Filosofi: æstetik

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

"Er skuespilkunsten en kunst? – Er skuespilleren kunstner?En og anden vil straks indvende: foreligger det spørgsmål overhovedet? Man ved da nok, hvad skuespilkunst er, og om man kalder den kunst eller ikke, det kan jo være ligegyldigt.Jeg tror imidlertid, at spørgsmålet foreligger, og jeg er bange for, at ’man’ meget sjældent gør sig klart, hvad skuespilkunst er, hvad der er dens område og hvor dens grænser ligger, heller ikke finder jeg det helt ligegyldigt, om den regnes med til de frie kunster eller ikke."Skuespiller Karl Mantzius har skrevet tre essays om nogle af de centrale problematikker inden for teatret og skuespilkunsten. Bogen diskuterer blandt andet, om man overhovedet kan kalde skuespilkunsten for kunst, eller om den i virkeligheden er noget helt andet, hvad der adskiller et nationalteater fra andre teatre, og om en skuespiller i virkeligheden er beslægtet med digteren.Bogen udkom første gang i 1903.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

"Spørgsmålet om de æstetiske arbejdes egenart – om værket og virket omkring det – stiller sig for alle, som enten omgås kunst eller blot undrer sig over selve kunstens eksistens: der er unægtelig noget at undre sig over, dels dens magt over sindene, dens beslaglæggelse af menneskelig lidenskab, dens indgriben i vor oplevelsesverden, dels dens lige så radikale nyttesløshed, og ikke mindst det forhold, at vi ret klart skelner den fra alle andre aktiviteter uden dog at råde over en dækkende definition."Den danske sprogforsker og digter Per Aage Brandt har i mange år været toneangivende i dansk kulturliv. Hans forelæsning "Guds æstetik" blev oprindeligt holdt ved Det kgl. danske Kunstakademis åbning 1. oktober 1991 og diskuterer nogle af de evigtgyldige spørgsmål omkring kunstens væsen og betydning i samfundet. Et par af de centrale spørgsmål er de klassiske, der går igen og igen igennem kunst- og kulturhistorien: Hvad er kunst, og hvad skal vi bruge det til?Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

"En rose er lige skøn i dag, enten den i morgen skal visne eller ej. Der er mange aforismer og digte, som udtrykker denne tanke, at værdien (i hvert fald skønhedsværdien) ikke ligger i varigheden eller beror på varigheden. Det enkelte øjebliks rigdom på skønhed og liv er hvad det er, uafhængig af, hvad senere øjeblikke vil bringe. Et rigt og spændende liv er et rigt og spændende liv, selv om det ender med en katastrofe.""Livets værdiproblemer" består af en lang række forelæsninger, som filosof og forfatter Axel Dam afholdt på Københavns Universitet i 1920. Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, der tages op til overvejelse i de spændende tekster.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

«Los estetas de Teópolis» (1922) es una novela de José María Vargas Vila. A través de la sátira y la ironía, el autor presenta a un selecto grupo de intelectuales de América del Sur que imitan las costumbres y el gusto europeo, pero que disimulan mal su vulgaridad y torpeza, los cuales se dan cita en Teópolis, en el taller del pintor Doménico Saldini.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

‘100 Quotes by Arthur Schopenhauer: Great Philosophers & Their Inspiring Thoughts’ is a cherry-picked collection of some of Schopenhauer’s most incisive and pertinent observations.With many dealing with the relationship between art and philosophy, this is a superb read for artists and philosophers alike. While many of his proposals steer towards melancholy and sombreness, they’re always shot through with his dry sense of humour.A superb addition to any library or coffee table.Known as the ‘artist’s philosopher,’ Arthur Schopenhauer (1788 – 1860) was born in Danzig. At the University of Göttingen, he became aware of the Age of Enlightenment movement and the philosophers Plato and Immanuel Kant.After the death of his father, Schopenhauer lived in Weimar, where he befriended the noted playwright, poet, and novelist, Wolfgang von Goethe. Their many discussions on the nature of art and philosophy laid the groundwork for many of Schopenhauer’s later works.After a stint working for the ‘Dresden Evening Newspaper,’ he focused on his most famous work, ‘The World as Will and Idea.’

«Los discípulos de Emaüs» (1917) es una novela José María Vargas Vila. Se trata de una parodia de la historia sagrada que recrea la vida de Jesucristo y sus discípulos. Un maestro reúne a un grupo de alumnos, pero uno de ellos lo traiciona, Juan Sabattini, quien se ha convertido al maltuísmo, la mayor expresión del anarquismo.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Un voyageur entend une voix. Il ne sait pas d'ou elle vient. Quand il se rend compte de son origine, il n'arrive pas a y croire car c'est en fait son ombre qui lui parle. L'ombre de ses pensees, la petite voix interne du voyageur. Elle lui demande d'exprimer son opinion. Ainsi, le voyageur enonce une serie de maximes philosophiques sur la vie. Le voyageur explore des themes tels que la Mesure de la valeur et de la verite le Principe de l'equilibre ou encore L'imperfection terrestre et sa cause principale. -

Una raccolta di riflessioni fondamentale per chi desideri approfondire il pensiero di Filippo Tommaso Marinetti, il padre del Futurismo. Oltre al Manifesto del Partito Futurista—documento ricco di riflessioni ideologiche e inneggi rivoluzionari gridati a pieni polmoni—il libro raccoglie anche altri scritti che aiutano a contestualizzare e analizzare il punto di vista di uno degli intellettuali che più hanno definito lo spirito culturale italiano del primo Novecento. Dal superomismo agli incontrollabili entusiasmi per la tecnologia e la velocità da essa sprigionata, i temi chiave del Futurismo sono qui presentati direttamente dal principale esponente di questa innovativa e controversa corrente filosofica.Filippo Tommaso Marinetti (1876-1944) è stato uno scrittore e poeta italiano. Fondatore del movimento futurista, la sua opera affronta temi come la tecnologia, l'interventismo bellico e il ruolo degli artisti nel plasmare la società del futuro.

El libro de los cinco anillos es la obra capital del pensamiento marcial japonés. Concebida inicialmente como manual de entrenamiento de los discpículos de la escuela del autor, se ha acabado convirtiendo en la base de toda la filosofía del samurai. Musashi revela en ella los secretos del Camino del Guerrero, la disciplina y la filosofía detrás de su modo de vida. Una obra tan influyente como inmortal.Este audiolibro está narrado en castellano.Miyamoto Musashi (1582-1645), conocido también como Niten o kensei, «santo del sable», fue un célebre samurai, maestro de esgrima, artista calígrafo y pintor. Con trece años tuvo su primer duelo a muerte, y a los quince emprendió una vida errante trufada de duelos y batallas que le llevaron a crear su propia escuela marcial: la legendaria Hyoho Niten Ichi Ryu. Su vida ha sido llevada numerosas veces al cine.

«La voz de las horas» (1910) es una recopilación de textos filosóficos y máximas de José María Vargas Vila, donde el autor expresas sus ideas sobre el arte, la originalidad, la naturaleza del artista o cuestiones filosóficas trascendentales como la muerte o la existencia de un ser todopoderoso.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Hvor i den åndelige tilværelse ligger værdi og værdiløshed? Det spørgsmål kan kun besvares objektivt ved hjælp af naturvidenskaben, der er i stand til at give væsentligt større oplysninger om sjælelige forhold, end vi almindeligvis antager. I bogen "Om sjælelig ringhed" præsenterer Ludvig Feilberg sin teori om den praktisk, sjælelige naturlære, der blandt andet kan bruges til at besvare spørgsmål som det ovenstående.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

Studiet i filosofisk æstetik hæfter sig ved, at der findes deciderede æstetiske oplevelser af forskellig slags og forskellige former for kunstneriske oplevelser. I bogen "Æstetik og filosofi" spørger David Favrholdt, hvad det er i beskuerens omverden, der fremkalder henholdsvis æstetiske og kunstneriske oplevelser, og hvad sådanne oplevelse består i. Bogen forholder sig til æstetik og oplevelse af kunst på en række forskellige måder og forklarer sammenhængen mellem æstetik og filosofi.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

Når man nærmer sig Holbergs kastanjetræ i Fiolstræde, vil det indtryk og den stemning, træet giver, være forskellig alt efter årstid, afstand og den retning, man kommer fra. Det skyldes, at en række fysiske forhold giver energi til den menneskelige organisme, og at denne energi efterfølgende får afløb i vores sjælelige tilstand. Ludvig Feilberg forklarer i bogen "Holbergs træ i Fiolstræde", hvordan fysikkens love har indvirkning på den stemning, vi befinder os i.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

«Libre estética» (1920) es un ensayo de filosofía artística de José María Vargas Vila, donde el autor expresa su admiración por la belleza y plantea la posibilidad de un arte que solo busque alcanzar la belleza. Algunos de los artículos que componen esta obra son «El arte», «El genio en el arte», «La hora del arte», «La originalidad en el arte», etc.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Tardes serenas» (1930) es una recopilación de artículos de diversa temática escritos por José María Vargas Vila. En ellos reflexiona sobre el genio creador en la vejez («El crepúsculo esplendente»), sobre la naturaleza de la tragedia («La tragedia») y hasta toma partido, como en la cuestión del sufragio femenino («Bavardajes»).José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Verbo de admonición y de combate» (1905) es un ensayo político y filosófico de José María Vargas Vila. En esta serie de artículos o reflexiones el autor, invocando la libertad y el saber, expone sus ideales más profundos, se revuelve contra las injusticias, el genocidio de los pueblos y exige responsabilidades.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Den danske ingeniør, filosof og psykolog Ludvig Feilberg udgav en lang række bøger og artikler om sin sjælelige naturlære. "Samlede skrifter" indeholder: "Om størst udbytte af sjælsevner", "Holbergs træ i Fiolstræde", "Om ligeløb og kredsning i sjælelivet", "Om sjælelig ringhed", "Naturlærens leve-ABC", "De sjælelige naturudviklingslove", "Breve for samlere", "Skønhed i det hæslige og hverdagsagtige", "Stemninger og billeder" og "Om manglen på forståelse imellem folkehøjskolen og den akademiske verden".Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

"’En bog er som en have man bærer i lommen,’ siger et klassisk arabisk ordsprog.Det er som talt ud af mit hjerte, min inderste lomme. Som litterat og lystlæser går man altid rundt med haver i lommen. Haver til alle formål: prydhaver og nyttehaver og orientalske hængende haver. Og som universitetslærer lever man det privilegerede gartnerliv at kunne forske og undervise i det man brænder for."Hans Hertels to essays i "Ordenes musik" handler om forskellige ting, der har det til fælles at ligge forfatteren på sinde. "I dine lyse sale" fortæller om død, tro, æstetik og Det Hellige, og "Den amerikanske lyd" handler om jazz, lyrik, erotik og ungdomskultur.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Den kvindeligt centrerede salon er i perioden omkring 1800 et udbredt europæ­isk fænomen med en række fællestræk, der gør det meningsfuldt at tale om en kulturform, om en salonkultur. Men hvori består dens særlige kvalitet, og hvad kendetegner den kvindelige skøn­ånd? Hvordan ser salonens kulturelle analytik ud?Det undersøger og diskuterer professor Anne Scott Sørensen med udgangspunkt i Pierre Bourdieu og Immanuel Kants analyser af æstetik og kultur samt gennem nærlæsninger af samtidige forfattere og deres teorier om på den ene side smagen, dannelsen og socialiteten og på den anden side kønnet og kærligheden.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Teoksessaan Phaidros Platon kuvaa Sokrateen ja Phaidroksen dialogia sielun filosofiasta. Vaikka kirjoitus keskittyykin rakkauden tematiikkaan, se nostaa ennen kaikkea esiin Platonin kasityksen hyvasta puhetaidosta. Phaidroksessa Platon kuvaa erityisesti retoriikan oppeja seka taiteen esittamisen sielukkuutta filosofisen keskustelun kautta. -

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie." ... i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler ..."From refererer og behandler 12 Kierkegaard-kritikere: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.Torben From (f. 1940) er en dansk forfatter.

Ateenan kulttuurieliitti jarjestaa monipaivaiset pidot, joihin osallistuu taiteilijoita, poliitikkoja ja ajattelijoita - mukaan lukien antiikin Kreikan tunnetuin filosofi Sokrates. Platon kuvaa dialogimuodossa Sokrateen ja muun juhlavaen puheita Erokselle, rakkauden jumalalle. Puheet yltyvat syvalliseen pohdintaan rakastamisen merkityksesta seka rakkauden ja filosofian ikiaikaisesta erottamattomuudesta. -

"Øjet er i alle kulturer et af de helt centrale symboler, og blikket er efter al sandsynlighed i alle kulturer en af de helt fundamentale sociale mekanismer. Men øjet er bl.a. derfor også blevet et af de helt centrale emner i moderne kulturkritik. Hvor oplysningstænkningen hyldede øjet, finder man i moderne filosofi en udbredt skepsis overfor såvel "skuespilsamfundet" som "overvågningssamfundet"."Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om øjet og blikket i en idehistorisk og kulturhistorisk sammenhæng. Han drager eksempler fra nogle af den vestlige filosofis største tænkere: Descartes, Hegel, Kierkegaard, Marx, Simmer og Sartre.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"e;Martva"e; on jatko-osa Algot Untolan suurromaanille "e;Harhama"e;. Moderniin tyyliin kirjoitettu "e;Harhama"e; kertoo Harhama-nimisesta miehesta, joka menettaa omaisuutensa ja innostuu sosialismista. Teos oli viela julkaisuvuonnaan 1909 erikoinen ja tuli muun muassa Eino Leinon lyttaamaksi."e;Martva"e; alkaa kuin oikeudenkaynnista, jossa kasitellaan "e;Harhaman"e; saamaa palautetta - ja oikeutta tulla lasketuksi taiteeksi. Tarinan juoni kuitenkin seuraa nuorta paria Martvaa ja Oolavia, jotka ovat vieraantuneet uskonnollisista arvoista. Harhaman tarina kietoutuu heidan tarinaansa, silla Harhaman kirjoittama "e;Varoitushuuto"e; on noussut suosikkikirjaksi, jolta Martva ja Oolavikaan eivat voi valttya - ja he ottavat kirjasta jopa elamanmallia. Tama on "e;Martvan"e; toinen osa.-

"e;Martva"e; on jatko-osa Algot Untolan suurromaanille "e;Harhama"e;. Moderniin tyyliin kirjoitettu "e;Harhama"e; kertoo Harhama-nimisesta miehesta, joka menettaa omaisuutensa ja innostuu sosialismista. Teos oli viela julkaisuvuonnaan 1909 erikoinen ja tuli muun muassa Eino Leinon lyttaamaksi."e;Martva"e; alkaa kuin oikeudenkaynnista, jossa kasitellaan "e;Harhaman"e; saamaa palautetta - ja oikeutta tulla lasketuksi taiteeksi. Tarinan juoni kuitenkin seuraa nuorta paria Martvaa ja Oolavia, jotka ovat vieraantuneet uskonnollisista arvoista. Harhaman tarina kietoutuu heidan tarinaansa, silla Harhaman kirjoittama "e;Varoitushuuto"e; on noussut suosikkikirjaksi, jolta Martva ja Oolavikaan eivat voi valttya - ja he ottavat kirjasta jopa elamanmallia. Tama on "e;Martvan"e; kolmas osa.-

"e;Martva"e; on jatko-osa Algot Untolan suurromaanille "e;Harhama"e;. Moderniin tyyliin kirjoitettu "e;Harhama"e; kertoo Harhama-nimisesta miehesta, joka menettaa omaisuutensa ja innostuu sosialismista. Teos oli viela julkaisuvuonnaan 1909 erikoinen ja tuli muun muassa Eino Leinon lyttaamaksi."e;Martva"e; alkaa kuin oikeudenkaynnista, jossa kasitellaan "e;Harhaman"e; saamaa palautetta - ja oikeutta tulla lasketuksi taiteeksi. Tarinan juoni kuitenkin seuraa nuorta paria Martvaa ja Oolavia, jotka ovat vieraantuneet uskonnollisista arvoista. Harhaman tarina kietoutuu heidan tarinaansa, silla Harhaman kirjoittama "e;Varoitushuuto"e; on noussut suosikkikirjaksi, jolta Martva ja Oolavikaan eivat voi valttya - ja he ottavat kirjasta jopa elamanmallia. Tama on "e;Martvan"e; ensimmainen osa. -

"Hvad er et primitivt genis betydning? Det er ikke så meget at bringe noget absolut nyt frem; thi der er egentlig ikke noget nyt under solen; men det er at revidere det almenmenneskelige, de fundamentale spørgsmål."Søren Kierkegaard er nok Danmarks mest berømte filosof, og hans tanker har inspireret mennesker i hele verden. Harald Høffding gennemgår de forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi og fortæller endvidere, hvordan hans filosofiske anskuelser kan relateres til hans egen komplicerede personlighed. Alt i alt giver bogen et spændende og helstøbt billede af legenden.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Denne bog diskuterer fornuft, fornuftens former og uformer, og beskæftiger sig derfor med kunst – maleri, skulptur, film, video, poesi – og med kritik, der forholder sig til kunstens værker eller arbejdsmåder; dette område forekommer mig at vise direkte ind til den sansende tankes elementære laboratorium, dens brændende hjemsøgelser og ikke desto mindre strømmende, flydende kølige ’water music’. Ingen fornuft uden skønhed..."I essaysamlingen "Den brændende fornuft" undersøger Per Aage Brandt betydninger og ytringer i kunstens mange former og de forskellige måder, man kan forholde sig til den på. Bogen består af en lang række essays om blandt andet kultur, natur, kvindens væsen, tale og æstetik.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

"The Birth of Tragedy" stands alongside Aristotle’s "Poetics" as essential works for all who seek to understand poetry and its relationship to human life. In this, his first book, Nietzsche developed a way of thinking about the arts that unites the Greek gods Apollo and Dionysus as the central symbol of human existence. Although tragedy serves as the focus of this work, music, visual art, dance, and the other arts can also be viewed using Nietzsche’s analysis and integration of the Apollonian and the Dionysian.Nietzsche opened the door to philosophy in the 20th century. He anticipated depth psychology, championed myth, attacked literalism in religion and the arts, placed humanity in an evolutionary perspective, and launched a critique of scientism that remains potent in the 21st century. Although he is often linked to the movement known as existentialism, Nietzsche’s overall work defies being placed in any single category.