondamentali dell'uomo possono trovare equilibrio e rispetto da parte dell'autorità governativa? Che forma assume questa autorità? Quali benefici la società offre ai suoi cittadini e cosa deve sacrificare ad essa ciascun individuo per raccogliere i suoi frutti? Qual è la forma di governo migliore? La monarchia? La dittatura? La democrazia? Quando conviene l'una o l'altra? Come si manifesta il potere sovrano e quali conseguenze ne scaturiscono per coloro che scelgono di non rispettare la volontà generale? La democrazia rappresentativa è davvero cosí efficace e giusta? Oppure essa dà adito e si traduce in una effettiva negazione di eguaglianza, suffragio universale e sovranità popolare? Non è forse la democrazia una trasfigurazione non proprio occulta di un totalitarismo dello Stato centrale? Come i suoi predecessori "contrattisti' (Hobbes e Locke), Rousseau cerca di fondare la sua teoria politica su una comprensione della natura umana, da lui ritenuta fondamentalmente buona ma corrotta dagli interessi conflittuali che si agitano nell'alveo della società. Poiché all'interno della società l'interesse individuale degenera inevitabilmente in uno stato di guerra, è necessaria l'imposizione e l'accettazione condivisa di una sorta di patto ""super partes'', per l'appunto un "contratto'. Contraendo porzione dei suoi interessi accessori per effetto di questo contratto, ogni individuo trova il suo vero interesse servito nell'espressione politica della comunità dell'uomo, o ""volontà generale''.Jean-Jacques Rousseau è stato un filosofo, scrittore e musicista svizzero. Nato da un'umile famiglia calvinista di origine francese. Il suo primo testo filosofico importante, il Discorso sulle scienze e le arti vinse il premio dell'Accademia di Digione e segnò l'inizio della sua fortuna. Dal primo Discours emergevano già i tratti salienti della filosofia rousseauiana: un'aspra critica della civiltà come causa di tutti i mali e le infelicità della vita dell'uomo, con il corrispondente elogio della natura come depositaria di tutte le qualità positive e buone. Questi temi sarebbero stati ulteriormente sviluppati dal Discorso sull'origine e i fondamenti della diseguaglianza tra gli uomini: da questo secondo Discours emergeva la concezione di Rousseau dell'uomo e dello stato di natura, la sua idea sull'origine del linguaggio, della proprietà, della società e dello Stato. Considerato per alcuni versi un illuminista, e tuttavia in radicale controtendenza rispetto alla corrente di pensiero dominante nel suo secolo, Rousseau ebbe influenze importanti nel determinare certi aspetti dell'ideologia egualitaria e anti-assolutistica che fu alla base della Rivoluzione francese del 1789; anticipò inoltre molti degli elementi che, tra la fine del XVIII e l'inizio del XIX secolo, avrebbero caratterizzato il Romanticismo, e segnò profondamente tutta la riflessione politica, sociologica, morale, psicologica e pedagogica successiva. Alcuni elementi della sua visione etica saranno ripresi in particolare da Immanuel Kant. Le idee di Rousseau ebbero una risonanza europea e mondiale, tale da ispirare le future costituzioni degli Stati Uniti e della Rivoluzione francese.

Den schweizisk-franske filosof, forfatter og komponist Jean-Jacques Rousseau har haft en afgørende betydning for moderne vestlig civilisation. Frihed er et nøgleord i Rousseaus tænkning. Han advokerede blandt andet for en fri børneopdragelse, hvor den voksne påvirker barnet mindst muligt, så det oplever at have herredømme over sig selv. Rousseauas tanker om opdragelse dannede mange steder grundlag for forandrede metoder i 1800-talles skolevæsen, og de blev for alvor taget op igen i 1960’erne, hvor børns medbestemmelse og selvudfoldelse kom på dagsordenen.I dette biografiske værk forholder en anden stor tænker, den danske filosof Harald Høffding, sig til Rousseaus nytænkende og kontroversielle filosofi. Men bogen beskriver også mennesket bag idéerne – en på mange måder mærkværdig karakter, der både nød anerkendelse i sin samtid, men også havde et stormfuldt forhold til nogle af oplysningstidens andre store tænkere.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Niccolò Machiavelli (1469-1527) er en af renæssancens mest betydningsfulde skikkelser, og hans politiske filosofi var så banebrydende, at han selv kom til at lægge navn til den. Valeriu Marcus bog fortæller om machiavellismen, om hovedværket "Fyrsten", forholdet til huset Medici i Firenze og den enorme indflydelse, Machiavelli igennem dette forhold fik på hele Europa i løbet af sin korte levetid.Valeriu Marcu (1899-1942) var en jødisk-rumænsk digter, forfatter og historiker. Som ung omgikkes han med blandt andre Leon Trotskij og Vladimir Lenin, om hvem han i 1927 skrev den første biografi. I 1940 flygtede Valeriu Marcu og hans familie til USA for at undslippe nazisternes jødeforfølgelse. Valeriu Marcu udgav flere bøger i løbet af sit liv.

Aristotle's Poetics is best known for its definition and analysis of tragedy and comedy, but it also applies to truth and beauty as they are manifested in the other arts. In our age, when the natural and social sciences have dominated the quest for truth, it is helpful to consider why Aristotle claimed: "poetry is more philosophical and more significant than history." Like so many other works by Aristotle, the Poetics has dominated the way we have thought about all forms of dramatic performance in Europe and America ever since. The essence of poetry lies in its ability to transcend the particulars of everyday experience and articulate universals, not merely what has happened but what might happen and what ought to happen. Perhaps the greatest tribute to Aristotle comes from St. Thomas Aquinas who, in the 13th century, simply referred to him as "the Philosopher" and called him the master of those who know. Born in northeastern Greece, Aristotle went to Athens as a young man to study in Plato’s Academy where he remained for more than 20 years. When Plato died, he left the Academy, and four years later he returned to Macedonia to tutor the king’s son who quickly became Alexander the Great, the ruler of most of the civilized world. Like Plato, Aristotle’s writings extend far beyond what we currently call philosophy, including the natural sciences, the social sciences, and the humanities.

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Unto this last" est un essai de John Ruskin de 1860, qui critique de l'économie capitaliste du 18e et 19e siècle, et est généralement considéré comme étant un précurseur de l'économie sociale. Ce texte fut violemment critiqué après sa publication.C'est en 1904, en Afrique du Sud, que Gandhi lit pour la première fois ce texte, qui aura une influence énorme sur ses convictions. En 1908, il adapte le texte de Ruskin en gujarati, lui donnant alors le titre de « Sarvodaya », le bien-être de chacun, qui devint aussi le nom de sa philosophie. Cette adaptation de Gandhi fut traduite en anglais en 1951, sous le titre de "Unto This Last, une paraphrase de John Ruskin".Mahatma Gandhi (1869-1948), de son vrai nom Mohandas Karamchand Gandhi, était un dirigeant politique et guide spirituel. Le terme sanskrit "mahatma" signifie "grande âme" et est un titre qu'il refusa toute sa vie. Il prônait entre autres la tolérance, la non-violence, et le végétarisme.

Gorgias of Leontini, a famous teacher of rhetoric, has come to Athens to recruit students, promising to teach them how to become leaders in politics and business. A group has gathered at Callicles' house to hear Gorgias demonstrate the power of his art. This dialogue blends comic and serious discussion of the best life, providing a penetrating examination of ethics. Is it better to suffer evil or to do evil? Is it better to do something wrong and avoid being caught or to be caught and punished? Is pleasure the same as goodness? As the characters in the dialogue pursue these questions, the foundations of ethics and the nature of the good life come to light.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.