Filosofi: epistemologi og vidensteori

”Inden for den gruppe af dialoger, som nu almindelig anses for den ældste del af Platons forfatterskab, giver ingen anden en så alsidig og omfattende og tillige på enkeltheder så rig karakteristik af sofisterne og deres læremetode som Protagoras, og ganske naturligt må derfor opmærksomheden først rette sig mod dette skrift, når man vil stille sig den opgave at søge oplyst, hvorledes Platon opfattede sit forhold til den sofistiske åndsretning og dens virkninger.”Platons dialog med Protagoras er en af de vigtigste kilder til Protagoras og sofisternes rige læredom, som stadig optager filosoffer og idehistorikere den dag i dag. Samtidig giver bogen udtryk for de modsætningsforhold, der eksisterede mellem Protagoras og Platon, som her udfordrer sin forgængers filosofiske synspunkter.William Norvin giver en udførlig og interessant indføring i Platons udlægning af Protagoras og hans enorme betydning for filosofihistorien. Bogen udkom første gang i 1920.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

I slutningen af 1918 udkom den danske filosof Herbert Iversens værk ”To essays om vor erkendelse”, og i foråret 1919 holdt Edgar Rubin en række forelæsninger om Iversens værk, hvor han søger at klargøre hovedtankerne i det. ”En ung dansk filosof og hans værk” indeholder grundlaget for disse forelæsninger. Bogen, der oprindeligt blev udgivet i 1920, indeholder desuden dialogen ”Erindring og erkendelse”, der behandler nogle af de emner, som Herbert Iversen også kom ind på.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den engelske filosof John Locke har sat sit fingeraftryk et utal af steder i europæisk filosofi og kulturhistorie.John Lockes (1632-1704) banebrydende syn på forholdet mellem individet og samfundet dannede grobund for begrebet menneskerettigheder, ligesom hans tanker om opdragelse blev afgørende for oplysningstiden og ikke mindst Jean-Jacques Rousseaus filosofi om pædagogik og børneopdragelse. Uden John Lockes erkendelsesteori er det i øvrigt svært at se, hvordan empirismen skulle have udviklet sig, som den gjorde i 1700-tallets England.I bogen her fra 1965 fortæller professor i filosofi Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket John Lockes liv og beskrivelsen af hans filosofi er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Harald Høffding er en af Danmarks største filosofihistorikere, og traditionelt kender vi ham bedst for hans bøger om andre filosoffer og tænkere. I dette essay fortæller David Favrholdt om Harald Høffdings egen måde at håndtere bevidsthedsproblemet, og hvilken påvirkning hans behandling og beskrivelse af andre filosoffer, tænkere og videnskabsmænd har på hans egen filosofi og vice versa. Harald Høffding fremstår således i et nyt og spændende lys, der både viser hans store betydning som filosofihistoriker og hans velfunderede personlige indstilling til bevidsthedsproblemet.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

Published in 1605, Sir Francis Bacon’s ‘The Advancement of Learning’ is a ground-breaking philosophical work that outlines his empirical scientific method. Addressed to King James I, this two book treatise argues the importance of utilising observable facts over reason or feeling in science. Cutting through the noise of the English Renaissance, Bacon clearly and concisely explains his ideas for human progress, and where scientific thought could take us.Sir Francis Bacon (1561-1626) was an English author, philosopher, and statesman. A prolific author, his work has spanned science, religion and literary fiction. His work has had a profound impact on science, and he is often regarded as ‘The Father of Empiricism’. His most important books, ‘Novum Organum’ and ‘New Atlantis’ have a significant legacy. ‘Novum Organum’ was heavily influential to 17th century scholars, particularly Sir Thomas Browne who utilised ‘The Baconian Method’ for much of his encyclopaedia ‘Pseudodoxia Epidemica’. ‘Salomon’s House’ from ‘The New Atlantis’ was frequently used as inspiration for the establishment of ‘The Royal Society’, the United Kingdom’s national academy for sciences.

Denne bog omhandler risikosamfundet og konstruktivismen. Gennem en undersøgelse af kultur, æstetik, konstruktion og samfund diskuterer Hans Hauge videnskab og religion i et moderne perspektiv. Bogens første del tager udgangspunkt i Den tyske sociolog Ulrik Becks diagnose af vores samfund som et risikosamfund og af vores tid som "det andet moderne". Hauge diskuterer hermed livet i forhold til litteraturen, og han argumenterer for, at vi igen har fået øje på forbindelsen mellem litteratur og samfund. I bogens anden del diskuteres tidens mest dominerende filosofi, konstruktivismen, og denne kritiseres samtidigt med at, at forfatteren giver et bud på, hvordan man overskrider denne.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Et meget omdiskuteret spørgsmål i sidste århundrede var, om litteratur kan ses som videnskab. I denne bog hævdes det , at videnskab er en form for litteratur, og at videnskaben har vendt sig mod litteraturen og litteraturvidenskaben. Bogen viser, hvordan der er sket en litterær vending inden for filosofien, historien, antropologien og sociologien. Den omhandler desuden retorikken, semantikken, lingvistikken og litteraturvidenskaben. Forfatteren kommer vidt omkring i denne afsøgning om forholdet mellem litteratur og videnskaberne, lige fra Sofies verden til hermeneutikken. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1995.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

‘100 Quotes by Gaston Bachelard’ is a collection of thoughts from the French philosopher whose work influenced many other philosophers including; Michel Foucault, Louis Althusser, Dominique Lecourt and Jacques Derrida.The quotes featured open a door into his monumental work with a selection of his most significant thoughts and ideas from witticisms to deeper reflections.‘100 Quotes by Gaston Bachelard’ will delight those interested in Western philosophy.Gaston Bachelard (1884-1962) was a French philosopher who made contributions to the fields of poetics – a theory of literary discourse – and also to the philosophy of science, introducing the concepts of epistemological obstacle and epistemological break.

¿Cómo pensamos? ¿Qué podemos conocer? Bruno Maduro profundiza en los grandes temas que hacen a nuestras capacidades cognitivas. Y aclara desde el vamos que su libro será una obra filosófica, si bien él cuenta con una vasta formación en psicoanálisis, neurociencias y diversas corrientes de la psicología.La exploración se inicia recuperando algunas fuentes de la filosofía griega que todavía ofrecen estímulos valiosísimos para esta reflexión. Luego se adentra en los tópicos más frecuentes de las teorías modernas: tiempo, conciencia, universalidad, símbolos, signos.Por último, Maduro define con más detalle sus propuestas acerca de lo que denomina sistema relacional, de las condiciones del lenguaje y de la estructura general de la cognición.Bruno Elías Maduro (Cartagena, 1971) es un escritor, abogado y filósofo colombiano.Publicó libros de cuentos y novelas tales como "Noticias de Mamatoco" (2013), "La aldea debajo de la montaña" (2021) y "Juan Camacho o los relatos de un pescador" (2021).También llevan su firma varios estudios relativos a neuropsicología, filosofía política y pedagogía. Entre ellos cabe destacar "Filosofía de la educación e interculturalidad indígena" (1995), "Filosofía de la cognición" (2009) y "Teoría del poder" (2015).Ha ejercido asimismo la clínica psiquiátrica, y en sus inicios profesionales realizó una importante labor educativa en la Sierra Nevada, fundando varias escuelas.

Den filosofiske prisafhandling "Vor naturerkendelse – bidrag til en matematikkens og fysikkens teori" er den danske filosof Kristian Kromans hovedværk. I et klart og simpelt sprog gennemgår han forudsætningerne for den menneskelige erkendelse og forklarer, hvordan matematikken kan anvendes på naturfænomener. Bogen indbragte Kroman Videnskabernes selskabs guldmedalje og vakte international opmærksomhed.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

Det, vi oplevelser, lader sig aldrig direkte forstå. Oplevelser er altid underlagt en form for tydning eller analyse, uanset om mennesket er bevidst om det eller ej. Det samme gælder de voldsomme sanseindtryk, nogle mennesker erfarer, og som igennem tiden er blevet forbundet med guddommelige kræfter. I denne essaysamling beskriver teolog og filosofihistoriker Harald Høffding, hvordan visse stærke oplevelser er blevet fortolket som noget religiøst i forskellige perioder. Fra totemisme, hekseprocesser og spiritisme til profetisme og middelalderens mystik samt den hellige Teresas religiøse ekstase bevæger Høffding sig frem til sociologien og religionsfilosofiens forklaringer på de fænomener og oplevelser, der gennem tiden er blevet tolket som overnaturlige og religiøse.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Avspända samtal med vänner i en avskild och trivsam miljö är ibland det bästa sättet att närma sig tillvarons gåtor. En av dem är om Gud finns och verkligen påverkar vår tillvaro? Väldigt många tror det, andra tror att vetenskap är bästa sättet att utforska det vi kallar för verkligheten? Men vad är sanning och vad är kunskap? Enligt Einstein är vårt jättelika universum begripligt, men vad döljer sig bortom människans intellektuella horisont? Kan vi någonsin förstå det ofattbara?Hans Christian Cars är en svensk författare. Han har skrivit flera historiskt förlagda romaner, som ofta utspelar sig under Kalla kriget.

I "Filosofisk codex" præsenterer professor i filosofi David Favrholdt os for en række af de klassiske problemer inden for erkendelsesteorien og bidrager med løsninger herpå. Bogen fokuserer på begrundelsesproblemet, omverdensproblemet og perceptionsproblemet og kommer omkring nogle af filosofihistoriens største filosoffer som René Descartes, John Locke, David Hume, Immanuel Kant og John Stuart Mill. Bogen gør således op med den relativisme, der har domineret filosofien i det tyvende århundrede.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Den menneskelige erkendelse opnås blandt andet via kategorisering af tanker, mente filosof Harald Høffding. Her kan du læse noget om totalitet som kategori. Teksten blev oprindeligt udgivet i et videnskabeligt tidskrift. Høffdings totalitetsbegreb fik både betydning i filosofisk og psykologisk forskning, men også indenfor jura. Det spillede blandt andet en vigtig rolle for den danske jurist Alf Ross' udvikling af retsbegreber.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things. Of special importance is Bergson’s claim that it is both possible and necessary to know from the inside rather than confining our attention to external perspectives and points of view. Intuition is able to get beyond what is relative and place us inside reality. This essay is, as the title says, an introduction. But if we think there is more to a human being — and even to nature itself — than material structures alone, perhaps the time has come to take a fresh look at Bergson’s essay. In "An Introduction to Metaphysics," Bergson traces the demise of metaphysics to the failure of both scientific materialism and dogmatism and to the immense success of a kind of pragmatism that promised liberation from the fruitless battles among various schools of philosophy. He also rejects relativism and criticizes the vacuum that is created when philosophers refuse to inquire about the nature of reality. To avoid metaphysics easily leads to a worldview shaped by unexamined ideas and hidden presuppositions. Henri Bergson was born in the year that Darwin published the Origin of the Species. He could not have imagined the philosophical impact of evolutionary theory, which is now so great that Bergson’s philosophy, which emphasizes "creative evolution," is experiencing a significant revival. The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things.

Berkeley uses the Socratic mode of inquiry in "Three Dialogues between Hylas and Philonous" to question fundamental beliefs about knowledge and reality. These dialogues are between Hylas (whose name is derived from the ancient Greek word for matter) and Philonous, whose name means "lover of mind." The new physical sciences developed in the seventeenth century supported the materialism proposed by Thomas Hobbes and several other philosophers. This worldview proclaimed that all of reality consists of nothing but matter in motion, thus promoting atheism and ethical skepticism. The implications for politics, ethics, and religion caused concern among leading intellectuals in the eighteenth century. Whatever the value of the positive claims presented in this work, Berkeley foreshadows the philosophical impact of twentieth century physics, which challenges the foundations of such materialism and calls for a better understanding of both the physical and the mental aspects of reality.Berkeley was born in Ireland where he served as Bishop of Cloyne (Dublin). He published works in philosophy, mathematics, science, and religion. His other works include the "Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge" and "An Essay Towards a New Theory of Vision". He is one of the central figures in the tradition known as Empiricism.

René Descartes is often described as the first modern philosopher, but much of the content of his "Meditations on First Philosophy" can be found in the medieval period that had already existed for more than a thousand years. Does God exist? If so, what is his nature? Is the human soul immortal? How does it differ from the body? What role do sense experience and pure reason play in knowing? Descartes stands out from his predecessors because of the method he developed to treat these and other fundamental questions. Drawing on his study of mathematics, he searches for a way to establish absolutely certain conclusions based on indubitable premises. His importance in modern philosophy lies in the challenge he offers to every subsequent thinker in philosophy and science.The French philosopher Descartes is often called the "Father" of modern philosophy in the West. His Discourse on Method presents the reason why: his method of inquiry. He was the quintessential "rationalist," subjecting all sense experience as doubtful and untrustworthy. Rather than relying on external authority (whether from other people or from God), Descartes demands nothing less than absolute certainty that begins with the self and proceeds step by step with the rigor of logical and mathematical precision. Even though he claims that he has proved the existence of God and explained God’s nature, even that core tenet must be established through rigorous logical argument. No subsequent philosopher is able to ignore this bold and challenging foundation for all thinking. Those who become his disciples as well as those who reject his way of thinking are all under his spell. Many think they have broken that spell only to find that he has shaped them in ways that are not easy to escape.

Socrates is on trial for his life. He is charged with impiety and corrupting young people. He presents his own defense, explaining why he has devoted his life to challenging the most powerful and important people in the Greek world. The reason is that rich and famous politicians, priests, poets, and a host of others pretend to know what is good, true, holy, and beautiful, but when Socrates questions them they are shown to be foolish rather than wise.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Filosofihistoriker Harald Høffding skelnede gennem hele sit videnskabelige virke mellem fire hovedproblemer – bevidsthedsproblemet (det psykologiske problem), tilværelsesproblemet (det metafysiske problem), vurderingsproblemet (det etisk-religiøse problem) og erkendelsesproblemet (det logiske problem). Her tager han fat om det sidstnævnte, nemlig den menneskelige erkendelse og livsopfattelse. Harald Høffding var en højt anerkendt kulturpersonlighed i sin samtid, og hans erkendelsesteori trækker både tråde til filosoffer som Kant og Kierkegaard, men også til den danske fysiker Niels Bohr, som Høffding kendte personligt.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Det är ett välkänt faktum, att våra drömmar ofta flyta fram i ett tempo olika det vakna medvetandets. De femtio minuterna på vårt drömlands solur kunna representeras av fem minuter på vårt ur."Vad är konstant och vad är flytande? Kan vi egentligen vara säkra på någonting utan att ha sett bilden både i sin helhet och alldeles nära inpå? I "Personlighetens värld" ställer Rabindranath Tagore vetenskapens statiska tid och rum mot personliga perspektiv och uppfattningar. Vår värld är inte bara motsatser i svart mot vitt - här finns nyanser och variationer i oändlighet. Från jorden ser stjärnorna på himlen statiska ut, men hur skulle den uppfattningen ändras om vi fick komma närmre? Boken inspirerar till ett djupare tänkande kring oss själva och vår personliga roll i hur världen ser ut.Rabindranath Tagore (1861-1941) var en indisk-bengalisk poet, författare, filosof och frihetskämpe. Han fick som förste icke-europé motta Nobelpriset i litteratur år 1913.

"Nu skal filosofien ud til folket. Filosofferne må til at gøre gavn! De må lære sig formidlingens kunst. Ud af elfenbenstårnet! Bare ikke så højtravende, for nu skal det være: åbent universitet, indtægtsdækket virksomhed, etik, etik! Hvad nytte har man vel nogensinde haft af filosofien?"Det er blandt andet det spørgsmål, Søren Gosvig stiller i essaysamlingen "Tid og kritik". Bogen består af en række essays, som er skrevet i midten af 1980’erne. Søren Gosvig vender og drejer filosofien i et forsøg på at se den med samtidens kritiske briller i stedet for ud fra de gammeldags, fastlåste kritikpunkter.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Fünfzehn Jahre nach dem Tod des Sokrates wurde Aristoteles geboren; im Alter von siebzehn Jahren ging der Makedonier nach Athen und trat in die Akademie des Platon ein, dessen Schüler und Mitarbeiter er zwanzig Jahre lang blieb. Mit Fug und Recht kann man behaupten, dass es in der Geschichte kein zweites Mal gab, dass in einer einzigen Institution so viel geistige Kraft konzentriert war. Von dieser Sternstunde geht das Hörbuch aus, um so verständlich wie tiefgehend von den großen Schulen des Denkens im Altertum zu berichten. Neben der Akademie geht es auch um das Lykeion und seinen Lehrplan, um Epikur und die Stoiker, um Lukrez und Cicero, die frühe christliche Philosophie, das Wiedererwachen von Platonismus und Aristotelismus. Und schließlich gelangt die Darstellung zu Augustinus, dessen "Bekenntnisse" bis heute zu den aufregendsten Lektüren nicht nur der spätantiken Geistesgeschichte gehören.