Etik og moralfilosofi

"e;Il fine giustifica i mezzi"e;. E sicuramente la citazione machiavellica piu famosa, quella piu ripetuta. Eppure, sfogliando le pagine del 'Principe', quella citazione non si trova. Il motivo e che quella celebre frase Machiavelli non l'ha mai detta, figuriamoci scritta. Non e altro che un sunto un po' pressapochista del suo pensiero. Invece, quello che troverete sfogliando 'Il principe' e un'elaborata e pionieristica visione della scienza politica che ha guidato le decisioni di decine di sovrani e politici occidentali degli ultimi 500 anni.-

El segundo tomo de la colección completa de poesía de Juan Melendez Valdés, recogida en 1820. Se puede contemplar la propia biografía del autor leyendo sus poemas. En este tomo, es posible ver la producción poética del autor en todo su esplendor. La poesía romántica y rococó se mantiene en este tomo, aunque también se añaden algunas elegías morales más profundas.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Filosofiprofessor Harald Høffdings afhandling fra 1923 undersøger begrebet analogi. Han udforsker blandt andet begrebet analogiers betydning for den menneskelige erkendelse. Bogen er en fortsættelse af de undersøgelser, som Harald Høffding tog hul på i "Den menneskelige tanke" i 1910 og uddybede i "Totalitet som kategori" i 1917 og "Relation som kategori" i 1920. "Begrebet analogi" kan imidlertid sagtens læses uafhængigt af de tidligere værker.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

«El ritmo de la vida: motivos para pensar» (1930) es un ensayo filosófico de José María Vargas Vila. Inspirado por autores como Schopenhauer y Nietzsche, Vargas Vila aborda temas esenciales para el ser humano como son el dolor, la soledad o el sentido de la vida.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Millainen on taydellinen ja oikeudenmukainen ihannevaltio? Tahan kysymykseen Platon pyrki vastaamaan perinpohjaisessa dialogissaan Valtio, joka yhdistelee poliittista filosofiaa, etiikkaa ja ideaoppia. Platonin tunnetuin teos kuvaa oikeudenmukaista valtiorakennetta hyvan elaman ja onnellisuuden perustana seka sisaltaa kuuluisan luolavertauksen. Valtiota on pidetty yhtena merkittavimpana teoksena lansimaiden filosofisessa kirjallisuudessa.-

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

Zbiór wywiadów przeprowadzonych z wybitnymi Polakami, m.in. z Józefem Tischnerem, Ewą Lipską czy Jerzym Kukuczką, osobami, których dokonania znane były nie tylko w Polsce, ale i poza granicami kraju. Agnieszka Metelska prowadzi wywiady z zaangażowaniem oraz z pasją, dzięki czemu jej rozmówcy konfrontują się z innym niż własne spojrzenie, co czyni lekturę tych rozmów wyjątkowo zajmującą. Tytuł zbioru przywodzi na myśl zwłaszcza postać Jerzego Kukuczki – wywiad, którego udzielił himalaista, był ostatnim wywiadem w jego życiu.Agnieszka Metelska – dziennikarka, poetka, prawniczka. Pisała dla „Fundamentów", „Przeglądu Tygodniowego", „Kobiety i życia", „Twojego Stylu", współpracowniczka „Życia Literackiego" i „Kontrastów". Wielokrotnie nagradzana za reportaże – „Tragarze codzienności", tekst zamieszczony w „100/XX. Antologii polskiego reportażu XX wieku" (red. Mariusz Szczygieł) został określony jako jeden z najważniejszych reportaży ubiegłego stulecia.W latach 90. XX wieku podjęła współpracę z pismem „Palestra", poruszającym tematykę związaną z problemami środowiska adwokackiego. Pełniła rolę rzeczniczki prasowej Naczelnej Rady Adwokackiej, prowadzi własną kancelarię adwokacką.

"Opdragelsen til kaldet" er første del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards opvækst, forholdet til faderen, tidens åndelige strømninger og forlovelsen med Regine Olsen.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Findes der en grænse for flertallets magt og for statens formynderi? Kan der formuleres et socialt princip, som sikrer fredeligt samarbejde? Hvordan sikres den enkeltes ret, så den ikke tilsidesættes for flertallets interesser? Er der mulighed for en almengyldig morallære? Gennem disse spørgsmål analyserer Severin Christensen retsstatens formål og historie. Argumentet er, at retsstaten bør adskilles fra politiske, religiøse og kulturelle interesser for at beskytte individets ret til personlige frihed og frigøre det fra både religiøse dogmer og statslig indblanding.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Med "Samlivet og dets love" ønsker forfatter Severin Christensen at gøre filosofiens etiske og moralske lære tilgængelig for den brede befolkning, herunder især for det unge publikum. Frem for at forklare samlivet gennem gammeldags dogmatiske trossætninger har Christensen i stedet skrevet en yderst velformuleret lærebog, som rummer almengyldige og konkrete betragtninger over samlivet, både det intime og det offentlige. Han kommer rundt om emner som livet i hjemmet, uddannelse og indstilling, kvindens særlige vilkår, erotiske forhold, det ægteskabelige samliv samt, hvordan man moralsk begår sig og bliver en del af det omgivende samfund.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Sokrates maarattiin kuolemaan oikeudenkaynnissa, jonka lopputulosta kaikki eivat hyvaksyneet. "e;Sokrateen puolustuspuhe"e; koostuu kolmesta kuuluisasta puheesta, jotka tehtiin Sokrateen puolustukseksi.Puheissa kasitellaan Sokratekseen kohdistettuja syytoksia ja kaydaan lapi erilaisia rangaistusvaihtoehtoja seka pohditaan pian koittavaa kuolemaa. Antiikin ajalta on sailynyt muutamia Sokrateelle kirjoitettuja puolustuspuheita, joista Platonin kirjoittama on tunnetuin. Kyseessa on Platonin varhaisin teos.-

"Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte."Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur- og filosofihistorisk sammenhæng.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Tiden er kritisk for den mand, vi møder i Jakob Hansens roman. Kritisk, fordi han har gjort sin elskerinde gravid, og fordi hun på grund af sin spidsborgerlige familie ikke tør få barnet. Selvmord synes efterhånden den eneste udvej, og i stedet for at forsøge at tale hende fra det, prøver hendes elsker at overtale hende til det.Jakob Hansen skriver sig ind i den samme tradition, som blomstrede hos Nietzsche og Kierkegaard, når han præsenterer os for sin forførende, overlegne, intellektuelle hovedperson, der diskuterer begrebet moral med sig selv, skønt han i virkeligheden ikke forstår, hvad det går ud på.Jakob Hansen (1868-1909) er en dansk forfatter fra omkring århundredeskiftet, der ofte er blevet overset i dansk litteraturhistorie. Ligesom barndomsvennen og forfatterkollegaen Martin Andersen Nexø, var Jakob Hansen med til at bringe fortællinger fra det folkelige Danmark ind på den litterære scene, og han bidrog herved til at ruske op i et åndsliv, der i mange år havde været formet indenfor de københavnske volde.

Teoksessaan Phaidros Platon kuvaa Sokrateen ja Phaidroksen dialogia sielun filosofiasta. Vaikka kirjoitus keskittyykin rakkauden tematiikkaan, se nostaa ennen kaikkea esiin Platonin kasityksen hyvasta puhetaidosta. Phaidroksessa Platon kuvaa erityisesti retoriikan oppeja seka taiteen esittamisen sielukkuutta filosofisen keskustelun kautta. -

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie." ... i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler ..."From refererer og behandler 12 Kierkegaard-kritikere: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.Torben From (f. 1940) er en dansk forfatter.

"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Filosofiske ideer kunne, som filosofiens historie viser, have en dobbelt betydning. De kunne være forsøg på opstilling, behandling eller løsning af visse problemer, og de kunne stå som symptomer på visse tendenser i det menneskelige åndsliv. Der vil være en stadig vekselvirkning mellem disse to sider ved filosofien, idet det kan stå som symptom på en ejendommelig åndelig bevægelse, at et problem opstilles og behandles på en bestemt måde, og idet på den anden side problemernes brod kan udløse åndelige bevægelser, der ellers ikke ville blive til."Professor i filosofi Harald Høffding undersøger nogle af filosofiens mest omdiskuterede problemer. Høffding forholder sig blandt andet til den menneskelige bevidsthed, erkendelsesproblemet samt det religiøse problem.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

- Este audiolibro está narrado en Español neutral.Zaratustra se presenta como el profeta supremo fuente de sabiduría, un ermitaño que vive recluido en la montaña, donde a lo largo de su retiro reflexiona sobre la vida y la naturaleza del hombre. Cuando siente que es el momento adecuado, decide regresar al mundo para comunicar el fruto de su conocimiento. Así, esta obra narra los discursos que Zaratustra pronuncia entre los hombres para anunciar su nueva doctrina.Escrita en forma de fábula, y haciendo referencia a la Biblia y a la tradición cristiana, Zaratustra es un mesías que lleva al hombre la noticia de su salvación, proclamando el advenimiento del Übermensch o Superhombre.Toda la obra posee un carácter poético y se encuentra llena de símbolos y metáforas, expresadas en un brillante estilo, mezclando elementos narrativos, conceptuales y líricos. Es una obra peculiar que fusiona filosofía, literatura y poesía, y tuvo una profunda influencia en el ámbito cultural europeo del siglo XX. Así, la visión imaginaria del profeta, inspirado en Zoroastro, sirve como portavoz y como símbolo de las principales ideas de Nietzsche, como la muerte de Dios, la voluntad del poder y el eterno retorno de la vida. Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900) fue un filósofo, poeta, músico y filólogo alemán. Es considerado uno de los pensadores más relevantes del siglo XIX debido a la profunda influencia que su obra ha ejercido en la historia y la cultura occidental. Escribió sobre diversos temas como el arte, la historia, la religión, la ciencia y la filología, criticando a la cultura, la religión y la filosofía occidental mediante el análisis de conceptos y actitudes morales. Su célebre frase "Dios ha muerto" ha influenciado la agenda de muchos intelectuales, tales como Michel Foucault, Gilles Deleuze o Martin Heidegger. Al introducir una nueva cosmovisión que ha reorganizado el pensamiento del siglo XX, Nietzsche recibió un amplio reconocimiento como una figura significativa en la filosofía contemporánea. . Su influencia fue particularmente notoria en los filósofos existencialistas, críticos, fenomenológicos, postestructuralistas y posmodernos, y en la sociología contemporánea. Además, es considerado uno de los tres «maestros de la sospecha» (según la expresión de Paul Ricoeur), junto a Karl Marx y Sigmund Freud.

Gli aforismi su "La saggezza della vita" di Arthur Schopenhauer costituiscono un classico della letteratura di uno dei maggiori moralisti di tutti i tempi. L’opera indica una via che dovrebbe consentirci di vivere più serenamente o il meno infelicemente possibile. "Bastare a se stesso, esser per se stesso tutto in tutto, e poter dire: «Omnia mea mecum porto» (porto con me tutte le cose mie), ecco certamente la condizione più favorevole per la nostra felicità"Arthur Schopenhauer è stato un filosofo tedesco, cittadino espatriato del regno di Prussia, e uno dei maggiori pensatori del XIX secolo e dell'epoca moderna. Il suo pensiero recupera alcuni elementi dell'illuminismo, della filosofia di Platone, del romanticismo e del kantismo, fondendoli con la suggestione esercitata dalle dottrine orientali, specialmente quella buddhista e induista. Schopenhauer crea una sua originale concezione filosofica caratterizzata da un forte pessimismo, la quale ebbe una straordinaria influenza, seppur a volte completamente rielaborata, sui filosofi successivi, come ad esempio Friedrich Nietzsche, e, in generale, sulla cultura europea coeva e successiva, inserendosi nella corrente delle filosofie della vita.

These works articulate the most fundamental principles of Kant’s ethical and political world-view. "What is Enlightenment?" (1784) and "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" (1785) challenge all free people to think about the requirements for self-determination both in our individual lives and in our public and private institutions. Kant’s "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" is dedicated to the proposition that all people can know what they need to know to be honest, good, wise, and virtuous. The purpose of Kant’s moral philosophy is to help us become aware of the principles that are already contained within us. Innocence and dependence must be replaced with wisdom and good will if we are to avoid being vulnerable and misguided. According to Kant, freedom of thought leads naturally to freedom of action. When that happens, governments begin to treat human beings, not as machines, but as persons with dignity. Immanuel Kant begins "Toward Lasting Peace" by contrasting the realism of practical politicians with the high-minded theories of philosophers who "dream their sweet dreams." His opening line provides a grim reminder that the only alternative to finding a way to avoid the war of each against all is the lasting peace of the graveyard. The advent of total war and the development of nuclear weapons in the twentieth century give Kant’s reflections an urgency he could not have anticipated. Kant published this work in 1795, during the aftermath of the American Revolution and the French Revolution. The high hopes of the European Enlightenment had been dampened by the Reign of Terror in which tens of thousands of people died, and the perpetual cycle of war and temporary armistice seemed to be inescapable. Kant’s essay is best known as an early articulation of the idea of a league of nations that could bring "an end to all hostilities." Today The United Nations continues to pursue that dream, but lasting peace still seems to be wishful thinking.No modern philosopher is more important than Immanuel Kant. His works extend from epistemology and metaphysics to aesthetics, ethics, and political philosophy. His "Critical Philosophy" is developed in three major works: "The Critique of Pure Reason," "The Critique of Practical Reason," and "The Critique of Judgment." A German speaker, he was born in Prussia, an area that is now part of Poland. He never travelled more than 50 miles from his home in Königsberg, but his influence has since pervaded every aspect of Western culture.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Gorgias of Leontini, a famous teacher of rhetoric, has come to Athens to recruit students, promising to teach them how to become leaders in politics and business. A group has gathered at Callicles' house to hear Gorgias demonstrate the power of his art. This dialogue blends comic and serious discussion of the best life, providing a penetrating examination of ethics. Is it better to suffer evil or to do evil? Is it better to do something wrong and avoid being caught or to be caught and punished? Is pleasure the same as goodness? As the characters in the dialogue pursue these questions, the foundations of ethics and the nature of the good life come to light.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

John Stuart Mill’s "On Liberty" was first published in 1859. In the 21st century this text confirms Socrates’ claim that "it is only the life of true philosophy that scorns the life of political ambition" (Plato’s Republic, 521). Mill’s thinking about freedom in civic and social life examines fundamental principles shared among conservative, liberal, and radical politicians. The life of true philosophy stands outside the political battles that are rampant in society and seeks the political wisdom that is necessary for a good life in any age. "On Liberty" should be read alongside the classic documents that declare the basic nature and importance of human freedom and liberty such as the "U.S. Declaration of Independence" (1776), the French "Rights of Man" (1789), "The Declaration of Sentiments at the Seneca Falls Convention" (1848), and the "United Nations Universal Declaration of Human Rights" (1948). When the officials of any government seek to change the laws that regulate individual liberty or when rhetoricians seek to change public opinion about what individuals should or should not be allowed to say or do, Mill’s "On Liberty" serves as an antidote to the poisons of excessive intrusion into the lives of individuals.Mill was born in London, the son of James Mill, a Scotsman who came to England and joined with Jeremy Bentham to develop utilitarianism. Today John Stuart Mill is also known as one of the major proponents of utilitarianism, but the depth of his philosophical thinking goes far beyond the disputes among ethical theorists. In spite of his criticism of some aspects of Immanuel Kant’s philosophy, his ethical position eventually embraces Kant’s most basic concepts: autonomy and universality. Mill contributed to logic, philosophy of science, epistemology, economics, psychology, politics, and ethics. He was also an early proponent of the rights of women.

Socrates is on trial for his life. He is charged with impiety and corrupting young people. He presents his own defense, explaining why he has devoted his life to challenging the most powerful and important people in the Greek world. The reason is that rich and famous politicians, priests, poets, and a host of others pretend to know what is good, true, holy, and beautiful, but when Socrates questions them they are shown to be foolish rather than wise.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

A dialogue between Socrates and Meno probes the subject of ethics. Can goodness be taught? If it can, then we should be able to find teachers capable of instructing others about what is good and bad, right and wrong, or just and unjust. Socrates and Meno are unable to identify teachers of ethics, and we are left wondering how such knowledge could be acquired. To answer that puzzle, Socrates questions one of Meno’s servants in an attempt to show that we know fundamental ideas by recollecting them.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.