Filosofi: æstetik

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

"En rose er lige skøn i dag, enten den i morgen skal visne eller ej. Der er mange aforismer og digte, som udtrykker denne tanke, at værdien (i hvert fald skønhedsværdien) ikke ligger i varigheden eller beror på varigheden. Det enkelte øjebliks rigdom på skønhed og liv er hvad det er, uafhængig af, hvad senere øjeblikke vil bringe. Et rigt og spændende liv er et rigt og spændende liv, selv om det ender med en katastrofe.""Livets værdiproblemer" består af en lang række forelæsninger, som filosof og forfatter Axel Dam afholdt på Københavns Universitet i 1920. Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, der tages op til overvejelse i de spændende tekster.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

«Los discípulos de Emaüs» (1917) es una novela José María Vargas Vila. Se trata de una parodia de la historia sagrada que recrea la vida de Jesucristo y sus discípulos. Un maestro reúne a un grupo de alumnos, pero uno de ellos lo traiciona, Juan Sabattini, quien se ha convertido al maltuísmo, la mayor expresión del anarquismo.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Un voyageur entend une voix. Il ne sait pas d'ou elle vient. Quand il se rend compte de son origine, il n'arrive pas a y croire car c'est en fait son ombre qui lui parle. L'ombre de ses pensees, la petite voix interne du voyageur. Elle lui demande d'exprimer son opinion. Ainsi, le voyageur enonce une serie de maximes philosophiques sur la vie. Le voyageur explore des themes tels que la Mesure de la valeur et de la verite le Principe de l'equilibre ou encore L'imperfection terrestre et sa cause principale. -

El libro de los cinco anillos es la obra capital del pensamiento marcial japonés. Concebida inicialmente como manual de entrenamiento de los discpículos de la escuela del autor, se ha acabado convirtiendo en la base de toda la filosofía del samurai. Musashi revela en ella los secretos del Camino del Guerrero, la disciplina y la filosofía detrás de su modo de vida. Una obra tan influyente como inmortal.Este audiolibro está narrado en castellano.Miyamoto Musashi (1582-1645), conocido también como Niten o kensei, «santo del sable», fue un célebre samurai, maestro de esgrima, artista calígrafo y pintor. Con trece años tuvo su primer duelo a muerte, y a los quince emprendió una vida errante trufada de duelos y batallas que le llevaron a crear su propia escuela marcial: la legendaria Hyoho Niten Ichi Ryu. Su vida ha sido llevada numerosas veces al cine.

«Tardes serenas» (1930) es una recopilación de artículos de diversa temática escritos por José María Vargas Vila. En ellos reflexiona sobre el genio creador en la vejez («El crepúsculo esplendente»), sobre la naturaleza de la tragedia («La tragedia») y hasta toma partido, como en la cuestión del sufragio femenino («Bavardajes»).José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"’En bog er som en have man bærer i lommen,’ siger et klassisk arabisk ordsprog.Det er som talt ud af mit hjerte, min inderste lomme. Som litterat og lystlæser går man altid rundt med haver i lommen. Haver til alle formål: prydhaver og nyttehaver og orientalske hængende haver. Og som universitetslærer lever man det privilegerede gartnerliv at kunne forske og undervise i det man brænder for."Hans Hertels to essays i "Ordenes musik" handler om forskellige ting, der har det til fælles at ligge forfatteren på sinde. "I dine lyse sale" fortæller om død, tro, æstetik og Det Hellige, og "Den amerikanske lyd" handler om jazz, lyrik, erotik og ungdomskultur.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Teoksessaan Phaidros Platon kuvaa Sokrateen ja Phaidroksen dialogia sielun filosofiasta. Vaikka kirjoitus keskittyykin rakkauden tematiikkaan, se nostaa ennen kaikkea esiin Platonin kasityksen hyvasta puhetaidosta. Phaidroksessa Platon kuvaa erityisesti retoriikan oppeja seka taiteen esittamisen sielukkuutta filosofisen keskustelun kautta. -

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie." ... i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler ..."From refererer og behandler 12 Kierkegaard-kritikere: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.Torben From (f. 1940) er en dansk forfatter.

"Denne bog diskuterer fornuft, fornuftens former og uformer, og beskæftiger sig derfor med kunst – maleri, skulptur, film, video, poesi – og med kritik, der forholder sig til kunstens værker eller arbejdsmåder; dette område forekommer mig at vise direkte ind til den sansende tankes elementære laboratorium, dens brændende hjemsøgelser og ikke desto mindre strømmende, flydende kølige ’water music’. Ingen fornuft uden skønhed..."I essaysamlingen "Den brændende fornuft" undersøger Per Aage Brandt betydninger og ytringer i kunstens mange former og de forskellige måder, man kan forholde sig til den på. Bogen består af en lang række essays om blandt andet kultur, natur, kvindens væsen, tale og æstetik.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Art is the creative manifestation of essences. In order to understand the relation between art and reality, we need a philosophical guide. The best way to comprehend how the creative act of imagining enables the mind to seek reality is to employ the kind of dialectical thinking that Plato used in his dialogues. Beginning with the shadows on the wall of the cave in which each person dwells, that process gradually enables us to grasp the essences that are manifested in individual works of art. Without a philosophical guide, we are likely to encounter only a blur of images in the visual arts, a cacophony of sounds in music, a whirl of activity in the theater, and chaos in the building of cities. It is too much to expect a set of final answers to any serious question about what is true, good, or beautiful. If we abandon the quest for reality, we settle for too little. Plato’s dialectical approach offers a path between Scylla and Charybdis.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He joined Edward Casey in translating from French "The Phenomenology of Aesthetic Experience" by Mikel Dufrenne (Northwestern University Press). He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

The dramatic nature of Plato’s dialogues is delightfully evident in the "Symposium." The marriage between character and thought bursts forth as the guests gather at Agathon’s house to celebrate the success of his first tragedy. With wit and insight, they each present their ideas about love — from Erixymachus’s scientific naturalism to Aristophanes’ comic fantasy. The unexpected arrival of Alcibiades breaks the spell cast by Diotima’s ethereal climb up the staircase of love to beauty itself. Ecstasy and intoxication clash as Plato concludes with one of his most skillful displays of dialectic.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

"Galskabens metoder" er en undersøgelse af sprogfilosofien og psykoanalysens forhold til digtning, billede og skrift. Niels Egebak tager udgangspunkt i nogle af de største franske kulturfilosoffer og psykoanalytikere som Roland Barths, Derrida, Merleau-Ponty, Foucault, Bataille og Lacan.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.